Holdet 3a re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Maria Kirstine Husum
Hold 2025 re/a (3a re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion i det senmoderne samfund
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendommen som frelsesreligion
Titel 4 Hinduismen
Titel 5 Senmoderne pilgrimsfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion i det senmoderne samfund

Introduktion til religion i det senmoderne samfund
1. Hvad er religion?
2. Hvorfor er mennesker religiøse?
3. Hvordan er mennesker religiøse/ hvordan studerer vi det?
Forløbet introducerer til fænomenet religion og til karakteristika ved religiøsitet i det senmoderne samfund. Vi ser på de tre samfundstyper: det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund, og hvad der kendetegner religion indenfor denne samfundstype.
Nøgleord: senmodernitet, sekularisering, globalisering, individualisering, ikke-institutionaliseret religiøsitet, refleksivitet, autencitet, selvfortælling, autonomt individ,  
Faglige mål:
At kende fagets rammer og læreplan
At karakterisere de tre samfundstyper
og religiøsitet i det senmoderne samfund
At anvende fagbegreber
At analysere et materiale ud fra Smarts model
At forklare en tilknytning til religion ud fra 4 teorier

Metode: Gruppearbejde
Materialer: Senmoderne religiøsitet i Danmark, B. Andersen (m.fl), Systime 2008
Der findes ikke religioner, M. Rothstein
Ninian Smarts model, Grundbog til Religion C,
4 teorier om “Hvorfor er mennesker religiøse”, Grundbog til Religion C,
MH Slides fra undervisningen
Quizlet: Quizlet med begreber til 3 samfundstyper
Omfang: ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

I forløbet har eleverne fået en grundlæggende forståelse for islam, islams formative periode, de seks trosartikler, de fem søjler, Profeten Muhammed og dennes særstatus, samt moderne fortolkninger. Desuden har vi arbejdet med islam i det senmoderne samfund og undersøgt Woke Islam og tørklædedebat.
Vi har arbejdet med begreberne essentialisme/socialkonstruktivisme og maksimalisme/minimalisme, samt Hjärpes model til at karakterisere opfattelse af religionens indhold og rolle i samfundet.
De faglige mål for forløbet:

- Karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative kilder.
- Redegøre for islams formative periode, oprindelse og udbredelse herunder relationen til Quraysh, jødedom og kristendom.
- Redegøre for væsentlige sider af islam, herunder de 6 og de fem søjler
- Nuancere begrebet Sharia og kende til hvordan Sharia defineres via de 4 kilder til Sharia
- Diskutere Islam i DK og kulturmødet imellem Islam og Vesten ved at anvende Jan Hjärpes model.

Materialer:
- Religioner lever. Lindhart og Ringhof. 2017 s. 94-107
- Podcast om Woke islam: https://omny.fm/shows/pilestraede-berlingskes-nyhedspodcast/woke-islam 2 sider
- Tre centrale religionsfaglige begreber, s.153-156 i Grundbog til Religion C, Systime
- De hellige skrifter – Koranen og hadith, Jakob Skovgaard-Petersen
- Mohammeds første åbenbaring, tekst
- The Last Prophet:  Muhammeds 1. åbenbaring (min.7.32-9.36)
- Allahs hus, s.12-17 I ”Sendebudet”
- Koranen; Sura 57 v.1-7 om Altets skaber: Sura 2 v. 177-178 om tro og levevis, Sura 17 v.1 - Grundprincipper i islam, T91 i Kuplen, muren og graven, Kølner, - De fem søjler, s.123-130 i Grundbog til Religion C, Systime
- Ibn Ishaq: Mohammeds natterejse (1.halvdel). s.125-126 i Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne Islam, muslimer i Cairo, 2016

3 tekster om kvinders påklædning i islam:
- Niqab: habitual or ritual? Islamonline: https://fiqh.islamonline.net/en/niqab-habitual-or-ritual/

- Muslim: Derfor bærer jeg niqab med stolthed, Religion.dk, 2018. Anonym forfatter.
- Maskeringsforbud, Aminah Tønnsen, Kronik i Berlingske den 15. februar 2018.

- Om at være muslim i det danske samfund, s. 113-118  i Grundbog til religion C, systime 2012
- Shariamanifestet #37, podcast: https://www.danskmuslimskmanifest.dk/podcast-sharia-manifestet/episode/4b287dfa/islam-og-sharia
- MJs slides til undervisningen, herunder om ortodoksi og ortopraksi
- Jan Hjärpes model til analyse af tolkning af en religions indhold og rolle, s.265-266 i Grundbog til religion C, Systime 2012

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendommen som frelsesreligion

Vi arbejder med den kristne grundmyte og forsoningslære. Vi ser på hvordan kristendom ser sig selv som en fortsættelse af jødedom, og på hvor kristendom bryder med jødedom og nyfortolker den gamle lære (kontinuitet og diskontinuitet).
Vi arbejder med kristen etik og myternes betydning i dag ved at se på Grøn Kirkes fortolkning af næstekærlighedsbegrebet og mennesket som hersker eller forpagter.
I arbejdet med at karakterisere forskellige kristne udsagn arbejder vi med Hjärpes model og begreberne: traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme.

De faglige mål:
- karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative kilder indenfor kristendommen
- redegøre for den kristne ortodoksi ud fra den apostolske trosbekendelse
- anvende begreber kontinuitet og diskontinuitet i forbindelse med de centrale jødiske forestillinger om pagter mellem gud og mennesker og messiasforventning
- redegøre for den kristne grundmyte og frelseshistoriske linje fra skabelse til dommedag
- redegøre for forskellige fortolkninger af Jesusfiguren, Jesu lidelseshistorie (Markus evangeliet 14-16) samt på fortællingen om jesu liv
- redegøre for problemstillingerne centrale tekster, der danner grundlag for kristen etik
- analysere kristne ritualer som overgangsritualer
- fortolke kristne holdninger og brug af ritualer i forhold til en senmoderne kontekst med begreber som sekularisering/revitalisering, eklektisisme, individualisering
-analysere senmoderne kirkeudtryk fx Grøn kirkes verdenssyn (antropocentrisk/ økocentrisk)  med brug af begreber som determinisme, indeterminisme, forvalterskab, animisme i nyere spiritualitet.

Materialer:
- Trosbekendelsen, https://www.folkekirken.dk/tro/trosbekendelse hentet 15-11-2025
- Den kristne grundmyte og forsoningslære. Kap. 1, s.21-30. I: Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA. Sv. Lindhardt, Gyldendal 2005. 12 ns.
- Jesusbilleder, s.64-69 i Religioner lever, Praxis Forlag 2017
- Helbredelsen af den lamme Kapernaum, Markusevangeliet Kapitel 2  v.1-12
- Kort over det hellige land på Det Nye testamentes tid,  https://www.churchofjesuschrist.org/study/scriptures/bible-maps/map-11?lang=dan
- Jesus af Nazareth, s. 149-155 i i Religion og Kultur, A.Poulsen, 3.udg. Systime
Kristne ritualer:
- Kristne ritualer, Danske verdensreligioner – kristendom, Annika Hvitamar, Gyldendal 2007
- Liturgi til brug ved dåb i den danske folkekirke, www. Folkekirken.dk
- Video: Prinsesse Athenas dåb 20.maj 2012,  https://www.youtube.com/watch?v=UcX5GtlkFKw
- Hvad er kristendom? Kap.1 i Kristendom – tro og praksis, K. Haaning og S. Korshøj Laursen, Systime
- De unge præster, DR1, 1. afsnit
- Kristendom og senmodernitet, kap.4, s.154.156 i i Kristendom – tro og praksis, K. Haaning og S. Korshøj Laursen, Systime

Kristen etik:  
- Kristen etik, , s.76.81 i Grundbog til Religion C, Systime 2012
- Bjergprædiken, Matt. 5-7, Biblen.dk
- Mattæusevangeliet kap.14, Biblen.dk
- Den barmhjertige samaritaner,  Lukasevangeliet Kapitel 10 vers 25-37-
- Adam og Eva, DR, sæson 1, afs.7 Næstekærlighed
- Hvad er Grøn Kirke? Nr. 2-2022 i Kirken i dag
- Hvad er Folkekirkens grønne omstillling? Nr. 22022 I Kirken i dag
- Folkekirken om Grøn kirke: https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/folkekirken-i-samfundet/folkekirkens-groenne-omstilling/groen-kirke
- Herre over naturen, Charlotte Bach, Kristeligt Dagblad 24-11-2000
- Naturen er ikke til for menneskers tilfredsstillelse, Martin Ishøy, Kristeligt Dagblad 30-07- 2014
- «Bæredygtig bergravelse» https://www.youtube.com/watch?v=bvuFVjExqm4&t=1s

Pentakostal kristendom:
- Apostlenes Gerninger, kap. 2, v.1-21 – Pinsedagen. www.biblen.dk
- Den subjektive vending og pentakostal kristendom, s.83-89 i Religioner lever, Praxis Forlag 2017
- This I Believe (The Creed) - Hillsong Worship https://www.youtube.com/watch?v=FtUNQpu2b7Q
- Ekskursion til Hillsong Church 8/3-2026
Omfang: ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hinduismen

I forløbet har eleverne fået en grundlæggende forståelse for hinduisme med fokus på den formative periode, de centrale trosforestillinger i upanishade-tekster som brahman, atman, karma, samsara, moksha, desduen de tre frelsesveje i Bhagadvadgita.

Vi har arbejdet med begreberne immanens og trancendens, og formål med den religiøse praksis og diskuteret, hvordan hinduismen kan ses både som en monoteistisk eller polyteistisk religion.
Endvidere har vi undersøgt Purusha-mytens betydning for det traditionelle Indiske samfunds opbygning.
Endelig har vi med Hjarpes model undersøgt moderne hinduisters religiøsitet og deres håndtering af livsstadier og de 4 livsmål.

De faglige mål for forløbet:
- redegøre for den historiske baggrund og udvikling for hinduismen.
- karakterisere træk ved vedaerne, upanishaderne og bhagavadgita.
- redegøre for hinduistisk kosmologi med begreberne yoga/marga, Atman, Brahman, Karma, Samsara og Moksha.
- analysere kommunikationen med guddommen i en puja
-  redegøre for det religiøse kastesystem og det traditionelle Indiske samfunds opbygning.

Materialer:
- Purusha, s.24 i Mennesket og magterne, E. Andreasen m.fl., Gyldendal1992

- ”en simpel religionsmodel», s.266 i Religion og Kultur, A.Poulsen, 3.udg.,Systime

- Upanishad: tekst 7 Samsara og 9 Forholde ttil kroppen og den forgængelige verden, s.128-130 24 i Mennesket og magterne, E. Andreasen m.fl., Gyldendal1992

- Bhagavadgita, Tekst 6 s.178-183 i Hinduisme af Allan Poulsen, Systime 2012-2022

- Gandhi: Om Bhagavadgita. Tekst 7 s.183-184 i Hinduisme af Allan Poulsen, Systime 2012-2022

- Anwar Shaikh: Moder Indien og magtens princip, Tekst 8 s.185-188 i Hinduisme af Allan Poulsen, Systime 2012-2022

- Brihadaranyaka, tekst 9 s.186, i Hinduisme af Allan Poulsen, Systime 2012-2022

- Guderne og deres familier. s. 56-59  i Hinduisme af Allan Poulsen, Systime 2012-2022

- Huyler: Puja for gudinden, Tekst 16 s.198-200 i Hinduisme af Allan Poulsen, Systime 2012-2022

- Eck: Darshan, Tekst 14, s.196-197, Hinduisme af Allan Poulsen, Systime 2012-2022

- Hvorfor skal man dyrke Vishnu? Tekst 15 s.141-142 i Mennesket og magterne, E. Andreasen m.fl., Gyldendal1992

- Hvorfor skal man dyrke Shiva? s143-144 tekst 16 s.143-144 Mennesket og magterne, E. Andreasen m.fl., Gyldendal1992

- Hinduismen i verden og i Danmark, s.167-172 i Hinduisme af Allan Poulsen, Systime 2012-2022

- “Hvad betyder det at være hindu?” BBC 2022, ligger på dr.dk

- Teenageren og gudinden, DR2 2006

Ca. 60 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Senmoderne pilgrimsfærd

I forløbet samler vi trådene og undersøger pilgrimsfærd som et stadig mere populært fænomen. Fænomenet findes indenfor mange religioner, men blev sorteret fra med Martin Luther og reformationen. Alligevel er det populært også indenfor den danske folkekirke, hvor sanselighed og personlig oplevelse også spiller en større rolle.
I forløbet besøger vi Kumbh Mela, Dakshinkali, Lourdes, Santiago de Compostela, Say'yida Roqayyas Mausolæum. Endelig udarbejder eleverne deres egne pilgrimsmål.
Faglige mål:
• at redegøre for ”Pilgrimsfærd” som et centralt religionsfagligt fænomen
• at forklare centrale kendetegn ved nutidens religiøsitet og anvende begreber som officiel og ikke-officiel religion, levet religion, eklekticisme, sekularisering og religiøs revitalisering, den subjektive vending.
• at analysere ritualet “Pilgrimsfærd” som Levet religion (Meredith McGuire) med  anvendelse af begreberne den subjektive vending og eklekticisme (Linda Woodhead)
• at anvende teorien om overgangsritualers liminalitet, antistruktur, struktur og communitas (Van Gennep og Victor Turner), og begreberne Axis Mundi til en dybere forståelse af, hvilken skelsættende oplevelse en pilgrimsrejse kan være.
• At forklare sammenhængen mellem forestillinger og praksis omkring helligsteder ved brug af Jørgen Podemanns ritual-myte-model
• At samle og danne overblik over religionsfaget ved at undersøge pilgrimsrejser indenfor de religioner, vi har arbejdet med tidligere (hinduisme, kristendom og islam).
• Begreber: helligt/profant; helligsted; den rejsende, levet religion; den subjektive vending, axis mundi, liminalitet, communitas, autencitet, refleksivitet, selvfortælling

Materialer:
Pilgrimsspor, Elizabeth Seith-Knox, Forlaget Univers 2007, s.89
”Baggrundslitteratur” – Fra Pilgrimsrejser, Religionsportalen, Systime https://religion.systime.dk/?id=839
Nutidens pilgrim søger svar i fortidens vandring, Mette Skov Hansen, Kristeligt Dagblad, 16-07-2019
Det virkelige mirakel i Lourdes er fællesskabet, Birthe Pedersen, Kristeligt Dagblad, 15-07-2019
Video:
Kumbh Mela, DR2 2000, 29 min.
Say'yida Roqayyas Mausolæum, Damaskus, Religionsportalen, Systime: https://religion.systime.dk/?id=887#c2655 , 3 min.
Quizlet - begreber til 3 samfundstyper
Slides:
”Pinsekirken og pentacostal kristendom”, herunder ”levet religion” og ”den subjektive vending” https://docs.google.com/presentation/d/1dRo2ql9v8BLzQ_B2ckXVgG_pBEfZupaX/edit?slide=id.p3#slide=id.p3
”Pilgrimsrejser” https://docs.google.com/presentation/d/1MCK9GJ_1VddQhMkGMlcY1_bFZP_gUTIGC_kimsRGcZE/edit
”Dakshinkali”, MHS feriebilleder

Omfang: ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer