Holdet 3j DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lærke Blomgren Krøl
Hold 2023 DA/j (1j DA, 2j DA, 3j DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Selvfortællinger (fakta og fiktion) + medieværk
Titel 2 Argumentation og diskurs
Titel 3 DHO - Grønland
Titel 4 Parforhold
Titel 5 Journalistik og medier
Titel 6 Modernitetens gennembrud
Titel 7 Værk: Et dukkehjem
Titel 8 Klassesamfund og oprør
Titel 9 Brug sproget
Titel 10 Værklæsning: Sildig opvågnen
Titel 11 Steder i litteraturen og værklæsning
Titel 12 Mytemotiver og metodisk læsning (TF6)
Titel 13 Skrivegenrerne
Titel 14 Samtaleteori
Titel 15 Værklæsning: Yahya Hassan Digte
Titel 16 Natur og menneske - litteraturhistorie + værk
Titel 17 Eksistentialisme (modernisme)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Selvfortællinger (fakta og fiktion) + medieværk

Gennem forløbet får eleverne en introduktion til en række af fagets centrale genrer samt til de analytiske værktøjer, der ofte anvendes i relation hertil.
Eleverne introduceres med forløbet for et tema, der går på tværs af genrer (de litterære (lyrik, epik), dokumentar og reportage, idet der tematisk kredses om "selvfortællinger" og herunder nøglebegreber som fakta og fiktion. Således kommer overordnet de 3 perspektiver i spil: litteratur, sprog og medier.
Grundbog: "Fortællingens spejl - grundforløb i dansk", Mischa Sloth Carlsen, Gyldendal, 2017 (kapitlerne om lyrik, epik, dokumentarfilm)
Om hybridformer, mellem fakta og fiktion: s. 25

SELVFORTÆLLINGER I LITTERATUREN (EPIK, LYRIK)
- Hesselholdt, Christina: "Kælken", "Månestrålesofaen" og "Skridt" (1998) (uddrag fra "Hovedstolen")
- Hørslev, Lone: "Giftige blomster og bær" (2009) (fra "Skilsmissedigte")
- Langvad, Maja Lee: "Part C 20 spørgsmål til mig selv" (2006) (uddrag fra "Find Holger Danske"), fra Fortællingens spejl, s. 18-20

SELVFORTÆLLINGER I DOKUMENTARFILM
- Christian Sønderby Jepsen: "Testamentet" (MEDIEVÆRK)  - frem mod besøg af instruktøren i januar 2024
- Artikel: Ekko, 2012 "Lige så effektiv som en spillefilm"_ https://www.ekkofilm.dk/artikler/lige-sa-effektiv-som-en-spillefilm/

Det mediemæssige område:
De journalistiske genrer; herunder i særlig grad reportagen (informationsgenren) og den fortællende journalistik. Her bruger vi også stof fra: https://danskitiden.systime.dk/?id=1

Om autenticitetsmarkører på: https://www.gymdansk.dk/autenticitetsmarkoslashrer-fakta-og-fiktionskoder.html
Vi taler om fremstillingsformer, vinkling og virkemidler ud fra TV-reportagen: 21 Søndag Smartphone eller dumbphone?
Reportage: Herman Bang "Branden", 1884
Fortællende journalistisk: "Én på kalotten", Martin Krasnik, Weekendavisen, 2012

Det sproglige område:
- Brugen af sproglige virkemidler og arbejde med den personlige stemme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Argumentation og diskurs

Forløbet fungerer som en optakt til DHO-forløbet om Grønland, hvor eleverne metodisk arbejder med argumentation og diskurs.
Grundbogen er "Begreb om dansk", kapitel 8 "Retorik og argumentation", s. 131-152.
Grundbog til diskurs: "Diskursanalyse i dansk - sprog, magt, identitet", s. 12-18, s. 57-63 (temaafsnit om national identitet)
Begrebsapparat:
- Kommunikationssituation
- Appelformer
- Toulmins argumentationsmodel
- Faircloughs tredimensionelle model (tekst, diskursiv praksis, social praksis)
- Diskurs og spørgeteknik til teksten: Hvad tales der om? Hvordan tales der? Hvilken samlet forståelse fremlægges?
- Nodalpunkt, ækvivalenskæde, flydende betegnere, hegemonisk diskurs, antagonisme, konnotationer.

Vi kigger på den brede sproglige tilgang inden for diskursanalysen med fokusområder som:
- Argumentationsteori
- Retoriske virkemidler
- Sproghandlinger
- Semantiske skemaer
- Stilistiske virkemidler
- Genrebestemmelse
Vi kigger desuden på, hvordan man etablerer diskurs gennem antagonismer (inde-ude, oppe-nede, os-dem osv)

Tekster:
Uddrag af Blomsterdalen, Niviaq Korneliussen, 2020
Artikel: “Litteraturpristager kan skabe politisk forandring med Grønlands bog om unges selvmord” (Kristeligt Dagblad, 03.11.21) https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/litteraturpristager-kan-skabe-politisk-forandring-med-groenlandsk-bog-om-unges-selvmord
Christina Hagen, uddrag af White Girl 2, 2017

Eleverne laver skriftligt en sproglige analyse af Niviaq Korneliussens takketal ved Nordisk Råds litteraturpris, 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Grønland

TF2: Tværfagligt forløb mellem dansk og historie. Som arbejder fokuseret med temaet, men også klæder eleverne på til den større skriftlige opgave.

Forløbets 10 moduler i dansk tager udgangspunkt i dokumentaren "Kampen om Grønland", 2019, vist på drtv.dk
Som grundbog bruges "Litteratur med udsyn 2" af Thor Gustafsson et.al. Kapitlet om Grønland.
- s. 18-27 om Litterære billeder af Grønland og postkolonialisme.
- s. 42-43 om Naja Marie Aidt - barndommens tabte Grønland

Materiale:
"Kampen om Grønland", 2019 (dokumentar)
Pouk og Holberg, Kilder til kapitel 2
Om Kultur, fremmebilleder og kulturmøder, in Danmark som kolonimagt, s. 20-21
Uddrag af Henrik Pontoppidans "Isbjørnen"
Uddrag af Knud Rasmussens rejsedagbog
Tom Kristensen "Det er Knud som er død"
Naja Marie Aidt "Du siger" (digt fra Alting blinker), 2009
To digte af Aqqaluk Lynge "Ode til Danaiderne" og "Se vort land", 1970

Øvrigt:
Billeder af Jette Bang
https://www.nordicwomeninfilm.com/jette-bang-fotografen-der-gav-os-gronland/
Pia Arke: https://politiken.dk/kultur/kunst/art8296041/Pia-Arkes-kunst-har-ikke-brug-for-en-udstilling-p%C3%A5-Louisiana-for-at-f%C3%A5-tilf%C3%B8rt-v%C3%A6rdi.-Det-er-snarere-omvendt

Inuuteq Storch: På Biennalen i år (2024): https://politiken.dk/kultur/kunst/art9858910/Danmarks-bidrag-i-Venedig-er-historisk

Hjemmeside:
Levende Grønland: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/
Her har vi bl.a. brugt begreber fra den postkoloniale teori, samt arbejdsspørgsmål til dokumentarfilm.

Artikel:
Jeg har mødt danskerhadet...: https://www.information.dk/debat/2020/03/moedt-danskerhadet-groenland-racismen-groenlaendere-danmark
Aqqaluk Lynge, Information, 2019: https://www.information.dk/udland/2019/10/aqqaluk-lynge-groenlaenderne-overleve-folk-sammen-danmark

Metodisk har eleverne arbejdet med analyse af filmiske virkemidler, diskursanalyse samt retorik og argumentation.

Teori: Diskursanalyse i dansk, DLF, Systime, 2014-2015.
Grundbog: "Begreb om dansk", kap. 8 Retorik og argumentation, s. 131-152

Fællessamling med forfatterbesøg af Iben Mondrup om bl.a. Tabita og sit forfatterskab og opvækst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Parforhold

Tematisk forløb med fokus på, hvordan parforhold skildres i litteratur og medier, fra Middelalder til moderne tid.

Tekster:
- Novellen "Bulbjerg" af Naja Marie Aidt, 2006
- Novellen "En stol for lidt" af Helle Helle, 1996
- Novellen ”MIN” af Raymond Carver, 1977 (dirty realism/minimalisme og perspektiv til Bangs impressionisme)
- Uddrag af romanen "Gift", Tove Ditlevsen, 1971
- Digtet "Lænken om min hals" af Vita Andersen, 1977 (Ditlevsen og Andersen som et blik på kvinden og parforholdet i 1970'erne, samfundskritik og knækprosa)
- Novellen "Foran Alteret" af Herman Bang, 1880
- "Nilus og Hillelil", folkevise
***
TV-dokumentar: Skjold og Isabel – det første break-up. : https://www.dr.dk/drtv/serie/skjold-og-isabel-_-det-foerste-break_up_115545

SKAM: episode 6, sæson 2.

Teori og litteraturhistorie:
Nykritisk metode (fortæller, undertekst, personer og miljø, fremstillingsformer)
Litteraturhistorisk læsning
Novelleteori og minimalisme (formel og semantisk reduktion)
Filmiske virkemidler

Supplerende materiale:
Håndbog til dansk, kap. 3: "Litteratur", s. 38-70
Om minimalisme fra Litteraturportalen.
Om Impressionisme fra Litteraturens Veje.
Fortællingens spejl, kap om Selvfortællinger i dokumentarfilm, s. 67-75

Vi ser alle afsnit af Skjold og Isabel henover forløbet med fokus på: autenticitetsmarkører og iscenesættelse, fiktionskoder, genre.

Forløbet har haft fokus på de lange linjer litteraturhistorisk, så I arbejdet med teksterne har eleverne bl.a. skullet trække tråde fra Skjold og Isabel til Nilus og Hillelil, og fra Foran Alteret til SKAM, fx:
Hvordan fremstilles parforhold/ægteskab hos Herman Bang (novelle, DMG) vs. SKAM (tv-serie, moderne tid)? Er der ligheder/forskelle?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Journalistik og medier

I forløbet arbejder vi med journalistik og medier med fokus på nyheder, nyhedskriterier, nyhedsartiklens opbygning, de journalistiske genrer (information og opinion), tilstræbt objektivitet og vinkling, public service, fake news. Fiktionalitet og satire. Partipressen og de etablerede mediehuse.

Kommunikationssituationen og Roman Jakobsons 6 sprogfunktioner:
Afsender, modtager, meddelelse, kontekst, kontakt, kode.
- Emotiv sprogfunktion
- Konativ sprogfunktion
- Referentiel sprogfunktion
- Poetisk sprogfunktion
- Fatisk sprogfunktion
- Metasproglig

Vi inddrager nyhedskompasset - vinkling af historien:
. Hyrdehunden, redningshunden, vagthunden og jagthunden.

Grundbog i forløbet: Begreb om dansk, Birgitte Darger, m.fl., Dansklærerforeningens Forlag, 2020.
- kap. 11, Journalistik - når tekster vil informere, s. 191-204

Artikel:
- "Høje indkomster i Nordsjælland gør flere boligområder til ghettoer" af Julie Dalgas, Berlingske Tidende den 13. oktober 2019
- Historien om Eye Candy: https://www.dr.dk/nyheder/indland/dagens-loegn-medierne-hoppede-i-med-begge-ben#!/
- The Onion om Kim Jong Un: https://theonion.com/kim-jong-un-named-the-onions-sexiest-man-alive-for-2012-1819574194/

Nyhedsklip:
- Tv2 Lorry, 2013: https://www.youtube.com/watch?v=fRxE9VQYvDk
- Messerschmidt i De uaktuelle nyheder, : https://www.youtube.com/watch?v=ZsCovtzmye0
- Vi ser min. 8:30 af et afsnit af Tæt på sandheden,

Dokumentar:
"Ryd forsiden - dødstrusler og deadlines", sæson 1, ep. 1. DR, 2019: https://www.dr.dk/drtv/episode/ryd-forsiden_-doedstrusler-og-deadlines_147965

Opmærksomhedspunkter i medierne i forhold til fake news:
Er der sammenhæng mellem overskrifter, billeder, grafik m.m. i forhold til det indhold, der bliver forsøgt formidlet?
Hvordan refereres der til begivenheder og hændelser i verden?
Hvilke kilder anvendes? Er de troværdige i forhold til emnet, som er i fokus?
Efterlever nyhedshistorien et ideal om to af hinanden uafhængige kilder?
Er der overensstemmelse mellem indhold og den kontekst, det sættes ind i?
Er historien kun at finde hos en enkelt nyhedsudbyder?

Eleverne udarbejder i grupper et nyhedsindslag som skal være enten falsum, opponerende eller manipulerende.

Ekskursion til "Gæt på sandheden" (DR) d. 8/11 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Modernitetens gennembrud

I forløbet arbejder vi med tekster fra perioden 1850-1900 og bruger betegnelsen modernitetens gennembrud.
Værklæsning af dramaet Et dukkehjem af Henrik Ibsen, 1879, kører sideløbende med dette og har sit selvstændige forløb efterfølgende.  

Formålet med forløbet:
- at forstå de moderne tendenser i litteraturen i perioden
- at udvide forståelsen af, at der er moderne litteratur før og efter 1870-1890 (den typiske afgrænsning)
- at litteraturen i perioden også er præget af kvinder
- at litteraturen i dag også er stærkt præget af den kritiske tilgang til samfundet fra det moderne gennembrud
- perspektiv til litteratur i Norden og Europa
- forstå samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Grundbog i forløbet er Forløbsbogen, Dansklærerforeningens Forlag "Modernitetens gennembrud", af Peter Jensen m.fl. 2022.
Læsning af siderne:
- Modernitetens gennembrud, s. 6-13
- Klassebevidsthed, s. 19-23
- Emancipation, s. 14-18
- Modernitet og vitalitet, s. 35-44

Tekster:
Olivia Levisons refleksionstekst "Støv", 1885
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag", 1900
Uddrag af Amalie Skram: "Constance Ring", scenen, hvor hun opsøger tanten efter at have forladt sin mand.
I.P. Jacobsen "To verdener", 1879
Digtet “Vesterbrogade” af Emil Bønnelycke, 1918

Billedmateriale fra forløbsbogen:
J.F. Willumsen: Sol og Ungdom, 1910
Oskar Mathiesen: Officerer ved det skånske Dragonregiment i Ystad, 1906
Paul Fischer: Aftenstemning på Rådhuspladsen, 1919
Jais Nielsen: Afgang!, 1918
Alfred Nervø foretog den 3.juni 1910 den første flyvning ind over København.

Øvrige begreber i forløbet og i arbejdet med Et dukkehjem:
- naturalisme
- det naturalistiske drama
- klassisk og dramatisk komposition

Fokusspørgsmål til læsningen af Et dukkehjem:
- Genrebestem værket. Hvordan kan man se, at det er et drama?
- Hvordan kommer det naturalistiske til udtryk i form og indhold? Tænk over det med arv og miljø.
- Lav en kompositionsanalyse (se nedenfor). Husk at kommentere, hvilken betydning opbygningen i akter og scener har.
- Hvad kendetegner dialogen? Personernes sprog, omgangsform osv.
- Undersøg forholdet mellem Nora og Helmer, og hvordan det udvikler sig.
- Hvilket forhold har Nora til de andre personer i dramaet; doktor Rank, Krogstad, Fru Linde osv.
- Karakteriser Nora som kvinde i begyndelsen og i slutningen af stykket.
- Hvad betyder stykkets titel? Kan den forstås symbolsk?
- Undertekst og talehandlinger; analyse af magtforhold. Inddrage transaktioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Værk: Et dukkehjem

Værklæsning af Henrik Ibsens drama "Et dukkehjem" fra 1879. I forbindelse med læsningen taler vi undervejs om dramaanalysens grundbegreber og komposition, kommunikationens dobbeltbetydninger, undertekst og tragisk ironi, replikindividualisme og om fortætninger; hvordan en konflikt, et tema eller hele stykket bliver sammenfattet i et (symbolsk) billede. Herunder ledemotiver. Vi analyserer personerne, spejlingsfigurer og individuelle projekter. Herunder naturalistiske træk, arv og miljø.

Supplerende stof:
Drama, fra Dansk på ny, af Anette Hauge Nielsen m.fl.
Kvindefrigørelse og sædelighedsfejde, i Litteraturens Veje: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=614
Klip fra Et dukkehjem på DR - tv-drame fra 1974: https://www.dr.dk/drtv/program/et-dukkehjem_442945
Anmeldelse: Urpremieren på Et dukkehjem ved Det Kongelige Teater anmeldt av Michael Wallem Brun i Folkets Avis i København 24. desember 1879. https://www.hf.uio.no/is/tjenester/virtuelle-ibsensenteret/Anmeldelser/du/du-m-w-brun.html

Multimodalt produkt som afslutning på forløbet: Noras blog.
I skal i en gruppe på tre lave et multimodalt produkt i form af Noras blog.
Jeres arbejde skal tage udgangspunkt i en profil af Nora som hun er karakteriseret i Henrik Ibsens “Et dukkehjem”, og hendes gengivelse af en eller flere af de hændelser, som finder sted i dramaet.

Fokusspørgsmål til læsningen af Et dukkehjem:
- Genrebestem værket. Hvordan kan man se, at det er et drama?
- Hvordan kommer det naturalistiske til udtryk i form og indhold? Tænk over det med arv og miljø.
- Lav en kompositionsanalyse (se nedenfor). Husk at kommentere, hvilken betydning opbygningen i akter og scener har.
- Hvad kendetegner dialogen? Personernes sprog, omgangsform osv.
- Undersøg forholdet mellem Nora og Helmer, og hvordan det udvikler sig.
- Hvilket forhold har Nora til de andre personer i dramaet; doktor Rank, Krogstad, Fru Linde osv.
- Karakteriser Nora som kvinde i begyndelsen og i slutningen af stykket.
- Hvad betyder stykkets titel? Kan den forstås symbolsk?
- Undertekst og talehandlinger; analyse af magtforhold. Inddrage transaktioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Klassesamfund og oprør

"Klassesamfund og oprør" er et tematisk forløb, der undersøger hvordan klasser italesættes i medier og litteratur, og hvordan individets sociale tilhørsforhold er i dag. Vi inddrager klasseteori og taler om at være klasserejsende. I tekstarbejdet kigger vi særligt på miljø og sociale markører.   

Teori fra: Forløbsbogen "Oppe og nede, På social sightseeing i Velfærdsdanmark", af Anita Nell Bech Albertsen, m.fl., 2023

Læst i bogen:
- side 6-10 om bl.a. klasseteori, herunder respektabilitet, identifikation, disidentifikation. diskursen dem og os.
- side 65-68 om Provins noir

Håndbog til dansk, om Tid og miljø, s. 42-45 + om Fortælleren fra s. 46

Litteratur:
- uddrag af romanen Borgerligt tusmørke, Simon Fruelund, 2006 (uddraget er taget fra forløbsbogen s. 57-60)
- uddrag af romanen Planen, Morten Pape, 2015 (i forløbsbogen s. 32-40)
- digtet Ghettotguide af Yahya Hassan, fra Digte, 2013
- uddrag af Glenn Bechs manifest Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, 2022 (i forløbsbogen s. 61-64)
- uddrag af Frank vender hjem, af Kristian Bang Foss, 2019 (i forløbsbogen s. 52-56)

Medie:
- Klip afsnit 1, Prinsesser fra blokken, anslaget
- 6min 12sek af DR dokumentaren En vej, to verdener, 1. afsnit. (på MitCFU)
- Vi lytter til prolog og 1. afsnit Blokken af podcastserien Generationen: https://www.dr.dk/lyd/p3/generationen-2950263596000

Modulerne fordeler sig således:
1. introduktion til klasser i dag og klasseteori
2. Skriveopgave på skolen; analyserende artikel om klasser; Borgerligt tusmørke (uddrag)
del 1 retur og skrivetid i modulet.
3. Emnet Ghettoen, Hjemstavn; Planen af Morten Pape,
4. Ghettoguide af Yahya Hassan
5. Emnet “Provins noir”, Barndom på Bistand og Glenn Bech
6. Emnet Ingenmandsland: Bang Foss “Frank vender hjem” + podcast “Blokken”

Afrunding på forløb: Vi lytter til artiklen "Til min lillebror" (interview med Haider Ansari inden udgivelsen af hans bog Normaliseret), Weekendavisen, 13. marts 2025.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Brug sproget

Forløb over 5 moduler med fokus på argumentation, retorik og talegenren.
Eleverne skal undervejs i forløbet udarbejde deres egen tale om 'noget de gerne vil ændre i verden'. Talen skal holdes i værkstedsgrupper hvorefter de kårer den tale, som skal holdes fælles på klassen.

Forløbet lægger sig op ad undervisningsmaterialet på Nordisk Talefests hjemmeside:
https://www.talefest.nu/undervisningsmateriale/danmark?category=article

Grundbog:
Forløbsbogen "Brug ordet", 2024, af Sofie Vestergaard Kristiansen.
Siderne 5-25 om talegenrer, argumentation, topik og evidentia har været fokus for læsningen. Materiale om appelform er foregået som repetition.

Taler:
- Katarina Skøtt Jensens tale ved Talefest 2022: https://www.youtube.com/watch?v=r1QXX8PfqSg&t=21s
- Olivia Kubasiak Kløvedal Reich: “Nej, klimaforandringer er ikke noget “jeg går op i”, 2019
- Vinholt, Mathias Uglebjerg: ”Jeg håber, at I hører efter”, Demonstrationen mod uddannelsessnobberi 24.05.2022
- Eks på indledning: Fournais-Sanchez, Matias: ”For to år siden”, Nordisk Talefest 12.05.2023  

Klip om at skrive en tale:
- https://www.youtube.com/watch?v=iEg5HCweSg0
- https://www.talefest.nu/undervisningsmateriale/danmark/actio-og-mundtlighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Værklæsning: Sildig opvågnen

Klassen runder dansk i 2.g af med værklæsning af Steen Steensen Blichers novelle "Sildig opvågnen" fra 1828.

Fokuspunkter for læsning og analyse er:
- Fortælleren (upålidelighed)
- Miljø
- Personer og konflikt
- Motiv og tema
- Titel og fortolkning

Udgaven af novellen er fra "Mesterfortællinger - Blichers noveller som værklæsning", af Dorrit Færk Møller og Mette Moltesen, 2020.
Herunder også kap. 4 om Fortælleren, s. 24-28. Kap. 5 om Komposition s. 29-32.

Eleverne forbereder oplæg i grupper og afvikler det for en halv klasse. Afsluttende snak fælles i klassen med fokus på en karakteristik af fortælleren (manipulation og upålidelighed) og hvorfor han fortæller historien, om Elise og hende som hovedperson, motiver (jalousi) og trekantsdrama(erne), titlen og tolkningen også som en kritik af biedermeierkulturen i romantikken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Steder i litteraturen og værklæsning

Tematisk forløb med udgangspunkt i steder, som de fremstilles i litteraturen.
Herunder fokus på miljøbeskrivelse og personkarakteristik, og med inddragelse af begreber fra stedsteori (definition af et sted, ikke-steder, glokalisering) og stedet som erindring og længsel.
Forløbet er også en optakt til studieturen til Berlin og værklæsning af Mount København af Caspar Colling Nielsen.

Vi tager udgangspunkt i definitionen af et sted:
1.     En geografisk placering - et ’hvor’ - som man kan udpege på et kort.
2.     En fysisk udformning af en lokalitet. Dvs. de huse, veje, træer,
        bænke etc., der udgør i dette tilfælde torvet eller busstoppestedet.
3.     En relation til stedet. Dvs. en personlig oplevelse og følelsesmæssig
         tilknytning, som man har eller får til et sted.

Kernestof:
Udvalgte Københavnertekster fra Amalie Laulund Trudsøs "Koordinater" (2013), s. 7-23.
Værklæsning af tekstsamlingen "Mount København", 2010.

Dokumentar:
Klip fra Max Kesthner "Drømme i København", min 00:39:11 - 00:46:05 (7 min.)

Digte:
Johs. V Jensen "Paa Memphis Station", 1906
Tom Kristensen "Nat i Berlin", 1920
Dan Turéll "Gennem byen sidste gang",  1977, indsætningsøvelse med adjektiver.
Michael Strunge "Berlin, mit hoved", 1983
Lars Frost "Ubevidst rødgang", 2008 (uddrag, s. 245-246)
Franz Kafka, uddrag af "Forvandlingen", s. 5-8 til oplæsning, 1912

I forbindelse med forløbet og studietur til Berlin læser vi Kaspar Colling Nielsens "Mount København", 2010

Ekskursion til udstillingen "Psychosphere" af Jakob Kudsk Steensen i Cisternerne d. 2/10 2025. Sanselig oplevelse af rum og lyd i en totalinstallation, hvor det underjordiske rum er forvandlet til en portal til dybhavet. Udstillingen udforsker forbindelserne mellem de fysiske og psykologiske verdener samt den fælles arv, alle levende væsener deler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Mytemotiver og metodisk læsning (TF6)

Et tværfagligt forløb med Old under emnet "Myter og mytemotiver".
I dansk starter vi forløbet med fokus på metodiske tilgange og læser i den forbindelse novellen "Ringen" af Karen Blixen. Gruppevis arbejder eleverne med syv forskellige analytiske tilgange ud fra Leif Søndergaards artikel "Syv fantastiske analyser af Karen Blixens "Ringen" - og diverse overvejelser om teori og metode", Forlaget Medusa, 1993.

Dernæst indleder vi myte-forløbet med temaet paradis og syndefald.

Teksterne i dansk tager desuden udgangspunkt i bøgerne:
- Benn Ove- Jacobsen Jørn: MYTEMOTIVER I DANSK LITTERATUR, Systime, siderne
- Rangvid, Mads; Sørensen, Mimi: PERSPEKTIVER I DANSK, Dansklærerforeningens forlag, 2018, siderne 62-85

Kernetekster:
Karen Blixen "Ringen", 1958
Naja Marie Aidt "Den blomstrende have", 1993
Klaus Rifbjerg "Såret", 1964
Michael Strunge "Astronaut", 1985
Bjarne Reuter, uddrag af "Lille spejl på væggen der", 1983

Kortfilm "Ung mand falder", Martin de Thurah, 2007

Metallica Until it sleeps: https://www.youtube.com/watch?v=F3WIHtOmkBg

Nøglebegreber: motiv, allusion, intertekstualitet

Generelle litteraturanalytiske greb:
Komposition
Tema
Udsigelse
Stil
Og i forlængelse heraf særligt fokus på motivet samt en refleksion over tekstens ‘brug’ af motivet.

- situationsmotiver
- personmotiver
- stedmotiver
- tidsmotiver
- religiøse motiver
- mytologiske motiver

Afsluttende gruppefremlæggelser med fokus på problemformulering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Skrivegenrerne

Kort forløb med fokus op de tre skrivegenrer; den analyserende, den debatterende og den reflekterende. Til hvert modul læses to stile inden for genren, som bedømmes i grupper og begrundes ud fra genrekravene.
I opsamlingen stiller vi skarpt på det formidlingsmæssige og 'stemmen' inden for den stillede opgave og genre.
Overordnet set vurderes ud fra de 4 bedømmelseskriterier, som på den måde synliggøres for eleverne:
- sproglig korrekthed
- formidlingsbevidsthed
- besvarelse af opgaven
- faglighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Samtaleteori

I forløbet arbejder eleverne med en sproglig tilgang til materialerne med fokus på kommunikation, herunder sproghandlinger, høflighed og facework, transkaktionsanalyse og undertekst.

Læsning, teori:
- Sprog i brug, s. 59-62 om Høflighed og facework
- Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier, s. 176-195 om kommunikationsanalyse herunder facework og ansigtstruende sproghandlinger, samt transaktionsanalyse.

Materialer:
Anne-Grethe Bjarup Riis i Godmorgen DK (TV2)
“Afløb” af Helle Helle, novellesamlingen Biler og dyr, 2000
Klip fra Klovn, sæson
Et afsnit af “Tykke Ida”, DR, 2017 (frontstage/backstage, transaktionsanalyse)

Faglige begreber i forløbet:
Pragmatik
Kommunikationssituation
Turtagning
Styrkeforhold (symmetrisk, asymmetrisk)
Sproghandlinger (4 typer)
Indirekte sproghandlinger
Undertekst (Det, der ikke siges, men menes i en samtale)
Samarbejd(smaxime)
Høflighed(smaxime)
Vellykkethedsprincip
Facework - “at opretholde modtagerens face” - “at tabe ansigt”
Goffmann “Front stage”, “Back stage”
Middlestage (Meyrowitz)
Transaktionsanalyse
Minimalisme (formel og semantisk reduktion)
Læsning på dansksiderne: https://dansksiderne.dk/index.php?id=7029

Begreber under sproghandlinger:
informationsudvekslende
handlingsregulerende (bede om fx, love noget)
følelsesudtrykkende (jeg synes fx, jeg beklager)
kontaktstrukturerende (kropssprog, nikken, gambitter fx)
Kerne- og satellithandlinger.

Kort om dokumentarens fortælleformer:
den autoritative
den observerende
den poetiske
den personlige/deltagende
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Værklæsning: Yahya Hassan Digte

Læsning af Yahya Hassans digtsamling fra 2013 i forlængelse af sprogligt forløb. Her arbejder vi med "stemmen, der vil blive hørt" og hvordan brugen af sproglige virkemidler får den vrede eller kritiske stemme frem i lyrikken.  
Vi bruger begreber fra det foregående forløb om samtaleteori og supplerer med diskurs, men også fra den sproglige analyse, herunder udsigelse, rim, rytme, sproglige virkemidler, semantik.  
Undertemaer: kulturmøde og identitet.

Vi arbejder ligeledes med begrebet "autofiktion" og dens sammenhæng med genre og kommunikation (forfatter - udsigelse - læser).

Forløbet afsluttes med gruppeoplæg med udgangspunkt i udvalgte digte og perspektivering til det samlede værk.

Udvalgte digte i grupper, som næranalyseres:
Det sjette opholdssted
Februaruforudsigelighed
Ghettoguide
Møllen
Jetlagformørkelse
Tvangsfjernet

Supplerende:
Performancevideo af Yahya Hassan: https://forfatterweb.dk/oversigt/hassan-yahya
Kort portræt af Hassan, Himlen over os, på Toutube: https://www.youtube.com/watch?v=gjhIZtDf6EQ
Første 10 min. af DR dokumentaren: " Den fødte digter".

Vi ser forestillingen "Before the end" på Betty Nansen 26/2 2026. Nøgleord: identitet, ekspressivt sprog/udtryk, den kritiske stemme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Natur og menneske - litteraturhistorie + værk

Litteraturhistorisk forløb med fokus på naturskildringen og menneskets forhold til naturen.
Nedslag i litteraturhistorien: Folkeviser (værk: Hr. Bøsmer i Elverhjem), oplysningstid, romantik, det moderne gennembrud med natur og menneske som tema.

Folkeviser - den fjendtlige og lokkende natur (1000-1500)
Materiale:
Klip fra Antichrist, scenen med kvinden i hypnose (naturen som lokkende og fjendtlig)

Værk: Hr Bøsmer i Elverhjem.

Oplysningstidens tanker: Immanuel Kant
Naturen som frihedens sted
Intro til Johan Ludvig Holberg som oplysningstænker (deismen, Gud er skaber men griber ikke ind i verden).
Den Holbergske komedie
Læsning af uddrag af Jeppe på bjerget, 1722, 1. akt, scene 5, fra Naturhistorier s. 176., Sidsel Toft Christensen og Ivar Lærkesen. Dansklærerforeningens Forlag.

Romantikken: repetition af begreberne romantisme og biedermeier fra 2.g (St. St. Blicher)
Universalromantik
Nationalromantik
Romantisme
Biedermeier
Poetisk realisme
Naturen som tema
Idealisme
Dualisme
Panteisme
Monisme (organismetanken)
Nyplatonisme
Det sublime
Oversigtsskema over modernitet og natursyn fra Naturhistorier, s. 238
Det romantiske projekt - naturen som kirke.  
Højromantikkens to retninger: monisme og dualisme.

Kernetekster:
HC Andersens "Klokken", 1845
Oehlenschlägers "Fædrelandssang", 1819
Grundtvigs "Jeg gik mig ud en sommerdag at høre", 1847
Emil Aarestrup "Angst", 1838

Det moderne gennembrud og social realisme
Sociale skel - naturkontrol, det naturlige, brud på den idylliserede natur. Naturlighed, frihed.
Henrik Pontoppidan: novellen “Under aaget” , 1885
Kritisk realisme
Social realisme
Arv og miljø (naturalisme)
Ironi og forfatterkommentarer.

Baggrundslæsning:
Kjær-Hansen, Barbara; Kennebo, Peter ;Bertelsen, Tinne Serup.: LITTERATURHISTORIEN  PÅ LANGS OG PÅ TVÆRS - 3. UDGAVE, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Eksistentialisme (modernisme)

Forløb med fokus på eksistentialistiske træk i modernistiske tekster i 1900-tallet.

Eleverne præsenteres for de to traditioner i 1900-tallets litteratur: realisme og modernisme.
Dernæst eksistentialismen med nøgleord som:
modernitetserfaring
meningsløshed
fremmedgørelse (det absurde, Camus)
valg i livet
angst og frihed
livet vs død
frihed og ansvar. Sartre: “fordømt til frihed”

Angsten bliver et fokuspunkt ud fra model om Liv - Krise - Valg.
Filosofisk inddrages kort: Nietzsches nihilisme og Kierkegaards stadielære.
Efterkrigsmodernisme og Heretica som optakt til Martin A Hansen.

Kernetekster:
"Ångest", Pär Lagerkvist, 1916
"Angst", Tom Kristensen, 1930
"Paradisæblerne", Martin A Hansen, 1953 (Perspektivering til "Ringen" af Karen Blixen, 1958)
"Patienten", Peter Seeberg, 1962

Baggrundslæsning:
Relevante kapitler i: Kjær-Hansen, Barbara; Kennebo, Peter ;Bertelsen, Tinne Serup.: LITTERATURHISTORIEN  PÅ LANGS OG PÅ TVÆRS - 3. UDGAVE, Systime

Realismer-modernismer af Steffen Auring og Erik Svendsen, Systime 2010.

Opslag "Eksistentialisme", fra Litteraturens veje, s. 537-538

Ekskursion til SMK, rundvisning med kunstformidler under temaet "Modernisme", d. 5/5 2026.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer