|
Titel
1
|
Velfærd og straf - religion
Forløbet har omhandlet straf og tilgivelse i islam og kristendommen, med særlig henblik på at forstå, hvordan religion spiller ind i forskellige professioner i velfærdssamfundet. Særligt har der været fokus på fængslet og kriminalitet. Vi lavede tværfagligt case-arbejde om en fiktiv indsat, hvor man ud fra alle 3 KS-fag skulle belyse casen. Vi har desuden arbejdet med følgende fokuspunkter og problemstillinger:
- Hvilke forskelle og ligheder findes i kristendommen og islams myter om skabelse, dommedag, straf og tilgivelse?
- Hvilken etik kommer til udtryk i kristendommen og islam?
- Kan Gud tilgive en morder?
- Hvorfor finder nogle troende Gud i fængslet?
1. Etik og ondskab i islam og kristendommen. Vi arbejdede med forskellige typer af ondskab, samt hvordan Jesus og Muhammed begge er etiske forbilleder for rigtigt og forkert for de troende. Vi lærte om Jesus og Muhammeds liv. Herunder forskellen på den mytiske Jesus/Muhammed og historiske Jesus/Muhammed.
Vi arbejdede med hvordan Jesus omfortolker de 10 bud i bjergprædiken - Nu er det ikke kun handlingen der er syndig, men også intentionen eller tanken. Her kom vi ind på Jesus kritik af farisæerne (jøderne), samt hvordan Jesus fremstilles som Messias - noget farisæerne afviser. Vi arbejdede med, hvordan Muhammeds sunna bruges som rettesnor af muslimer, samt hvordan påbud om halal/haram, almisse og tilgivelse er centralt i islam
2. Myter - Vi arbejdede med myter for at forstå religionernes syn på straf, ondskab, tilgivelse og frelse. Vi arbejdede komparativt med skabelses- og dommedagsmyterne, i kristendommen og islam. Vi arbejdede med myten om Adam og Eva for at forstå kristendommens syn på mennesket. Derudover myter i både kristendom og islam, hvor satan indgår som en frister.
3. Når vi arbejdede med myter og etik i kristendommen og islam, blev det relateret til velfærdsamfundet - herunder hvorfor nogen troende finder Gud i fængslet, samt hvad fængselspræsten/imamens rolle er. Vi arbejdede fx. med fængselsimamens syn på synd, herunder haram penge og hvordan han forsøger at påvirke indsattes syn på, hvad der er etisk korrekt. Vi arbejdede med de indsattes brug af ritualer i fængslet - specifik fredagsbønnen. Vi arbejdede også med etiske dilemmaer i velfærdsstatens arbejdspladser - fx fængselspræsten, socialrådgiveren, lærere. Her arbejdede vi med, hvordan en hhv. traditionalistisk og modernistisk religionsforståelse vil påvirke synet på de etiske dilemmaer og hvordan de bør løses.
Fagbegreber og teori
- De 3 samfundstyper: traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Traditionalister og modernister
- Fundamentalistisk læsning
- Maksimalisme og minimalisme
- Resocialisering
- Polyteisme
- Monoteisme
- Emilie Durkheim - kollektiv samvittighed
- Sekularisering
- Deprivationsteori
- Helligt/profant
- Overgangsritualer
- Årstidsritualer
- Afværgeritual eller kriseritual
- Udvekslings- og tilbedelsesritualer
- Kultdrama
Mytebegreber:
- kosmogoni og kosmologi
- teogoni og teologi
- antropogoni og Antropologi
- eskatologi
- Kaos / kosmos
- Trickster
Ondskab:
- Det moralske onde, fysiske onde og metafysiske onde
- Ondskabstypologier - dæmonisk, instrumentel, idealistisk og dum ondskab
Begreber om islam
- Historisk Muhammed vs. Mytisk Muhammed
- Djiiner og Iblis
- Mekka og Medina
- Abrahamitisk religion
- Jibril - Åbenbaringens engel (Gabriel).
- Ibrahim (Abraham)
- Isa (Jesus)
- Musa (Moses)
- Umma
- Zakat
- De 6 trosartikler
- Sunna
Begreber kristendom:
- Abrahamitisk religion
- Historisk Jesus vs. Mytisk Jesus
- Det gamle vs. det nye testamente
- Messias
- Farisæer
- Bjergprædikens budskaber
- arvesynd
Kernestoffet fra lærerplanen:
̶ kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
̶ islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
̶ religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
|