Holdet 2r ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Z - Demo af SPS 12/11
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Bjørn Hegedüs, Kristoffer Kornum, Morten Leif Sestoft, Runa Yoshinaka
Hold 2025 ks/r (1r ks/Hi, 1r ks/re, 1r ks/sa, 2r KS, 2r ks/Hi, 2r ks/re, 2r ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nazisme
Titel 2 Demokrati
Titel 3 Straf, historie
Titel 4 Velfærd og straf - religion
Titel 5 sa Kriminalitet, straf og ideologier (jan.26)
Titel 6 Straf
Titel 7 Særfagligt forløb: Asatro
Titel 8 sa Politik og medier (apr.26)
Titel 9 Demokrati i Danmark
Titel 10 Grønlandsforløb
Titel 11 Ansvar for liv - sundhed og velfærd (sept.26)
Titel 12 Ansvar for liv
Titel 13 Forløb#4
Titel 14 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nazisme

Forløbet har haft fokus på følgende problemstillinger:
• Hvordan kan man forklare, at Weimarrepublikken kom under pres?
• Hvordan kan man forklare, at det lykkedes Hitler og NSDAP at afskaffe
demokratiet og overtage magten?
• Hvordan kan man forklare jødeforfølgelserne og Holocaust?
• Kan man forestille sig, at lignende fjendebilleder kunne opstå i vore
dages samfund?

Særlige fokuspunkter:
• Fjendebilleder, os og dem
• Racisme og totalitarisme
• Weimarrepublikken: oprettelse, ideologi, politiske og økonomiske udfordring
er.
• Hitlers vej til magten: forløb og årsagsforklaringer.
• Den nazistiske ideologi.
• Nazistaten: den nazistiske ideologi i praksis - hverdagsliv, politik, økonomi, samfundsindretning.
• Holocaust: forløb og årsager.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati

Forløbet handler om demokratiets fødsel og genfødsel, altså demokrati i det antikke Grækenland og ved den amerikanske og den franske revolution i 1700-tallet. Eleverne har arbejdet med begrebet demokrati: Hvad vil det sige at et styre er demokratisk? Hvordan opstod det athenske demokrati, og var der modstandere af demokratiet? Var demokratiet for alle, og var det demokratiske Athen nødvendigvis moralsk overlegent?

Eleverne har også arbejdet med årsagsforklaringer i forbindelse med 1700-tallets revolutioner. Hvorfor sker ting? Hvordan kan historisk udvikling forklares ud fra et økonomisk/magtmæssigt perspektiv,  og hvordan kan det forklares ud fra et kulturelt/ideologisk perspektiv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Straf, historie

Hvorfor straffer vi, hvordan straffer vi, hvordan ændres måden vi straffer på, og hvad siger det om udviklingen i samfundet?

Forløbet strækker sig fra middelalderen til moderne tid. Vi har set på hvordan middelalderen var præget af meget hårde, fysiske straffe. Her spillede religion også en stor rolle, som kun blev større med reformationens heksebrændinger. I oplysningstiden blev straffe 'mildere' og mere brugbare, og vi bevæger os i retning af noget der minder om tanker om rehabilitering, og i slutningen af 1900-tallet afskaffes revselsesretten.

Eleverne har arbejdet med årsagsforklaringer til ændringerne i straffemetoder. Magt/økonomi eller kultur/ideologi? Oplysningstiden medførte et mere humant menneskesyn, men behovet for arbejdskraft gav også et økonomisk incitament til at indføre strafarbejde frem for dødsstraf.

Eleverne har besøgt Vridsløselille fængsel, som var et "moderne" fængsel fra 1800-tallet, der skulle gøre fangerne til bedre mennesker, dog med nogle ret brutale metoder, såsom ekstrem isolation.

Eleverne har desuden arbejdet tværfagligt i KS med en case om en ung mand, der har begået vold. I denne forbindelse har historie været brugt til at give kontekst til hvorfor vi i dag straffer som vi gør.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærd og straf - religion

Forløbet har omhandlet straf og tilgivelse i islam og kristendommen, med særlig henblik på at forstå, hvordan religion spiller ind i forskellige professioner i velfærdssamfundet. Særligt har der været fokus på fængslet og kriminalitet. Vi lavede tværfagligt case-arbejde om en fiktiv indsat, hvor man ud fra alle 3 KS-fag skulle belyse casen. Vi har desuden arbejdet med følgende fokuspunkter og problemstillinger:

- Hvilke forskelle og ligheder findes i kristendommen og islams myter om skabelse, dommedag, straf og tilgivelse?
- Hvilken etik kommer til udtryk i kristendommen og islam?
- Kan Gud tilgive en morder?
- Hvorfor finder nogle troende Gud i fængslet?

1. Etik og ondskab i islam og kristendommen. Vi arbejdede med forskellige typer af ondskab, samt hvordan Jesus og Muhammed begge er etiske forbilleder for rigtigt og forkert for de troende. Vi lærte om Jesus og Muhammeds liv. Herunder forskellen på den mytiske Jesus/Muhammed og historiske Jesus/Muhammed.
Vi arbejdede med hvordan Jesus omfortolker de 10 bud i bjergprædiken - Nu er det ikke kun handlingen der er syndig, men også intentionen eller tanken. Her kom vi ind på Jesus kritik af farisæerne (jøderne), samt hvordan Jesus fremstilles som Messias - noget farisæerne afviser. Vi arbejdede med, hvordan Muhammeds sunna bruges som rettesnor af muslimer, samt hvordan påbud om halal/haram, almisse og tilgivelse er centralt i islam

2. Myter - Vi arbejdede med myter for at forstå religionernes syn på straf, ondskab, tilgivelse og frelse. Vi arbejdede komparativt med skabelses- og dommedagsmyterne, i kristendommen og islam. Vi arbejdede med myten om Adam og Eva for at forstå kristendommens syn på mennesket. Derudover myter i både kristendom og islam, hvor satan indgår som en frister.

3. Når vi arbejdede med myter og etik i kristendommen og islam, blev det relateret til velfærdsamfundet - herunder hvorfor nogen troende finder Gud i fængslet, samt hvad fængselspræsten/imamens rolle er. Vi arbejdede fx. med fængselsimamens syn på synd, herunder haram penge og hvordan han forsøger at påvirke indsattes syn på, hvad der er etisk korrekt. Vi arbejdede med de indsattes brug af ritualer i fængslet - specifik fredagsbønnen. Vi arbejdede også med etiske dilemmaer i velfærdsstatens arbejdspladser - fx fængselspræsten, socialrådgiveren, lærere. Her arbejdede vi med, hvordan en hhv. traditionalistisk og modernistisk religionsforståelse vil påvirke synet på de etiske dilemmaer og hvordan de bør løses.

Fagbegreber  og teori
- De 3 samfundstyper: traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Traditionalister og modernister
- Fundamentalistisk læsning
- Maksimalisme og  minimalisme
- Resocialisering
- Polyteisme
- Monoteisme
- Emilie Durkheim - kollektiv samvittighed
- Sekularisering
- Deprivationsteori
- Helligt/profant
- Overgangsritualer
- Årstidsritualer
- Afværgeritual eller kriseritual
- Udvekslings- og tilbedelsesritualer
- Kultdrama
Mytebegreber:
- kosmogoni og kosmologi
- teogoni og teologi
- antropogoni og Antropologi
- eskatologi
- Kaos / kosmos
- Trickster
Ondskab:
- Det moralske onde, fysiske onde og metafysiske onde
- Ondskabstypologier - dæmonisk, instrumentel, idealistisk og dum ondskab

Begreber om islam
- Historisk Muhammed vs. Mytisk Muhammed
- Djiiner og Iblis
- Mekka og Medina
- Abrahamitisk religion
- Jibril - Åbenbaringens engel (Gabriel).
- Ibrahim (Abraham)
- Isa (Jesus)
- Musa (Moses)
- Umma
- Zakat
- De 6 trosartikler
- Sunna

Begreber kristendom:
- Abrahamitisk religion
- Historisk Jesus vs. Mytisk Jesus
- Det gamle vs. det nye testamente  
- Messias
- Farisæer
- Bjergprædikens budskaber
- arvesynd
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 sa Kriminalitet, straf og ideologier (jan.26)

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode

Teoretikere:
Giddens og det senmoderne samfund, herunder:
individualisering og valg, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, globalisering, udlejring af sociale relationer
Ulrich Bechs teori om det senmoderne samfund, institutionaliseret individualisering, risikosamfundet
Thomas Ziehe: teori om det senmoderne samfund, formbarhed, kulturel frisættelse, stødpudezoner, subjektivisering, ontologisering og potensering
Erving Goffman: front- og backstage, performativitet, indtryksstyring, social konstruktion
Pierre Bourdieu: Habitus, Kapital (økonomisk, kulturel, social) og Felt, social arv, social mobilitet
Axel Honneth: Anerkendelse (privat, solidarisk, juridisk)
Kriminalitet - vold, seksualforbrydelser og anden form
Kontrolteori (irrationbel adfærd, rational choice, aktørorienteret), kulturteori (normer, værdier, struktur, social arv), konformitetsteori (sekundær socialisering, subkultur), kompensationsteori, SNAP-modellen
Merton -uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler
Sutherland - indlæring af kriminel adfærd
Hirschi - social kontrol
straffens formål (afskrækkelse, uskadeliggørelse, resocialisering, gengældelse (hævn/retribution))
retsfølelse (traditionel/konservativ), utilitaristisk (hvad nytter? fængsling eller rehabilitering, liberal), omsorg/resocialisering (socialistisk, progressiv)
retspolitik - stram og lempelig, konservativ, liberalistisk og liberal/socialistisk

Begreber:
Socialisering: primær-, sekundær- og dobbelt.
Normer og værdier
Sanktioner - positive og negative
Internalisering af normer
Familietyper: Patriarkalsk, Team, Svingdørs og Socialt akvarium
Integrationsformer: assimilation, pluralistisk integration, segregation
Integrationsdimensioner: økonomisk, kulturel, social, juridisk.
Fordomme, stereotyper og stigmatisering
recidiv, straftyper (fængsel - fodlænke (betinget/ubetinget), bøde, samfundstjeneste)
Særlige fokuspunkter:
Arbejdsformer: klasseundervisning, gruppearbejde, ekskursion til Vridsløselille

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Straf

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Særfagligt forløb: Asatro

I forløbet har vi arbejdet med følgende problemstillinger:
1. Hvad kendetegner religion i det senmoderne samfund, og hvordan kan man se, at asatro er et produkt af senmoderne religiøsitet?
2.  Hvorfor virker asatro tiltalende for nogle danskere i dag?
3. Hvad tror man på i asatroen?
4. Hvad er asatroens natursyn og hvordan indgår naturen i deres ritualer?

Forløbet har haft til formål at undersøge asatro som senmoderne religion i Danmark.
Vi arbejdede med, hvordan asatro med ganske få kilder til rådighed, forsøger at genskabe vikingetidens asatro. Vi kom ind på den nordiske mytologis verdensopfattelse, de vigtigste Guder og læste myten om ragnarok. I forlængelse heraf undersøgte vi, hvad der kendetegner senmoderne religiøsitet, samt hvordan asatroen kan ses som et senmoderne fænomen, med stor frihed til individet og fortolkning der passer til individets behov. Herunder hvordan guderne kan forstås som både menneskelignende, symboler eller naturkræfter.  Vi arbejdede også med deprivationsteorien som forklaring på tilslutningen til asatro. Vi arbejdede med deres syn på naturen som hellig, grundet kontakten til Guderne og deres animistiske natursyn. I denne forbindelse arbejdede vi med blotet og dermed hvordan deres ritualer er knyttet til årstidernes cyklus. Vi arbejdede med, hvordan blotet kan anvendes til forskellige offer-typer alt efter behov. Vi så også film med bl.a. varselstagning i skoven, hvor ikke-troende reklamefolk skulle introduceres til deres ritualer.

Fagbegreber og teori:
Maksimalist - minimalist
Elite og mainstream
Lineær vs. cyklisk tidsforståelse
Antropomorf og symbolsk gudsopfattelse
Animisme
Hellig/profan
Polyteisme
Senmoderne religion:
- Sekularisering
- Afsekularisering
- Affortryllelse
- Genfortryllelse
- Synkretisme
- individualisering
- Selviscenesættelse
- Refleksivitet
Podemanns ritual-myte model
Årstids-ritual
Overgangsritual
Blot:
Offer:
- Tak-offer:
- Konvivie-offer
- votiv-offer
Podemans ritual/myte-teori
Deprivationsteori
- Etisk deprivation
- Social deprivation
- Organisk deprivation
- Psykisk deprivation

Specifikt for asatro
Polyteisme
Aser og Vaner
Guderne: ODIN, FRIGG, T(H)OR, BALDER, NJORD, FREJ & FREJA, LOKE
Jætter
YMER
Asgård, Midgård, Valhalla
Polyteisme
Animisme
Ragnarok


Kernemateriale:
- Religion i det senmoderne samfund. Trykt i: Madsen, L. m.fl.: Grundbogen til Religion C, side 14-16. Systime, 3. udgave, 2019.
udgave, 2019.
- Deprivationsteori. Trykt i: Begrebsnøglen til religion – teori og metode.
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=134&L=0
- Asatro: Hareskovens Blótgilde.Trykt i: Andersen, Birgit m.fl.: ”Senmoderne religiøsitet i Danmark”, kapitel 2, side 16-26. Systime, 2008.
- Video: ”Tro til salg: asatro” DR (2021) https://www.dr.dk/drtv/se/tro-til-salg_-vil-du-droppe-din-kirkeskat-og-betale-til-modernatur-i-stedet_290492

Supplerende stof:
- Moderne asatro har intet med vikinger at gøre. Kom med til
jævndøgnsblot i Sønderjylland.
- ”Vølven fra Ribe: Vi er skæbnesammenflettede med naturen”. Trykt på:
https://www.information.dk/kultur/2020/11/voelven-ribeskaebnesammenflettede-n
aturen
- Video: Hill Odin:  Anne og Mads tror på de nordiske guder og hidkalder dem i skoven (2018) TV2 Echo https://www.youtube.com/watch?v=gYsG0BkISE4
Video: Asatro hitter hos danskerne  (2018) TV2 Echo https://www.youtube.com/watch?v=Zl9l4grJ61g&t=9s

Ca 43 ns

Arbejdsformer:
Læreroplæg
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Stations-læring
Quiz
Billede-reflektioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 sa Politik og medier (apr.26)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Demokrati i Danmark

Vejen mod det danske demokrati. Vi kommer forbi nationalisme, de slesvigske krige, den første grundlov. Herefter så vi på dem, der stadig manglede moderne rettigheder: arbejdsbevægelsen, børnearbejde, kvinders stemmeret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Grønlandsforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ansvar for liv - sundhed og velfærd (sept.26)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Ansvar for liv

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer