Holdet 3q Ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Line Lisbeth Kristensen
Hold 2024 Ps/q (2q ps, 3q Ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan påvirkes mennesket af barndommen?
Titel 2 Hvordan påvirkes mennesket af ekstreme bevægelser?
Titel 3 Hvordan skabes identitet og resiliens hos unge?
Titel 4 Hvordan lærer og husker jeg bedst?
Titel 5 Køn, kærlighed og forelskelse (Feltundersøgelse)
Titel 6 Retpsykologi (Feltundersøgelse)
Titel 7 Diagnosekultur - hvordan finder vi det gode liv?
Titel 8 Repetition - Synopsis

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan påvirkes mennesket af barndommen?

Vi starter forløbet med en introduktion til psykologiens mangfoldighed samt psykologiske undersøgelsesmetoder.

Hvordan påvirkes mennesket?

Vi skal i dette forløb se på, hvordan menneskets personlighed dannes og hvordan vi bliver påvirket af  barndommen/opvæksten. Vi skal undersøge, hvordan svigt og tilknytningsforstyrrelser kan påvirke et menneske livet igennem og hvad der skal til for at udvikle resiliens (modstandsdygtighed).

Følgende teori/undersøgelser anvendes i temaet:
- Personlighedspsykologi (BIG FIVE, Høegh Olesens personlighedstyper og OSN)
- Erik Erikson (psykosocial udviklingsmodel, "Basic trust".)
- Daniel Stern (Udviklingsdomæner, "ansigtsduetter", "følelsesmæssig smitte", "affektive afstemninger")
- Behaviorisme (klassisk og operant betingning)
- Albert Bandura - social indlæringsteori (BOBO doll eksperimentet)
- John Bowlby (tilknytning, separationsreaktioner)
- Mary Ainsworth  - fremmedsituationstest (tilknytning)
- Harry Harlows abeforsøg.
- Edward Tronicks "Still-face eksperiment"
- Daniel Stern (ansigtsduetter, følelsesmæssig smitte)
- Kari Killen (typer af omsorgssvigt, reaktioner på omsorgsvigt).
- Kauai - undersøgelsen (Prospektiv længdesnitsundersøgelse, resiliens udvikling)
- Mønsterbrud: Albert Bandura - socialindlæringsteori og Martin Seligmans kognitiv indlæringsteori (Mønsterbrud kompendium)
- Stress-sårbarhedsmodellen (Joseph Zubin)

Anvendt materiale:
- "Den mangfoldige psykologi" kap. 2 i/Psykologiens veje (3. Udgave)
- "Udviklingspsykologi" kap. 6 i/Psykologiens veje  (3. Udgave) s. 75-77, s. 85-100, s. 100-106
- "Tilknytning og omsorgssvigt" kap 8 i/Psykologihåndbogen (3. Udgave) s. 117-120, s. 125-135
- "Fra behaviorisme til social-kognitiv læringsteori" Kap 9 i/Psykologihåndbogen (3. udgave) s. 137-140, s. 149-146, s. 149-151
- "Mønsterbrud" af Ulla Søgaard. Billesø og Baltzar, 2004. s. 71-95 (Social indlæringsteori og kognitiv indlæringsteori)
-  "Videnskabsteori og metode" s. 32 -40 (Eksperiment) kap. 3  s. 32-40 i/Psykologiens veje (3. udgave)

Supplerende stof:
- Lille film: Psykologiens mangfoldighed
https://www.youtube.com/watch?v=g8TSJpr2z-c
- "Min indre kode" (DR 2014) med Lone Franck
- Lille film:"The attachment theory-how childhood affects life"
https://www.youtube.com/watch?v=WjOowWxOXCg
- "Er du mors lille dreng?" (TV2 - dok 1998)
-"Min barndom i helvede" (DR1 dok, 2012)
- "Sådan overlever du en lortebarndom" (DR2 - dok, 2020)
- Lille film: "Attachment and the growth of love"
Youtube:https://www.youtube.com/watch?v=WjOowWxOXCg&t=3s
- Lille film: "The strange situation test - Mary Ainsworth" Youtube;https://www.youtube.com/watch?v=m_6rQk7jlrc
- Lille film: "Tronicks still-face experiment"
fi-m: https://www.youtube.com/watch?v=YTTSXc6sARg
- Lille film: "Harlows experiment"
Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=qEEEu1HEtU0&t=185s
- Lille film: "Stress-sårbarhedsmodellen"
https://www.youtube.com/watch?v=f7e26T1csHQ

- Psykologi øvelse:
Brevkassen - tilknytningsstile

- Ekskursion: Observation af aber i Zoologisk have (behaviorisme, hierarki, dominans)

Min præsentation:
https://docs.google.com/presentation/d/1oId_gRqh86JBknq0q9HZOQf0EerV6db3tqchXXiYguA/edit?slide=id.g260b55601a9_0_4#slide=id.g260b55601a9_0_4

Omfang: 21%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvordan påvirkes mennesket af ekstreme bevægelser?

I dette forløb skal vi arbejde med grupper, social kontrol og socialpåvirkning. Hvorfor går mennesker ind i sekter/ekstreme bevægelser?, Hvordan påvirkes de af gruppen og lederen? Hvilke manipulationsteknikker anvendes? og hvordan fastholdes medlemmerne og hvordan kommunikerer de? Vi får besøg af Camila Johnson, der er tidligere medlem af Faderhuset. Hun fortæller om hendes oplevelser i sekten.

Følgende teori/ begreber/undersøgelser anvendes i forløbet:
- Overtagelsesteknikker
- Bevidsthedskontrol (Påvirkningsstrategier, fasedelt forløb)
- ICURE model (Kathleen Taylor)
- Milgrams lydighedseksperiment (pres fra autoriteter)
- Asch konformitets teori (gruppepres)
- Massehypnose - Le Bon
- Groupthink - Irving Janis
- Gruppepolarisering - James Stoner
- Kognitiv dissonans - Leon Festinger
- Ledelsesformer - Kurt Lewin
- Moralsk frakobling - Albert Bandura
- Zimbardo -  Stanford prison experiment (magt/rolleidentifikation)
- Inter-gruppe-konflikter (Den realistiske konfliktteori, (Robbers cave) Den sociale identitetsteori, minimalgruppe eksperimentet)
- Holdninger (de tre komponenter)
- Interpersonel kommunikation (Nonverbal kommunikation, de fire niveauer, transaktionsanalyse)

Anvendt materiale:
- "Ekstreme bevægelsers manipulation med menneskeliv" fra Ondskabens psykologi, Rolf Kuschel og Faezeh Zand, Frydenlund 2004 s. 79-105
- "Socialpsykologi"  kap 21. Psykologiens veje (3. Udgave) s. 375-378, s. 381-387, s. 391- 395, s. 411-414.
-"Kommunikation" kap 20 i/Psykologiens veje (3. udgave) s. 345-355
- "Ondskab" kap 24 i/Psykologiens veje (3. udgave) s. 470-481

Supplerende stof:
- Oplæg/case: Camilla Johnsson (Tidligere medlem af Faderhuset)
- Felt observation: nonverbal kommunikation
- "Podcast om hjernevask - sådan starte du en sekt"; Videnskab.dk 3. juli 2020 (Artikel og podcast)
-"Ash konformitets eksperiment" (film klip)
- "Lydighedens dilemma" (DR1 1978). Uddrag
- Zimbardo: "The psychology of evil" (TEDTALK) https://www.youtube.com/watch?v=OsFEV35tWsg
-"Kurt Lewin's Leadership Experiments - Laissez-faire, Democratic & Autocratic style" https://www.youtube.com/watch?v=XatMF6sI-3g
- Dokumentar "A class divided" (1985 Jane Elliot).https://www.youtube.com/watch?v=1mcCLm_LwpE
- "Menneskedyret" DR- dok (flokmentalitet)
- Psykologi øvelser: "Karantænezonen" og "Chokoladeøvelsen" (holdninger)

Min præsentation:
https://docs.google.com/presentation/d/1w0YygDxj2n3B-pXZPepY3JQ2OstJS1xDTi1TGw1YqUs/edit?slide=id.g31ba2065172_0_57#slide=id.g31ba2065172_0_57

Omfang: 14%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvordan skabes identitet og resiliens hos unge?

Vi skal i dette forløb undersøge begrebet stress, ungdom og identitet. Hvad er identitet? Hvordan skabes identitet (indre og ydre). Hvad er stress? Hvorfor bliver flere unge stressede? Hvordan kommer stress til udtryk fysiologisk og psykologisk? Hvilken rolle spiller brugen af de sociale medier? Hvorfor er der forskel på, hvor robuste og modstandsdygtige vi er over for stress? Hvordan kan vi forebygge stress  med forskellige copingstrategier?

Vi skal behandle følgende begreber/teorier:
- Akut/kronisk stress
- Ydre/indre faktorer der fører til stress
- Krav- kontrol model (Tores Theorell)
- kognitive/perceptuelle/emotionelle krav
- Høegh Olesen - personlighedstyper (OSN)
- Attributionsteori (Seligman, optimistisk vs. pessimistisk forklaringsstil)
- Oplevelsen af sammenhæng (OAS) - Antonovsky
- Coping strategier (emotionsfokuserede / problemfokuserede)

Derudover skal vi undersøge hvordan unges identitet dannes i senmoderniteten. Er unge mere stressede i dag end tidligere? Hvilke faktorer kan have en indflydelse på unges trivsel?

Vi skal arbejde med følgende teorier og begreber:
- Kulturel frisættelse (Thomas  Ziehe)
- Pierre Bourdieu (social, kulturel og økonomisk kapital, habitus)
- Ontologisk sikkerhed (Giddens)
- Ny- narcissisme
- Erikson (identitetsforvirring, identitetens inder/ yderside)
- Gergen (Det multiple selv)
- Kommunikation på sociale medier (Goffman "frontstage"/ "backstage")

Feltundersøgelse: - "Byrum og identitet" (Observation af identitetsmarkører i byrum, kulturpsykologi). Fremlæggelser i plenum.

Kernestof:
-  "Observationsundersøgelser" Kap. 3." Videnskabsteori og metode"  s. 41-42 I/ Psykologiens veje (3. udgave)
- "Stress  og coping"" kap 23  i/Psykologiens veje, 3. Udgave, Systime s. 439-455
- "Ungdom og senmodernitet" kap. 19 i/Psykologiens veje, 3. Udgave, Systime. s.321-338
-"Kommunikation" - Kap. 20 "Mobilen og de sociale medier" i/Psykologiens veje (3. udgave) s. 362- 374 (Digital dannelse)

Supplerende stof:
-  Dokumentar om unge, stress og mindfulness: "Styr på det hele" (2017)
-  "Når det hele koger over: Hver fjerde unge føler sig stresset" (DR 2017)
- "Får du stress af de sociale medier?"/Talk ft. Frederik Kulmbach, Videnskab.dk
-  "FOMO - the fear of missing out: Bobby Mook at TEDxUNCTed" Talk om FOMO
https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-til-pressede-studerende-man-skal-vide-at-det-er-normalt-at-vaere-usikker/
- "Forskere til pressede studerende: Man skal vide, at det er normalt at være lidt usikker" 28. sep. 2021 af Mette Vosgerau. Videnskab.dk

Oplæg med adfærdsbiolog Lone Frank - "Digitale medier og hjernen" (På Falko)

Ekskusion: Biograf tur. Vi så filmen "Kontra" (identitet og ungdom)

Min præsentation:
https://docs.google.com/presentation/d/1hZmV0AS4ZMIFgatsH26e1arLgxhtyO6Ts-FmGE-K3c8/edit?slide=id.g339bdb0b83b_0_0#slide=id.g339bdb0b83b_0_0

Omfang: 10%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan lærer og husker jeg bedst?

Formål:
Hvordan lærer vi bedst? Hvordan hænger vores læring sammen med hukommelsen? Kan vi stole på det vi husker? og hvordan kan vores hukommelsen blive påvirket? Hvordan opfatter vi? Hvordan påvirker de digitale medier vores hjerne? Hvilken rolle spiller mindset og motivation?

Forløbet er genoptaget i repetitionsforløbet.

Følgende psykologisk viden er anvendt:
- Læringsformer (Behavioristisk, kognitiv læringsteori)
- Vidensformer, undervisningsformer (Lars Qvortup)
- Samspilsprocesser (Vygostky ZNU - Zonen for nærmeste udvikling)
- Motivation og mindset (C. Dweck, FLOW teori)
- Hukommelse (sensorisk-, korttids- og langtidshukommelse)
- Recontructive memory (Frederic Bartlett)
- Læringsstile (Dunn og Dunn)
- Opmærksomhed (Selektiv opmærksomed, ufrivillig og frivillig opmærksomed, automatiserede og kontrollerede processer, delt opmærksomhed, uopmærksom blindhed)
- Percpetion (Top down, Bottum up - processer)
- Falske vidnesudsagn

Kernestof:
- "Viden, læring og undervisning" i/Psykologiens veje kap 13 (3. udgave)
- "Kognitiv psykologi" i/Psykologiens veje kap 11 (3. udgave) s. 169- 172 (Frederic Bartlett), s. 176-186, s. 176-182 (Opmærksomhed, informationsprocesser), s. 189-199 (hukommelse)

Supplerende stof:
- "Alle læringstiles moder" af Mikkel Kamp. BUPL.DK, 2009
-  Lille film: Klassisk vs. operant betingning
https://www.youtube.com/watch?v=PRdCowYEtAg&t=141s
-  "Developing a growth mindset". Tedtalk (C. Dweck)
- "Hvad er FLOW?". BlivKlog. 1.11 2018 af Frans Ørsted Andersen. Alinea.
- Lille film om indlært hjælpeløshed (Martin Selighman): https://www.youtube.com/watch?v=q35FtODk64g
- "Internettet ændrer din hjerne" (digital amnesi) af Maj Bach Madsen. 7. Maj 2011.Videnskab.dk
- "Hukommelsen" (dokumentar om hukommelse med Peter Lund Madsen) DR2 d. 14. marts 2017
- "How reliable is memory?" TEDTALK med Elisabeth Loftus. 29 nov. 2024
- "Farlige forklaringer". 2003. DR1 (dokumentar om falske vidnesudsagn)

Min præsentation:
https://docs.google.com/presentation/d/1GSSbLwrpHrlrsPSkBTXAgSoGabSx1cBklE3cGLhZv2Q/edit?slide=id.g10619040656_0_0#slide=id.g10619040656_0_0

Omfang: 10%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Køn, kærlighed og forelskelse (Feltundersøgelse)

Forløbet er delt i 2 dele:

1) Kærlighed og forelskelse:
I forløbet skal vi arbejde med forelskelse og kærlighed og anvende forskellige psykologiske teorier og undersøgelser til at forstå kærligheden som psykologisk fænomen. Finder man sin partner pga tilknytningsproblemer i barndommen eller er det rent evolutionært bestemt, at vi finder en bestemt partner? Hvilken rolle spiller hjernens kemi? Genoplever vi igennem kærligheden symbiosen med vores første omsorgsperson?

Vi skal arbejde med følgende teorier:
- Jürg Willi - Kollusionstyper (Fælles grundkonflikt)
- Cindy Haren og P Shaver - Kærlighed og tilknytningsmønstre
- Martin Bergman - Symbiosen, nærhed og distance (Mahler)
- Helen Fisher - Kærlighed og hjernekemi, evolutionær psykologi.
- Robert Sternberg - Kærlighedens tre komponenter
- Francesco Alberoni - Kærlighed som depressiv overbelastning.
- Rene Girard - Trekantstrukturen.

Kernestof:
- "Kærlighed og forelskelse"  i Psykologiens veje Ibog  (vedhæftet som PDF i studieplanen)
- "Evolutionær psykologi" (parforhold og evolutionspsykologi) Psykologihåndbogen Ibog (vedhæftet som PDF i studieplanen)

Supplerende stof:
- "Hvorfor falder vi for hinanden?". DR3, 20213
- "Mænd forelsker sig hurtigere end kvinder" 21. maj 2025 af Anne Ringgard. Videnskab.dk
- "Menneskedyret". TV 2, 2005
- "Kan jeg leve uden kærlighed?". Podcast af Lone Frank.
https://www.weekendavisen.dk/2018-48/samfund/kan-jeg-leve-uden-kaerlighed.
- "The brain in love" TED TALK (Helen Fisher)
- "Kan videnskaben forudsige kærlighed?" Videnskab.dk. 25.11 2025
- Psykologisk metode "Undersøgelser i psykologi" (eksperiment, hjernescanninger)

Psykologi øvelse: Kærlighedsbrevkassen

2) Køn og kønsidentitet:
I anden del af forløbet skal vi arbejde med køn og kønsidentitet. Hvordan danner man sin kønsidentitet?  Er vores køn skabt af biologi eller kultur?  Er vores køn blot en social konstruktion eller er det medfødt? Er løsningen at opdrage børn kønsneutralt? Vi har desuden arbejdet med stereotyper, fordomme og holdninger, mediernes påvirkning samt om der er forskel på den mandlige og kvindlige hjerne? Vi skal foretage en systemtest samt en empati test i klassen for derved at diskutere hjernen og kønsforskelle. Endelig skal eleverne udarbejde deres første større feltarbejde  omkring køn med præsentation for resten af holdet.

Vi har arbejdet med følgende teori:

Kønnet som biologi:
- Evolutionær psykologi
- Neuropsykologi (Baron Cohen)
Køn som kultur:
- Behaviorisme (social indlæringsteori)
- Kognitiv psykologi (kønsskema)
- Eksistentiel psykologi
- Postmoderne psykologi (Judith Butler)
- Socialpsykologi

Vi har haft fokus på  eksperimenter og observationer som forskningsredskab og herunder diskuteret variable, validitet og reliabilitet.

Kernestof:
- "Køn og kønsforskelle" i/ Psykologiens veje kap. 4 (3. udgave)
- "Køn og identitet" i/Fra Celle til selfie. Columbus 2015 s. 87 - 94
-  Intelligens  kap. 15 i/ Psykologiens veje (3. udgave) s. 259-260 ("g" faktor) samt s. 269 -272 (Mange intelligenser), 274 -276 (Goleman følelsernes intelligens)
- "Socialpsykologi"  kp. 21 i/Psykologiens veje (udgave 3) s. 391- 396 (Steoreotyper og fordomme)

Supplerende stof:
Vi har arbejdet med følgende cases og eksperimenter:
- Menneskedyret "Hunner og hanner" (episode 2) 2003.
- "The challanges of gender- neutral parenting", The New Yorker. 2020 (episode 26)
- "Er din hjerne mandlig eller kvindelig?" mit.cfu. DR2, 2017
- "Kønsneutralt legetøj i Fætter BR - svensk hjernevask begynder i børnehaven" DR, 26. Nov. 2017
- "Judith Butler: Your Behavior Creates Your Gender" | Big Think
https://www.youtube.com/watch?v=Bo7o2LYATDc
- DR2 "Uden køn" https://www.dr.dk/drtv/se/dr2-uden_-dr2-uden-koen_97230

Min præsentation:
https://docs.google.com/presentation/d/10ywS6Gidu8tGfZQJhT8cZWqekYXIoTKxR8G62IzOe5Y/edit?slide=id.ge6c726bbc5_2_102#slide=id.ge6c726bbc5_2_102


Omfang: 13%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Retpsykologi (Feltundersøgelse)

Retspsykologi:
Hvordan arbejder retspsykiatere og retspsykologer? Hvilke psykiske lidelser optræder i forbindelse med kriminalitet? Hvordan udformes en mentalerklæring? Hvad kendetegner den dyssociale personlighedsforstyrrelse? Hvad får normale mennesker til at begå kriminalitet og hvordan laver man profiler af geningsmænd? Er der en sammenhæng mellem køn og kriminalitet?

Eleverne har lavet feltundersøgelse om kønsopfattelser og kriminalitet (spørgeskema undersøgelse)

Vi skal behandle følgende:
- Mentalobservationer af kriminelle.
- Straf og kriminalitet.
- Diagnosen dyssocial personlighedsforstyrrelser (diagnistiske kriterier - DR.  Hares psykopatchecklist PCL-R)
- Årsager til lidelsen dyssocialpersonlighedsforstyrrelse (1. Genernes betydning, 2. Hjernskade, 3. Miljøets betydning)
- Stress- sårbarhedsmodellen (Zubin)
- Hjernens udvikling og fejludvikling (plasticitet)
- Risikofaktorer (Lisa Marchall og Davis Cook undersøgelse)
- Behandling og dyssocial personlighedsforstyrrelse.
- Tækningens betydning (Newmans undersøgelse af psykopaters "stratetiske tænkning")
- Køn og kriminalitet (hormonelle forskelle, forskel i social kognition, forskel i socialisering, Banduras Bobo Doll eksperiment, stereotyper og kulturelle forhold)

Caseanalyse:  Peter Lundin.

Anvendt materiale:
- "Retspsykologi"  (kap. 9) i/"PsykB - temaer" af Magnus Riisager. 2023
- "Videnskabsteori og metode" - Spørgeskemaundersøgelse s 42-44 i/ Psykologiens veje (3. udgave)

Supplerende stof:
- Ted Bundy - last interview (film) 23. Januar 1989
- "Exploring the mind of a killer" J. Fallon (TEDTALK)
- "Vold på hjernen" DR- dok. 22 maj 2017
- "En morder vender hjem" - DR dok (2026)
- "Sådan spotter du en psykopat" TV2 Østjylland (Interview med Florence McLean om profilering af seriemordere)
- "Hvorfor er mænd mere kriminelle end kvinder?" af Kristian Sjøgren. 23. marts 2023. Videnskab.dk
- "Voldsdømtes hjerne reagerer kraftigere på provokation" af Anders Holm Nielsen, 2017. DR.

Min præsentation: https://docs.google.com/presentation/d/1N3PDTIcXokFFXCle8t90obFgFcatQt-Yyd5T72YRtdM/edit?slide=id.g39ef5314b42_0_25#slide=id.g39ef5314b42_0_25

Omfang: 16%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Diagnosekultur - hvordan finder vi det gode liv?

I dette forløb skal vi arbejde med den kliniske psykologi herunder diagnoserne depression og angst. Vi skal se på psykologiske teoriers forklaringer på psykisk sygdom samt diagnosticering (ICD 11). Vi skal endvidere undersøge, hvad der ligger til grund for det gode liv med trivsel. Hvordan kan man øge et individs livstilfredshed og skabe mere meningsfuldhed midt i en diagnosekultur? Hvilke kulturelle forskelle er der mht. synet på, hvad det gode liv er? Vi skal analysere og diskutere "The World happinesss study" af Robert Waldinger.

Følgende emner er behandlet:
- WHO ICD (International classification manuel)
- Depression (diagnostiske kriterier)
- De "nye" diagnoser" (forlænget sorgreaktion)
- De psykiske lidelser (fremtræden, årsager, behandling)
- Risiko og beskyttelsesfaktorer (stress- sårbarhedsmodel, Øyvind Kello sårbarhedsmodel)
- Angst - (diagnostiske kriterier)
- Behandling af angst (angstcirklen, angsthieraki, kognitiv terapi)
- Eksistentialistisk psykologi.
- Victor Frankl (Søgen efter lyst)
- Martin Bubber (jeg- du, jeg-det forhold)
- Abraham Maslow (behovspyramiden)
- Højdepunktsoplevelser og FLOW
- Aaron Antonovsky  (OAS - oplevelsen af sammenhæng)
- Martin Seligman (PERMA modellen - Positivitet, engagement, relationer, mening, at lykkedes)
- Kulturforskelle på det gode liv (tværkulturel undersøgelse om opfattelsen af det gode liv) Luo Lu og Robin Gilmor.
- The Harvard happiness study"(Robert Waldinger)

Materiale:
"Klinisk psykologi" i/"PsykB - temaer" af Magnus Riisager. 2023 s. 422-450 samt 248-251
"Psykologiens veje"  Systime (3. udgave) s. 293- 308 samt s. 448-450

Supplerende materiale:
- Martin Seligman - PERMA model :
https://www.epinsight.com/post/flourishing-in-stressful-times-ideas-for-self-care-using-perma
- Artikel: "Diagnoseudfordringerne" - Interview med Svend Brinkman og Anders Pedersen af Marianne Bæksbøl. Stof nr. 31, 2018
- "Hjernekassen - psykiatriske diagnoser" (Podcast): https://www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-paa-p1/hjernekassen-paa-p1-2025/psykiatriske-diagnoser-11032522252
- "Hvad ved du om psykiske sygdomme?" (P1) Psykiatri Fonden. https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tabu-fordomme/hvad-ved-du-om-psykiske-sygdomme
- "Amalie havde en depression" fra Psykiatrifonden https://psykiatrifonden.dk/viden/personlige-fortaellinger/amalie-havde-depression
- "Hvad er angst?" (lille film) - Skønhedslaboratoriet. Videnskab.dk https://www.youtube.com/watch?v=l1HoqBpqxUs
- TED TALK "What makes a good life?" The Harvard Study. Robert Waldinger.
https://www.youtube.com/watch?v=8KkKuTCFvzI

Min præsentation:
https://docs.google.com/presentation/d/1BP0a7mgX7UqNbnbyaKVlpFaK1MOz23yOZ_udpNqS9V8/edit?slide=id.g3b9f0d93a6b_0_21#slide=id.g3b9f0d93a6b_0_21

Omfang: 10%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer