|
Titel
5
|
Pensum 3b Oldtidskundskab
1. Kleopatra gennem tiden - en diakron undersøgelse
.Baggrund: Kompendium/Opgave: Christensen, Allan Pihl: "Kleopatra VII i litteraturen. En diakron undersøgelse af kleopatra-skikkelsen med udgangspunkt i seks udvalgte tekstkorpuser og forfattere.
Artikel om Kleopatra.
Yderligere links og perspektiverende materiale ligger i studieplanen.
Bl.a filmmateriale, Asterix m.fl.
Vores udgangspunkt er den fascination, den ptolemæisk, ægyptiske dronning har været omgærdet af lige siden hendes egen levetid. I dag kender vi til talrige litterære og kunstneriske bud og forsøg på, hvordan hun har været. Vi undersøger de tidligste kilder i den augustæiske periode, Vergil, Horats og ikke mindst Plutarch. Perspektiverende har vi set bud på hende fra så forskellige kunstnere som Shakespeare, Gautier, Lyngby Jepsen, Uderzo&Goscinny m.fl.
Særligt læste sider
Horats´ode (se tekstbilag 2, s29, i Christensen, Kleopatra VII i litt.)
Plutarchs "Antonius" (vedhæftet PDF) afsnit 25-30 (s252-258) , afsnit 65-68 (s 292-296), afsnit 76-79 (s303 - 306) samt afsnit 85-86 (s310-311)
Metoder: Vi går til værks både kildekritisk og litterært.
2. Homers Odyssé
Med udgangspunkt i Homers Odysse undersøger vi, hvorledes man har opfattet tilværelsen i antikkens Grækenland. Fokus er været på aspekter og temaer som familie, ære, kønsroller, familie, skæbne, helteideal, hævn, gudernes tilstedeværelse mm. Et væsentligt aspekt er også de stilistiske og genremæssige karakteristika hos Homer; fx epiteter, daktyliske hexametre, lignelser omm. I den forbindelse har vi drøftet eposgenren som en udløber af en mundtlig fortælletradition med en omvandrende rhapsode som underholder.
Perspektiverende har vi set Coen-brødrenes film, O brother where art thou, hvor vi har diskuteret, hvorledes og hvorfor filmen angriber stoffet i den åbenlyse parafrase af handlingen hos Homer. inkl artikel af Flensted-Jensen, Pernille
baggrund: kapitlet i Paideia om "Epos"
Læste sider i Odysséen
1. sang v1-95
6. sang v1-331
9. sang v105-566
10. sang v133-469
3. Tragedien i det antikke Grækenland Kong Ødipus:
Vi har læst Sofokles´ tragedie med fokus på flere parametre.
1. Som et værk i sig selv, der rummer en dramaturgi, der kan aflæses i fx Aristoteles´ terminologi med begreber som, Katharsis, Anagnorisis, Hamartia, Peripeti, Prologos.
2. Ligeledes har vi haft dramatiske virkemidler i spil så som korets rolle og de forskellige elementer som epeisodion, exodos, stichomyti osv. Disse elementer er ganske nøje beskrevet i Paideia.
3. En væsentlig vinkel har også været dramaets og tragediens rolle i det antikke Athen. Som en del af en konkurrence i forbindelse med festlighederne omkring og tilbedelsen af vinens og ekstasens gud Dionysos, har stykkerne i lige så høj grad som i moderne teater været anvendt til at tale direkte ind i deres samtid.
Som perspektiverende materiale har vi set Woody Allens komedie ”Mighty Aphrodite”, der jo spiller på rigtig mange temaer fra tragedietraditionen samt Kong Ødipus. Men naturligvis med Allens glimt i øjet og lette tone.
4. Filosofi: Platons Alkibiades samt Hulebilledet
"Filosofien ned på jorden": I (den dialektiske) dialogform lader Platon sin gamle mester, Sokrates, optræde som fødselshjælper for den unge fløs, Alkibiades, der tilsyneladende tror hvad som helst om sig selv. Det får Sokrates grundigt pillet af ham. Forløbet er således en indføring i, hvorledes filosofien på Platons tid er bevæget sig fra at omhandle spørgsmål om universet til at have fokus også på menneskelige relationer. Hvordan opnår man indsigt i det at være menneske? Væsentlige hovedbegreber er bl.a. elenchos, aporia, doxa, epistème mm. En sidegevinst ved læsningen er en indføring i de politiske forhold i Athen i anden halvdel af 400-tallet f.kr.
Naturligvis har vi også behandlet Platons idelære.
|