|
Titel
7
|
pensum uden udenoms
Baggrundsmateriale generelt: Paideia: Alle de relevante kapitler om vores emner, Filosofi, Epos, Drama samt de enkelte afsnit om kunstperioderne msfp skulpturens udvikling. Vedr vores selvstuderede emne, Propaganda, har vi selv udviklet og udfoldet den anvendte empiri.
1. emne Homers Iliade
baggrund: kapitlet i Paideia om "Epos"
Iliaden
Med udgangspunkt i filmen "Troy" og ved læsningen af Homers Iliade har vi undersøgt, hvorledes man har opfattet tilværelsen i antikkens Grækenland. Fokus har været på aspekter som kønsroller, helteideal samt gudernes tilstedeværelse. Et væsentligt fokus har været de stilistiske og genremæssige karakteristika hos Homer; fx epiteter, daktyliske hexametre, lignelser omm. I den forbindelse har vi drøftet eposgenren som en udløber af en mundtlig fortælletradition med en omvandrende rhapsode som underholder. Vi er også dykket ned i begreber som Nemesis, Hybris, Oikos, Kleos osv,
Sluttelig har vi diskuteret, hvorledes og hvorfor filmen må reducere mange af Iliadens oprindelige træk, gudernes tilstedeværelse, de mytologiske beskrivelser, den afsluttende tvekamp mm.
Læste sider i Iliaden
1. sang v1-210
3. sang v259-460
6. sang v237-502
22. sang v1-428
Film: Troy
2. emne Drama/Tragedie Kvinderne i Troja
baggrund. Paideia, kapitlet om Drama
læst hele værket, Kvinderne i Troja inkl vedhæftede noter
Formålet med læsningen af tragedien, Kvinderne fra Troja er tosidet.
1. Dels fungerer det som perspektivering til læsningen af Iliaden. Vi undersøger, hvordan det i det klassiske Athen så velkendte stof om Ilioupersis (krigen mod Troja) i teateret behandles, så det bliver en stående kommentar til aktuelle begivenheder ved opførelsestidspunktet i 415 f.kr. De provokerende hovedtemaer er vel krigens gru, begivenheder(ne) set fra kvindernes synsvinkel, begivenheder(ne) set fra fjendens (kvinders) synspunkt.
2. Dels som et eksempel på dramaet og teaterets betydning i det klassiske Grækenland og Athen. Det skal her bemærkes, at dette stykke er moderne set i forhold til den traditionelle opbygning af en tragedie. I denne analyse indgår en drøftelse af Aristoteles´ terminologi og begreber om genren.
Som perspektivering til værket har vi læst artikler anmeldelser af moderne versioner af stykket. Særligt studerede scener.
s17-23 (v1-102) Prologos
s31 m 40 (v238-409) Talthybios´ entré + Kassandra
s49-60 (v578-797) Hekabe og Andromache
s64-73 (v859-1059) Menelaos, Hekabe og Helena
s76-82 (v1118-1260) Astyanax og Hektors skjold
3. emne Filosofi, Symposion
Filosofi: Platons Symposion
I dette værk har vi undersøgt, hvorledes filosofien i 400-tallets f.kr er bevæget sig ”ned på jorden”. Fra at have haft et fokus på universelle spørgsmål om verdens og universets opståen og sammensætning ser vi, hvorledes man nu i langt højere grad har et fokus på, hvad det vil sige at være menneske. Her betragtes Sokrates´ virke i Athen og Platons behandling af dette virke i sine skrifter som den første samlede filosofiske tænkning i europæisk åndshistorie.
Værket symposion diskuterer kærlighedens og erotikkens væsen… en til stadighed dynamisk drivkraft i det at være menneske. Platons (Sokrates´) konklusion bliver, at det må forstås i forlængelse af hans tanker om ideernes væsen, hans idelære.
Eros er den erkendende sjæls hjælper...
Baggrund: Kapiterne i Paideia og Kend dig selv om emnet filosofi i antikken mm.'
Læst hele værket, Symposion msfp talerne af Aristofanes, Sokrates og Alkibiades.
ekstra materiale inkl YT video se studieplanen
4. emne Propaganda
Vi har med udgangspunkt i aktuelle begivenheder undersøgt begrebet og fænomenet, Propaganda. Vi er således dykket ned i begivehederne i det gamle Rom i perioden vedr overgang fra Republik til kejserdømme. Vi har især fokuseret på historiske personer som Cæsar, Cicero, Augustus, Horats, Markus Antonius og Kleopatra og har berørt forfattere som Vergil og Ovid.
Da materialet og kilderne til vores hovedpersoner er meget forskelligt, har der ikke været fokus på at gå ind til benet genremæssigt. Dvs at fx Ciceros 4. philippiske tale mere er analyseret fra et historisk perspektiv end fra et retorisk. Og så fremdeles.
En overordnet konklusion på anvendelsen af propaganda i de to perioder vil være, at det langt hen ad vejen er de samme mekanismer, der er i spil, men at man i dagens USA og verden har sværere ved at lukke opposition og kommunikation ned. Dog ses det praktiseret i fx USSR. Men denne drøftelse er langt fra entydig og færdig.
Baggrund:
1. Diverse ty programmer og videoer om forholdene i USA
2.. Kompendium/Opgave: Christensen, Allan Pihl: "Kleopatra VII i litteraturen. En diakron undersøgelse af kleopatra-skikkelsen med udgangspunkt i seks udvalgte tekstkorpuser og forfattere. De indledende afsnit om det augustæiske principat
3. Forskellige artikler fra net, ChatGPT oa. om propaganda som fænomen og betegnelse.
Llinks og perspektiverende materiale ligger i studieplanen.
Læste tekster
Cæsar Om Gallerkrigen. Indledning plus afsnit 1-36.
Ciceros 4. phiippiske tale. Indledning s 13-15 samt s149-157
Horats´ ode: nunc bibendo). Nu kan der drikkes
Augustus: Res Gestae/Monumentum Ancyranum (hele grundtekst ekstensivt læst)
intensivt læst er afs 1-4 + 10 , inkl noter
Plutarch: to tekster Antonius/Kleopatra (afsnit 25-28)
+ Slaget ved Actium (afsnit 65-68)
5. emne, Monumenter, Skulptur i antikken
Baggrund: de enkelte afsnit i Paideia om kunstperioderne msfp skulpturens udvikling.
links og perspektiverende materiale ligger i studieplanen
Særligt studerede skulpturer i Paideia
Arkaisk tid: Anavyssos-kouros og peplos-kore
Tidlig klassisk tid: Kritios-drengen, Vognstyreren og Diskoskasteren
Højklassisk tid: Den sandalbindende Nike, Karyatide, Spydbæreren og David (perspektivering)
Senklassisk tid: Hermes & Dionysos, Afrodite fra Knidos, Skraberen og Adam-Kadmon (perspektivering)
Hellenistisk tid: Laokoon-gruppen, Nike fra Samothrake, Bokseren og Laokoon af Greco (perspektivering)
Romerske periode: Augustus fra Prima Porta og Marcus Aurelius til hest
|