Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Z - Regionalmøde Aalborg
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Nana Chileshe Johansen
|
|
Hold
|
2024 ng/u (2u ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Vores verden - hvordan hænger den sammen?
Formål
Formålet med forløbet er at eleverne får en ide om hvad faget går ud på og hvorfor det er relevant for dem. Endvidere skal eleverne blive opmærksomme på FN’s mål for bæredygtig udvikling og bliver bevidste om, hvordan menneskelige aktiviteter ét sted i verden får betydning et andet sted i verden, både hvad angår et økonomisk, socialt og økologisk bæredygtighedsperspektiv.
Forløbet bruger T-shirtens værdikæde, med fokus på Bangladesh, som case og udgangspunkt for analyse og diskussion.
Indhold
Vi starter med bæredygtighedsbegrebet, som eleverne skal stifte bekendtskab med gennem kortanalyse og derefter gennem analyse af egen livsstil.
Derefter skal eleverne have en forståelse for hvordan verden hænger sammen i forhold til international arbejdsdeling, så de har redskaber til at forstå den globale værdikæde for tøj.
Til sidst skal eleverne se hvordan den internationale arbejdsdeling virker i praksis via en dokumentar om tøjindustrien.
Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne
Redegøre for udvalgte af FN’s 17 verdensmål (4, 8 og 12).
Definere bæredygtighedsbegrebet, økologisk råderum og økologisk fodaftryk, herunder begrebet “globale hektarer”.
Redegøre for hvad den primære, sekundære og tertiære sektor er, hvordan værditilvæksten øges i de forskellige sektorer og undersøge sammenhængen mellem erhvervsfordeling i et land og dets BNP.
Felt-, laboratorie og andet empiribaseret arbejde
Undersøgelse af elevens eget økologiske fodaftryk (eleven har selv produceret data via footprintnetwork.org)
Undersøgelse af eget tøjforbrug (T-shirt)
Skriftlige opgaver
Forløbet indeholder en journal som løbende udfyldes i slutningen af modulerne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Kan Danmark blive fri fra fossilenergi?
Formål:
Formål med forløbet er give eleverne indblik i den historisk udvikling i det danske og det globale energiforbrug, og konsekvenserne af disse. Derudover skal eleverne arbejde med og forstår sammenhængen mellem kulstofkredsløbet, fossile energikilder og klimaændringerne. Sidst men ikke mindst vil eleverne have en indblik i række alternative energikilder, deres fordele og ulemper.
Indhold:
- Kulstof kredsløbet.
- Oliedannelse (kildebjergart, dækbjergart og reservoirbjergart) og kuldannelde.
- Forskellen på oliereserver og olieressourcer (oliekriser/ oliepriser)
- Fossile brændsler og drivhuseffekt (energiforbrug, CO2-udledning, forurening)
- Alternative energiformer (geotermisk energi, biobrændsel: CO2-neutralt, vand, vind).
- Grøn omstilling, energisikkerhed, selvforsyningsgrad, energipolitik og geopolitik (herunder betydningen af krigen mellem Rusland og Ukraine)
Empiribaseret arbejde:
Beregning af mulighed for at lagere CO2 i sedimentær bjergart
Migration af olie i forskellige jordlag.
Kuldannelses tidsserie - identifikation af Tørv, Brunkul, Stenkul og Antracit.
Beregning af eget elforbrug
Kernestof dækket ved forløbet:
̶- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer (fossile energikilder)
̶- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge.
̶- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
-̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre (vedvarende energikilder i Danmark).
̶- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold (sol og vindenergi i Danmark)
̶- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
Faglige mål som forløbet arbejder med:
After forløbet skulle eleverne kunne:
- Gøre rede for kulstof kredsløbet, dannelse af kul, olie og naturgas, produktion af vindenergi og biogas i Danmark.
- Gøre rede for indviningsgrad af olie fra kridt, og relatere dette til de danske olieresserver i nordsøen.
- Forklar sammenhæng mellem kulstof kredsløbet, fossile brændstoffer og klimaændringer.
- Forklar sammenhængen mellem klimasystemet og vindenergiproduktion i Danmark.
- Diskuter med faglig grundlag fordele og ulemper af vedvarende energikilder i forhold til de fossile brændstoffer.
- Diskuter den grønne omstilling og det denne kræver anvendelse af forskellige energikilder der kan kompensere hinanden.
- Diskuter andre grunde til den grønne omstilling end klimaforandringer (herunder selvforsyning, energipolitik, fordeling af fossile brændsler på global plan)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
3
|
Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne
Varmebølger i Europa
Formål:
Formål med forløbet er at eleverne får en indblik i det globale klimasystem, samt drivkraften bag det. Derudover skal eleverne have en forståelse af naturlige, samt menneskeskabte klimaændringer og deres betydning for levevilkår.
Indhold:
- Temperatur, indstråling, årstider, strålingsbalance, tryk og vinde det globale vindsystem, sø- og landbrise, corioliseffekten, fugtighed og nedbørsdannelse, luftens damptrykkurve, hydrotermfigurer.
Klimaforandringer og klimamigration, sammenhæng med forløb om energi.
Regionale fokusområder:
- DK vejr
Empiribaseret arbejde:
- Varmefyldeforsøg
- Strålingsbalance i skolegården (udført som et forsøg i NV i naturgeografi).
- Drivhuseffekten (udført som et forsøg i NV i naturgeografi)
- Havniveaustigning som et resultat af globale temperaturstigning.
Kernestof dækket ved forløbet:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Faglige mål som forløbet arbejder med:
After forløbet skulle eleverne kunne gøre rede for det globale vindsystem, forklare de naturlige og menneskeskabte klimaændringer, og diskutere omfanget af samfundets rolle i de nuværende klimaændringer. Derudover skal eleverne kunne giv en årsagsforklaring for centrale konsekvenser af klimaændringer samt analyser betydning af disse konsekvenser for levevilkår.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
TF2 Statistik og klimadata
Dette TF-forløb er et samarbejde med naturgeografi og undersøger sammenhængen mellem velstand, målt som GDP, og CO2-udledning.
Forløbet bruger deskriptiv statistik til at beskrive fordelingen af GDP og CO2-udledningen.
Eleverne skal i grupper selv beslutte sig til, hvilke statistiske deskriptorer, der skal anvendes til beskrivelsen. Dog skal 2 af følgende metoder anvendes: Boksplot, x-y-diagram, tematisk kort og sumkurve. Der skal endvidere overvejes, hvordan data grupperes hensigtsmæssigt.
Forløbet afsluttes med en rapportaflevering.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Jordens vilde kræfter
Formål:
Formål med forløbet er at give eleverne indsigt livets opståen på jorden, i den pladetektonisk model, samt en forståelse af de konsekvenser og betydning pladetektonik har for menneskets livevilkår.
Indhold:
- Jordens og livets oprindelse.
- Den pladetektoniske model (beviser for modellen, Alfred Wegener, pladegrænser og konsekvenserne af pladetektonik).
- Bjergkædedannelse.
- Jordskælv (årsager, bølger, konsekvenser, sammenhæng med pladetektonik)
- Vulkaner (typer, årsager, konsekvenser, sammenhæng med pladetektonik)
Empiribaseret arbejde:
GoogleEarth - pladegrænser og pladernes alder.
GoogleEarth - pladegrænserne sammenhæng med jordskælv og vulkaner.
Bjergarternes kredsløb - identifikation af forskellige bjergarter og placering af disse i forhold til bjergarternes kredsløb.
Drivkræfter bag pladetektoniske bevægelser (bjergarts densitet).
Virtuelt jordskælv (udføres online)
Kernestof dækket ved forløbet:
1. Jordens og landskabernes processer
̶ - Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ - Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
2. Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ - Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ - Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ - FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Faglige mål som forløbet arbejder med:
After forløbet skulle eleverne kunne
- benytte relevante fagbegreber, såvel mundtligt som skriftligtgør til at gøre rede for livets opståen på jorden og for den pladetektonisk model. Derudover vil eleverne ville kunne forklar konsekvenserne af pladetektonik.
̶- identificere, genkende og analysere rumlige mønstre der har med den pladetektonisk model at gøre (Google Earth opgaver)
̶- gøre rede for og forklare udførelsen og resultaterne af et simpelt forsøg med vanddybden indvirkning på tsunami bølgehastighed. (Tsunamibølger)
̶- anvende google earth til rumlig analyse (Google Earth)
-̶ gøre rede for sammenhæng mellem den pladetektonisk model og forekomst af mineralske naturressourcer, samt diskutere bæredygtigheden af samfundets anvendelse af disse.
̶- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden (Den pladetektonisk model)
- Gøre rede for forskellen mellem naturfænomener og naturkatastrofer, og diskutere årsager til, at nogle naturfænomener ender i katastrofer, hvorimod andre ikke gør.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
6
|
Kan vi regne med rent drikkevand i fremtiden?
Formål:
Forløbets formål er at give eleverne indblik i grundvandsdannelse i Danmark, samt forståelse af trusler for vores vandressourcer.
Indhold:
- Vandets kredsløb.
- Nedbørmønstre i DK
- Klimaændringer og vandets kredsløb.
- Vandbalanceligning.
- Forureningskilder.
- Grundvands dannelse.
- Grundvands beligenhed og afstrømning.
- Permeabilitet og porøsitet.
- Grundvandsforurening i Danmark.
- Jordbund og grundvandsdannelse (herunder Danmarks undergrund og istidernes betydning for jordbund).
Empiribaseret arbejde:
Jordbundsanalyse af hhv. Morænejord og Sand.
Herunder:
- Måling af porøsitet,
- Måling af permeabilitet.
- Analyse af kornstørrelsesfordeling.
- Undersøgelse af forurening af vandboringer vha. GEUS database
Kernestof dækket ved forløbet:
̶- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer.
- Landskabsdannelsesprocesser
Faglige mål som forløbet arbejder med:
After forløbet skulle eleverne kunne:
- Gøre rede for vandets kredsløb samt for forskellige forureningskilder.
- Anvende vandbalanceligning i hhv. Øst- og Vestdanmark og forklare forskelle på de forskellige parametre på baggrund af forskelle i jordbundet, i vandforbrug og i klima.
- Gøre rede for forsøgsarbejde med to forskellige jordbundstyper (Morænejord og Sandet jord).
- Diskuter trusler mod vores vandressourcer med geofaglig grundlag.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
{
"S": "/lectio/6952/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74511984627",
"T": "/lectio/6952/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74511984627",
"H": "/lectio/6952/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74511984627"
}