Holdet 2023 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Loa Skovgaard Rasmussen, Nick Jimenez Ruiz
Hold 2023 HI/u (2u HI, 3u HI, 4u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikinger - i et erindringshistorisk perspektv
Titel 2 Demokrati - i et begrebshistorisk perspektiv
Titel 3 Rusland i verden
Titel 4 Holocaust
Titel 5 Israel-Palæstina konflikten
Titel 6 Slavegjorte - fra oldtiden til nutiden
Titel 7 Danmark i krig
Titel 8 Bobler, krak og kriser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikinger - i et erindringshistorisk perspektv

Om forløbet (NR overtog klassen i 2.g).
I opsamlingsforløbet har vi fokuseret på vikingerne i et erindringshistoriske perspektiv med fokus på romantikken, tiden omkring genforeningen, besættelsen, efter besættelsen og i nutiden. Vi har ligeledes fokuseret på erindringshistorie, erindringssteder, kollektiv erindring, erindringsfællesskab samt forskellen på populær- og faghistorie.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nedenstående er skrevet af holdets to historielærere i 1.g.

I nærværende forløb har vi arbejdet med årsagsforklaringer på vikingetogter og på kristningen af danerne.
Forløbet har fokuseret på kildekritisk metode dels med et erindringshistorisk fokus og med fokus på forholdet mellem arkæologiske fund og tekstlige kilder.

Vi har sammenlignet 1800-tallets romantiske fortælling om eventyrlystne vikinger med moderne forsknings fokus på vikingerne som strateger og politiske aktører i relation Frankerriget og Det Østromerske rige, og undersøgt hvordan og hvorfor religionsskiftet fandt sted. Dertil har vi diskuteret kildernes muligheder og begrænsninger til at belyse emnet.

Bjørn Matsen (mfl): Vikingerne – indsigt og udsyn. Systime, 2006. s. 25-33, 43-50, 100-103; 107-123; 139-147


Vollmond: "Fra fortid til historie, underholdning som populærhistorie", Columbus, 2. udg. 26-29.

Podcast. Jeanette Varberg: "Viking" afsnit 1, 2 og 3.
https://podcast.gyldendal.dk/episode-02-findan

Per Hernæs : ”Storpolitikk og vikingtog på slutten av 700 tallet”.
Bjørn Matsen (mfl): Vikingerne – indsigt og udsyn. Systime, 2006. s. 25-33

Diverse kort fra middelalderens Europa.

”Årsagsforklaringer” Fra Kultur og Samfund, s 28-29

TV-serien Vikings, HBO. S1: E1 (de første 10 minutter) og angrebet på Lindisfarne.

”Angrebet på Lindisfarne” fra Historia Regum.
Bjørn Matsen (mfl): Vikingerne – indsigt og udsyn. Systime, 2006.

Widukind: "Poppo bærer jernbyrd".
Adam af Bremen: “Haralds overgang til kristendommen”

Diverse arkæologiske fund, runesten, krucifikser, døbefond o. lign fra ældre jernealder til begyndelsen af dansk middelalder, som relaterer til religionsskiftet i norden

Omfang: 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati - i et begrebshistorisk perspektiv

Om forløbet
I en tid hvor demokratiet er under pres i Europa og verden omkring os ønskede vi et forløb om styreformer med fokus på demokratiet. Da vi vil se hvordan ideen om demokratiet har ændret sig fokuserer vi især på Antikkens demokrati og de demokratiske tankegange som kommer til udtryk i oplysningstiden og frem.
DHO forløbet var en integreret del af dette forløb med fokus på oplysningstiden og demokratiet i Danmark.
Vi har bl.a. arbejdet med begrebshistorie.
Vi sluttede forløbet med i 1915.

Kernestof
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.


Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang: 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Rusland i verden

Om forløbet:
Vi har i dette forløb arbejdet med Rusland og Ukraine i verden. Det er et langelinje forløb om de to landes historie med særligt fokus på Kiev-riget i 900 tallet samt tiden omkring Peter den Store og Katarina den Store (meget kort). Vi har især arbejdet med tiden omkring Putins magtovertagelse samt tiden herefter. Vi har især arbejdet med taler af Putin op til invasionen i Ukraine og efter. Vi har i dette forløb også arbejdet med teorier om IP samt udenrigspolitiske mål og muligheder.

Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof:
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Omfang: ca. 75 sider (lange taler af Putin)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Holocaust

Om forløbet
I forbindelse med klassens studietur til Berlin vil vi i dette forløb fokusere på Holocaust samt Nazismens som ideologi. Vi har også arbejdet med Stantons 10 faser og bl.a. brugt denne teori på folkemordet.
Vi har især fokuseret på nazismens som ideologi, eugenikken, eutanasi, koncentrationslejre og/eller koncentrationslejre samt holocaustbenægtelse.

Kernestof:
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Holocaust og andre folkedrab
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie̶
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang: ca. 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Israel-Palæstina konflikten

Om forløbet:
I dette forløb har vi fokuseret på Israel-Palæstina konflikten. Tidsmæssigt fokuserede vi på tiden fra 1896 og til nutiden med særligt fokus på årsagerne til staten Israels oprettelse samt hvilke udfordringer, der er i forhold til en løsning på konflikten. Der er især fokuseret på Hams og konflikten i Gazastriben.

Kernestof:
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Globalisering
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang: ca. 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Slavegjorte - fra oldtiden til nutiden

Om forløbet
Vi har i dette forløb fokuseret på Danmark som slavenation. Vi har arbejdet med imperialisme, merkantilisme, Danmark som slavenation, herunder definitioner på hvad der forstås ved en slave. Vi har kigget på moderne slaveri.

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Globalisering
Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang: ca. 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark i krig

Om forløbet
I dette forløb har vi fokuseret på Danmark i krig eller måske mere nøjagtigt dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra omkring murens fald og Sovjetunionens sammenbrud til krigen i Ukraine. Vi har meget kort berørt 1864, men kun i kontekst af fremtidige konflikter.

Kernestof:
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Globalisering
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.


Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang: 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Bobler, krak og kriser

Om forløbet:
I dette forløb har vi lavet en komparativ analyse af følgende økonomiske kriser:
Tulipanboblen i Holland i 1637
Depressionen i 30´erne
Dotcomkrisen i 2000
Finanskrisen i 2008
Samt kigget på den nuværende økonomiske situation i 2026. Vi har bl.a. fokuseret på private credit marked (anvendt en del materiale fra Jamie Dimon fra J. P. Morgan) samt haft Jacob Serup ude og holde et foredrag, hvor han gennemgik de 4 kriser samt nyeste viden om private credit marked.
Der har været fokus på økonomisk teori og årsagsforklaringer og forløbet er afviklet i samarbejde med samfundsfag, hvilket gør at vi har bevæget os i den ende af faget, som ligger op af samfundsfag.
Vi har bl.a. arbejdet med The Minsky Moment samt især kigget på statistikker. Dette bærer eksamenssættet også præg af.

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶Globalisering
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.

Omfang: Ca: 55 sider (en del statistik og vurderingen heraf er behæftet med nogen usikkerhed)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer