Holdet 3e re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Allan Pihl Christensen, Nicki Birger Eichler Hansen
Hold 2025 re/e (3e re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Naturfolk/Animisme
Titel 2 Islam
Titel 3 Religionskritik
Titel 4 Kristendom, tolerance og mere religionskritik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Naturfolk/Animisme

Naturfolk: Prærieindianere
Religionsfagligt og fænomenologisk har vi fokus på alle de elementer, der hører til et naturfolk, som det er beskrevet i Religionshåndbogen s 11-31. Fænomener som mana, tabu, magi, myte, rite, overgangsriter, kult, axis mundi, skriftløshed og lavt teknologisk stade er væsentlige elementer blandt mange. Også menneskets opfattelse af sig selv som værende på niveau med resten af skabelsen er central.

Kulturen hos Siouxerne  tjener som eksempel på et naturfolk. Alle de ovenstående fænomener og detaljer finder vi også her, men fokus skal være på den særlige udformning, der skyldes de ydre omstændigheder; prærien i USA til og med anden halvdel af 1800-tallet. Her skal fokus være på træk som kosmosklassifikation, 4-tallet, visionssøgning, soldans, totemdyr, Wakan Tanka, mytens retningsløse struktur, inkorporation af dyr i alle foreteelser mm.

Perspektiverende har vis set filmen "A man called Horse", der beskriver en hvid englænders tilfangetagelse af og møde med Yellow Hand stammen. I sine  bestræbelser på at forberede sin  flugt får han og vi en grundig indføring i indianernes tænkemåde og levevis. Fx er kan forløbet op til hans giftermål med høvdingens søster fortolkes som en række riter, der indgår samlet i en større overgangsrite.


Baggrund, Religionshåndbogen: Primitiv Religion   s 11-33

Læste sider i Prærieindianernes religion

Myte: Iktomi-myter s 52-58
           Pigerne, der giftede sig med stjerner s 55-58
            En ætiologisk myte s 65-66   
            s69 n – 72 n Myten om Iron Hawk

Svedehytteritual: s 79-86 øv

Soldans: s 104-112 øv
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Til den nye lærer: pga et TF 6 forløb i december mangler dette Islam-forløb lige den sidste krølle - noget tekstlæsning både fra Koranen og fra en moderne virkelighed. Dette kunne afvikles som repetition over et modul eller to til sidst på året.

Islam:
Fokus har været på tre elementer.

1. Islams formative periode

2. de særlige religionsfaglige karakteristika  

3. nedslag i religionens funktion i dag

ad1  Vi har forsøgt at begribe, at vi i Arabien i 500-tallet er vidne til et paradigmeskifte. Et folkeslag, de arabiske beduiner, halvnomader og købmandsfolk, undergår en forvandling fra polyteisme og naturfolk/lokalreligionsstadie til monoteisme og et stærkt krav om etisk handlemåde på det personlige plan. Skiftet er sket gennem århundreder i mødet med jødiske og kristne menigheder og samfund, men katalyseres gennem den karismatiske prædikant, Muhammed. Noget taler for, at Muhammed har haft samme syn på dommedag som Jesus og så ikke alligevel. På nogle punkter er det i højere grad Jødedommen med dens love og regler, der har inspireret Muhammed. Altså et fokus på dagligdagen og hvordan livet skal leves i al almindelighed. Alt taler for, at Muhammed har forstået sig selv som en profet på linie med de mange profeter, vi kender fra Jødedommen og Kristendommen. Rigtig mange detaljer går igen i Islam.

ad2   bogreligion, Koranenen og hadith-samlingerne, fokus på Abraham som trosfader, profeterne, gudssyn, menneskesyn og samfundsopfattelse, bønner, offertanke, bogen, etik og generelt også de rituelle og mytiske strukturer. Fokus på en hellig by, valfart etc.
Andre væsentlige elementer er de 5 søjler og alt hvad de indebærer. En væsentlig modsætning til Jødedommen - og vel et træk man har fået fra Kristendommen er ideen om, at religionen er universel gældende for alle verdens mennesker, bare man kan indordne sig religionens rammer. Denne universelle ide rummes i begrebet, Umma. I Jødedommen derimod opererer man med ideen om, at man er et eksklusivt, udvalgt folk for de få.

ad3 I forhold til Islam i dag har vi haft fokus på grundlæggende temaer og begreber som traditionalisme, fundamentalisme, islamisme, modernisme, Euro-Islam, Jihad, Sharia, Sufisme mm. I den forbindelse har vi set DR dokumentaren,  ”Abdel mellem venner og fjender – Imamen og islamkritikeren var barndomsveninder”. Perspektiverende har vi studeret flere moderne, dansk muslimer: Abdul Wahid, Petersen, religionssociologen Sherin Khankan m.fl.

Sekundærlitteratur:
Jens Forman: Muslimernes religion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Religionskritik

Til den nye lærer....

Dette kristendomsforløb er startet lidt bagvendt, da det er er startet med Religionskritik i samarbede med dansk i et tværfagligt forløb betitlet, Det moderne Gennembrud og Religionskritik. dvs at vi er startet med det moderne, perspektiverende i forhold til de klassiske tekster og kanon.

Jeg har typisk haft et fokus på lovbegrebet og kristendommens opgør med dette, men der er frit slag fra din side til at angribe religionen som du synes. Det skal nok køres lidt stramt, da der efterhånden er røget nogle moduler tænker jeg.

3e´s sidste modul havde fokus på kristendommens centrale dogmer ud fra den apostolske trosbekendelse - foredrag og oplæg ved undertegnede.

Hvis de kan dem, plejer jeg at sige, kan de i hvert fald ikke dumpe :)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom, tolerance og mere religionskritik

Forløbet indfører i kristendommens centrale trosforestillinger, dens karitative/næstekærlige virke undersøges med eksempel i Kirkens Korshær, nadverforståelsen i de forskellige kirkesamfund (særligt luthersk og katolsk) sammenlignes.
Forløbet afrundes med et tema om religion og tolerance. Det skal ses i forlængelse af den tidligere undervisning i religionskritik.
Forløbet rummer overværelse af en katolsk højmesse, et besøg i Lindevangskirken (altermaleri + samtale med kordegn Jan Schmidt), et besøg i Sankt Mariæ kirke (samtale med moder Benedikte OSB)
Endelig er der i forløbet indlejret to moduler repetition af islam, besøg i Imam Ali-moskeen og samtale med Amir derfra.

Fagbegreber: ritual, myte, hellig arkitektur, religion (definition af fænomenet), den kristne grundmyte, problem- og løsningsmyte, religiøs symbolik, religiøs kunst og litteratur, næstekærlighedens dimensioner, tolerance/intolerance, religion som privatsag, sekulær stat
Kristendom: treenighed, inkarnation, trosbekendelse, retfærdiggørelseslære, tro/gerninger, sakramenter (især nadver/kommunion og dåb), det regelbundne liv/klosterlivet, lægfolk/ordensfolk/klerus, kirkekunst, salme, næstekærlighed/velgørenhed, Kirkens Korshær


GT
1 Mos 3,1-24
Salme 5
NT
Luk 6,20-42 (Saligprisninger, fjendekærlighed, om at dømme andre)
Luk 10,25-32 (Den barmhjertige samaritaner)
Luk 22, 12-23 (den sidste nadver)

Rom 5,12-21

Den apostolske trosbekendelse
Den nikænske trosbekendelse
Lindevangskirken + Jesu Hjerte kirke som kirkerum
Schmidt, Jan: Samtale med kordegn Jan Schmidt om tro og kirke
Nielsen, Benedikte (OSB): Samtale med moder Benedikte Nielsen (OSB) om tro og kirke
Lex.dk: Liste over 27 forskellige slags kors
Pastoralcentret: Hvad sker der, når jeg modtager eukaristien, youtube-kanal
Kirkens Korshær: Udvalgte artikler og opslag fra deres hjemmeside
Birk, Trine: Profession: Næstekærlig, interview med Merete Engell
Luther, Martin: Om retfærdiggørelse ved tro (1545), i: Steen Beck: Europa – Det modernes begyndelse, del 3, 2006, s. 83.
Lund, Charlotte: Jeg er jo i familie med Korshæren – interview med Hanne Moesmann, https://kirkenskorshaer.dk/2025/10/jeg-er-jo-i-familie-med-korshaeren/
NN: Om retfærdiggørelse, uddrag af tekst fra tridentinerkoncilet, kilde: http://katolskmagasin.dk/tro-og-gerninger/
Herbener, Jens André: Uddrag af Er religion roden til alt ondt?, https://www.herbener.dk/component/content/article/238-er-religion-roden-til-alt-ondt.html
Benedikt af Nursia: Den hellige Benedikts regel, kap. 16-17.
Urup, Jes: Alterbillede, Lindevangskirken
Leonardo: Den sidste nadver
Cranach: Portræt af Martin Luther
Rubens: Den sidste nadver
Geertgen tot sint Jans: Jesu fødsel
Rafael: Madonna af engen
Jens-André Herbener: Uddrag af Er religion roden til alt ondt? https://www.herbener.dk/10-nyheder/183-er-religion-roden-til-alt-ondt.html
Finn Arne Bye: Samfundets tolerance og religionernes intolerance, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/samfundets-tolerance-og-religionernes-intolerance
Ann-Sofie Bauerfeind: Da han ikke ville give hånd …, https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-06-18-da-han-ikke-ville-give-haand-bad-ida-auken-ham-forlade-sit-kontor

Sekundær:
Clausen et al.: Grundbogen til religion C, herfra delen om kristendom (men ikke kildeteksterne, opgaver o.l.)
Nørhøj, Henning: De ti vigtigste ting at vide om den kristne nadver + Det vigtigste at vide om diakoni
Lex.dk: tidebønner
Morsø, Åse Merete: Hvad er trosbekendelsen?, kristendom.dk
Kjærgaard, Hanne: (Uddrag af) Næstekærlighed i kristendommen
Folkekirken.dk: Luthers syn på sakramenterne + Sådan foregår dåb i Folkekirken + Dåbens symboler
Bibelselskabet: Det nye testamentes genrer, https://www.bibelselskabet.dk/om-bibelen-menu-indhold-det-nye-testamente/det-nye-testamentes-genrer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer