Holdet 2024 ol/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Regionalmøde Aalborg
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Søren W. Sinnbeck
Hold 2024 ol/d (3d ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tragedie: Euripides' Orestes
Titel 2 Romersk epos: Vergils Aeneide
Titel 3 Kvindebilleder i homerisk epos
Titel 4 Filosofi: Stoicisme
Titel 5 Arkitektur: templer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tragedie: Euripides' Orestes

Forløbets fokuspunkter:
Den attiske tragedies genrekendetegn og terminologien til beskrivelse af disse.
Euripides' kritiske holdning til krig og til samtidens kønsrollemønster.

Kernestof
Basistekst:
Euripides, Orestes (overs.: Torben Frische, 2009)

Supplerende stof
a) Baggrundslæsning:
B. Andreasen & J. Refslund Poulsen: Paideia, pp. 11,13, 101-111, 115-116
b) Perspektiverende teateroplevelse: Manfred Trojahns opera Orest (2011), generalprøve på Gamle Scene den 16. september kl. 12
c) Hjælpemiddel:
Leo Hjortsø: Græske guder og helte

(Ved arbejdet med disse materialer samlet om de ovenfor nævnte temaer har forløbet bidraget til opfyldelse af de faglige mål om, at eleverne skal kunne
-  analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
-  identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
-  overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder).

Undervisnings- og arbejdsformer
Ud over en del lærerstyret undervisning med klassedialog har der løbende været arbejdet i grupper omkring besvarelse af arbejdsspørgsmål enten med opsamling i klassedialog eller med elevfremlæggelser og feedback på disse.
Den efterantikke perspektivering er sket gennem en teaterekskursion med påfølgende klassedialog.

Omfang af den antikke basistekst
1693 vers = 56,4 normalsider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romersk epos: Vergils Aeneide

Den augustæiske digter Vergils Odyssséreception i det romerske nationalepos Aeneiden, særligt i fortællingen om Aeneas' ophold hos dronning Dido i Karthago, senere Roms ærkefjende; karakteristikken af Aeneas, den juliske slægts mytiske stamfader og den mytiske grundlægger af et forstadium til Rom; karakteristikken af Dido, Karthagos regerende dronning; Vergils imitation af det homeriske epos' stilistiske kendetegn.

Kernestof

Basistekst:
Vergils Aeneide (Otto Steen Due), 4. sang i: Bent Christensen & Chr. Gorm Tortzen (red.), Romersk antologi, Museum Tusculanums Forlag 2006, s. 133-154

Supplerende stof

a) Baggrundslæsning og hjælpemidler:
Introduktion og navneliste i Romersk antologi, s. 105-108

b) Perspektiverende koncertoplevelse med tilhørende tekst:
DR-Koncerthuset, torsdag 21. november: Koncertopførelse af Henry Purcells opera Dido & Aeneas (1689)
DR-Koncerthusets programhæfte 21.-22.11.24 med libretto for Dido & Aeneas mv. (som pdf)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kvindebilleder i homerisk epos

Eposgenrens tilblivelseshistorie og dens tekniske og stilistiske kendetegn; udvalgte gude- og helteskikkelser; karakteristik af en række af Odysseens kvindeskikkelser og deres roller; det arketypiske hjemrejsemotiv og dets efterliv i europæisk litteratur.

Kernestof

Basistekster:
Homers Odyssé (Otto Steen Due), Klassikerforeningens Kildehæfter 2002, 5. sang 1-281, 6. sang, 7. sang 1-82, 8. sang 449-522, 10. sang 135-495.

Supplerende stof

a) Perspektiverende tekster:
Margaret Atwood, Penelopiaden, Tiderne Skifter 2005, s. 17-20 (kap. i), 81-84 og 89-90 (uddrag af kap. xii), 91-93 (kap. xiii), 167-168 (Efterskrift) (kopi)

b) Hjælpemidler:
Lærerens introduktion til Iliaden og Odysseen, 3 sider (kopi)
Leo Hjortsø, Græske guder og helte, Politikens Forlag 1984, s. 209–214;
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime 2012, s. 12, 16-29
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Filosofi: Stoicisme

Forløb med moderne udgangspunkt

Kernestof
Basistekster:
Senecas Breve til Lucilius, nr. 16, 24, 31 og 48, overs. H. Gregersen & K.C. Madsen i: Breve fra Seneca, Klassikerforeningens Kildehæfter 2010, s. 36-38, 45-51, 58-60, 74-77 (Heraf er nr. 16 og 24 læst statarisk, 31 og 48 kursorisk).
Kejser Marcus Aurelius' Optegnelser (Meditationer), overs. J.A. Bundgård, Monumenta 1949, uddrag af 2.-12. bog

Supplerende stof
a) Baggrundslæsning:
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime 2012, 137-153, 159-163
b) Tekst til etablering af moderne udgangspunkt:
Interview med Niels Overgaard, Politiken 28. februar 2020, ved udgivelsen af hans stoisk inspirerede selvhjælpsbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Arkitektur: templer

Beskrivelse, analyse, fortolkning og perspektivering af antik monumental-arkitektur med anvendelse af egnede analysemodeller og relevant kunsthistorisk terminologi til beskrivelse af antikt formsprog.


Kernestof:

Templer:

Johan Bender & Bodil Bundgaard Rasmussen, Oldtidens Grækenland, Munksgaard 1993:
59 (s. 59):    Heratemplet i Poseidonia
Planche XII: Parthenon, Athens Akropolis
143 (s. 123): Niketemplet, samme sted

Susan Woodford, Introduktion til græsk og romersk kunst, Systime 1985:
9.4-6 (s. 106-107): Maison Carrée i Nîmes
9.7 (s. 108): Pantheon i Rom


Supplerende stof

Perspektivering:
Ekskursion til det indre Frederiksberg med et eksempel på hver af de antikreciperende stilperioder, der har præget bydelen gennem dens udvikling: Møstings Hus (nyklassicisme), ejendommen Virginiavej 2 (historicisme) og Frederiksberg Politistation (Det (ny)klassicistiske Mellemspil eller Nordisk Klassicisme).

Hjælpemidler:
Relevante afsnit i de tre ovenfor citerede værker (se dokumentet "Arkitektur-oversigt, templer" under Supplerende stof)
Henrik Fich et al., Græsk kunst, Gads Forlag 2001, s. 287-292 (kopi)
Lærerens noter vedr. antikreception i frederiksbergske bygninger fra tre stilperioder.

(Ved arbejdet har forløbet bidraget til opfyldelse af de faglige mål om, at eleverne skal kunne
- beskrive, analysere og fortolke oversatte græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivmonumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder).

Undervisnings- og arbejdsformer
Forløbets mange termer og definitioner er blevet trænet ved en skriftlig øvelse, og termerne er blevet appliceret i lærerstyret klassedialog både om billeder af antikke monumenter og om ekskursionens perspektivbygninger.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer