Holdet 2024 ks/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anders Nielsen, Loa Skovgaard Rasmussen, Pernille Rødkær Bundgaard
Hold 2024 ks/q (2q ks-hi, 3q ks-hi, 3q ks-re, 3q ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Seksualmoral og AIDS-epidemien
Titel 2 Rwanda
Titel 3 Ideologierne
Titel 4 Weimarrepublikken, nazismen og antisemitisme.
Titel 5 Da Danmark blev en del af Vesten - DK efter 1945
Titel 6 ISLAM
Titel 7 Demokrati og politik i Danmark
Titel 8 USA-his
Titel 9 KRISTENDOM I USA
Titel 10 USA (samfundsfag)
Titel 11 HINDUISME
Titel 12 Økonomi
Titel 13 Rusland - hi
Titel 14 Rusland (samfundsfag)
Titel 15 RUSSISK-ORTODOKS KRISTENDOM
Titel 16 Ulighed i sundhed
Titel 17 USA

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Seksualmoral og AIDS-epidemien

Forløbet introducerede kildekritik samt kontinuitet og brud.

Forløbets problemformulering:
Hvordan reagerede politikere/meningsdannere og LGBT+-miljøet i forhold til AIDS-epidemien? Vi ser både på Danmark og USA.
Herunder arbejdede vi med…

USA: Udviklingen i synet på ungdomskultur, seksualmoral og familieidealet mellem 1950-1970 i USA.
- Sammenligning af Dinner with the Nuclear Family, amerikansk undervisningsvideo, 1950 og uddrag af Woodstock, 1968.
-
Danmark: Udviklingen i synet på ungdomskultur, seksualmoral og familieidealet fra 1920 (Thit Jensen).
- P-pillens historie – den politiske kamp: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/p-pillens-historie-den-politiske-kamp/
- P-pillens historie siden 1960: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/p-pillens-historie-siden-1960
- Hvad menes der med ”den seksuelle frigørelse”? Faktalink “ungdomsoprøret 1968”.




Diakront overblik over udviklingen i synet på og lovgivningen om homoseksualitet Danmark og USA.
- Danmark: “Homoseksualitet” fra denstoredanske.lex.dk
- USA: Hansen, Thor Banke and Andreas Bonne Sindberg 2017-2025. USA. Historie, samfund, religion. Systime. https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk Afsnittene om ”Homoseksualitet i Texas og USA” kap 5.3.
Kontinuitet og brud i 1960’erne og 1970’ernes Danmark.
- Vejledning i seksualundervisning i Folkeskolen, 1961. Undervisningsministeriet.
- Vejledning i seksualundervisning i folkeskolen, 1971. Undervisningsministeriet.



AIDS-epidemien.
Hvorfor stigmatiserede netop AIDS sine ofre særligt sammenlignet med andre epidemier.
Hvordan var synet på homoseksuelle i USA i 1980erne, og hvordan påvirkede synet på den gruppe bekæmpelsen af HIV/AIDS?

- ”Aids i Vesten - civilsamfundet, der vågnede” (1981 til i dag) I:Iversen, Kristian: Derfor historie. Columbus, 2022. s 78-86.
- Kristen fundamentalismes syn på AIDS: ”Homosexual Diseases Threaten American Families”. Forsiden til Moral Majority Report, Lynchberg July 1983.

Vi har set og analyseret filmen Philadelphia 1993. Herunder filmens holdning og repræsentativitet samt kan en film påvirke normerne i et samfund:
- Statistisk materiale om udviklingen i synet på homoseksualitet mv. Uddrag af artiklerne:
- Gallup: Gallup Vault: Fear and Anxiety During the 1980s AIDS Crisis.
Tilgængelig på: https://news.gallup.com/vault/259643/gallup-vault-fear-anxiety-during-1980s-aids-crisis.aspx
- Balzar, John: The Times Poll: American Views of Gays: Disapproval, Sympathy.
Los Angeles Times, 20. december 1985.





Sammenligninger af AIDS-kampagner. Den danske myndighedersstrategi vs. de engelske. Vi så hvordan de kulturelle forskelle mellem landene afspejledes i de to forskellige tilgange og undersøgte hvilken, der virkede bedst.

- AIDS ”Grim reaper”, Australia1987. https://www.youtube.com/watch?v=mSmaWEK_rD4
- Monolith, UK 1987. https://www.youtube.com/watch?v=iroty5zwOVw
- ”Tænk dig om – oplysningskampagne om AIDS”. DR. https://www.dr.dk/drtv/se/taenk-dig-om-_-oplysningskampagne-om-aids_438453

-     Pjece ”Kærlighedens færdselsregler”, udgivet af Århus Amtskommune 1987.

Til sidst en mindre sammenligning med Corona-epidemien og myndighedernes håndtering af denne, samt SoMe i relation til epidemi og oplysning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Rwanda

• Hvad er et folkedrab?
• Hvordan kan folkedrab opstå?
• Hvordan planlægges det?

Med afsæt i Stantons teori om folkedrabets 10 stadier har vi undersøgt hvilke årsager og faktorer der var afgørende for, at den politiske situation i Rwanda udviklede sig til folkedrab i 1994.

Fokuspunkter:

Historiske nedslag: Vi har arbejdet med nedslag i historien fra kolonitiden til 1994 og eleverne forventes derfor at have et overblik over afgørende begivenheder og magtstrukturer mellem hutuer og tutsier, men de forventes ikke at have dybere viden om forskellige begivenheder.

Mediernes rolle og den retoriske forberedelse til folkedrabet.

FN: Vi har diskuteret FN og Verdenssamfundets handlemuligheder, dilemmaer og ansvar for (manglende) intervention i folkedrabet i Rwanda, samt situationen for FN-soldaterne i ”marken”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologierne



Vi har set på kontinuitet og brud i samfundsstrukturen, magtens begrundelse og menneskesyn i 1500-1900-tallet:

Middelalder og reformation:
Religiøs begrundelse for samfundsindretning og magt:
- Konge af Guds nåde.
- Enevældig konge.
- Social ulighed er Guds naturlige samfundsorden.
- Mennesket som synder.

Oplysningstid:
Filosofiske begrundelser for den gode samfundsindretning og for magten.
• Magtens tredeling
• naturretten => forfatning/grundlov.
• magten udgår fra folket (folkesuverænitet)
• oprørsret
• mennesket som fornuftsvæsen.

Herunder liberalisme:
- økonomiske og politisk liberalisme.
Vi har kort set  på den franske revolution, mennesretettighedserklæringen (1789) og den amerikanske uafhængighedserklæring.

Den industrielle revolution – England: Betydningen for samfundets økonomiske og sociale strukturer.
• Teknologisk
• Økonomisk
• Socialt (leveforhold, levested, erhverv mv.)
• Demografisk (befolkningsudvikling)
• Ideologisk og politisk.

Herunder marxisme, socialisme og kommunisme.
- historisk materialisme.
- arbejderkamp

Hvilke politiske muligheder havde arbejderklassen for at forbedre deres vilkår i Danmark?

Konservatisme


Materiale:

Frederiksen, Peter: Ideologiernes kamp. Systime 2014, s. 9-22, 25 og afsnittet ”nazismens ideologi og organismetanken” kap 4. taget fra ibogen.

Danmarkshistorien.dk (Lex): Fæstevæsen.
Tilgængelig på: https://danmarkshistorien.lex.dk/F%C3%A6stev%C3%A6sen

Dansk litteraturs historie (Lex): Naturretstænkning. Tilgængelig på: https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Naturretst%C3%A6nkning

Miniforedrag om den danske enevælde. Tilgået jan 2025: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-den-danske-enevaelde

Historien om Danmark. DR. “Enevælde og oplysningstid” afs. 7 fra 22.45 og afsnit 8 "Grundloven folket og magten".

What was the Industrial Revolution? https://www.youtube.com/watch?v=9xf1Lsy4CZ8&t=252s

What was the Industrial Revolution? https://www.youtube.com/watch?v=Xpb9XKmRsyw

Victorians: the filthy rich and the filthy poor https://www.youtube.com/watch?v=FDZe512gPeE&t=137s

Skema over ejendomsforhold ca. år 1500. Fra: Danmarks Riges Historie (1896-1907).

Fra: https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=206

'Den franske menneskerettighedserklæring, 1789. (art. 1,2,4,6,7 forkortet).

Første vers af Internationale.

George Cruikshank: The Radical’s Arms (1819).
Udgivet i London af G. Humphrey. Tilgængelig på: https://calisphere.org/item/ark:/13030/ft1z09n7rc/

Chicago Labor (avis): The Condition of the Laboring Man at Pullman, 7. juli 1894.
Tilgængelig på: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:The_Condition_of_Laboring_Man_at_Pullman_1894.jpg
                             
Bossuet: den gudskabte enevælde (kort uddrag)

Hyacinthe Rigaud: Louis 14. (malet 1701)
(https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=206 )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Weimarrepublikken, nazismen og antisemitisme.

Forløbet forudsætter viden fra forrige forløb om styreformer og ideologier.

WEIMARREPUBLIKKEN.

Vi har skitseret drivkræfterne bag de store forandringer i magtbalance og styreformer i Europa fra udbruddet af første Verdenskrig til udbruddet af anden.

Fokus er lagt kampene mellem ideologiske systemer i Tyskland: socialisme, kommunisme, Weimarrepublikkens liberale forfatning, nazismen, konservatisme.


Magtkampe og sociale kriser i Weimarperioden: Herunder:

- Krigsafslutningen og Versaillestraktaten.
- Weimarrepublikken og 20’ernes Tyskland.
- Revolutionære og ideologiske kampe (1918-1933).
- Økonomi og kriser.
- Sociale forhold.
- Kulturelt frisind.
- Konspirationsteorier og dolkestødslegenden.

=> årsager til Weimarrepublikkens sammenbrud.


NAZISMENS IDEOLOGI OG HOLOCAUST.

Redegøre for nazismens ideologi og samfundsstruktur.
- Organismetanke
- Racelære
Sammenligne nazismen med socialisme og liberalisme med fokus på:
- lighed vs. ulighed – synet på sociale klasser
- individ vs. kollektiv =>
- Demokrati, rettigheder og pligter
- Internationalistisk vs. nationalistisk orienteret
- Statens rolle


Vi har undersøgt årsagerne til, at det netop var jøderne nazisterne endte med at forsøge at udrydde.

ANTISEMITISME: Overblik over forskellige former for antisemitiske stereotyper og konspirationsteorier og deres oprindelse.
- Religiøs, kristen antisemitisme: Ritualmord (blood libel) og Kristusmordere.
- Socioøkonomisk: forestillingen om den pengegriske jøde.
- Politisk (fra 1800=>). Herunder emancipation, Zions Vises Protokoller og pogromer i Rusland.
- Racelære.
- Nazismens antisemitisme. Centreret om racelære men med aktiv inddragelse af de klassiske stereotyper og konspirationsteorier.


FOLKEFÆLLESSKABET OG ORGANISMETANKEN: Vi har undersøgt antisemitismens funktion i opbygningen af det nazistiske folkefællesskab.
- Folkefællesskabet og dyrkelsen af føreren i relation til raceteorien og organismetanken.

Metode: kildekritik, historiebrug, Stantons stadier, antisemitiske stereotyper og konspirationsteorier.

Eleverne skrev historieopgave i et af følgende områder:

- Weimarrepublikkens fald.
- Nazismens antisemitisme og det tyske folkefællesskab.
- OL i Berlin 1936 – et nazistisk propagandafremstød.
- De danske jøder i 1930’erne.


Forløbet forudsætter viden om ideologier fra forrige forløb. Særligt viden om ideologier fra Frederiksen, Peter 2014. Ideologiernes kamp. Systime. https://ideologi.systime.dk Afsnit fra kap. 1 som er anvendt i begge forløb: ”ideologiernes opståen”, ”liberalismen”, ”socialismen”, ”konservatismen”.

The Revolution That Shaped Russia | National Geographic https://www.youtube.com/watch?v=OHZ3Qww9kIY

What caused the First World War https://www.youtube.com/watch?v=24i4ncHuf6A

Lars Andersen m.fl.: Fokus 3 - fra verdenskrig til velfærd, 2006, s. 9-16
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime ,s. 89-99

”Nationalisme” I: lex.dk

Frederiksen, Peter 2014. Ideologiernes kamp. Systime. https://ideologi.systime.dk afsnittet ”nazismens ideologi og organismetanken”, kap 4.

Solvej Berlau mfl.: Vejen til folkedrab. Columbus 2023, kap 2 og 6.

Uddrag af artikler fra folkedrab.dk
- ”Hvad er antisemitisme?”
- ”Antisemitisme i Europa og Tyskland”
- ”Den nazistiske raceideologi”.

Peter Vogelsang mfl.:”Nazistisk race- og jødepolitik”. Holocaust-uddannelse.dk (2002)

Dokumentar: Hitler hjælpes til magten. 2000 en advarsel fra fortiden. Tilgået på CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000003515



Kilder:

Propagandaplakater fra Tyskland og England under WWI.

Fotografier og valgplakater fra Weimarrepublikken.

Den danske nazistleder Frits Clausen om organismetanken

Adolf Hitler: Om det "nationale" og det "sociale", tale fra 1922.

Sankt John Chrysostom: ”HOMILY I – om jøderne”. år 386-87. (uddrag)

Simon Knott: ”Murder og William of Norwich”. 1500-tallet.

Martin Luther (1543): ”Om jøderne og deres løgne”. (uddrag)

Jacob von Konigshofens krønike: ”Om jøderne og pesten”, Strasbourg 1346-1420.

Forskellige forsider til Zions Vises protokoller.

Udvalgte billeder fra ”Giftsvampen”, nazistisk børnebog 1938. Ernst Heimer: Der Giftpilz, Der Stürmer Vorlag 1938. Nürnberg.

Lov “til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære”. Vedtaget 15. september 1935.

SS-sikkerhedschef Heydrich forholdsordre: ”jøderne skal bringes sammen”, dateret 27. september 1939.

Kort over indsatsgruppernes fremrykning i Østeuropa (USSR) 1941.

Fotografier fra Holocaust.








Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Da Danmark blev en del af Vesten - DK efter 1945

Forløbet tager udgangspunkt i forløbet fra praxis online "Da Danmark blev en del af vesten".

Forløbets overordnede problemstillinger:

Hvorfor Danmark i årene efter 2. Verdenskrig blev en del af Vesten i politisk, økonomisk og kulturel forstand. (Herunder har vi set på FN, NATO og EU)

Hvordan det danske samfund forandrede sig fra et neutralt landbrugsland til en moderne industrination integreret i Vesteuropa. (Herunder Marshalhjælpen).

Hvad den tiltagende velstand og velfærd betød for den almindelige danskers liv og forbrug.

Hvordan internationale bevægelser og udviklinger spillede ind i omvæltninger for alle danskere, men særligt for kvinder og unge i Danmark. (Herunder ungdomsoprør, kvindebevægelsen, rødstrømperne, mm.).

Ungdomsoprør og socialisme.


Metodisk har vi arbejdet kildekritisk og med kontinuitet og brud.


Materiale:

Mortensen, Henrik Wiwe: Verden. Det 20. og 21. århundrede. Lindhardt og Ringhof, 2014. s. 145-155.

Rasmussen, Martin mfl.: Danmarkshistorien. Det 20. og 21. århundrede. Lindhardt og Ringhof, 2014. s. 85-93.

Uddrag af artiklen "Danmark i Norden, i Europa og i Vestblokken" fra www.danmarkshistorien.dk

Nielsen, Geert Alex: Familiebilleder. Samfunds Litteratur, 2017. s. 124-129.

Video om EU's historie: https://www.youtube.com/watch?v=KbhpxVBTZ34

DR: Historien om Danmark - velfærdsstat og den kolde krig.

Kvindebevægelse fra lex.dk (uddrag)


Kilder:
Statsminister Hans Hedtoft om den danske underskrivelse af Atlantpagten, 1947.

Samvirke, 1957: "Ungdomsforbrug anno 1957".

Originale optagelser fra Danmark i 1950’erne og 1960’erne. Dvd udgivet af www.vildmedhistorie.dk

"My Generation" af The Who.  

"Scooterpigen" - artikel i Billed-Bladet 1962.

”Noget om kontorassistent, fru Larsen”. En dag med 120 kvinder, 1976 s. 50-51, 43.

Eva Lankow: ”Øjenbrynene”. I S. Østre: ”Kvinder synger”. 1977, s. 160-62.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 ISLAM

RELIGION:

Vi indledte forløbet med at introducere til religionsfagets analyseredskaber og begreber, særligt MYTE og RITUAL.
Derefter arbejdede vi med islam.
Vi arbejdede først med islams formative periode, forstået som muslimernes ”hellige tid”. I forløbet om nutidig islam har vi analyseret pilgrimsfærden til Mekka.
Vi fokuserede derefter på islam og muslimer i Danmark, hvor vi især anvendte religionssociologiske tilgange til at forstå de forskellige fortolkninger af islam.
Vi afsluttede forløbet med at anvende teorier om religiøs fundamentalisme til at analysere islamisme, særligt Det Muslimske Broderskab i Egypten og Hizb-ut-Tahrir.

Særligt fokus: Indefra/udefra, elite/mainstream, myte, De seks trosartikler, gudsforestillinger, De 5 søjler, Koranen, Mekka som axis mundi og mål for pilgrimsfærd, ritualteori og ritualanalysemodeller, De forskellige trin i Sharia, forskellige former for jihad, modernisme, traditionalisme og islamisme, fundamentalismeteori, repræsentativitet

- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under aktiviteternes "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Demokrati og politik i Danmark

Under overskriften "Demokrati og politik i Danmark" har klassen arbejdet med at forstå grundlæggende forhold vedr. folkestyre og politik i Danmark. Der har været fokus på ideologiske grundholdninger, således at klassen kan beskrive og forstå politiske partier i Danmark samt forandringer i dansk politik. I den forbindelse har klassen arbejdet med  politiske skillelinjer, dvs. fordelingspolitik (den gamle politiske skala) og værdipolitik (den nye politiske skala). Desuden har klassen beskæftiget sig med forskellige styreformer og demokratiformer, herunder muligheder for politisk deltagelse.

Centrale begreber er i den forbindelse:
- Ideologibegrebet, herunder legitimenterende, progressive og regressive ideologier
- Hovedideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme
- Populisme
- Politiske partier og politiske grundholdninger i dansk politik
- Politiske skillelinjer: Rød og blå blok samt fordelingspolitik og værdipolitik
- Eastons model over det politiske system
- Styreformer: Demokrati, autokrati og teokrati
- Empiriske former for demokrati: Direkte demokrati og repræsentativt demokrati
- Normative former for demokrati: Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
- Folketing, herunder regering (mindretalsregering og flertalsregering), opposition og støttepartier

Anvendt materiale
"Luk samfundet op!": s. 108-110; 110-115; 117-118; 118-121; 125-126; 126-127; 127-130
"For et år siden anede man populisternes tilbagegang i Europa. Nu har piben fået en anden lyd" (zetland.dk, 2023)
"Hvad er populisme?" (dr.dk (Deadline), 2016)
"Lektor: Socialdemokratiet er blevet mere populistisk end både Enhedslisten og DF" (politiken.dk, 2021)
"Danmarksdemokraterne giver folket, hvad det hungrer allermest efter" (altinget.dk, 2022)
"Forstå dansk politik på 2 minutter - alternative politiske akser" (youtube.com)
"Splittelse i det socialdemokratiske bagland: Er regeringen egentlig en mærkelig størrelse?" (dr.dk, 2024)
"Folkeafstemninger" (ft.dk, 2017)
"Lav valgdeltagelse bekymrer: 'Det er et nederlag for demokratiet'" (dr.dk, 2022)
"Overblik: Partierne i Danmark" (kristeligt-dagblad.dk, 2026)
Politiske partier i Danmarks hjemmesider


Engedal
42 abonnenter

Abonner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 USA-his



Studieplan for USA-forløbet i historie

Hvilken identitet og hvilke værdier kendetegner det at være amerikansk?
Hvilke historiske omstændigheder og begivenheder har danner grundlag for den amerikanske identitet og værdier?

I relation til spørgsmålene har vi arbejdet med puritanerne, pionererne og the westward expansion med særligt fokus på forholdet mellem fortællingerne/erindringerne og de faktiske historiske begivenheder.

Graf over indvandringsbølger og hvor indvandrene kom fra).

Videre har vi arbejdet med de store immigrationsbølger i 1800-tallet og starten af 1900-tallet og identitetskampen i forbindelse med nye indvandringsgrupper. (Herunder berørte vi WASP, raceteori mm).

Efterkrigstid: kold krig, familieidealer, højkonjunktur, industrialisering og baby boom’ernes ungdomsoprør og kvindebevægelse. Tematisk fokuserede vi også her på den amerikanske identitetskamp samt ideologier.

Metode:
Kildekritik, herunder kontinuitet og brud.
Historiebrug.


Materiale:

Bjerre-Poulsen, Niels. 2022. "3. En nation af immigranter." In USA. Historie og identitet. Systime. https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=132 Kap 3 ”en nation af immigranter”, afsnittene: ”nye immigrationsbølger”, ”den amerikanske smeltedigel”, ”modstandere af mangfoldigheden”, ”truslen fra de fremmede”, ”grænserne lukkes”.

Kilder fra bogen: Madison Grant om de nye immigranter (1916); Plakat til Israel Zangwills skuespil “The Melting Pot”, 1908. og City upon a Hill (i kap 1).

Frederiksen, Peter. 2026. "BRYDNINGSTID." In VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130 Kap 15. Afsnittene:”Indledning”; ”grundlæggelsen af USA”; Jernbanen og den amerikanske selvforståelse”.

Kilder fra bogen: ”Manifest Destiny”; ”Go West, young Man”.

Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie III, Plenum 2020. s. 136-138 og 180-182; 194-197

Rasmussen, Annegrethe and Peter Brøndum: USA’s udfordringer. Plenum. 4. udg. S. 31-32.

Hansen, Thor Banke mfl.: USA – historie, samfund og religion, Systime. Afsnit 3.1 ”puritanismen”. Behandlede kildetekster:

Chakravarty, Dorthe og Mortensen, Hanne:  De danske kvinders historie. Systime. 2014. Kap 4, afsnittet: “Rosie the Riveter".

The American Revolution, Explained in 5 Minutes!
https://www.youtube.com/watch?v=MHi4dbW7wNY

The History of the United States of America: Every Year https://www.youtube.com/watch?v=GNkI6xhKfmg

Google: Google: Hvad er “indian removal act”, 1830?  og “Trail of Tears”, 1838 suppleret med kort.

Forsiden fra Life Magasin 19/7-1943 og 5/1-1953

Amerikansk undervisningsfilm: Dinner with the nuclear family, 1950 | Gilder Lehrman Institute of American History.

Rosenstock, Nancy: “Feminismens anden bølge i USA: Resultater og erfaringer”, 2021. (behandlet som kilde).

Dokumentarfilm: USA’s historie (3). Amerikansk dokumentar fra 2011. Vi ser min. 0-27.30 https://kp.mitcfu.dk/TV0000019174 (behandlet som kildetekst).


Småfilm:
Cultural Shift: Women's Roles in the 1950s. NBC News Learn. https://www.youtube.com/watch?v=zlnH6V83QRA

“Immigration and the rise of Nativism”. NBC News Learn: https://www.youtube.com/watch?v=XMR855zb28k

“Nativism”. NBC News Learn: https://www.youtube.com/watch?v=epDnsHf2CLM

“Irish Immigrants” NBC News Learn: https://www.youtube.com/watch?v=cykthKFmSX4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 KRISTENDOM I USA

RELIGION:

Vi indledte forløbet med en introduktion til kristendommens grundlæggelse, hvor vi læste nogle centrale bibeltekster. Derefter havde vi et oversigtsforløb over kristendommens historie med nedslag i Martin Luthers reformation.
Vi vendte blikket mod pilgrimmene og puritanerne i de første engelske koloniseringer af den amerikanske østkyst, det senere USA.
Vi sammenlignede nutidig dansk kristendom med amerikansk kristendom og fokuserede endelig på særtrækkene ved evangelikal protestantisme i USA. Her arbejdede vi også med millenialisme, kreationisme, fremgangsteologi og Christian Nationalism.
Vi fortsatte med at indarbejde de analytiske fagbegreber fra vores tidligere undervisning, særligt begreberne MYTE, RITUAL og FUNDAMENTALISME.
Sidst i forløbet forsøgte vi at arbejde tværfagligt ved at anvende religionsfaglige værktøjer på emner og materialer fra det samtidige forløb i de to andre fag i KS-pakken.

Særligt fokus: Fundamentalismeteori, myte, ritualteori og ritualanalysemodeller, repræsentativitet

3q KS-prøveeksamenssæt januar 2026:

Materiale

Bilag 1: Jerry Falwell: Den aggressive humanisme (29/4-2004). I Svend Lindhardt: ”Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA”, Gyldendal 2005, s. 192-193

Bilag 2: Figur 1: Americans divided on whether “woke” is a compliment or insult (2023). IPSOS.com

Bilag 3: Radicalesbians: Den kvinde-identificerede Kvinde Lesbiske fra isolation til bevægelse. I Grundhæfte nr. 2. 1975 s. 34-38

Bilag 4: Hver aften i den bedste sendetid hidser han sig op over den ‘woke’ venstrefløj. Af Selin Turker i Zetland (2021)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 USA (samfundsfag)

Forløbet er tilrettelagt som et tværfagligt forløb i fagene samfundsfag, historie og religion. I samfundsfag har der især været fokus på at forstå det moderne USA som en mangfoldig nation med fokus på USA som et indvandringsland. I forlængelse heraf har der også været fokus på amerikanske værdiforestillinger og amerikansk selvforståelse. Desuden har der i forbindelse med forløbet været fokus på forskellige politiske grundholdninger og skillelinjer i USA som udtryk for forskellige værdier/kulturkamp.

Centrale begreber er i den forbindelse:
- Immigration: 1., 2., 3. og 4. indvandringsbølge (fig. 1.1 s. 21)
- Integrationsformer: Melting Pot og Salad Bowl (fig. 1.3 s. 35)
- USA's forfatning, herunder universelle værdier i forfatningen: Frihed, lighed, individualisme og retssystem/repræsentativt demokrati (fig. 1.9 s. 39)
- Amerikanske værdiforestillinger: Immigrant vf., frontier vf., religiøse og moralske vf., sociale vf., politiske vf., menneskelige vf. og grundlæggende vf. (fig. 1.7 s. 32 og fig. 1.8 s. 33)
- National identitet (fig. 1.10 s. 47)
- Amerikansk kultur, herunder Hofsteds løgmodel (Kulturens symboler, helte, ritualer og værdier) (fig. 1.6 s. 30)  
- Amerikansk exceptionalisme
- Den amerikanske drøm
- Civilreligion
- Politiske partier i USA: Demokraterne og Replubikanerne (fig. 2.22 s. 91)
- Liberale (demokratiske) og konservative (republikanske) grundværdier
- Vælgertyper i USA (fig. 2.33 s. 113 og fig. 2.3 s. 120-121)
- Fordelings- og værdipolitiske skillelinjer (fig. 2.34 s. 115)

Anvendt materiale:
USA's udfordringer (grundbog) s. 12-20; 20-37; 38-48; s. 88-92; s. 107-115 ; 119-124 samt 18-30 i pdf

American Immigration Counsil: Immigrants in The United States https://map.americanimmigrationcouncil.org/locations/national/
USA's udfordringer 4: lydfil med den amerikanske historiker Eric Foner: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/menneske-og-samfund/usas-udfordringer-4-udg/tjek/oevelsesopgaver
Former Pres. George W. Bush speaks from Ground Zero in 2001 | ABC News: https://www.youtube.com/watch?v=OkvsjOEzhzQ
Link til dr.dk: Horisont: Frihedsguidenden fra Texas: https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-frihedsgudinden-fra-texas_439309
Karsten Krogh: Kan Trump holde sammen på MAGA-koalitionen? (ræson.dk: https://www.raeson.dk/2025/karsten-krogh-kan-trump-holde-sammen-paa-maga-koalitionen/)
Americans are split over the state of the American dream: https://www.pewresearch.org/short-reads/2024/07/02/americans-are-split-over-the-state-of-the-american-dream/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 HINDUISME

Vi har arbejdet med hinduismens klassiske skrifter og nutidige praksis, fået indarbejdet de centrale trosforestillinger, og anvendt vores religionsfaglige begreber og metoder på nutidig praksis blandt hinduer i Indien og Danmark.

Særligt fokus: Myte, gudsforestillinger/polyteisme, kastesystemet, atman, karma, samsara, brahman, moksha, darshan, de 3 frelsesveje, ritualteori og ritualanalysemodeller, religion som ontologisk sikkerhed.

- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Økonomi

Under overskriften "Økonomi" har holdet arbejdet med at forstå økonomi. Det vil sige, at eleverne kan forklare økonomiske indikatorer, og hvorledes disse påvirker hinanden.
I den forbindelse har klassen arbejdet med håndtering og påvirkning af økonomi i hvilken forbindelse der har været fokus på økonomiske mål og økonomisk politik.  

Centrale begreber er i den forbindelse:
- Maslows behovspyramide, herunder mangel- og vækstbehov
- Markedsmekanisme: udbud, efterspørgsel og markedsligevægt (pris)
- Det økonomiske kredsløb inkl. det udvidede økonomiske kredsløb
- Økonomiske konjunkturer: højkonjunktur, nedgangskonjunktur, lavkonjunktur og opgangskonjunktur.
- Samfundsøkonomiske mål: 1) Økonomisk vækst (BNP); 2) Lav arbejdsløshed; 3) Lav inflation; 4) Betalingsbalance-ligevægt; 5) Bæredygtig økonomi; 6) Balance på statsbudget.
- Økonomisk politik: Finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik

Anvendt materiale:
Luk samfundet op: s. 174-200
"Pris på brugte biler tager himmelflugt - en model er i snit steget 50.000 på et år" (tv2.dk): https://nyheder.tv2.dk/business/2021-09-14-pris-paa-brugte-biler-tager-himmelflugt-en-model-er-i-snit-steget-50000-paa-et-aar
"Høj inflation vil ramme de svageste hårdest" (ae.dk): https://www.ae.dk/debatindlaeg/2022-05-hoej-inflation-vil-ramme-de-svageste-haardest
"Inflationen påvirker lysten til
at købe klima- og miljøvenligt" (børsen.dk): https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-analyser/analysenotater-2022/inflationen-pavirker-lysten-til-at-kobe-klima--og-miljovenligt.pdf
"Renteskruen strammes om dansk økonomi: Udgifterne eksploderer i virksomheder og husholdninger" (finans.dk): https://finans.dk/okonomi/ECE15189146/renteskruen-strammes-om-dansk-oekonomi-udgifterne-eksploderer-i-virksomheder-og-husholdninger/
"Regeringen vil tage over 4000 kroner af nyuddannedes dagpenge" (berlingske.dk): https://www.berlingske.dk/politik/regeringen-vil-tage-over-4000-kroner-af-nyuddannedes-dagpenge?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYOzJT83--fCt70utYRk45cuJ2DfyUqYhstNX_CDjezdEgIuW5tYcPwh&gaa_ts=67b2f132&gaa_sig=307lb_wtcj5uVLen8uztesr1FcZqnzuo38sbmbGwgcbbyYuHoTZq8OqMYgkXs3pbATBF_TeByUPwmWKevygK6w%3D%3D
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Rusland - hi



Forløbets fokuspunkter:

Vi har arbejdet med de lange linjer i russisk historie med udgangspunkt i Kiev-Rus og udviklingen af Rusland som imperialistisk stormagt i zartiden.
I forlængelse heraf har vi arbejdet med socialistisk og kommunistisk ideologi, den russiske revolution og Stalins styre.

Fokuspunkter:
- Ideologien bag zarstyret og bag revolutionen og Sovjetunionen.
- Tvangskollektivisering og industrialisering i 1930’erne
- Den store terror i 1930’erne
- Molotov-Ribbentrop pagten
- Katyn massakren
- ”Den store fædrelandskrig” og Stalins propaganda.
- Erindring og glemsel.

I relation til fokuspunkterne har vi arbejdet med Putins historiepolitik og undersøgt hvordan han bruger historien som argument for sin indenrigs- og udenrigspolitisk. Her har vi set på de russiske argumenter om at Ukraine er russisk, på brugen af den store fædrelandskrig, på glemsel eller fordrejning af historien i relation til Molotov-Ribbentrop pagten, Katyn massakren. Vi har ligeledes arbejdet med hvordan man Ukraine fortolker og erindrer den samme historie.

Metodisk har vi arbejdet med kildekritik, historiebrug, erindringshistorie, kontinuitet og brud.



Materialer:

Larsen, Thomas P. mfl.: Flere sider af Rusland. Frydenlund, 2020. s. 12-14; 18; 20-21; 40-50

Bryld, Carl-Johan: Den russiske revolution og sovjetunionen. Systime, 2004-2009. S. 87-92
Frederiksen, Peder: Vores verdenshistorie III. S. 127-133 (afsnittet om jerntæppet. Kildeteksterne har vi ikke læst).

”Historien om Rusland og Ukraine begyndte for flere hundrede år siden.” Kristeligt Dagblad 23.02.2022

Diverse kort over Ukraine og Rusland fra 800-tallet til i dag.

Niels Bo Poulsen: “Putin bruger historien som en kampplads til at legitimere sit styre”. Kristeligt Dagblad, marts 2022.

Kristeligt Dagblad: Holodomor gjorde Ukraine mere sovjetisk. 5/1-2023
Museum of the Holodomor, Ukraine: “Common lies of the Holodomor”, vi har set de første 5 minutter).
https://www.youtube.com/watch?v=n6IKnk8p6tQ&t=834s

Forstå Ukraines blodige fortid: Krigen udkæmpes ikke kun med geværer og kampvogne - også historien er et våben  https://www.dr.dk/historie/webfeature/ukraine-historisk

Sovjetiske propagandaplakater:
“Pyramid of Capitalist System”, 1901.
“Donbas - Ruslands hjerte”, sovjetisk propagandaplakat fra 1921
Arkady Plastov 1937: ”Fest i Landbrugskollektivet”.

Stalin: Landets industrialisering og højreafvigelsen i SUKP, 19. nov. 1928. I: Bryld, Carl-Johan: Den russiske revolution og sovjetunionen. Systime, 2004-2009.

Samtaler om det Vigtige. 20. februar 2023: ”Fædrelandets Forsvarers Dag”. Undervisningsvejledning. Russisk undervisningsportal:
https://razgovor.edsoo.ru/topic/38/grade/1011/ og film
https://razgovor.edsoo.ru/video/1938/

Lærerens dokument om skiftende fortællinger om Katyn. Bl.a. med afsæt i: El Pais: Russia rewrites the history of 22,000 Poles murdered by Soviet forces during World War II. 28/4 2023. https://english.elpais.com/international/2023-04-28/russia-rewrites-the-history-of-22000-poles-murdered-by-soviet-forces-during-world-war-ii.html

Lærerens dokument om München-aftalen og Molotov-Ribbentrop pagten med. information, div. kort, fotografier samt propagandaplakat fra den sovjetiske invasion af Østpolen.


Dokumentar: Rusland i Krig – Sovjetunionen. https://www.dr.dk/drtv/se/rusland-i-krig_-sovjetunionen_440835

Dokumentar: Europa i det 20. århundrede (17) Stalingrad, året 1943.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Rusland (samfundsfag)

Forløbet er tilrettelagt som et tværfagligt forløb i fagene samfundsfag, historie og religion. I samfundsfag har der især været fokus på at forstå Ruslands styreform samt hvorledes Ruslands styre socialiserer sin befolkning til at bakke op om styret. I den forbindelse har der været fokus på Ruslands krig mod Ukraine.

Anvendt materiale:
Luk samfundet op: s. 31 - 38; s. 39 - 43; s. 125 - 131 (grundbog) samt instruktionsvideoer fra Luk samfundet op: https://luksamfundetop.dk/kapitel-2/instruktionsvideoer
Flere sider af Rusland: s. 59-60; 60-61; 62-71; 71-76 (grundbog)
Globalis.dk: Rusland: https://globalis.dk/lande/rusland og https://globalis.dk/Statistikk/demokrati-indeksen?country=42334
"Mr. Nobody against Putin" (episode 1): https://www.dr.dk/drtv/episode/mr-nobody-mod-putin_551828
Danmarks nationalleksikon: politisk socialisering: https://lex.dk/politisk_socialisering
Samfundsfag.dk: politisk socialisation: https://samfundsfag.dk/begreber/politik/oevrige/politisk-socialisation/

"Professor i filosofi: I Rusland, Kina og Nordkorea har de masser af blod at spilde - og det koster dem ingenting" (politiken.dk)
"Sådan vandt en højreintellektuel elite Ruslands værdikamp" (kristeligtdagblad.dk): https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/saadan-vandt-en-hoejreintellektuel-elite-ruslands-vaerdikamp
"Forestillede fællesskaber. En meget kort introduktion til Benedict Anderson" (weekendavisen): https://baggrund.com/2016/02/07/forestillede-faellesskaber-en-meget-kort-introduktion-til-benedict-anderson/
"Forstå Ukraines blodige fortid: Historien bliver brugt som våden" (dr.dk: https://www.dr.dk/historie/webfeature/ukraine-historisk)

Centrale begreber i forbindelse med forløbet er:

Robert Dahls kriterier for demokrati/polyarki: Stemmelighed; medbestemmelse og deltagelse; oplyst forståelse; kontrol med dagsordnen + inkluison og medborgerskab
Det liberale demokrati
Politiske styreformer: Demokrati, autokrati (og teokrati) (fig. )
Demokratiopfattelser: Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
Socialisering, herunder politisk socialisering
Identitet, herunder forskellige identitetsniveauer: jeg-identitet, personlig identitet, social identitet og kollektiv identitet
Norm (ufomelle og formelle nomer)
Sanktioner
Social kontrol
Hofstedes løgmodel
Anderson: Forestillede fællesskaber


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 RUSSISK-ORTODOKS KRISTENDOM

Vi indledte forløbet med først at bestemme de træk ved ortodoks kristendom, der skiller den ud fra de kristne retninger, vi tidligere har arbejdet med. Her fokuserede vi særligt på det rituelle og ikonernes rolle.
Sidst i forløbet arbejdede vi med Den Russisk-Ortodokse Kirkes rolle i forhold til staten, både i Sovjetunionens tid og i Putins Rusland.

I hele forløbet er vi fortsat med at anvende de relevante religionsfaglige begreber og værktøjer, som vi også arbejdede med i de tidligere forløb.

Særligt fokus: Myte, ritualteori og ritualanalysemodeller, Marx' religionskritik, ikoner, kirke-stat, mytologisering, symfonia, katechon, messianisme, fundamentalismeteori, Russkij Mir
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Ulighed i sundhed

Under overskriften "Ulighed i sundhed" har holdet arbejdet med forskelle i befolkningens sundhed og forventes at kunne identificere ulighed i sundhed, finde sammenhænge mellem sundhedstilstand og uddannelse, erhvervsmæssig baggrund, køn etc. Med dette afsæt forventes eleverne at kunne  finde forklaringer på, hvorfor nogle grupper i befolkningen lever mere usundt end andre for dernæst at arbejde med håndteringen af ulighed i sundhed. I den forbindelse skal eleverne kunne identificere, hvilke ideologiske grundsynspunkter, der knytter sig til forskellige løsningsmodeller.


Centrale begreber i forløbet er:
- Social ulighed
- Levevilkår: indkomst, uddannelse, erhverv
- Socialklasser: Overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse, underklasse (=uden for arbejdsmarkedet)
- Social arv
- Fattigdom: Absolut fattigdom og relativ fattigdom
- Pierre Bourdieu: Habitus, kapitaler (økonomisk, kulturel og social kapital) og felt
- Velfærdsmodeller: Den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel og den korporative velfærdsmodel

Anvendt materiale:
"Luk samfundet op": 95-98; 98-107; 206-208; 110-115
"En syg forskel 1:4" (dr.dk, 2016)
"Social ulighed" (lex.dk: https://lex.dk/social_ulighed
https://klassesamfund.dk/
"Jeg er her stadig"
Bilag 2: Ekspert slår fast: Overvægt er ikke kun din egen skyld (Hjerteforeningen, 5. august 2020) (2,5 normalsider)
Bilag 6: Den enkelte burde da selv betale for sin fedmeoperation (Politiken, 8. oktober 2015) (1,5 normalsider )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 USA

USA-forløbet er tilrettelagt som et tværfagligt forløb mellem samfundsfag, historie og religion. Forløbet bindes sammen af en tværfaglig problemformulering med fokus på at undersøge hvorvidt det moderne USA afspejler grundlæggende værdier fra koloniseringen og etableringen af republikken. I den forbindelse har der været fokus på kulturkamp samt immigration og amerikansk selvforståelse.
I samfundsfag har holdet arbejdet med at forstå værdier i det moderne USA.

Anvendt materiale:
USA's udfordringer: s. 12-21; 20-27;

Centrale begreber i forløbet er:
Immigrationsbølger: 1., 2. 3. og 4. indvandringsbølge
Integration: Melting pot og Salad bowl
Hofstedes løgmodel
Amerikanske værdiforestillinger
National identitet
Amerikansk exceptionallisme
Den amerikanske drøm
Politiske partier i USA
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer