Holdet 3k SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2026/27
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Maren Lisbeth Krog M. Pilgaard
Hold 2023 SA/k (1k SA, 2k SA, 3k SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sociologi- Fattigdom & ulighed, DK
Titel 2 Politik - magt, medier og beslutningsprocesser
Titel 3 Opsamling mdt SA-årsprøve og 1.g-forløb
Titel 4 USA hvordan, hvad så .. det amr præsidentvalg 2024
Titel 5 Det gode liv - køn, ligestiiling & worklifebalance
Titel 6 Økonomiske mål, -konflikter og politikker - status
Titel 7 SKR SA - opsamling på genre og årsprøve
Titel 8 IP- forløb:En verden på vej mod nye magtstrukturer
Titel 9 Valg, vælgere, partier, adfærd og strategier
Titel 10 Ulighed & magt - projekt - rep. kernepensum/forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sociologi- Fattigdom & ulighed, DK

Sociologi - opsamlling, Fattigdom & ulighed DK

Grundforløb  ”Ulighed og fattigdom i Danmark”, sociologi
Varighed:13 moduler af 95 minutter, ekslusiv opsamlingsmoduler i studieretningsklassen


Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
SOCIOLOGI
Sociale og kulturelle forskelle
Økonomi
Økonomisk ulighed
Politologi
Politiske ideologier
Metoder
Kvantitativ og kvalitativ metode   

Materialer:
Luk Samfundet Op! 3.udgave, af Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2017. Kap 2+3+4
Afsnit 1 i DR-dokumentaren ”Syg forskel” omhandlende forskelle i sundhed imellem to geografiske områder i Ålborg (Hasseris og Ålborg øst).
Forskellige artikler og statistiker og uddrage fra rapporter (se nedenfor).    
Kort beskrivelse af undervisningsforløbet:
Omdrejningspunktet for forløbet vil være levevilkår og social ulighed, og forløbet starter ud med at eleverne stifter bekendtskab med forskellige måder, hvorpå vi i samfundsfag forsøger at finde ud af ligheder og forskelle i den danske befolkning. Det gør vi bl.a. at ved at gruppere befolkningen i forskellige livsformer eller ved at undersøge og inddele den danske befolkning i forskellige livsstille bl.a. ved brug af Minervamodellen.

Fra viden om livsformer og livsstile - bevæger vi os ind i temaets centrale omdrejningspunkt, nemlig ulighed og fattigdom i Danmark. Eleverne styrker i forløbet deres evne til at kende forskel på, hvad der er forskel på eksempelvis ulighed (social og økonomisk) og fattigdom i Danmark, og de styrker deres muligheder for at kunne redegøre for (tidsmæssig) udviklingen i henholdsvis uligheden og fattigdommens i Danmark. Desuden er det ambitionen at styrke elevernes evne til at kunne træde ind i en faglig diskussion om, hvorfor både økonomisk og social ulighed og fattigdom opstår, og hvad vi kan gøre for at reducere den, såfremt vi finder udviklingen negativ. Eleverne arbejder med de tre forskellige klassiske ideologier, samt politiske akser. Foruden ideologier og begreberne ulighed og fattigdom vil eleverne også blive introduceret til en række centrale sociologiske begreber som fx social mobilitet, social arv, social marginalisering, social stratificering, mønsterbryder, ligesom de vil stifte bekendtskab med henholdsvis Pierre Bourdieus teori (kapital, habitus og felt) og Basil Bernsteins sprogkodeteori. Teorier som det er ambitionen, at de skal forsøge at bringe i anvendelse i forhold til at kunne deltage i en diskussion og evt. komme med forslag til, hvad der kan gøres for at ændre på uligheds- og fattigdomsudviklingen i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik - magt, medier og beslutningsprocesser

Der indledes med kobling fra grundholdenes sociologiforløb til politik med bl.a. tv-udsendelse om ulighed og minervamodel. Herefter arbejder eleverne med ideologier, partier, systemer, magt, indflydelse i det danske demokrati og lovgivningsproces. Dette via grundbøger som "Luk samfundet op" 5, 6 og 7 og "Politikbogen" kap 1+2 - ekstensivt samt intensivt kap 8, 9, 10 foruden relevant supplerende  materiale, kvatititativt og kvalitativt, af forskellige genre genre og karakter som fx dokumetarfilm af Christoffer Guldbrasen, "Dagbog fra midten" samt "A Storm Foretold".
EU og EP-valget ligeldes en relvant del af forløbet med ep-valgtest og eksterne besøg af DEO + panel om valget.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:

Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Opsamling mdt SA-årsprøve og 1.g-forløb

Som opsamling på 1.g SA-forløb og optakt til 2.g og SA-forløb lægger vi ud med at arbejde med de 8 SA-spm til den mdt årsprøve. De 7 af spørgsmålene fremlægges af netværksgrupperne og det 8. spørgsmål med fokus på vælger og partiadfærd tages fælles, udvidet med Politikbogens kap 4 (Partiadfærd) + kap. 6 (Vælgeradfærd) sopm optakt til  næste forløb om det amerikanske valg 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA hvordan, hvad så .. det amr præsidentvalg 2024

I dette forløb arbejder vi med USA og et særligt fokus på præsidentvalgkampen 2024.
Vi har i undervisningen fokuseret på såvel sociologien som politologien.

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Komparativ metode og casestudier

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og Indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det gode liv - køn, ligestiiling & worklifebalance

Forløbet, Det gode liv - køn, ligestilling & worklifebalance, indledes med at undersøge og diskutere, hvad det gode liv er/kan være  med udgangspunkt i bogen, Fri eller fortabt - en bog om ungdomssociologi" af T. Matthiesen, O.B. Skov og V Bjørnstrup (2019) kap. 1, 2, 3, 5 , 9 og 10 , hvor der især er fokus på forholdset mellem parametre som identitet, valg, lykke, arbejde og køn.

Vi fortsætter forløbet med  at gå mere i dybden med køn, ligestilling  og wrklifebalance ud fra bogen "Køn og ligestilling" Columbus 2017, hvor vi arbejder med såvel et sociologisk, politisk, økonomisk som globalt perspektiv. Indledningsvis arbejdes der i 4 grupper med hver af de fire perspektiver ud fra hhv 1+2+3+4 samt de tre taksonomier + selvvalgt materiale til fremlæggelse for klassen. Herefter fælles arbejde og dikussioner ud fra nyeste kvatitativ og kvalitativ materiale.



Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre̶
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.

Kernstof:

Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.


Politik
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Økonomi
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold




Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opstil 3 hypoteser. 09-12-2024
Hvad kan der udledes 19-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomiske mål, -konflikter og politikker - status

I forlængelse af forløbet om køn, ligestilling og worklifrebalance går vi videre med at se på arbejdsmarkedet generelt, dansk økonomi - nu og fremover -  og relevante økonomiske politikker Afslutningvis inkluderes skr SA og genrene, undersøgelse, sammenlign, diskussion med fokus på dansk økonomi foråret 2025 med udgangspunkt i Nationalbankens prognoser og rapportet suppleret med reaktioner herpå via kvantitativ og kvalitativt materiale.

Økonomibøger: ØkonomiNu og uddrag af Økonomiens kernestof samt Økonomibogen

Økonomi
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 IP- forløb:En verden på vej mod nye magtstrukturer

IP- forløb: En verden på vej mod nye magtstrukturer? tager udgangspunkt i grundbøgerne "IP & Ø" (Columbus, 2017) supplereret med en række af nyeste artikler og materiale om såvel nuværende stormagter og aktører  som potentielle indgår. Som optakt arbejdes der med grundlæggende IP-teorier, for derefter at gå i dybden med de enkelte aktører som USA, Kina, EU,  Rusland, Tyrkiet, Brikslandene foruden relevante IGO´er, NGO`er og MNS´er, hvor et fokuspunkt bl.a. er Kina og USA med inddragelse af Rusland-Ukrainekrigens konsekvenser for kommende magtposition på internationalt plan.

Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik indgår ligeledes i forløbet med fokus på betydningen af Danmark vil gå fra værdipolitisk undenrigs-/sikkerhedspolitik til pragmatisk idealisme.

EU som aktør og fokuspunkt medtages herunder Danmarks rolle som formandsskab fra juni tl dec 2025. Her deltager klassen i EU-rollespil om udenrigs og sikkerhedpolitik d 27 jan DEO

Endvidere indgår klassens studierejse til Paris med fagene MA/SA med bl.a. bysociologi- &  studie, hvor vi har er på byvandring med dansk politolog/sociolog bosiddende i Paris fouruden besøg oplæg hos UNESCO

Kernestof:
International politik
̶ aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶ mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Valg, vælgere, partier, adfærd og strategier

I forbindelse med FTvalg 2026 repetereres og uddybes med et forløb om valg, vælgere, parier, adfærd og strategier. Dels ud fra Poltikbogen og kapitaler om politiske skillelinjer, Parti og vælgeradfærd, dels relevante artikler, podcast og Tv-udsendelser om valget afluttet med politikerpanel på skolen. Undervejs har eleverne afleveret og fremlagt parti-opgave med endenstående ordlyd:

I er er kampagneledere for tildelte parti, hvor I skal udforme valgstrategi/-kampagne lige fra valgplakater, annoncekampagner, merchandises, mediereklamer/-videoer på etablerede medier og SOME …
Inden da skal I have læst kap 4, 5 og 6 i ”Politikbogen” om hhv. politiske skillelinjer, parti- og vælgeradfærd samt inddrage viden om forløbet om livsformer og livsstil for at have viden om vælgermålgrupper.  
Produktet er pp med slides om valgstrategi med inddragelse af bl.a. partiets ideologi, mærkesager, markante politikere og samarbejdsmuligheder foruden viden og relevante teorier om skillelinjer, parti- og vælgeradfærd. Hvor partiet ligger hhv fordelings og værdipolitisk skal indgå med fokus på emner som ulighed, unge-politik og klima. Desuden skal I have nyeste meningsmålinger med, foretage beregninger af statisk usikkerhed på udvalgte parti og vurdere partiets mandat og magt-muligheder under/efter valget.
Valgvideo optages og vises for klassen, hvor vi evaluerer, hvorvidt partiet formår at ramme formål, målgrupper og opnå ønskede effekt.
Opgaven afleveres i lectio i SA-hold-mappen under FT-valg 2026.

God arbejdslyst og valgkamp 😊
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ulighed & magt - projekt - rep. kernepensum/forløb

Sidste forløb er dels opsamling på gennemgået kernepensum og forløb fra 1.-3 g med temaet ulighed og magt, hvor eleverne afslutningsvis afleverer skr projekt og holder mdt oplæg herom for klassen. Klassen deltager desuden i Folkeuniversitets arrangemnet om magtudredning 2.0 fremlagt af relevante aktører fra udarbejdelsen af rapporten - her blandt andet

* Lene Holm Pedersen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, om
demokratiets tilstand og Magtudredningen 2.0,
*Jacob Ørmen, lektor i kommunikation ved Københavns Universitet, der giver et indblik i, hvordan digitale platforme påvirker den offentlige samtale gennem deres algoritmer og økonomiske interesser
*Niels Opstrup, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, om forvaltningens rolle i folkestyret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer