Holdet 3c DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lærke Blomgren Krøl
Hold 2023 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Selvfortællinger (fakta og fiktion) + medieværk
Titel 2 Argumentation og diskurs
Titel 3 DHO - Grønland
Titel 4 Samtaleteori
Titel 5 Modernitetens gennembrud
Titel 6 Værk: Et dukkehjem
Titel 7 Klassesamfund og oprør
Titel 8 Brug sproget
Titel 9 Værklæsning: Sildig opvågnen
Titel 10 Mænd, kvinder og realisme (værk)
Titel 11 Journalistik og medier
Titel 12 TF6 Dansk/Historie
Titel 13 Repetition og litterær metode
Titel 14 Skrivegenrerne
Titel 15 Natur og menneske - litteraturhistorie
Titel 16 Eksistentialisme (modernisme) + værk

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Selvfortællinger (fakta og fiktion) + medieværk

Gennem forløbet får eleverne en introduktion til en række af fagets centrale genrer samt til de analytiske værktøjer, der ofte anvendes i relation hertil.
Eleverne introduceres med forløbet for et tema, der går på tværs af genrer (de litterære (lyrik, epik), dokumentar og reportage, idet der tematisk kredses om "selvfortællinger" og herunder nøglebegreber som fakta og fiktion. Således kommer overordnet de 3 perspektiver i spil: litteratur, sprog og medier.
Grundbog: "Fortællingens spejl - grundforløb i dansk", Mischa Sloth Carlsen, Gyldendal, 2017 (kapitlerne om lyrik, epik, dokumentarfilm)
Om hybridformer, mellem fakta og fiktion: s. 25

SELVFORTÆLLINGER I LITTERATUREN (EPIK, LYRIK)
- Hesselholdt, Christina: "Kælken", "Månestrålesofaen" og "Skridt" (1998) (uddrag fra "Hovedstolen")
- Hørslev, Lone: "Giftige blomster og bær" (2009) (fra "Skilsmissedigte")
- Langvad, Maja Lee: "Part C 20 spørgsmål til mig selv" (2006) (uddrag fra "Find Holger Danske"), fra Fortællingens spejl, s. 18-20

SELVFORTÆLLINGER I DOKUMENTARFILM
- Christian Sønderby Jepsen: "Testamentet" (MEDIEVÆRK)  - frem mod besøg af instruktøren i januar 2024
- Artikel: Ekko, 2012 "Lige så effektiv som en spillefilm"_ https://www.ekkofilm.dk/artikler/lige-sa-effektiv-som-en-spillefilm/

Det mediemæssige område:
De journalistiske genrer; herunder i særlig grad reportagen (informationsgenren) og den fortællende journalistik. Her bruger vi også stof fra: https://danskitiden.systime.dk/?id=1

Om autenticitetsmarkører på: https://www.gymdansk.dk/autenticitetsmarkoslashrer-fakta-og-fiktionskoder.html
Vi taler om fremstillingsformer, vinkling og virkemidler ud fra TV-reportagen: 21 Søndag Smartphone eller dumbphone?
Reportage: Herman Bang "Branden", 1884
Fortællende journalistisk: "Én på kalotten", Martin Krasnik, Weekendavisen, 2012

Det sproglige område:
- Brugen af sproglige virkemidler og arbejde med den personlige stemme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Argumentation og diskurs

Forløbet fungerer som en optakt til DHO-forløbet om Grønland, hvor eleverne metodisk arbejder med argumentation og diskurs.
Grundbogen er "Begreb om dansk", kapitel 8 "Retorik og argumentation", s. 131-152.
Grundbog til diskurs: "Diskursanalyse i dansk - sprog, magt, identitet", s. 12-18, s. 57-63 (temaafsnit om national identitet)
Begrebsapparat:
- Kommunikationssituation
- Appelformer
- Toulmins argumentationsmodel
- Faircloughs tredimensionelle model (tekst, diskursiv praksis, social praksis)
- Diskurs og spørgeteknik til teksten: Hvad tales der om? Hvordan tales der? Hvilken samlet forståelse fremlægges?
- Nodalpunkt, ækvivalenskæde, flydende betegnere, hegemonisk diskurs, antagonisme, konnotationer.

Vi kigger på den brede sproglige tilgang inden for diskursanalysen med fokusområder som:
- Argumentationsteori
- Retoriske virkemidler
- Sproghandlinger
- Semantiske skemaer
- Stilistiske virkemidler
- Genrebestemmelse
Vi kigger desuden på, hvordan man etablerer diskurs gennem antagonismer (inde-ude, oppe-nede, os-dem osv)

Tekster:
Uddrag af Blomsterdalen, Niviaq Korneliussen, 2020
Artikel: “Litteraturpristager kan skabe politisk forandring med Grønlands bog om unges selvmord” (Kristeligt Dagblad, 03.11.21) https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/litteraturpristager-kan-skabe-politisk-forandring-med-groenlandsk-bog-om-unges-selvmord
Christina Hagen, uddrag af White Girl 2, 2017

Eleverne laver skriftligt en sproglige analyse af Niviaq Korneliussens takketal ved Nordisk Råds litteraturpris, 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Grønland

TF2: Tværfagligt forløb mellem dansk og historie. Som arbejder fokuseret med temaet, men også klæder eleverne på til den større skriftlige opgave.

Forløbets 10 moduler i dansk tager udgangspunkt i dokumentaren "Kampen om Grønland", 2019, vist på drtv.dk
Som grundbog bruges "Litteratur med udsyn 2" af Thor Gustafsson et.al. Kapitlet om Grønland.
- s. 18-27 om Litterære billeder af Grønland og postkolonialisme.
- s. 42-43 om Naja Marie Aidt - barndommens tabte Grønland

Materiale:
"Kampen om Grønland", 2019 (dokumentar)
Pouk og Holberg, Kilder til kapitel 2
Om Kultur, fremmebilleder og kulturmøder, in Danmark som kolonimagt, s. 20-21
Uddrag af Henrik Pontoppidans "Isbjørnen"
Uddrag af Knud Rasmussens rejsedagbog
Tom Kristensen "Det er Knud som er død"
Naja Marie Aidt "Du siger" (digt fra Alting blinker), 2009
To digte af Aqqaluk Lynge "Ode til Danaiderne" og "Se vort land", 1970

Øvrigt:
Billeder af Jette Bang
https://www.nordicwomeninfilm.com/jette-bang-fotografen-der-gav-os-gronland/
Pia Arke: https://politiken.dk/kultur/kunst/art8296041/Pia-Arkes-kunst-har-ikke-brug-for-en-udstilling-p%C3%A5-Louisiana-for-at-f%C3%A5-tilf%C3%B8rt-v%C3%A6rdi.-Det-er-snarere-omvendt

Inuuteq Storch: På Biennalen i år (2024): https://politiken.dk/kultur/kunst/art9858910/Danmarks-bidrag-i-Venedig-er-historisk

Hjemmeside:
Levende Grønland: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/
Her har vi bl.a. brugt begreber fra den postkoloniale teori, samt arbejdsspørgsmål til dokumentarfilm.

Artikel:
Jeg har mødt danskerhadet...: https://www.information.dk/debat/2020/03/moedt-danskerhadet-groenland-racismen-groenlaendere-danmark
Aqqaluk Lynge, Information, 2019: https://www.information.dk/udland/2019/10/aqqaluk-lynge-groenlaenderne-overleve-folk-sammen-danmark

Metodisk har eleverne arbejdet med analyse af filmiske virkemidler, diskursanalyse samt retorik og argumentation.

Teori: Diskursanalyse i dansk, DLF, Systime, 2014-2015.
Grundbog: "Begreb om dansk", kap. 8 Retorik og argumentation, s. 131-152

Fællessamling med forfatterbesøg af Iben Mondrup om bl.a. Tabita og sit forfatterskab og opvækst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Samtaleteori

I forløbet arbejder eleverne med en sproglig tilgang til materialerne med fokus på kommunikation, herunder sproghandlinger, høflighed og facework, transkaktionsanalyse og undertekst.

Læsning, teori:
- Sprog i brug, s. 59-62 om Høflighed og facework
- Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier, s. 176-195 om kommunikationsanalyse herunder facework og ansigtstruende sproghandlinger, samt transaktionsanalyse.

Materialer:
Anne-Grethe Bjarup Riis i Godmorgen DK (TV2)
“Afløb” af Helle Helle, novellesamlingen Biler og dyr, 2000
Klip fra Klovn, sæson
“MIN” af Raymond Carver (minimalisme), 1977
Et afsnit af “Tykke Ida”, DR, 2017 (frontstage/backstage, transaktionsanalyse)
Et afsnit af SKAM, sæson 2, ep. 6 (transaktionsanalyse)
“Den stærkeste” (drama, 1889) af Strindberg
På forfatterweb om Strindberg: https://forfatterweb.dk/oversigt/zstrindberg00?check_logged_in=1#anchor5095
Kortfilmen “Dennis” (opsamling på teori), 2009

Faglige begreber i forløbet:
Pragmatik
Kommunikationssituation
Turtagning
Styrkeforhold (symmetrisk, asymmetrisk)
Sproghandlinger (4 typer)
Indirekte sproghandlinger
Undertekst (Det, der ikke siges, men menes i en samtale)
Samarbejd(smaxime)
Høflighed(smaxime)
Vellykkethedsprincip
Facework - “at opretholde modtagerens face” - “at tabe ansigt”
Goffmann “Front stage”, “Back stage”
Middlestage (Meyrowitz)
Transaktionsanalyse
Minimalisme (formel og semantisk reduktion)
Læsning på dansksiderne: https://dansksiderne.dk/index.php?id=7029

Begreber under sproghandlinger:
informationsudvekslende
handlingsregulerende (bede om fx, love noget)
følelsesudtrykkende (jeg synes fx, jeg beklager)
kontaktstrukturerende (kropssprog, nikken, gambitter fx)
Kerne- og satellithandlinger.

Kort om dokumentarens fortælleformer:
den autoritative
den observerende
den poetiske
den personlige/deltagende

Kreativ opgave som afslutning på forløbet, hvor de forestiller sig at være en karakter i "Den stærkeste", som skriver ind til Sara og Monopolet. Øvelsen arbejder med personkarakteristik og at tydeliggøre et dilemma.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Modernitetens gennembrud

I forløbet arbejder vi med tekster fra perioden 1850-1900 og bruger betegnelsen modernitetens gennembrud.
Værklæsning af dramaet Et dukkehjem af Henrik Ibsen, 1879, kører sideløbende med dette og har sit selvstændige forløb efterfølgende.  

Formålet med forløbet:
- at forstå de moderne tendenser i litteraturen i perioden
- at udvide forståelsen af, at der er moderne litteratur før og efter 1870-1890 (den typiske afgrænsning)
- at litteraturen i perioden også er præget af kvinder
- at litteraturen i dag også er stærkt præget af den kritiske tilgang til samfundet fra det moderne gennembrud
- perspektiv til litteratur i Norden og Europa
- forstå samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Grundbog i forløbet er Forløbsbogen, Dansklærerforeningens Forlag "Modernitetens gennembrud", af Peter Jensen m.fl. 2022.
Læsning af siderne:
- Modernitetens gennembrud, s. 6-13
- Klassebevidsthed, s. 19-23
- Emancipation, s. 14-18
- Modernitet og vitalitet, s. 35-44

Tekster:
Olivia Levisons refleksionstekst "Støv", 1885
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag", 1900
Uddrag af Amalie Skram: "Constance Ring", scenen, hvor hun opsøger tanten efter at have forladt sin mand.
I.P. Jacobsen "To verdener", 1879
Digtet “Vesterbrogade” af Emil Bønnelycke, 1918

Billedmateriale fra forløbsbogen:
J.F. Willumsen: Sol og Ungdom, 1910
Oskar Mathiesen: Officerer ved det skånske Dragonregiment i Ystad, 1906
Paul Fischer: Aftenstemning på Rådhuspladsen, 1919
Jais Nielsen: Afgang!, 1918
Alfred Nervø foretog den 3.juni 1910 den første flyvning ind over København.

Øvrige begreber i forløbet og i arbejdet med Et dukkehjem:
- naturalisme
- det naturalistiske drama
- klassisk og dramatisk komposition

Fokusspørgsmål til læsningen af Et dukkehjem:
- Genrebestem værket. Hvordan kan man se, at det er et drama?
- Hvordan kommer det naturalistiske til udtryk i form og indhold? Tænk over det med arv og miljø.
- Lav en kompositionsanalyse (se nedenfor). Husk at kommentere, hvilken betydning opbygningen i akter og scener har.
- Hvad kendetegner dialogen? Personernes sprog, omgangsform osv.
- Undersøg forholdet mellem Nora og Helmer, og hvordan det udvikler sig.
- Hvilket forhold har Nora til de andre personer i dramaet; doktor Rank, Krogstad, Fru Linde osv.
- Karakteriser Nora som kvinde i begyndelsen og i slutningen af stykket.
- Hvad betyder stykkets titel? Kan den forstås symbolsk?
- Undertekst og talehandlinger; analyse af magtforhold. Inddrage transaktioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Værk: Et dukkehjem

Værklæsning af Henrik Ibsens drama "Et dukkehjem" fra 1879. I forbindelse med læsningen taler vi undervejs om dramaanalysens grundbegreber og komposition, kommunikationens dobbeltbetydninger, undertekst og tragisk ironi, replikindividualisme og om fortætninger; hvordan en konflikt, et tema eller hele stykket bliver sammenfattet i et (symbolsk) billede.

Supplerende stof:
Drama, fra Dansk på ny, af Anette Hauge Nielsen m.fl.
Kvindefrigørelse og sædelighedsfejde, i Litteraturens Veje: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=614
Klip fra Et dukkehjem på DR - tv-drame fra 1974: https://www.dr.dk/drtv/program/et-dukkehjem_442945
Anmeldelse: Urpremieren på Et dukkehjem ved Det Kongelige Teater anmeldt av Michael Wallem Brun i Folkets Avis i København 24. desember 1879. https://www.hf.uio.no/is/tjenester/virtuelle-ibsensenteret/Anmeldelser/du/du-m-w-brun.html
- Georg Brandes, uddrag af Indledning til Hovedstrømninger i det 19de årh litteratur, 1872. Vi kigger på: Hvad er hans hovedpåstand? Hvilke belæg har han? Find eks på gendrivelse! Og på billedsprog!

Fokusspørgsmål til læsningen af Et dukkehjem:
- Genrebestem værket. Hvordan kan man se, at det er et drama?
- Hvordan kommer det naturalistiske til udtryk i form og indhold? Tænk over det med arv og miljø.
- Lav en kompositionsanalyse (se nedenfor). Husk at kommentere, hvilken betydning opbygningen i akter og scener har.
- Hvad kendetegner dialogen? Personernes sprog, omgangsform osv.
- Undersøg forholdet mellem Nora og Helmer, og hvordan det udvikler sig.
- Hvilket forhold har Nora til de andre personer i dramaet; doktor Rank, Krogstad, Fru Linde osv.
- Karakteriser Nora som kvinde i begyndelsen og i slutningen af stykket.
- Hvad betyder stykkets titel? Kan den forstås symbolsk?
- Undertekst og talehandlinger; analyse af magtforhold. Inddrage transaktioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klassesamfund og oprør

"Klassesamfund og oprør" er et tematisk forløb, der undersøger hvordan klasser italesættes i medier og litteratur, og hvordan individets sociale tilhørsforhold er i dag. Vi inddrager klasseteori og taler om at være klasserejsende. I tekstarbejdet kigger vi særligt på miljø og sociale markører.  

Teori fra: Forløbsbogen "Oppe og nede, På social sightseeing i Velfærdsdanmark", af Anita Nell Bech Albertsen, m.fl., 2023

Læst i bogen:
- side 6-10 om bl.a. klasseteori, herunder respektabilitet, identifikation, disidentifikation. diskursen dem og os.
- side 65-68 om Provins noir

Håndbog til dansk, om Tid og miljø, s. 42-45 + om Fortælleren fra s. 46

Litteratur:
- uddrag af romanen Borgerligt tusmørke, Simon Fruelund, 2006 (uddraget er taget fra forløbsbogen s. 57-60)
- uddrag af romanen Planen, Morten Pape, 2015 (i forløbsbogen s. 32-40)
- digtet Ghettoguide af Yahya Hassan, fra Digte, 2013
- uddrag af Glenn Bechs manifest Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, 2022 (i forløbsbogen s. 61-64)
- uddrag af Frank vender hjem, af Kristian Bang Foss, 2019 (i forløbsbogen s. 52-56)

Medie:
- 6min 12sek af DR dokumentaren En vej, to verdener, 1. afsnit. (på MitCFU)
- Vi lytter til prolog og 1. afsnit Blokken af podcastserien Generationen: https://www.dr.dk/lyd/p3/generationen-2950263596000

Modulerne fordeler sig således:
1. introduktion til klasser i dag og klasseteori
2. Skriveopgave på skolen; analyserende artikel om klasser; Borgerligt tusmørke (uddrag)
3. Visning af Testamentet 2 i Hal
4. Ekskursion: Aveny T, 27/1 “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”, kl. 19
5. Opfølgning på teater + Emnet “Provins noir”, og Glenn Bech
6. Emnet Ghettoen, Hjemstavn;  Ghettoguide (Yahya Hassan)
7. Emnet Ingenmandsland: Bang Foss “Frank vender hjem” + podcast “Blokken”

Ekskursion:
Teater: "Jeg anderkender ikke længere jeres autoritet" af Glenn Beck på Aveny T d. 27/1 2025.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Brug sproget

Forløb over 6 moduler med fokus på argumentation, retorik og talegenren.
Eleverne skal undervejs i forløbet udarbejde deres egen tale om 'noget de gerne vil ændre i verden'. Talen skal holdes i værkstedsgrupper hvorefter de kårer den tale, som skal holdes fælles på klassen.

Forløbet lægger sig op ad undervisningsmaterialet på Nordisk Talefests hjemmeside:
https://www.talefest.nu/undervisningsmateriale/danmark?category=article

Grundbog:
Forløbsbogen "Brug ordet", 2024, af Sofie Vestergaard Kristiansen.
Siderne 5-25 om talegenrer, argumentation, topik og evidentia har været fokus for læsningen. Materiale om appelform er foregået som repetition.

Taler:
- Katarina Skøtt Jensens tale ved Talefest 2022: https://www.youtube.com/watch?v=r1QXX8PfqSg&t=21s
- Olivia Kubasiak Kløvedal Reich: “Nej, klimaforandringer er ikke noget “jeg går op i”, 2019
- Vinholt, Mathias Uglebjerg: ”Jeg håber, at I hører efter”, Demonstrationen mod uddannelsessnobberi 24.05.2022
- Eks på indledning: Fournais-Sanchez, Matias: ”For to år siden”, Nordisk Talefest 12.05.2023  

Klip om at skrive en tale:
- https://www.youtube.com/watch?v=iEg5HCweSg0
- https://www.talefest.nu/undervisningsmateriale/danmark/actio-og-mundtlighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Værklæsning: Sildig opvågnen

Klassen runder dansk i 2.g af med værklæsning af Steen Steensen Blichers novelle "Sildig opvågnen" fra 1828.

Fokuspunkter for læsning og analyse er:
- Fortælleren (upålidelighed)
- Miljø
- Personer og konflikt
- Motiv og tema
- Titel og fortolkning

Udgaven af novellen er fra "Mesterfortællinger - Blichers noveller som værklæsning", af Dorrit Færk Møller og Mette Moltesen, 2020.
Herunder også kap. 4 om Fortælleren, s. 24-28. Kap. 5 om Komposition s. 29-32.

Eleverne forbereder oplæg i grupper og afvikler det for en halv klasse. Afsluttende snak fælles i klassen med fokus på en karakteristik af fortælleren (manipulation og upålidelighed) og hvorfor han fortæller historien, om Elise og hende som hovedperson, motiver (jalousi) og trekantsdrama(erne), titlen og tolkningen også som en kritik af biedermeierkulturen i romantikken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Mænd, kvinder og realisme (værk)

Vi arbejder i dette forløb med, hvordan mænd, kvinder og relationer skildres i litteraturen og i medierne. Periodisk (diakront) kigger vi på moderne tekster fra Bang til i dag, og kigger i den forbindelse på realisme og impressionisme som stilart og novellen som genre.
Vi vil udover den litterære tilgang kigge på diskurs om køn.
I forløbet vil vi læse digtsamlingen "Under vejr med mig selv" af Klaus Rifbjerg.

Litteratur:
- Noveller:
Herman Bang "Den sidste balkjole",  1887
”Bjerge som hvide elefanter” af Hemingway, 1927
Karen Blixen "Ringen", 1958 (i forbindelse med novellen arbejder vi med forskellige metodiske tilgange)
Helle Helle "Der er ikke flere sennepsmarker i Danmark",  2000

- Værklæsning: Under vejr med mig selv, Klaus Rifbjerg, 1956

Medier:
- Dokumentar: "Verdens sødeste mænd", DR tv, 2025
- Artikel, Information, "Mand dig op, kvinde", 7. maj 2018.
- Artikel, Weekendavisen "Rovdyrets tid", 9. maj 2025.
- Klip fra p1 Debat om MÆNDtal load, 2024
- Klip fra Debatten DR2 om Mænd, kvinder og forskellene, 2019

Ekskursion feb 2026: "Mandebilleder" på Aveny T.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Journalistik og medier

Forløb om nyheder, nyhedskriterier, nyhedsartiklens opbygning, explainerjournalistik, tilstræbt objektivitet og vinkling. Vi arbejder med pressens historie samt de journalistiske genrer (information og opinion). I forbindelse med explainerjournalistik kigger vi på kommunikationens rammer og funktionstrekanten; hvilken der er den dominerende: forståelighed, faglighed, fascination, samt explaineren som multimodalt produkt (samspillet mellem tekst og billede)

Derudover undersøger vi sproget ved hjælp af Roman Jakobsons teori om sprogfunktioner:
- poetisk
- referentiel
- emotiv
- konativ
- fatisk
- metasproglig

Begreber knyttet til det multimodale:
Redundant, supplerende, komplementær, modsætningsfuld, præsenterende.

Arbejde med explaineren "Er vi for mange mennesker på jorden?", DR, 2022
https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-er-vi-for-mange-mennesker-paa-jorden_353924

Tematisk kigger vi derefter på: “Flygtninge i nyhedskredsløbet”: om hvordan en begivenhed bliver til nyhed og udvikler sig gennem medietekster og forskellige aktører.
Nøgleord: nyhedstrekanten, nyhedskriterierne, vinkling, opinions- og informationsgenren.

Tekster fra Perspektiver i dansk, Dansklærerforeningens forlag, Mimi Sørensen og Mads Rangvid:  
kap. 11 "Flygtninge i nyhedskredsløbet", s. 270-288
Politiken mener: "Nordens Ungarn", Teksten, som er en leder, blev braget i avisen Politiken den 10. september 2015, s. 107
Debatside fra BT, "Bør borgere overhold loven i deres forsøg på at hjælpe flygtninge?", s. 108-109.
CHRISTINA HAGEN: White Girl blive medlem af forening
Teksten stammer fra bogen White Girl 2 (2017), som har genrebetegnelsen
‘digte’, s. 110
FACEBOOK-OPSLAG OM MEDINA, Berlingske 2016, s. 111
DITTE MALTHA MAILUND: "Medina beskyldes for at udnytte flygtningesituationen"
Artiklen er bragt på i Berlingske netavis, b.dk. den g. august 2016, s. 112-113

DR2 dok; Medina og flygtningene - adgang med Abdel, 2016, de første 15 min. (findes på mitcfu: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000102215&s=45817418&n=1&o=hits)

Om pressens historie, herunder partipresse, omnibuspresse og segmentpresse: Fra bogen Mere Avis ? Naturligvis. Af Aslak Gottlieb og Gitte
Martens Poulsen, Dansklærerforeningens Forlag 2012

Læsning om journalistik i Begreb om dansk, s. 191-99
Kap. 11: journalistik, når tekster vil informere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 TF6 Dansk/Historie

Tværfagligt forløb i fagene dansk og historie med emnet "Kampen for at blive hørt".

Eleverne arbejder undervejs i grupper, som afslutter med oplæg. Der er fokus på problemformulering, metode og videnskabsteori samt mundtlighed.

Oplægget skal indeholde:
- En overordnet problemformulering med dertilhørende problemstillinger på de taksonomiske niveauer, hvor begge fag er indtænkt (dansk og historie) og som I besvarer i jeres fremlæggelse.
- Metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser i begge fag.
- I skal inddrag selvvalgt historie- og danskfagligt materiale (tekster, podcast, taler, artikler osv.) som skal indgå i analysen/erne.

Historiefagligt bevæger emnet sig over følgende temaer og teorier:
Teorier: Identitetspolitik, brud og kontinuitet, aktør og strukturer og teorier om køn.
Tema 1: Kvinders kamp for rettigheder fra 1870'erne og frem (feminismebølger og kvindens stilling i samfundet)
Tema 2: Sexisme og Incels
Tema 3: Arbejderklassens kamp for rettigheder.
Tema 4: Ungdomsoprøret
Tema 5: Globalisering overfor nationalisme (krænkelsesparat og privilegieblindhed, Palæstinadebatten)

Kernestof i dansk:

Stemme: kvinder
Feminismens fire bølger med fokus på den fjerde (fra 2010).
Vita Andersen "Arkitektens specialitet" (digt)
Mette Moestrup (digt) "Min kittel er for kort", 2012, https://www.youtube.com/watch?v=ivDXECPsaBQ

Stemme: arbejder
Jeppe Aakjær, digtet Tyendesang
Green Day: Working Class Hero, musikvideo.

Stemme: oprør, de unge
Michael Strunge "Det kommende" (digt)

Stemme: dansker
Lone Aburas: Det er et jeg der taler (Regnskabets time) 2017 (uddrag af agitprop)
Christina Hagen: White Girl 2 (digt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Repetition og litterær metode

Vi arbejder med analysearbejde af novellen "Kvinden i baren" af Naja Marie Aidt, 2006, med udgangspunkt i en nykritisk analyse.
I forlængelse af egne formulerede spørgsmål til teksten på de taksonomiske niveauer bruger vi 1 modul på at afvikle en aquarium-seance.
I gruppearbejdet er der tilsvarende kigget på andre metodiske tilgange:
De interne:
- indholdskritik (ideologikritik, feministisk kritik)
- receptionsteori
- strukturalisme

De eksterne:
- Biografisk læsning
- Komparativ metode og tematisk læsning
- Kønsstudier
- Psykoanalytisk tilgang
- Socialhistorisk analyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Skrivegenrerne

Kort forløb med fokus op de tre skrivegenrer; den analyserende, den debatterende og den reflekterende. Til hvert modul læses to stile inden for genren, som bedømmes i grupper og begrundes ud fra genrekravene.
I opsamlingen stiller vi skarpt på det formidlingsmæssige og 'stemmen' inden for den stillede opgave og genre.
Overordnet set vurderes ud fra de 4 bedømmelseskriterier, som på den måde synliggøres for eleverne:
- sproglig korrekthed
- formidlingsbevidsthed
- besvarelse af opgaven
- faglighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Natur og menneske - litteraturhistorie

Litteraturhistorisk forløb med fokus på naturskildringen og menneskets forhold til naturen.
Nedslag i litteraturhistorien: Folkeviser (værk: Hr. Bøsmer i Elverhjem), oplysningstid, romantik, det moderne gennembrud med natur og menneske som tema.

Folkeviser - den fjendtlige og lokkende natur (1000-1500)
Materiale:
Klip fra Antichrist, scenen med kvinden i hypnose (naturen som lokkende og fjendtlig)
Økokritisk læsning fra Litteraturens Huse
Værk: Hr Bøsmer i Elverhjem.

Oplysningstidens tanker: Immanuel Kant
Naturen som frihedens sted
Intro til Johan Ludvig Holberg som oplysningstænker (deismen, Gud er skaber men griber ikke ind i verden).
Den Holbergske komedie
Læsning af uddrag af Jeppe på bjerget, 1722, 1. akt, scene 5, fra Naturhistorier s. 176., Sidsel Toft Christensen og Ivar Lærkesen. Dansklærerforeningens Forlag.

Romantikken:
Universalromantik
Nationalromantik
Romantisme
Biedermeier
Poetisk realisme
Naturen som tema
Idealisme
Dualisme
Panteisme
Monisme (organismetanken)
Nyplatonisme
Det sublime
Oversigtsskema over modernitet og natursyn fra Naturhistorier, s. 238
Det romantiske projekt - naturen som kirke.  
Højromantikkens to retninger: monisme og dualisme.

Kernetekster:
Schack von Staffeldt "Indvielsen", 1804
Adam Oehlenschläger "Fædrelandssang", 1819
Grundtvig "Jeg gik mig ud en sommerdag at høre", 1847
HC Andersens "Klokken", 1845

Det moderne gennembrud:
Sociale skel - naturkontrol, det naturlige, brud på den idylliserede natur. Naturlighed, frihed.
Henrik Pontoppidan: novellen “Under Aaget", 1885
Kritisk realisme
Sociale realisme
Arv og miljø (naturalisme)
Ironi og forfatterkommentarer
Fremstillingsformer og symbolik som analytisk fokus.

Baggrundslæsning:
Kjær-Hansen, Barbara; Kennebo, Peter ;Bertelsen, Tinne Serup.: LITTERATURHISTORIEN  PÅ LANGS OG PÅ TVÆRS - 3. UDGAVE, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Eksistentialisme (modernisme) + værk

Forløb med fokus på modernistiske tekster. Det tager afsæt i den tidligere modernisme med Johannes V. Jensens tekst "Fusijama", 1907, hvor det er naturbilledet, der er i fokus. Hvordan det har romantiske træk, men også moderne i sin skildring af det jordiske og jeg'ets fremmedgjorthed.

Eleverne præsenteres for de to traditioner i 1900-tallets litteratur: realisme og modernisme.
Dernæst eksistentialismen med nøgleord som:
modernitetserfaring
meningsløshed
fremmedgørelse (det absurde, Camus)
angst
frihed/livet vs død
valg i livet
frihed og ansvar. Sartre: “fordømt til frihed”

Angsten bliver et fokuspunkt ud fra model om Liv - Krise - Valg.
Filosofisk inddrages kort: Nietzsches nihilisme og Kierkegaards stadielære (livspositioner).
Efterkrigsmodernisme og Heretica som optakt til Martin A Hansen.

Kernetekster:
"Fusijama", Johs. V. Jensen, 1907
"Ångest", Pär Lagerkvist, 1916
"Angst", Tom Kristensen, 1930
"Paradisæblerne", Martin A Hansen, 1953 (Perspektivering til "Ringen" af Karen Blixen, 1958)
"Patienten", Peter Seeberg, 1962

Værklæsning: "Doppler" (roman) af Erlend Loe, 2004

Baggrundslæsning:
Relevante kapitler i: Kjær-Hansen, Barbara; Kennebo, Peter ;Bertelsen, Tinne Serup.: LITTERATURHISTORIEN  PÅ LANGS OG PÅ TVÆRS - 3. UDGAVE, Systime

Realismer-modernismer af Steffen Auring og Erik Svendsen, Systime 2010.

Opslag "Eksistentialisme", fra Litteraturens veje, s. 537-538
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer