Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jesper Parsholt
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Besættelsen: Samarbejde og modstand
Titel 2 Danmark i 1800-tallet. Nationalisme og demokrati
Titel 3 USA's historie
Titel 4 Europa stikker af
Titel 5 Vikingerne og kvinderne
Titel 6 Frankrig og Tyskland 1870-1945
Titel 7 Romerriget og Han Kina
Titel 8 Moderne Kina og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Besættelsen: Samarbejde og modstand

Forløbet vil fokusere på dilemmaet mellem samarbejde og modstand og vi vil på forskellige måder belyse, hvordan samarbejdspolitikken fungerede indtil 29. august 1943 og hvordan modstanden voksede i de sidste år af besættelsen.
Vi anlægger ind imellem et erindringshistorisk fokus og diskuterer, hvordan erindringen om Besættelsestiden forandrer sig med tiden og hvordan Besættelsestiden stadig er aktuel i dag. I den forbindelse vil vi se på forskellige holdninger til historieformidlingen i det nyligt genopførte Frihedsmuseum og diskutere Anders Fogh Rasmussens brug af historien i forbindelse med Irakkrigen i 2003.

Vi tager som en del af forløbet på cykeltur fra Frederiksberg til Frihedsmuseet og ser efter spor af samarbejde og modstand. Turen ender på Frihedsmuseet, hvor vi deltager i dilemma-spillet "Til modstand".

Vi har set filmen "De forbandede år" fra 2020 og overvejet på hvilken måde den erindrer modstandskampen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i 1800-tallet. Nationalisme og demokrati

Forløb der tager udgangspunkt i klassens DHO-emne om national identitet i Danmark i 1800-tallet.

Vi har set på udviklingen af en national identitet under påvirkning af de to slevigske krige (1848-51 og 1864) og indførelsen af grundloven fra 1849.
Vi har også set på Forfatningskampen og kampen for demokrati frem til systemskiftet i 1901. I den forbindelse har vi været på en kort ekskursion til Vestvolden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 USA's historie

USA-forløb, der trækker nogle lange linjer fra nationens opståen omkring Uafhængighedserklæringen og den første forfatning og løber helt frem til nutiden.
Fokus har været på den særlige amerikanske selvopfattelse og vi har talt om forestillingen om en Manifest Destiny og om Frontier-tesen.
Der har været lagt vægt på USA's indvandringshistorie og på afroamerikaneres forhold.
Vi har også kort været omkring borgerrettighedsbevægelsen og Vietnamkrigen.

Eleverne har fremstillet (kritiske) amerikanske erindringssteder og har skullet argumentere for hensigten med netop deres erindringssted.

Vi har set filmen "Geronimo" fra 1993 og talt om de indfødte amerikanere.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Europa stikker af

Et kronologisk opbygget forløb, der forsøger at svare på spørgsmålet om, hvorfor og hvordan Europa i årene ca. 1300-1900 tog et gigantisk udviklingsspring på alle områder, både teknologisk, kulturelt, økonomisk og politisk.
Vi ser også en lille smule på, hvordan den europæiske dominans i begyndelsen af perioden udgik fra Sydeuropa, men senere i perioden i høj grad udgik fra Nordeuropa, herunder fra Danmark.

Undervejs ser vi på: Renæssancen, Reformationen, Kolonitiden og opdagelsesrejserne, den danske slavehandel, Oplysningstiden, Den franske Revolution, Industrialiseringen og Imperialismen.

Kan vi finde årsagerne til, at Europa i denne periode begyndte at dominere resten af Verden?
Og hvilke årsager skal vi lægge vægt på, når vi skal forklare, hvordan Europa stak af og begyndte at dominere hele verden?
Skal vi forklare udviklingen ud fra teknologi, ud fra økonomi, ud fra geografi eller ud fra politiske forhold eller simpelthen ud fra ændringer i mentalitet.
Og skal vi forklare udviklingen ud fra de afgørende aktører eller skal vi bruge mere strukturelle forklaringer?

Og har denne europæiske dominans stadig en betydning for, hvordan vi europæere ser verden den dag i dag?

Som en del af forløbet indgik en byvandring, hvor vi så efter spor fra kolonitiden på Christianshavn og i Frederiksstaden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vikingerne og kvinderne

Forløb, hvor vi prøver at indkredse diskussionen om, hvorvidt kvinderne havde en større rolle i Vikingetiden end hidtil antaget.
Vi ser også historiografisk på Vikingetiden som en periode, der længe har fyldt meget i den nationale erindring, men i nyere tid ændrer sig som fortælling.
Vi har set på Jellingmonumenterne, trelleborgene og Harald Blåtands betydning og diskuteret i hvor høj grad Vikingetiden var en særlig glorværdig del af Danmarkshistorien.

Vi har været på besøg på Nationalmuseet og set udstillingen "Vølvens varsel" og arbejdet lidt med, hvad der kendetegner et godt museum.

Omfang: ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Frankrig og Tyskland 1870-1945

Et forløb der bygger op til studietur til Paris. I

Derfor begynder forløbet her med en kort repetition af Den franske Revolution, som vi havde   nogle moduler med i "Europa stikker af"-forløbet i 2.g.

Dernæst går vi videre til perioden 1870-1945 og forholdet mellem Tyskalnd og Frankrig i perioden.
Vi begynder med tysk-franske krig og dannelsen af Det tyske Kejserrige. Vi komt omkring de særlige forhold i regionen Alsace-Lorraine (Elsass-LOthringen). Vi så også lidt på begrebet nation og på forskellen mellem tysk og fransk nationsopfattelse.
Selv om 1. verdenskrig har kæmpe betydning for forholdet mellen Frankrig og Tyskland har vi kun berørt denne konflikt ganske lidt.
I stedet er vi gået videre til 2. verdenskrig og jødeudryddelsen i både tysk og fransk sammenhæng. Vi har set på folkedrabet på de europæiske jøder, men især besæftiget os med, hvordan Vichy-styret i Frankrig spillede en aktiv rolle i forfølgelsen af de franske jøder.

Afslutningsvist har vi haft en diskussion om forskelle og ligheder mellenm Danmark og Frankrig under tysk besættelse.

I Paris lagde vi især vægt på Den franske Revolution og på besættelsestiden. Vi har besøgt en række steder i Paris med betydning for erindringen af disse begivenheder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romerriget og Han Kina

Forløb der tager afsæt i, at verdenshistorien ikke kun handler om Europas historie.

Vi sammenligner to store og tilnærmelsesvist samtidige riger: Romerriget og Det kinesiske Han kejserrige.

Vi har set på Romerriget som republik og som kejserrige og lagt væk på imperiets fald.
Dernæst har vi set på Han Kinas historie med vægt på forholdet til barbarerne mod nord, betydningen af konfutsianisme og kejserens magt.
Vi har i forløbet set lidt på Historiebrug og Historiografi.

I slutningen af forløbet lavede klassen et modul for en 2.g klasse, hvor de underviste dem i global historie (med udgangspunkt i en tekst om Kina i 1400-tallet)

Omfang: ca 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Moderne Kina og repetition

Vi har i dette forløb slået to fluer med ét smæk, idet vi læser Kinas historie fra Kejserdynastierne og frem til fremkomsten af en moderne stat, samtidig med at vi repeterer de enkelte forløb fra det samlede treårige forløb.

Vi har forsøgt på den måde at få øje på de store sammenhænge mellem det enkelte lands historie, i dette tilfælde Kinas historie og de samtidige udviklingstræk i de dele af verdenshistorien og Danmarkshistorien, som vi har beskæftiget os med i de tidligere emner.

Vi lægger ud med en kort rids af de mange dynastier siden Han-dynastiet og kommer hurtigt frem til de imperialistiske magters dominans i slutningen af 1800-tallet, men lægger især vægt på det moderne Kina efter 1911. Vi kommer omkring borgerkrigene 1911-1949, den kommunistiske magtovertagelse under formand Mao, Det store spring fremad, Kulturrevolutionen, Deng Xiaoping og massakren på Den himmelske freds plads.
Forløbet ender med en kort vurdering af, hvor det moderne Kina er på vej hen under Xi Yinping.

Undervejs i forløbet har vi diskuteret om Det store Spring fremad på sin vis var en lige så stor eller større forbrydelse end det nazistiske folkemord på jøderne.

NB: Forløbet ligger i naturlig forlængelse af forløbet om Romerriget og Han-Kina og begge forløb kredser om magtforholdet mellem Vesten og Østen og spørgsmålet om, hvorvidt verdens centrum ligger i Europa eller i Asien.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer