Holdet 2e Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Marc Cedenius
Hold 2024 Ke/e (1e Ke, 2e Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer og bindinger
Titel 2 Mængdeberegninger
Titel 3 Koncentration
Titel 4 Syre-Base (light)
Titel 5 Redoxreaktioner
Titel 6 Spektrofotometri - Koncentrationsbestemmelse
Titel 7 Reaktionshastighed
Titel 8 Kemisk ligevægt
Titel 9 Syrer og baser del 2
Titel 10 Organisk - Carbonhydrider
Titel 11 Organisk - Alkoholer, Oxo-forbindelser
Titel 12 Organisk - Carboxylsyrer, aminer, estere, amider
Titel 13 Organisk - Isomeri
Titel 14 Organisk - Naturlige stoffer
Titel 15 TLC + Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer og bindinger

Atommodellernes historie.
Atomets opbygning.
Elektroner i skaller.
Ædelgasregel, oktetregel , "lækre tal" , (dubletregel)

Dannelse af ioner.
Ioner og ionforbindelser.
En ionbinding er en elektrostatisk tiltrækning.
Reaktion mellem metal og ikke metal. Opskrivning og afstemning af reaktionsskemaer
sammensatte ioner (fleratomioner).
Neutral formelenhed.


Iongitter, vands delladninger og polaritet, ion-dipolbinding.
Fældningsreaktion og bundfald.

Navngivning af simpleioner, sammensatteioner (fleratomioner).
Navngivning af ionforbindelser. (programmet Formler.exe er brugt)

Kovalent binding og kovalente forbindelser
-Kovalent binding vs ionbinding, Deling af elektroner.
-Elektronprikformel, Stregformler (kovalent enkelt, dobbelt og tripelt binding)
-Reaktion mellem ikke-metal og ikke-metal
-Afstemning af reaktionsskemaer mellem ikke-metaller.
-Navngivning af  kovalente forbindelser.
-Forskel på molekyle og formelenhed.

-Polære og upolære stoffer. Elektronegativitet, del-ladninger.
- Intermolekylære kræfter:
(er også læst i Basiskemi B s121-126 og 149-151, udleveret som kopi).
· hydrogenbinding (donor og acceptor)
· dipol-dipol
· London
· ion-dipol.

- Intermolekylære kræfters betydning for kogepunkter og blandbarhed.
Herunder også molekylets struktur med hydrofile og hydrofobe grupper.
Forhold mellem antal hydrofile grupper og antallet hydrofobe C-atomer.
Grænse forhold på 3-4 og opløselighed i vand.

Øvelse: Svovls allotroper
Øvelse: Fældningsreaktioner
Øvelse: Opløselighed og intermolekylære krafter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mængdeberegninger

Begreberne formelmasse, molekylemasse samt atommasse (se Basiskemi C s.16-17) bliver alle sat lig molarmasse.

Begreberne stofmængde, mol, molarmasse og masse.
Formlen n=m/M
Mængdeberegninger

Afstemning af reaktionsskemaer.
Forhold mellem reaktanter.
Ækvivalente mængder, begrænsende faktor.
Krystalvand.

Øvelse :"Natron - øvelse i mængdeberegninger"
Øvelse :"Krystalvand i kobber(II)sulfat"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Koncentration

Stofmængdekoncentration, begreberne Koncentration, stofmængde og volumen.
Formlen C=n/V

Aktuel koncentration [stof]=n/V
Forskellen på formel- og aktuel-stofmængdekoncentration.

Massekoncentration Ɣ=m/V (enhed g/L)
Omregning fra Stofmængdekoncentration til Massekoncentration Ɣ=c·M

Koncentrationsberegninger.
Fremstilling af en opløsning.
Fortynding og fortyndingsformlen C1·V1=C2·V2


Mohr-titrering (fældningstritrering)
Begreberne titrant, titrator, ækvivalenspunkt, indikator.
Beregning af ukendt koncentration af titrant vha titrering.

Øvelse:"NaCl i Havvand"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Syre-Base (light)

-Definition af syre og base (udvidet)
-pH begrebet.
-pOH begrebet.
Sammenhæng mellem pH og pOH
-pH skala
-Vands selvionisering (Kv) og sammenhængen mellem  [OH-] og [H3O+].
-Beregning af [OH-], [H3O+] fra Kv og pH og pOH. (og omvendt).

-Beregning af pH i opløsninger af stærk syre og base.
-Titrering af en stærk syre med en stærk base.
-Titreringskurve, ækvivalenspunkt.
-Beregning af en stærk syres koncentration ud fra en titreringskurve.
-Forskellen med en potentiometrisk og colorimetrisk syre/base titrering, samt hvordan man udvælger en syrebaseindikator.

Øvelse: "Titrering af en stærk syre med en stærk base 1e"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Redoxreaktioner

-Oxidation og reduktion (definition)

-Redoxreaktioner mellem:
· Metal + ikke-metal
· ikke-metal + ikke-metal
· metal+metal

Spændingsrækken, Ædle og ikke ædle metaller, samt betydningen at H i spændingrækken (hvem kan opløses i syrer)

Oxidationstal (OT). Både ud fra strukturformel og elektronegativitet, samt metoden med de tre regler.

Afstemning af "komplicerede" redoxreaktioner i sur og i basisk opløsning.

Redoxtitrering.

Demoøvelse:Spændingsrækken med Kobber og sølv.
Øvelse: Kemisk rengøring af sølv.
Øvelse: Bestemmelse af jernindholdet i ståluld.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Spektrofotometri - Koncentrationsbestemmelse

Spektrofotometerets opbygning
Lambert-Beers lov
Standardkurve.
Koncentrationsbestemmelse med spektrofotometer

Øvelse: Absorbansens afhængigheder
Øvelse: Måling af Ponceau 4R inholdet i shots
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Reaktionshastighed

- Definition af reaktionshastighed fra både reaktanter og produkter
- Hastighed som funktion af koncentration (kurver)
- Rektionshastigheden afhængigheder:
Stof (reaktionsvillighed), koncentration, overflade, temperatur, vinkel m.m.
- Elementarreaktioner.
- Energidiagrammer og aktiveringsenergi, molekylernes energifordeling som funktion af temperaturen.
- Heterogene og homogene reaktioner. Exoterm reaktion.
- Hastighedsudtryk. Reaktionsorden.
- Variationsmetoden.
- Katalyse

Øvelse: Reaktionshastighed med zink og syre
Øvelse: Reaktionshastighed med thiosulfat og syre
Demo: Katalytisk nedbrydning af Hydrogenperoxid (skumforsøg)
Demo: Afbrænding af ammoniak ved platinkatalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kemisk ligevægt


- Homogene og heterogene ligevægte
- Ligevægtslov, reaktionsbrøk, ligevægtskonstant. (Kc, Kk)
- Sammenhæng mellem reaktionshastighed og ligevægte.
- Ligevægtsreaktionen forløb som funktion af tiden. Grafer for ligevægtsforløb.
- Ligevægtskonstantens betydning for ligevægtens forskydning.
- Ligevægtes afhængighed af temperatur. Endoterm og exoterm retning.
- Ligevægtes afhængighed af volumen.
- Le chateliers princip, indgreb i ligevægte.

- Fordelingsligevægt (Kf)
- Opløselighedsprodukt, ionprodukt, opløselighed, mættet, umættet og overmættet. (Kop)

Øvelse: indgreb i en ligevægt
Øvelse: Calciumhydroxyds_opløseligheds_produkt
Demo: Temperaturens indflydelse på ligevægten mellem N2O4 og NO2
Demo: Mættet opløsning af diiod kan ikke opløse med diiod
Demo: Fordelingsligevægt for diiod mellem vand og heptan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Syrer og baser del 2

(Se også emnet "Syre Base light" fra 1.g)

-Syrestyrke og base styrke, syrestyrkekonstant og basestyrkekonstan (Ks, Kb)
-Sammenhæng mellem Ks og Kb
-pKs og pKb og sammenhæng mellem disse
-Beregning af pH og pOH ikke ikke-stærke syrer og baser
-Titrering af svage syrer med stærk base
-Puffere og pufferligning. Udledning og brug af pufferligning (pH i blanding af syre og
korresponderende base)
-Polyhydrone syrer og baser
-Titrering af polyhydrone syrer med stærk base
-Bjerrum formlen og brugen af bjerrumdiagrammer.
-pH af amfolytter (kun formlen ikke udledning)

Øvelse:Titrering af stærk syre med stærk base (bræk)
Øvelse:Titrering af ukendt ikke-stærk syre
Øvelse:Titrering af polyhydrone syrer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Organisk - Carbonhydrider

-Definition af organisk kemi og carbonhydrider
-Alkaner, alkener og alkyner.
-Navngivning af alkaner, alkener og alkyner
-Cykliske carbonhydrider, herunder aromater.
-Carbonhydridernes opbygning og rummelige struktur.
-Kogepunkter og blandbarhed. (intermolekylære krafter genopfrisket fra 1g)

- Carbonhydridernes reaktioner, herunder forbrænding, radikalsubsitution.
Addition og elimination til/fra alkener/alkoholer, samt addition af diatome molekyler til alken/alkyn.

- Kort om alkylhalider. Herunder nukleofilsubstitution (Sn2) mellem hydroxidioner og alkylhalider.

- Polymere fra monomerer.

Øvelse:Reaktioner med carbonhydrider og dibrom

(Husk øvelse fra 1.g: Reaktioner med carbonhydrider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Organisk - Alkoholer, Oxo-forbindelser

- Alkohol typerne Primære, sekundære, tertiære alkoholer (kort om Phenoler).
- Navngivning af alkoholer.
- Fysiske egenskaber mht. kogepunkter og opløselighed i vand.
- Kort om alkoholer som syrer.
- Oxidation af alkoholer til aldehyder og ketoner. (herunder oxidationsmidler)
- Elimination af vand fra alkoholer
- Nukleofilsubstitution (Sn1) af OH i alkohol og dannelse af alkylhalid. (herunder Lucas-reagens)

- Oxoforbindelser; Aldehyder og ketoner.
- Fysiske egenskaber mht. kogepunkter og opløselighed i vand
- Navngivning af aldehyder og ketoner
- Oxidation af aldehyder med  Tollens.
- Kondensationsreaktion med 2,4-dinitrophenylhydrazin.


Øvelse: primær sekundær og tertiær alkohol (Ox med Chromat, Lukas, Tollens, DNP).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Organisk - Carboxylsyrer, aminer, estere, amider

- Carboxylsyrer struktur og navngivning
- Fysiske egenskaber mht. kogepunkter og opløselighed i vand
- Carboxylsyrer er syrer.
- Dannelse af Carboxylsyrer ved oxidation af aldehyder (og alkohol).

- Estere struktur og navngivning (Dansk og IUPAC)
- dannelse af estere ved kondensationsreaktioner mellem alkohol og carboxylsyrer.
- Hydrolyse af estere.
- Forsæbning.


- Aminer struktur, Primære, sekundære, tertitære og kvartenære aminer.
- Aminer er baser

- Kondensationsreaktioner mellem amin og carboxylsyrer.
- Problematik omkring ovenstående og derfor fremstilling af amider med syrechlorider. Offerbase.

- Amider struktur , primære, sekundære, tertitære amider

Øvelse: Nylon
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Organisk - Isomeri

strukturisomeri
- Kædeisomeri
- Stillingsisomeri
- Funktionsisomeri

Stereoisomeri
- Geometrisk isomeri Cis/trans+ E/Z
- Asymmetriske C-atomer, optisk aktivitet, Spejlbilledisomere, formel til bestemmelse af antal af stereoisomerer ud fra antal assymetriske C-atomer (2^n).

Demoforsøg: Drejning af planpolariseret lys med en opløsning af en ren spejlbilledisomer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Organisk - Naturlige stoffer

Triglyceriders opbygning
Fedtsyrer, mættede, monoumættede og polyumættede.
Lidt om struktur op smeltepunkter.
Navngivning af fedtsyrer, cis/trans og E/Z isomeri.
Omega og C18:1, n-6
Kondensation, hydrolyse og forsæbning.
Forsæbningstal.

Øvelse: Bestemmelse af forsæbningstal for fedt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 TLC + Repetition

Repetition af intermolekylære kræfter.
Tyndt lags chromatografi (TLC)
Stationær fase, mobil fase (løbevæske)
Fordelingsligevægt

Øvelse: TLC

Repetition af: Reaktionshastighed, ligevægt, syre/base, lidt organisk og lidt isomeri. Indblik i A-niveau opgaver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer