Holdet 2q DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rasmus Andreas Heiberg
Hold 2024 DA/q (1q DA, 2q DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik og argumentation
Titel 2 Medieforløb #1: Levende billeder
Titel 3 Romantikken
Titel 4 Det moderne gennembrud
Titel 5 Sproghandlinger
Titel 6 1900-1939: dansk modernisme og realisme
Titel 7 Medieforløb #II: Fake News
Titel 8 Eksistentialisme
Titel 9 Diskursanalyse
Titel 10 Autofiktion
Titel 11 Fortællende journalistik
Titel 12 Naturen i litteraturen
Titel 13 Kognitive metaforer
Titel 14 Gys og gru

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik og argumentation

Om forløbet: Vi gennemgår de centrale begreber og analysemodeller inden for retorik og argumentationsanalyse, såsom appelformer og Toulmins argumentmodel og New Speak.

Kernestof:
– Litteraturanalyse og -fortolkning
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.
- Kommunikationsanalyse


Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til
digitale fællesskaber
– Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Læs materiale (72 sider i alt):
- Jonas Eikas takketale ved Nordisk råds prisfest oktober 2019,
- Sofie Lindes tale ved Zulu Awards 2020
- Mette Frederiksens tale ved pressemøde marts 2020
Desuden gennemgik vi kompendie bestående af tekster fra:
Praktisk argumentation, Charlotte Jørgensen mfl., 1995 s. 11-23,33, 72-74, 90-98.
Sprogets veje, red. Lars Damkjær mfl., 2004, s.: 107-112.
De svarer ikke, Christian Kock, 2013 s. 39-55.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Medieforløb #1: Levende billeder

Om forløbet: Forløbet var tænkt som en introduktion til filmisk analyse af både fiktion og nonfiktion, men med særlig fokus på dokumentarer og nyhedsprogrammer, men også kortfilm.

Kernestof:
– Litteraturanalyse og -fortolkning
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.
- Kommunikationsanalyse
- Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Læst materiale (80 sider):
Siderne 325-336 i 'Håndbog til dansk'
Siderne 8-11 + 59-61 i Den Iscenesatte virkelighed
'Sværddrage', kortfilm fra 2024 af Amalie Maria Nielsen
'Vækst über alles', kortfilm fra 2024 af Muhamed Vejzovic
'OsWorld', kortfilm af Philip Hedegaard Povlsen fra 2021
'Skin' kortfilm fra 2018, Guy Nattiv
'Fri' kortfilm Astrid Plesner Hansen fra 2024
Uddrag af dokumentaren 'Det store brevduevæddeløb'
'Armadillo', dokumentar af Janus Metz Pedersen, 2010

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romantikken

Om forløbet:
I romantik-forløbet gennemgås hoved-retningerne inden for dansk romantik: Nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik og romantisme samt biedermeier. Eleverne introduceres til relevante begreber som organismetanken og dualisme og idealisme.

Læst materiale ( 59 i alt sider):
- Siderne 67-79 + 84-85 i Litteraturhistorien på langs og på tværs
- 'Liljen og Dugdraaben', Schack Staffeldt, 1808,
- 'I Danmark er jeg født', 'Klokken', 'Skyggen',  1850, 1845, 1847 HC. Andersen,
- Højt fra Træets grønne top, Peter Faber, 1847

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere
- Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af de  danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- Undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:
– Litteraturanalyse og -fortolkning
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– Tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
- Fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det moderne gennembrud

Om forløbet:
Formålet med forløbet er at indføre eleverne i periodens tankesæt og opgør med romantikken. Forløbet afsluttes med en læsning af Ibens 'Et dukkehjem'. I forlængelse af forløbet havde vi mundtlig årsprøve i dansk, hvor vi arbejdede med -og læst hele - værket 'Mente I det?' af Thomas Korsgaard, 2023 som et eksempel på moderne realisme.

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– Fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
– Litteraturanalyse og -fortolkning

Læs materiale (ialt 217 sider)
- 'Et dukkehjem' 1878, Henrik Ibsen
- Ørneflugt, 1894, Henrik Pontoppidan (5 sider)
- En vandringsmand, 1887. Henrik Pontoppidan (6 sider)
- Foran Altret, 1880, Herman Bang (6 sider)
- Siderne 116-132 i 'Litteraturhistorien på langs og på tværs'
- Mente I det, Thomas Korsgaard, 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sproghandlinger

Om forløbet:
Forløbet er en indføring i sproghandlingsteori, som herefter afprøves som analysestrategi i forhold til danske, minimalistiske tekster og relateret, udenlandsk litteratur.

Faglige mål:
– Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden

Kernestof:
– Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- Litteraturanalyse og -fortolkning
– Anvendelse af relevante litterære metoder
– Sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Læst materiale (i alt 68 sider)
Uddrag af 'Good Will Hunting', 1997
'Hår', Simon Fruelund, 1997.
'Søndag:15:10' + 'Afløb' , Helle Helle, 1996 + 2000
'Falken', Giovanni Boccaccio, ca. 1350.
'Sneen på Kilimanjaro', 1938 + 'Bjerge som hvide elefanter', 1941, Ernest Hemingway,
'Populær mekanik', Raymond Carver, 1982.
Uddrag af 'Sproghandlinger - på dansk, (s.5-10 + 20-22), J.E. Andersen, 1989.'
Uddrag af 'Kortprosa', Max Ipsen, 2003.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 1900-1939: dansk modernisme og realisme

Om forløbet:
Forløbet fokuserer primært på periodens modernistiske retninger, men er også et forløb, som er med til at skærpe elevernes forståelse for forskellen mellem de overordnede retninger realisme og modernisme. Som afslutning på forløbet læste vi Blod (Rudolf Broby Johansen, 1922) som værk.

Læst materiale (20 sider + selvlæst værk - i alt 162 sider):
Sophus Claussen, 'Afskedsharmoni, 1899
J.F. Willumsen, 'Naturskræk, 1916
Martin Andersen-Nexø, 'Lønningsdag', 1900
'Litteraturhistorien på langs og på tværs' s. 112-126
Hugo Ball, 'Karawane', 1917
'Tom Kristensen, 'Fribytter', 1920
Tom Kristensen, 'Nat i Berlin', 1921
Otto Dix, 'Metropolis', 1928
Uddrag af det futuristiske manifest
Emil Bønnelycke, 'Rådhuspladsen', 1918
Gustav Munch-Petersen, 'det underste land', 1933
Louis Bunuel, 'Dan andalusiske hund', 1929
Rudolf Broby-Johansen, 'Blod', 1922

Kernestof:
– Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– Fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
– Litteraturanalyse og -fortolkning
– Anvendelse af relevante litterære metoder
– Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Medieforløb #II: Fake News

Om forløbet:
Formålet er at skærpe elevernes kritiske blik som medieforbrugere ved at introducere dem for nogle relevante begreber som fx fiktionalisering og træne dem i analyser af journalistiske tekster med henblik på at vurdere nyhedsformidlingen for lødig eller 'fake'. I forløbet vil vi desuden repetere basale nyhedsbegreber som de fem nyhedskriterier og nyhedstrekanten.

Læst materiale (i alt 57 sider) som er udformet som en PP.

Kernestof:
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
kommunikationsanalyse
– Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Faglige mål:
– Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Eksistentialisme

Om forløbet:
Formålet med forløbet er introducere eleverne til eksistentialisme for ad den vej at få en begyndende forståelse for de tanker og forhold som kom til at præge samtidens litteratur i årtierne efter 2. verdenskrig. Forløbet afsluttedes med at læse 'Babettes gæstebud' som værk.

Læs materiale (Ialt 188 sider):
- Uddrag af Litteraturhistorien på langs og på tværs', siderne 173-178
- Uddrag af Sisyfosmyten', Albert Camus, 1942.
- 'Patienten', Peter Seeberg, 1963.
- 'Agerhønen' Martin A. Hansen, 1947.
- Blot en drengestreg, Villy Sørensen, 1953
- Pointen, Anders Bodelsen, 1967
- Babettes gæstebud, Karen Blixen, 1950
- Uddrag af Enten - Eller, Søren Kierkegaard, 1843

Kernestof:
– Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– Tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
– Fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
- Litteraturanalyse og -fortolkning

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Diskursanalyse

Om forløbet:
Forløbet var tænkt som en uddybning af tidligere forløb om argumentation og retorik. Formålet med forløbet er at gøre eleverne fortrolige med diskursbegrebet og diskursanalysen.

Læst materiale (i alt 38 sider):
Valgvideo fra DF (2007)   
Kampagnefilm: #Always like a girl
'Den nye religion blandt eliten er, at man er veganer', debatindlæg  i JP 01.01-2019
Mette Frederiksens 1. maj-tale, 2022
'Man parterer da kvinder', Kim Fupz Aakeson, Magasinet EKKO, april 2022
'Kulturen sætter kvinder over mænd', Tobias Petersen, EKKO, april 2022

Kernestof:
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- Kommunikationsanalyse
– Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Autofiktion

Om forløbet:
Forløbets formål er at præsentere eleverne for en af de nyere tendenser i dansk litteratur I forløbet blev relevante begreber som dobbeltkontrakten, paratekster og Goffmans regioner introduceret og anvendt i tekstanalysen samt teori omkring skam.

Læst materiale (i alt 52 sider)
- 'Digtoplæsning i ghettoen', Yaha Hassan, 2019
- Uddrag af 'Klovn'.
- Uddrag af 'Den der blinker er bange for døden', Knud Romer, 2006
- Uddrag af  'Mit barn', Cecilie Lind, 2019
- Uddrag af 'Min kamp', bind 1, Karl Ove Knausgård, 2010
- Uddrag af 'Gift', Tove Ditlevsen, 1971
- Selviscenesættelsens implosion, Mikkel Bruun Zangenberg, 2010
- dokumentaren 'Sanselighedens pris,, Jørgen Flindt Pedersen, 2005

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– Analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
– Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– Et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– Tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
litteraturanalyse og -fortolkning
– Anvendelse af relevante litterære metoder
– Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Fortællende journalistik

Fortællende journalistik

Indhold og metode:
Formålet med forløbet er at give eleverne et supplement til viden om nyhedsformidling og journalistik, som vi tidligere har været omkring i tidligere medieforløb. Vi ser på de forskellige avisgenrer og gennemgår/repeterer relevante begreber som ex. nyhedskriterierne. Fokus er på genren 'Fortællende jounralistik'.

Materiale (kernestof. læst materiale 37 sider)
- Claes Kastholm, 'Blodig nat på stenbroen', Politiken, juni 1993.
- Truman Capote, uddrag af 'Med koldt blod' s. 11-20.
- Hunter S. Thompson, uddrag af 'Gonzo'/'Frygt og lede i Las Vegas', s. 8-12.
- Morten Sabroes artikel 'Den litterære journalistik', 2000.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Naturen i litteraturen

Om forløbet:
Forløbet havde et litteraturhistorisk sigte, forstået på den måde at vi læste danske tekster fra middelalderen og frem til idag, men fokus på skildringen af natur/natursyn. I løbet af forløbt introduceredes eleverne til begreber som  det antropocæne samt beslægtede begreber som 'the mesh' og apokalyptisk klimalitteratur. Forløbet afsluttedes med en læsning af værket Spræng fabrikken, Malte Tellerup, 2023.

Læs materiale (i alt: 143 sider)
- Folkevisen 'Harpens kraft'
- Uddrag af 'Niels Klim', Ludvig Holberg, 1741
- 'Fædrelandssang', Adam Oehlenschläger, 1819
- 'Nultime', Klaus Rifbjerg, 1960
- 'Nu falmer skoven trindt om land', N.F.S. Grundtvig, 1844
- Plasticsolen, Michael Strunge, 1981
- Dengang far var dreng, Troels Trier, 1984
- Knæl for monsunen, Yahya Hassan, 2019
- Spræng fabrikken, Malthe Tellerup, 2023

Derudover har vi analyseret billederne,'Udslidt', H.A. Brendekilde, 1889, 'Naturskrærk, J.F. Willumsen, 1916, Lundbye,1847 + 'Lundbye Remake', Allan Otte, 2011 og set den lettiske film Flow fra 2024

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,kultur og samfund
– Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Tekster fra tiden før 1700
– Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
– Litteraturanalyse og -fortolkning
– Anvendelse af relevante litterære metoder
– Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kognitive metaforer

Om forløbet: Der tages udgangspunkt i Kasper Lezuik Hansens "Kognitive Metaforer", hvor der arbejdes bl.a. med definitioner af kilde- og målområde, metaforens funktioner, kognitive prototyper og orienteringsmetaforer.

Kernestof:
– Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
-  Læsning af en afgrænset periode før 2000
– Fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
– Sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Læst materiale (ialt 38 sider)
"Kognitive Metaforer", Kasper Leuik Hansen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Gys og gru

Om forløbet:
Forløbet havde et litteraturhistorisk sigte, forstået på den måde at vi læste tre danske tekster fra middelalderen og frem til starten af 20. århundrede og det blev på den måde endnu et hurtigt genbesøg af middelalderens genrer (her folkeeventyr), romantikken (her romantisme) og tidlig modernisme. Desuden har vi perspektiveret til nyeste tids brug af genren ved at se Weapons (2025), Together (2025) og et længere uddrag af The Blair Witch Project (1999).

Læs materiale (i alt: 45 sider)
- Hans og Grethe
- Glasskabet, B.S Ingemann, 1847
- Vinternat, Johannes V. Jensen, 1907
- Uddrag af The Blair Witch project, 1999
- Weapons og Together, begge film fra 2025
  

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,kultur og samfund
– Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Tekster fra tiden før 1700
– Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
– Litteraturanalyse og -fortolkning
– Anvendelse af relevante litterære metoder
– Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer