Holdet 2023 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ragnar Rasmussen
Hold 2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingerne i erindringerne
Titel 2 Overblik til Danmarksshistorien - ej eksamen
Titel 3 DHO - Mellemkrigstiden (Del 1)
Titel 4 Det gamle Grækenland
Titel 5 Middelalder og pest i Europa
Titel 6 Renæssance og opdagelsesrejser
Titel 7 Oplysningstid og revolutioner
Titel 8 Holocaust
Titel 9 Kinas moderne historie
Titel 10 DHO - Mellemkrigstiden (Del 2)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingerne i erindringerne

Fokuspunkter:
- Vikingesamfund
- Anvendelsen af vikingesamfund- og vikinger i eftertiden
- Samtidige og senere beskrivelser af vikingerne
- Erindringsteori og erindringssteder
- Danmarks tilblivelse
- Kristningen af danerne

Faglige mål:  
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks –
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige teorier og metoder.

Grundtekster:
Vikingerne Indsigt og udsyn kap. 4, 5, 16 og 18
Larsen, Lund: På sporet af historien kap 7 ”Erindringshistorie”

Kilder:
Storpolitik og vikingetog i sluten af 700-tallet.
Ibn Fadlan om vikingernes skikke ca. 922

Metode:
Aktør/struktur
Erindringsteori
Historisk kildekritik
Historiebrug

TV-dokumentar:
Historien om Danmark: Vikingetiden
Uddrag af 1.afsnit "Vikings", HBO (2013)

Andet:
PP-Vikingerne gennem tiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 DHO - Mellemkrigstiden (Del 1)

DHO - Mellemkrigstiden del 1 og del 2 er det samme forløb.

I dette forløb arbejdede vi med Mellemkrigstiden, som der blev skrevet en DHO om. Nogle af fokuspunkterne var: kvindekamp, de brølende 1920'ere og spændingen mellem radikale politiske kræfter og demokratiske tanker.
Vi var også inde på den øvrige internationale situation, hvor nogle af de politiske strømme kom fra.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det gamle Grækenland

Faglige mål:  
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie 2
- historiefaglige teorier og metoder.

Bryld: 14-38
Kilder:
Xenofon om opdragelse i Sparta
Perikles Gravtale over de faldne
Link: Brug og misbrug af antikken, Århus Universitet

Andet: Hot gates battle (youtube.com)


Fokusområder:
- Datering af antikken
- Bystaterne Athen og Sparta
- Styreformerne i hhv. Athen og Sparta
- Perserkrigen
- Peloponnesiske krig (borgerkrigen mellem Athen og Sparta)
- Alexander d. Store
- Antikkens Grækenland i eftertiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Middelalder og pest i Europa

I dette forløb arbejdede vi med at forstå middelalderens samfund, der fik sammenhængskraft gennem lensvæsen, feudal produktionsform og et religiøst verdensbillede, der garanterede den kristne kirkes store magt.
Sidst i forløbet fokuserede vi på middelalderens pestepidemi, her arbejdede vi med årsagsforklaringer og konsekvenser af middelalderens religiøse verdensbillede.

Film: Jean Jaques Annaud: ”Rosens navn" (1986) til belysning af højmiddelalderens samfund med fokus på religion.

Vi arbejdede grundigt med de små kilder (“citater”), der optræder i fremstillingsstoffet på de læste sider i “Verden før 1914”.

- se endvidere de vedhæftede links og dokumenter under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen


Faglige mål –
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper –
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Renæssance og opdagelsesrejser

Faglige mål:  
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
-  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.

Fokuspunkter:
- Fra middelalder til renæssance
- Bystater i Norditalien
- Menneskesynet i renæssancen
- Kunsten i renæssancen
- Opdagelsesrejser

Materiale:
Bryld: 123-138 & 141-153
"De grusomme spaniere"
Ole Justesen_Slavetidens høje pris
Artikler om Vitus Bering

Kilder:
Middelalderligt menneskesyn


Metode: historisk billedanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oplysningstid og revolutioner

Fokusområder:
- Enevælden i Frankrig
- Oplysningstidens filosoffer - Hobbes - Locke - Montesquie - Voltaire -Rosseau.
- Den amerikanske revolution
- Den franske revolution
- Stændersamfundet og 3. standen
- Menneskerettighedserklæringen i 1789
- Fra republik til kejserdømme
- Napoleon Bonaparte

Metode:
- Kildekritik
- Historiesyn

Faglige mål:
- Eleverne skal kunne: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust

Om forløbet
Vi har arbejdet med Stantons 10 faser og bl.a. brugt denne teori på folkemordet.
Vi har især fokuseret på nazismens som ideologi, eugenikken, eutanasi, koncentrationslejre og/eller koncentrationslejre samt holocaustbenægtelse.

Kernestof:
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Holocaust og andre folkedrab
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie̶
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang: ca. 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 Kinas moderne historie

Kinas moderne historie

I dette forløb fokuserede vi primært på perioden 1949-1989. Dette var det tidsmæssige tyngdepunkt, men perioden blev perspektiveret til nutidens Kina. Vi arbejdede med Mao' Zedongs, Deng Xiaopings og Xi Jinpings perioder.

Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
  ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Fokuspunkter:
- Tiden før Mao udråber Folkerepublikken Kina i 1949
- Dannelsen af Folkerepublikken Kina i 1949
- Magtstrukturen og kommunismen under Mao
- Det Store Spring Fremad
- Kulturrevolutionen
- Deng Xiaoping og Mao - ligheder og forskelle
- Reformer i Kina under Deng Xiaoping
- Studenteroprøret i 1989
- Kina efter Den Kolde krig
- Kina under Xi Jinping - global stormagt
- Graham Allison - Thukidid-fælden; Er krig mellem Kina og USA uundgåeligt.

Materiale:
Grundtekster:
Peter Frederiksen. Bind 3. Kina fra 1945-1989
Kold krig i Asien
Graham Allison: Ted Talk


Kilder:
Den femte modernisering

Dokumentar:
Bejing 1989

Film:
To Live (1994)

E-artikel: wikipedia.com
Huntington: Clash of civilizations
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 DHO - Mellemkrigstiden (Del 2)

DHO - Mellemkrigstiden del 1 og del 2 er det samme forløb.

I dette forløb arbejdede vi med Mellemkrigstiden, som der blev skrevet en DHO om. Nogle af fokuspunkterne var: kvindekamp, de brølende 1920'ere og spændingen mellem radikale politiske kræfter og demokratiske tanker.
Vi var også inde på den øvrige internationale situation, hvor nogle af de politiske strømme kom fra.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer