Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Falkonergårdens Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Nick Jimenez Ruiz
|
|
Hold
|
2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Israel-Palæstina konflikten
Om forløbet:
I dette forløb har vi fokuseret på Israel-Palæstina konflikten. Tidsmæssigt fokuserede vi på tiden fra 1896 og til nutiden med særligt fokus på årsagerne til staten Israels oprettelse samt hvilke udfordringer, der er i forhold til en løsning på konflikten. Der er især fokuseret på Hams og konflikten i Gazastriben.
Kernestof:
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Globalisering
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Omfang: ca. 65 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
intro til historie.docx
-
Eine Weltgeschichte.pdf
-
Husk at sætte jer på jeres pladser. Se plan i doc.1c netværksgrupper og pladser i november
-
George Bushs og Osama Bin Ladens tale efter angrebet på Afghanistan d.docx
-
Larsen, Brian Dupont ; Lund, Christian .: PÅ SPORET AF HISTORIEN, Gyldendal; sider: 89-95
-
Hamas står ikke alene mod Israel – her er de grupperinger, som truer med modangreb, TV2 28 oktober 2023
-
P3 Essensen-explainer: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina
-
DRTV - Horisont: Børnene bag muren
-
Israel-Palæstina-konflikten – forstå, hvorfor de slås 7. oktober 2023
-
Kilde: Uddrag af Theodor Herzls "Den jødiske stat", 1896
-
Mortensen, Henrik Wiwe: ISRAEL - en stat i Mellemøsten, 2 udgave, SYSTIME; sider: 9-16, 21-29, 45-53, 59-65, 81-88, 147-156
-
Kilde: Balfourerklæringen, 1917
-
Dokumentar: En nations fødsel
-
Traditional Narratives of Israeli and Palestinian History
-
Kilde: Den arabiske Højkomites brev til FNs generalsekretær d. 6. august 1948
-
Kilde: Den israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem, 1955
-
Kilde: FN-resolution 242, 22. november 1967
-
Israelske bosættelser, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening (3).pdf
-
Her er alt hvad du har brug for at vide om israelske bosættelser (Miff.dk - Med Israel for Fred) (3).pdf
-
Vi flygter på grund af frygt, fordi ingen beskytter os': Flere palæstinensere bliver fordrevet af bosættere på Vestbredden
-
Israel tromler palæstinenser - og hele Oslo-aftalen 10 januar 2024.pdf
-
Den mørkeste plet i Sydafrikas historie har betydning for, at landet hiver Israel i retten 10. januar 2024
-
Problemformulering og problemstillinger - Historisk Metode.pdf
-
Det er enten bosættelser eller en tostatsløsning. Der kan ikke være begge dele, dr.dk d. 20. januar 2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Grønland - Dem og os
Om forløbet:
I dette forløb (DHO) har vi fokuseret på krisen i Rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland. Vi startede med koloniseringen af Grønland i 1721 og så arbejdet os op til nutiden med særligt fokus på tvangsbortadoptionerne og spiralsagen. I forhold til nutiden har vi kigget på Trumps ønske om at købe Grønland samt den efterfølgende debat.
Vi har også kigget på grønlandsk identitet.
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
Styreformer og samfundsorganiseringer
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationere
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Globalisering
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Omfang: ca. 55 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Piraternes verden
Om forløbet
Vi har i dette forløb fokuseret på piraterne i et langt historisk perspektiv fra Antikken til nutiden. Fokus har bl.a. været på hvordan man har opfattet piraterne samt hvordan denne gruppe har spillet en rolle i stormagtspolitikken med særligt fokus på Den nye verden.
Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Globalisering
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Omfang: ca. 55 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Holocaust
Om forløbet
Vi vil i dette forløb fokusere på Holocaust samt Nazismens som ideologi. Vi har også arbejdet med Stantons 10 faser og bl.a. brugt denne teori på folkemordet.
Vi har især fokuseret på nazismens som ideologi, eugenikken, eutanasi, koncentrationslejre og/eller koncentrationslejre samt holocaustbenægtelse.
Kernestof:
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Holocaust og andre folkedrab
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie̶
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Omfang: ca. 65 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Siden 7 oktober har politiet registreret 254 tilfælde af jødehad - Berlingske Tidende 4 oktober 2024.pdf
-
Online antisemitisme i Danmark 2023 0.pdf
-
https://www.berlingske.dk/politik/afdoed-terrorleder-hyldes-i-omfattende-palaestina-haervaerk-paa-dansk
-
Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud
-
Kilde: Uddrag fra Martin Luther: Om jøderne og deres løgne, 1543 Tekst 4
-
Bjerre, Jacob Halvas: Holocaust, Frydenlund 2020, s.11-18
-
Nazistisk propaganda: Der ewige Jude, 1940 (uddrag)
-
Dokumentar: Krystalnatten
-
Bjerre Jacob Holocaust, 1 udg. 3. opl, Frydenlund 2010.pdf
-
Vidste du, at Danmark steriliserede over 5.000 'undermålere' i omfattende 'racehygiejnisk' projekt?
-
Dokumentar: Arven efter Darwin
-
Dokumentar: Læger i hagekorsets tegn ( 3 )
-
Kilde: Dr. Karl Binding & dr. Alfred Hoche: Tilladelsen til udryddelsen af liv uværdige til liv, 1920.
-
Deadline d. 3. september 2024 (Ebbe Preisler sagen)
-
Bjerre Jacob Holocaust, 1 udg. 3. opl, Frydenlund 2010 s. 43 - 47
-
Hvad er eutanasi? og hvordan hænger det sammen med nazisternes eugenikprojekt?
-
Wannsee-konferencen
-
Bjerre Jacob Holocaust, 1 udg. 3. opl, Frydenlund 2010 s. 53-59
-
Nordfront.dk
-
Hvad er historisk revisionisme? | holocaust
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Vikingerne - I et erindringshistorisk perspektiv
Om forløbet:
Dette forløb omhandler vikingerne og hvordan man har set opfattet vikingen i samtiden og eftertiden. Vi har lavet fem nedslag i en diakron analyse (samtiden, 1800 tallet, tiden omkring genforeningen, under besættelsen og i nutiden). Derfor har eleverne arbejdet med erindringsihistorie. Vi har endvidere også fokuseret på årsagerne bag vikingetogterne samt kristningen af dannerne.
Kernestof
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie̶
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Omfang: 40 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
6
|
Rusland i verden
Om forløbet:
Vi har i dette forløb arbejdet med Rusland og Ukraine i verden. Det er et langelinje forløb om de to landes historie med særligt fokus på Kiev-riget i 900 tallet samt tiden omkring Peter den Store og Katarina den Store (meget kort). Vi har især arbejdet med tiden omkring Putins magtovertagelse samt tiden herefter. Vi har især arbejdet med taler af Putin op til invasionen i Ukraine og efter. Vi har i dette forløb også arbejdet med teorier om IP samt udenrigspolitiske mål og muligheder.
Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Omfang: ca. 75 sider (lange taler af Putin)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Stemmer fra Danmark - kampen for at blive hørt
Om forløbet
I dette modul har vi fokuseret på identitetspolitik og kampen for at blive hørt. Fokus har været på:
Teorier: Identitetspolitik, brud og kontinuitet, aktør og strukturer og teorier om køn.
Tema 1: Kvinders kamp for rettigheder fra 1870'erne og frem (feminismebølger og kvindens stilling i samfundet)
Tema 2: Sexisme og Incels
Tema 3: Arbejderklassens kamp for rettigheder.
Tema 4: Ungdomsoprøret
Tema 5: Globalisering overfor nationalisme (krænkelsesparat og privilegieblindhed, Palæstinadebatten)
Kernestof:
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Omfang: 40 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Om brud eller kontinuitet
-
Om aktør-struktur
-
Politikens kernestof s. 59-63 (om identitetspolitik).pdf
-
Køn og ligestilling s. 81 - 87.pdf
-
Køn og ligestilling s. 61-73 (teorier om køn).pdf
-
Kilde: Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886
-
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888
-
www.danmarkshistorien.dk - Kvindelig valgret: den internationale inspiration, 1882-1915
-
Kilde: Drude Dahlerup: "Rødstrømperne". Bind 1, 1998, s. 170 + note 17 s. 246
-
Rødstrømperne vakte opsigt og skabte resultater, KVINFO d. 6 april 2020
-
Podcast: Hvorfor er Rebecca ”tradwife”? - https://jyllands-posten.dk/podcast/hvisduvilvidemere/ECE18034155/asger-garde-vil-have-den-staerke-mand-tilbage-ingen-kan-lide-maend-der-klynker/
-
Sang af Tessa "Ben"
-
Eva Selsing passer hjem og børn. Hendes mand tjener pengene_ - Berlingske Tidende d. 18 september 2023 (1) (1).pdf
-
Kære Eva Selsing - nyd dit privilegerede liv, men hav respekt for den udearbejdende mor - Berlingske Tidende d. 19. september 2023 (1) (1).pdf
-
Den traditionelle husmor er blevet til en politisk bevægelse 22. marts 2024.pdf
-
Kilde: Maalet er fuldt af Louis Pio, 1872
-
Dokumentar Plads til os alle, afsnit 1 (uddrag)
-
Louis Pio, 1841-1894, www.danmarkshistorien.dk
-
Din mand skrider, hvis du ikke kan bage – og andre reklamer fra 1960'erne, der nok var lavet liiidt anderledes i dag
-
’Mænd føler sig også magtesløse, forskellen er, at de føler sig berettigede til magten’
-
Podcast: Asger Garde vil have den stærke mand tilbage: »Ingen kan lide mænd, der klynker«
-
Kønsforskelle fra fødsel til død: Drenge og mænd klarer sig dårligere end piger og kvinder - undtagen på arbejdsmarkedet - ROCKWOOL Fonden
-
3 danske mænd: Sådan er mandens rolle i dag
-
problemformulering og problemstillinger.html
-
Prøveeksamenssæt - Stemmer fra Danmark - kampen for at blive hørt.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Demokrati - i et begrebshistorisk perspektiv
Om forløbet
I en tid hvor demokratiet er under pres i Europa og verden omkring os ønskede vi et forløb om styreformer med fokus på demokratiet. Da vi vil se hvordan ideen om demokratiet har ændret sig fokuserer vi især på Antikkens demokrati og de demokratiske tankegange som kommer til udtryk i oplysningstiden og frem.
Vi har bl.a. arbejdet med begrebshistorie.
Kernestof
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Omfang: 65 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
DEBATINTERVIEW I_ Britisk kulturkritiker_ Smartphonen er en direkte trussel mod demokratiet Berlingske Tidende d. 20. september 2025.pdf
-
Demokratianalysen 2024 fra DUF.pdf
-
Fem radikale demokratiske reformer - Information 17 juni 2025.pdf
-
Nok er nok - chikane af folkevalgte truer vores demokrati - Berlingske Tidende d. 14. november 2025.pdf
-
USAs vej væk fra demokratiet er gået langt hurtigere, end vi nogensinde tidligere har set 21. juni 2025 Berlingske Tidende.pdf
-
Ulrik Grubb m.fl. - Magt og mennesker - Demokratiet i Athen s. 29-36 (læs indtil afsnittet "Demokrati eller én mands vilje)
-
Synkron/diakron analyse
-
Ordskalsmodellen
-
Ulrik Grubb m.fl. - Magt og mennesker - Demokratiet i Athen s. 29-43 (læs indtil afsnittet "Demokrati eller én mands vilje)
-
Påbegynd evalueringen - PIN KODE BBYHSS
-
Gamle grækere #4: Kleisthenes og Perikles
-
Kim Danielsen m.fl. Historie på tværs Verden - Antikken Cicero og den romerske stat.pdf s. 32-36 (fra afsnittet "Grækenland..." til afsnittet "Udviklingen..."
-
Kilde: Om statslære af Aristoteles (uddrag)
-
Ulrik Grubb m.fl. - Magt og mennesker - Demokratiet i Athen s. 29-43
-
Kilde: Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd
-
polybios politisk system.html
-
Kim Danielsen m.fl. Historie på tværs Verden - Antikken Cicero og den romerske stat s. 36-47 (læs fra afsnittet Udviklingen af det...)
-
Kilde: Den amerikanske udafhængighedserklæring 1776
-
Danielsen Kim mfl - En bedre verden s. 102-104 (læs indtil afsnittet "Videnskaberne...."
-
Danielsen Kim mfl - En bedre verden s. 83-90 (læs indtil afsnittet "Videnskaberne...."
-
DRTV - Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid
-
Stavnsbånd 1733-1800 – Danmarkshistorien | Lex
-
Landboreformer i slutningen af 1700-tallet – Danmarkshistorien | Lex
-
Kongerækken hos Politiken Historie: Den første grundlov var slet ikke så demokratisk
-
Offentlige debatfora 1830-1849 – Danmarkshistorien | Lex
-
De rådgivende stænderforsamlinger, 1834-1848 – Danmarkshistorien | Lex
-
Nielsen, Geert A - Danmark under forvandling s 153-191 (1).pdf
-
Blev Danmark egentlig demokratisk med vedtagelsen af Grundloven i 1849?
-
Bondevennerne, 1846-1870
-
Det politiske parti Højre, 1835-1915
-
Nationalliberalisme, 1840-1880
-
Orla Lehmanns tale ved Casino-mødet, 20. marts 1848
-
Grundlovskampen, demokrati og stemmeret, 1848-1849
-
Valgret 1834-1915
-
Alf Ross: Anmeldelse af 'Ordet eller Sværdet?', 23. marts 1946 – Danmarkshistorien | Lex
-
Hal Koch: “Ordet eller Sværdet” 1945 – Danmarkshistorien | Lex
-
Demokrati - Koch, Ross og Grundtvig.docx
-
Prøveeksamenssæt _Demokrati - i et begrebshistorisk perspektiv.docx
-
3 elever til MA-terminsprøve
-
problemformulering og problemstillinger.html
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/7/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58331075120",
"T": "/lectio/7/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58331075120",
"H": "/lectio/7/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58331075120"
}