|
Titel
2
|
Kristendom
Vores kristendomsforløb var delt i tre dele.
I forløbet om kristendommens formative periode fokuserede vi på de tidligste kristnes dynamiske og problematiske forhold til den jødedom, som man var brudt ud af - dvs. at man på en gang så sig som en fortsættelse af og opfyldelse af jødedommens profetier i Det Gamle Testamente, men samtidig ville skille sig ud fra denne som en selvstændig religion.
Vi anvendte vores religionsfaglige mytebegreber på NT-teksterne og kiggede på kontinuitet og brud mellem NT og GT.
Vi læste de bibeltekster, der nævnes i de relevante øvelser i grundbogen. Endelig læste vi martyrberetninger som paradigmatiske myter i den tidligste kristendom.
I anden del af vores kristendomsforløb fokuserede vi på Martin Luthers Reformation og opgør med den katolske kirke.
I sidste del af kristendomsforløbet havde vi først kort indblik i de træk, der kendetegner den moderne og senmoderne danske Folkekirke, særligt begrebet "afmytologisering".
Dernæst arbejdede vi med ortodoks kristendom med særligt fokus på Den Russisk-Ortodokse Kirkes vej fra forfulgt kirke i Sovjetunionen til ny stærk aktør i Putins Rusland. Her havde vi særligt fokus på Marx' religionskritik, ikoner, mytologisering, symfonia, katechon, messianisme, Russkij Mir.
- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 37% af det samlede undervisningsforløb.
|