|
Titel
10
|
Hip/Hop og Labans bevægelseslære
Formålet med hiphop-forløbet er, at du skal kunne tilegne dig foreviste koreografier, og arbejde med eget hip hop-materiale.
Du skal i løbet af forløbet lære nogle af de basic moves og det udtryk, som man bruger i hiphop-dans og i breakdans samt principper fra Rudolf Labans bevægelsessystem.
Hvert modul afsluttes med at vise eget eller tillært hiphop materiale lavet i modulet.
Fokus på bla. Kroppens grundbevægelser, tid, kraft, planer og kontaktforhold (LABAN).
Elevarbejde ofte med start og slutninger på koreografierne.
Forløbet træner mod, samarbejde, kreativitet og rytme som munder ud i en musikvideo som afleveres
Hvad forventes det at jeg skal kunne?
Kunne bevæge dig i takt til musikken (både hele og halve taktslag, hvor sidstnævnte vil være fx 1-og -2) og holde et flow i sammensat koreografi
Koordination af både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier og eget materiale.
Isolerede bevægelser - bevæge enkelte kropsdele kontrolleret eks body rolls
Inddrage grundbevægelser naturligt i hiphop koreografier så det passer til hiphops udtryk.
Sammensætte øvede/kendte bevægelser på en ny måde i en koreografi, hvor hiphops kontrastfyldte dynamik udtrykkes.
Arbejde med udvalgte dele af Rudolf Labans bevægelsessystem ift hip hop koreografier (BESS konceptet).
Formål:
At eleverne får et indgående kendskab til rytme, takt og koreografi med særligt fokus på dansegenren hiphop. Eleverne skal kunne tilegne sig foreviste hiphop koreografier, og selv arbejde med at lave korte hiphop koreografier. Derudover skal de demonstrere forståelse for musiktælling og hvordan denne forståelse kan omdannes til brug ved udarbejdelse af en koreografi..
Ud fra den teoretiske undervisning, bliver eleverne i stand til at redegøre for udviklingen af idræt og sport i Danmark, samt redegøre specifikt for hiphoppens udvikling og karakteristika.
Læringsmål i teori:
At eleverne opnår basalt kendskab til hiphoppens historiske oprindelse og udvikling.
At eleverne bliver gjort bekendt med hiphoppens udtryk og stil.
At eleverne kan anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af hiphop og dansens bevægelsesudtryk, samt anvende udvalgte elementer af BESS til kreativ bearbejdning af koreografisk materiale.
At eleverne får kendskab til formskema og kan følge takten i musikken samt starte på 1-slaget
At eleverne opnår et godt kendskab til figuren om “faser i motorisk læringsforløb”
Faglige mål i praktik:
- At eleverne får en forståelse for- og kan udvise hiphop genrens karakteristika, herunder være groundede, nede i knæ, ikke for rank holdning og med lidt attitude
- At eleverne kan beherske grundlæggende hiphop bevægelser inkl.:
- bounce,
- isolere bevægelser - bevæge enkelte kropsdele kontrolleret som i f.eks. isolationer og body rolls.
- swag walk
- forskellige poses (både stående og siddende, fra frys og fra bevægelse)
- Grundtrin som spark og støt til siden, V-trin, Rotationer, Kick cross Rock step og øvrige Hip-hop specifikke trin
At eleverne kan koordinere både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye trin og koreografier
- At eleverne kender til og kan udføre forskellige freezes. Isoleret og i kombination med koreografi.
- At eleverne kan sammensætte bevægelser og trin til en koreografi
- At eleverne kan modtage og omsætte feedback
- At eleverne videreudvikler kropsbevidsthed
Kreativitet og koreografidannelse, herunder:
- Koreografisk kreativitet (i forlængelse af Rudolf Labans bevægelseslære)
Sammensætte både nye og kendte bevægelser i en koreografi
- At eleverne kan fremvise den udleverede og indøvede fælles koreografi, med indlevelse og performance, hvor der lægges vægt på udtryk.
- vise indlevelse og koreografihukommelse
Flow og rytme, herunder:
- Kunne bevæge sig i takt til musikken (både hele og halve taktslag, hvor sidstnævnte vil være fx 1-og-2) og holde et flow samt vende tilbage til koreografien efter udfald.
|