Holdet 2024 ol/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Regionalmøde Aalborg
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Søren Nellemose Otto
Hold 2024 ol/e (3e ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Iliaden - om de homeriske helte
Titel 2 (Livet efter) Døden i antikken
Titel 3 KAOS: myter i moderne og antik kontekst
Titel 4 Antikkens arkitektur
Titel 5 Tragedie: Antigone

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Iliaden - om de homeriske helte

Formål
Eleverne har arbejdet med Epos-genren (heltedigtning). De har opnået kendskab til karakteristika ved det homeriske univers og ved den antikke heltefigur, især det homeriske helteideal/heltekodeks.

Eleverne har arbejdet med at identificere homeriske lignelser, patronymika, epiteter samt formelvers i de læste tekster, samt opnået kendskab til den antikke fremførsel af de homeriske værker ved rapsoder og den bagvedliggende mundtlige tradition.

Eleverne har lavet parallelanalyse af udvalgte helte (Agamemnon, Achilleus, Hektor og Paris) og beskæftiget sig med forholdet mellem guder og mennesker.

Eleverne har desuden beskæftiget sig med efter behandlinger af det homeriske helteideal gennem fremstillingen af karakterne i filmen ”Troy”. De har desuden læst Simonides' gravskrift over de faldne ved Thermopylæ og talt om helteidealet som udtryk i Görings anvendelse af Simonides.

Basistekster:
Homers "Iliade" oversat af Otto Steen Due, Klassikerforeningens Kildehæfter 1999:
1. sang vers 1-611
6. sang vers 312--529
22. sang vers 1-515


Perspektivtekster:
1:
Wolfgang Petersens film ”Troy” (fra 2004)
2:
Simonides' gravskrift over de faldne ved Thermopylæ. Lærernotat ved Helle Gjellerup, 2016.

Supplerende stof:
1) "Paideia", side 10-29
2) https://denstoredanske.lex.dk/Den_Trojanske_Krig
3) http://klassisk.ribekatedralskole.dk/religion/olympen.htm
4) Keld Zeruneith: ”Det homeriske heltekompleks”, i: Træhesten, København: 2002, s. 47-49.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 (Livet efter) Døden i antikken

I oldtidskundskab har eleverne arbejdet med temaet ”livet efter døden” i antikken som oplevet hos Homer, Platon og Aristoteles.

Hos Homer er eleverne blevet præsenteret for begreber eidolon, psychê, autos, menos, phrenes, aphradeës  - med udgangspunkt i Robert Garlands The Greek Way of Death og uddybet hos Anders Holm Rasmussen. De har desuden læst Iliaden I.1-7 (prooimion) med fokus på en dualistisk menneskeopfattelse og begravelsesriters betydning. De også læst Odysséens 11. sang – dels for at se, hvad der sker, hvis man ikke holder begravelsesriterne (karakteren Elpenor); dels for at applicere Garlands fremhævede begreber på de døde sjæle, Odysseus møder.  


I Platons Gorgias er eleverne blevet bekendt på den praktiske distinktion mellem mythos og logos. Vi har desuden beskæftiget os med forskellen mellem det retfærdige og det uretfærdige menneske, de saliges øer, Tartaros, den gamle og nye type domfældelse, legemets og sjælens beskaffenhed efter døden og formålet med afstraffelse af afdøde, alt sammen set i lyset af et platonisk-dualistisk verdensbillede, som eleverne har læst og analyseret Hulelignelse til uddybelse af. Desuden har eleverne læst myten om Er fra Statens 10. bog som perspektivering, især med fokus på sjælens reinkarnation og valget af ny tilværelse og begrebet sofrosyne som kardinaldyd i klassisk tid.

I Aristoteles’ Om ungdom og alderdom og liv og død har stiftet bekendtskab med hans en mere naturvidenskabelig opfattelse af sjælens beskaffenhed og placering kroppen, distinktionen mellem levende væsener og ikke-levende væsener, hvad der gør levende væsener i stand til at sanse, hvordan de defineres, om deres karakteristiske varme, og hvad det, vi kalder døden, må opfattes som.



Basistekster:
Homers "Iliade" oversat af Otto Steen Due, Gyldendal 1999:
1. sang vers 1-7
Homers "Odysséen" oversat af Otto Steen Due, Gyldendal 2003:
11. sang
Platon: "Gorgias", 523a-527e, oversat af Thure Hastrup, Gyldendal 1977.
Platon: "Staten", 614b-621c, i "Platon IV", oversat af ...., Gyldendal 2013.
Aristoteles: "Om ungdom og alderdom og liv og død", i: "Tre naturfilosofiske skrifter", oversat af Michael Vernersen, Klim 2015.  


Perspektivmateriale:
Eleverne har set Disney's 'Hercules' med henblik på skildringen af dødsguden Hades og underverdenen. Vi har i den forbindelse talt om anakronistiske skildringer.

Supplerende stof:
Robert Garland: "The Greek Way of Death", s. 1-2, Cornell University Press, New York 1985.
Anders Holm Rasmussen: "De antikke grækere og livet efter døden", https://aigis.igl.ku.dk/aigis/CGT/Anders_Holm_Rasmussen.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 KAOS: myter i moderne og antik kontekst

Formål
Eleverne har set serien KAOS - de første afsnit uden introduktion til de tilgrundliggende antikke myter.

Siden er eleverne blevet introduceret til, hvad myter er, med udgangspunkt i Chr. Gorm Tortzens kapitel "Myter er litteratur" fra bogen "Antik mytologi". De har således skiftet bekendtskab med myters forskellige ætiologiske funktioner, myternes kontekst, især med fokus på det mytologiske substrat, som vi brugt til at forstå myternes plasticitet alt afhængig af dens kulturkreds og kontekst. De har ved tekstlæsning og analyse fokuseret på at identificere myternes ætiologiske funktioner og samtidig stiftet bekendtskab med, hvordan antikke forfattere (eksemplificeret ved Ovid) kunne modellere det mytologiske materiale efter behov.

Desuden har eleverne stiftet bekendtskab med Ovids levned og virke og den augustæiske æras moralprogram.

Basistekster:
'Ovids Metamorfoser':  VIII.152-235 (Minotarus og labyrinten; Ariadne; Daedalus og Icarus); X.1-105 (Orfeus) + XI.1-85 (Orfeus' død); XII.146-535 (Caeneus)
Hesiod: 'Theogonien,' v. 507-616, i: A.M. Borher Hansen & A.C. Neutzsky-Wulff:'Prometheus-myten: græsk myter fra antikken til det 21. århundrede', s. 15-19
Platon: 'Prometheus-myten', uddrag fra Platons dialog 'Protagoras (ved Adam Schwartz og David Bloch)
Vergil: 'Orfeus og Eurydike', uddrag fra 'Georgika' IV.317-372 +414-556, i: E.L. Kristensen & Vang: ' I guders og heltes spor', Systime 2011

Perspektiverende tekster og film:
KAOS, Netflix-serie, afsnit 1-8

Supplerende tekster:
Om Kejser Augustus fra Ribe Katedralskole: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/augustus/augustus_intro.htm
Læreroplæg om antikke myter (udleveret pdf baseret på Tortzen 2009, s. 17-22 ("Myter er litteratur") + Eric Csapos definition af myte fra 'Theories of Mythology', New York: 2004, s. 9)
Chr. Gorm Tortzen: 'Antik mytologi', København: 2009 s. 32-33 ("Det mytologiske substrat")
Om Kong Minos: https://lex.dk/Minos
Om Daedalus: https://lex.dk/Daidalos
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Antikkens arkitektur

Forløbsbeskrivelse: Antikkens arkitektur og dens indflydelse
Basismonumenter: (både græske og romerske)

Antikke monumenter:

Græsk arkitektur:
1) Hera-tempel (nr. 2) i Pæstum/Poseidonia
2) Parthenon-templet (Athens Akropolis)
3) Nike-templet (Athens Akropolis)
4) Aphai, Aigina
5) Hefaistos-templet, Athens agora
6) Concordia-templet, Akragas
7) Erechteion, Athen
8) Olympeion, Athen

Romersk arkitektur:
5) Maison carrée i Nimes
6) Pantheon i Rom
7) Portunus, Rom.

Perspektiverende monumenter:
Vor Frue Kirke, København /  Rigsdagen, Berlin / Det Hvide Hus, Washington  / Det Olympiske Stadion Berlin / Christiansborgs Slotskirke / Apistemplet i Frederiksberg Have / Villa Cornaro / Versailles


Formål med projektforløb:
Eleverne er forudsætningsløst blevet introduceret til klassicismen, specifikt ved gennemgang af C. F. Hansen og Christiansborg Slotskirkes historie, herunder en forståelse af, hvorfor klassicismen hedder, som den gør – og hvad adjektivet klassisk kommer af og betyder i forskellige sammenhænge (klassisk tid = perioden 480-323fvt. kontra klassisk tid = antikken).

Eleverne herpå arbejder selvstændigt i grupper med et projekt. Hver gruppe arbejder med et antikt græsk monument og et romersk monument, de har fået udleveret, til fremlæggelse for klassen.

• De skal vise, at de er bekendte med den græske arkitekturs formsprog.
• Antikreception: perspektivmonumentet skal analyseres således, at I viser hvordan monumentet forholder sig til og trækker på den antikke arkitektur.
• I skal kunne beskrive, analysere og fortolke de græske og/eller romerske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur og arkitektur.
• I skal vise, at I er bekendte med den græske arkitekturs formsprog.

Grundbog: "Græsk og romersk kunst" af Susan Woodford, Systime 1985: side 23 - 37, 75 - 82, 103 - 114.

Supplerende stof: (relevante links)
Lærernotat om græsk historie i hovedtræk og den augustæiske æra (pdf)
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/graesk_arkitektur.htm
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/templer/tempelarkitektur.htm                           Oversigt over opstalter dorisk og ionisk (lærernotat)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tragedie: Antigone

Formål
’Eleverne har fået kendskab til rammerne for opførelsen af det græske drama, herunder særligt Dionysosfesten, teatret og tragedien samt om det græske teater og tragediens funktion i det antikke samfund. Gennem læsning, analyse og fortolkning af basisteksten har eleverne arbejdet med temaer som skæbne og skyld, mennesket i forhold til guderne, hybris og nemesis samt modsætningsforholdene oikos><polis og nomos><fysis.

På baggrund af Aristoteles’ dramateori har eleverne fået kendskab til begreberne hamartia, peripeti, eleos og fobos, anagnorisis, mimesis og katharsis

I perspektivteksten har vi set Anne Carsons behandling af Antigone-myten og talt med hendes "oversættelsesfriheder"  og forsøgt at forstå hendes iscenesættelse af Antigone på baggrund af hendes eget forord og dens præsentation af Antigone-mytens receptionshistorie.

Basistekst:
Sofokles "Antigone", oversat af Eva Sprogøe, Gyldendal 1983.

Perspektivtekster
Anne Carson: "Antigonick",  prologos, New Directions, 2015
Anne Carson: "the task of the translator of antigone", New Directions 2015
(begge suppleret af dansk oversættelse ved underviseren)

Supplerende stof:
Restudys video om tragedien og komedien:
https://www.youtube.com/watch?v=t9mQds5K0zU
Restudys video om Aristoteles’ dramateori: https://www.youtube.com/watch?v=2_ZZ3cTAsAE
National Theatre - An Introduction to Greek Theatre: https://www.youtube.com/watch?v=aSRLK7SogvE&t=5s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer