Holdet 2023 HI/j - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Malene Heger
Hold 2023 HI/j (1j HI, 2j HI, 3j HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Dansk kolonihistorie - De vestindiske øer
Titel 3 Grønlands og Danmarks fælles fortid - DHO
Titel 4 Vores Historie 1960-1980
Titel 5 Imperialismen og 1. Verdenskrig -ikke eksamensemne
Titel 6 Demokratiets rødder i antikkens styreformer
Titel 7 Fra enevælde til demokrati
Titel 8 Holocaust
Titel 9 Studietur i Berlin - ikke eksamensemne
Titel 10 Optakten til Den kolde krig
Titel 11 Vikinger i et erindringshistorisk perspektiv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk kolonihistorie - De vestindiske øer

Forløbets mål
- redegøre for forløbets relevante begreber såsom kolonialisme, merkantilisme, trekantshandel
- redegøre for de sociale forhold i Dansk Vestindien med Danmark som kolonimagt
- forklare hvorfor Danmark blev en kolonimagt
- forklare hvorfor Danmark deltog i slavehandelen
- forklare hvorfor Danmark afskaffede først slavehandelen og dernæst slaveriet
- forklare hvilke konsekvenser handelen med slaver havde

Grundbogsmaterialer:
- Finderup, Anne Mette: Danske kolonihistorier - Fra sukkerrør til skippermix, 2019: s. 16-28
- Grubb, Ulrik, m.fl.: Europa og de andre, 2012: kap. 5
- Rostgaard, Marianne; Schou, Lotte: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, kap. 4 Dansk Vestindien, 2010

Dokumentar:
Maya Albana: Det sorte kapitel, 2019 (uddrag)

Kilder:
Paul Isert om et slavemarked på St. Croix, 1787
Hans West: Slaverne er ikke ulykkelige, 1793
Guvernør Gardelins slavereglement, 5. september 1733


Teori og metode
- Kildekritisk analyse
- Årsagsforklaringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Grønlands og Danmarks fælles fortid - DHO

Et tværfagligt forløb mellem dansk og historie om relationen mellem Danmark og Grønland  særligt fra 1700-tallet og frem og om forskellige vinkler på denne historie herunder sort-hvide grundfortællinger om Danmark og Grønland og de selv- og fremmedbilleder, der her grundlægges fx Danmark som god beskyttende mor vs. Danmark som ond imperial magt. Generelt har eleverne arbejdet med begreber fra postkolonialismen i begge fag og i historie er der, udover arbejdet med kildekritik, også arbejdet med erindringshistorie.

I en stor del af forløbet har eleverne arbejdet individuelt med deres DHO'er indenfor emnerne:
- Kolonisering af Grønland i 1700-tallet
- Grønland som dansk koloni i 1800-tallet
- Danskere i Grønland i begyndelsen af 1900-tallet
- Efter 1950 - en del af rigsfællesskabet
- Ungdomskultur i 1970’erne i Grønland
- Barn i Grønland i 1970’erne
- Før og efter selvstyre i 2009 - ny litteratur, kunst og film fra og om Grønland


Fælles materiale i forløbet:
- Winnie Færk: Undskyld? Kampen om Danmarks og Grønlands fælles fortid, 2016: Kap. 3, Kap. 4 (s.65-73) og kap. 5 (indtil s. 109).
- Rigsfællesskabets historie - Grønland og Danmark, DR/TV
- Kenneth Sorento: Kampen om Grønland, 2020 (dokumentar)
- Rikke Diemer og Peter Jensen: Erindringer om Blok P,  2013 (dokumentar)
- Merle Baeré: "Har Grønland været en koloni?", Information ,10/3 2018 (Interviews)

Kilder
- Poeks beskrivelse af København, 1725
- Josef Tarrak: Tupilak, 2016 (musikvideo)

Kolonihistorisk rundvisning på Nordatlantens brygge på Christianshavn samt undervisning med formidler Siri Paulsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vores Historie 1960-1980

Dette forløb er bygget op omkring SDU's Citizen Science-projekt, Vores Historie. Her har eleverne bidraget til forskningen i velfærdsstatens historie ved at samle information om almindelige menneskers oplevelse af især forandringerne i kønsrollemønstre i perioden 1960-1980.

SDU's præsentation af projektet:
"Vores Historie er et forskningsprojekt ved Syddansk Universitet, hvor gymnasieelever bidrager aktivt til forskningsprojektet med empiri og deres indsigt i emnet, som en integreret del af deres historieundervisning.

Emnet er den såkaldte familierevolution i 1960’erne og 1970’erne, hvor kvinder i højere grad end tidligere indtog arbejdsmarkedet, velfærdsstaten blev udbygget, kønsroller og ligestilling blev diskuteret."

Eleverne har i grupper interviewet bedsteforældre og andre fra samme generation med fokus på oplevelsen af udviklingen i kønsrollemønstre i perioden 1960-1980. Forinden er de blevet klædt på igennem et undervisningsforløb om perioden. Elevernes interviews er blevet sendt ind til SDU, og de har desuden udformet og præsenteret en poster om deres resultater for en jury fra SDU i forbindelse med en posterkonkurrence tilknyttet projektet.

Hovedtemaer:
Kvinder på arbejdsmarkedet
Velfærdsstat og familiepolitik
Kønsroller og ligestilling

Materialer:
Jacobsen og Løkke: Familieliv i Danmark 1550-2000, Systime, 1997: s.95-108
https://libguides.sdu.dk/vh2024/start

Kilder:
- Gallupundersøgelsen "Hver fjerde husmoder har udearbejde", 1963
- Danmarks statistik (1970): "Tabel 24: De i erhvervene beskæftigede personer den 7. maj 1969 fordelt efter fag" i Statistisk Årbog 1970, årg. 74, København, s. 55.
- Spies, Margrethe (1965): ”Sådan siger danske kvinder – Den moderne kvindes dilemma III”, Alt for damerne, nr. 14, s. 54-55, 102-106
- Steen Bille Larsen, Birger Steen Nielsen, Torben Vosbein: "Det er s´gu svært at være mand i en kvindebefrielsestid". Politisk revy 183. 29.10.1971 s. 14-16.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialismen og 1. Verdenskrig -ikke eksamensemne


Forløbet har fokus på optakten til krigen, krigens forløb og fredsslutningen.
I forløbet arbejder eleverne med forskellige typer af historiske årsagsforklaringer og i denne forbindelse også med aktør/struktur-modellen.

Undervejs i forløbet vil vi berøre situationen i Osmannerriget og på den måde bygge bro til et efterfølgende forløb om Israel-Palæstinakonflikten.

Fokuspunkter:


Materialer:
Grubb m.fl. Europa og de andre, Gyldendal, 2012: s. 123-139
Verden efter 1914
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Demokratiets rødder i antikkens styreformer

I forløbet har eleverne arbejdet med udviklingen af magtstrukturerne i antikken med fokus på demokratiet i Athen 511 f.Kr, den romerske republik og oplysningstiden 1650–1800. På et metodisk plan har forløbet anvendt en begrebshistorisk vinkel. Eleverne har igennem forløbet arbejdet diakront og synkront, hvor "demokratiet" har været fællessnævneren gennem de forskellige historiske perioder.

Bøger og artikler:
- Ulrik Juel Lavtsen: På sporet af Antikkens Grækenland, 2024
- Ulrik Grubb m.fl.: Magt og mennesker - Demokratiet i Athen, 2013
- Kim Danielsen m.fl.: En bedre verden - Antikken Cicero og den romerske stat, 2013


Kildetekster:
- Aristoteles' statslære, uddrag
- Perikles' gravtale efter Thukydids gengivelse, uddrag
- Cicero: Om vore forpligtelser, uddrag

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fra enevælde til demokrati

I forløbet har vi arbejdet med europæisk oplysningstid samt udviklingen fra enevælde til demokrati i Danmark frem til 1953-Grundloven. Vi har indledt forløbet med et kig på renæssancen som baggrund.

Materiale:

- Danielsen, Kim m.fl.: En bedre verden - Oplysningstiden
- Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie - Oplysningstiden

Fra Vores verdenshistorie:
KILDE 20: Bekendtgørelse om afskaffelsen af religionsfriheden (Frankrig)
KILDE 22: Louis de Rouroys om kongens morgenkur (Frankrig)
Uddrag af 'Bill of Rights', 22. januar 1689 (England)

Billeder fra Vores Verdenshistorie anvendt som kilder:
Kulmine i 1790'erne. Samtidigt maleri af ukendt kunstner. (England)
Fabriksarbejde og kapital. Tegneserie fra bladet "Punch", 1843 (England)

Uddrag af Kongeloven 1665 (Danmark)

Den amerikanske uafhængighedserklæring (med Rasmus)

Grundlovsdebat:
Forhandlingerne på Rigsdagen 9. marts 1849. Balthazar Christensens indlæg
Beretning om Forhandlingerne på Rigsdagen I-Il, 1848-1849.
Forhandlingerne 9. marts 1849. J.A. Hansens indlæg
Forhandlingerne den 19. marts. N.D.A. Ræders indlæg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust

Fokuspunkter i forløbet:
- Antisemitisme
- Stantons 10 stadier i folkedrab
- NSDAP's vej til magten
- Nazismens raceideologi
- Antijødisk lovgivning i 1930'erne
- Nazistisk propaganda
- Anden Verdenskrig: Den tyske krig på østfronten

Bøger:
- Berlau, Solvej: Vejen til folkedrab, 2023: kap. 2, 3.
- Bjerre, Jacob Halvas: Holocaust, 2020: kap. 2, 3, 4.
- Iversen, Kristian: Derfor historie. Teori og metode i brug, 2022: s. 10-22, 25-34, 204-207, 220-229, 259-269

Kilder:
- Mayer, M. (2017). They Thought They Were Free. The University of Chicago Press. S. 166-169.
- Plakat fra propagandafilmen ’Den evige jøde’ fra 1940
- Forordning om jødeproblemet, 28. marts 1933
- En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935
- Uddrag af interview af Göring 1945 udgivet i 1947 (Her fra Derfor historie)
- Uddrag fra Wannsee konferencen 1942 (Her fra Derfor historie)

Webmateriale
Artikler fra Folkedrab.dk:
- https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-antisemitisme
- https://folkedrab.dk/artikler/antisemitisme-i-europa-og-tyskland
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/begrebet-holocaust

Holocaust-Uddannelse.dk:
- Spørgsmål og svar: http://www.holocaust-uddannelse.dk/quiz/

Dokumentarfilm:
- Nat og tåge, 1955
- Arieren og jøden, 1997

Forelæsning:
- Ondskabens anatomi del 1 (forelæsning på Experimentarium) v/Henrik Høgh-Olesen
https://www.youtube.com/watch?v=Z-8wt3DqPzg&t=400s&ab_channel=Experimentariumvideoer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Studietur i Berlin - ikke eksamensemne

Forløbets indhold er fordelt på forløbene, "Holocaust" og "Optakten til Den kolde krig", og opgives derfor ikke som selvstændigt forløb

Forløbet er centreret om elevernes TF5-studietur til Berlin med dansk og historie. I dansk har eleverne arbejdet med stedsteori og i historie med erindringshistorie.

Der er tale om et diakront forløb om erindringshistorie i Tyskland 1870-1990 - dog med primært fokus på nazismen og DDR.
Eleverne har lavet analyser af en række erindringssteder i Berlin, fået omvisninger på Det jødiske museum og på Stasimuseet og har besøgt Olympia Stadion.

Elevoplæg om erindringssteder i Berlin:
- Siegessäule
- Brandenburger Tor
- Holocaust-monumentet
- Hitlers førerbunker
- Trains to life Trains to death

- Neue Wache
- Palast der Republik (Berliner Schloss)
- Fjernsynstårnet (+ Alexanderplatz)
- Karl Marx Allee
- East Side Gallery
- Stasi-Museet (og fængslet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Optakten til Den kolde krig

Forløbet har haft to spor:
- ét med fokus på den politiske situation i perioden efter Anden Verdenskrig med optrapning af konflikten mellem vestblokken og østblokken og
- ét med et mere snævert fokus på overvågningssamfundet i DDR i forbindelse med klassens tur til Berlin og besøg på Stasimuseet.

Som en del af det første spor har vi arbejdet med optakten til Den kolde krig med fokus på årsagsforklaringer til udviklingen og diskussionen om, hvem der bærer ansvaret for konfliktoptrapningen. Undervejs har vi arbejdet med de klassiske ideologier, forholdet mellem stormagterne efter afslutningen på Anden Verdenskrig, bl.a. med fokus på Jaltakonferencen, som eleverne har deltaget i et rollespil om.

Materiale med fokus på de to blokke
Bryld: Verden efter 1914: Kap. 6 De store blokdannelser t.o.m. s. 174
Hemmersam: Verden i konflikt og forandring: side 22-28
Rusland i krig, ep. 2: Sovjetunionen (dokumentar på DR)

Kildeuddrag:
- Kennans "lange telegram", 1946
- Nikolai Novikovs syn på USA, 1946
- Winston Churchills 'Jerntæppe-tale' 5. marts 1946
- Præsident Trumans tale i Kongressen, 12. marts 1947 (Trumandoktrinen)
- Plakat om NATO fra de vesttyske myndigheder, 1956

I forbindelse med det andet spor har vi arbejdet med folkedemokratiseringsprocessen i Østeuropa og herfra zoomet ind på DDR. Desuden har eleverne arbejdet med Das Leben der Anderen med fokus på filmens fremstilling af overvågningssamfundet i DDR.

Materiale med særlig fokus på DDR
"De østeuropæiske folkedemokratier" (Frederiksen, Vores verdenshistorie, 2020) 3, s. 213-17)

Kilder:
"DDR's skolepolitik" (Frederiksen, Vores verdenshistorie, 2020)
"Det socialistiske menneske" (Frederiksen, Vores verdenshistorie, 2020)

Kildesæt fra Vdgb.dk
- Tabel 1: Tabel over flygtninge fra øst til vest 1949-1961 (Bertelsen og Jacobsen: Berlinproblemet 1958-1972. Gyldendal, 1974)
- Tekst 1: En vesttysk skolebog om årsagen til Berlin-muren (https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel-5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger/)
- Tekst 2: En østtysk skolebog om årsagen til Berlin-muren (
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel-5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger)
- Billede 1: Udvalgt grafik fra artiklen ”Muren trækker stadig sine spor gennem Tyskland” (Berlingske d. 1. november. 2014.)
- Tekst 3: Teorier om den kolde krigs årsager (Berentzen og Hansen; Den kolde krigs oprindelse, GMT, 1980)

Film:
Das Leben der Anderen (Florian Henckel von Donnersmarck, 2006)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Vikinger i et erindringshistorisk perspektiv

Forløbet har omhandlet vikingetiden samt eftertidens fremstilling af vikingerne. Med fokus på selve perioden har vi bl.a. arbejdet med årsager til, at vikingerne drog på togt og til Harald Blåtands kristning samt hvilket grundlag, der er for denne viden. Erindringshistorisk har vi særligt arbejdet med 1800-tallets fremstilling af perioden og periodens funktion i opbygningen af et nationalt fællesskab samt trukket linjer op til i dag - herunder har vi arbejdet med analyse af populærhistoriske fremstillinger af vikinger.

Materiale:
Iversen og Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, 2014: Kap. 1 og 2.
Petersen og Matsen: Vikinger - indsigt og udsyn, 2008: kap. 4, kap. 16 og kap. 18.

Film og TV
Hirst: Vikings, 2013, sæson 1, episode 2

Kilder:
- J. J. A. Worsaae: De danskes kultur i vikingetiden G.E.C. Gads forlag, 1873. [uddrag].
- For Danmark mod Bolsjevismen. Hverveplakat for at skaffe danske frivillige til
kampene på tysk side mod Sovjetunionen. 1941.
- Else Roesdahl Vikingernes verden, 1987. [uddrag]
- Peter Yding Brunbech: DR-afsnit om vikinger er ordinær. Kristeligt-Dagblad, 17.04.2017 [uddrag]
- Pressemeddelelse. Nationalmuseet: Jim Lyngvild redesigner Nationalmuseets
udstilling om vikinger 15. november 2018. [uddrag]
- Stryhns og Gøl fjerner krænkende vikingelogo fra leverpostejen. På satyren.dk d. 2.
februar 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer