Holdet 2j re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Loa Skovgaard Rasmussen
Hold 2025 re/j (2j re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til faget og kristendom
Titel 2 Hinduisme
Titel 3 Islam
Titel 4 Fundamentalisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til faget og kristendom

INTRO:
Indefra- vs. udefraperspektiv på religion.
Lodret og vandret religion.

GENNEMGÅENDE METODE:

TRE FORMER FOR MYTEANALYSE
a. Religionshistorisk fokus på myter som historiske kilder.
b. Myteanalyse med religionsfaglige begreber.
c. Myters aktualitet eller langtidseffekt. (Når myten bruges som paradigmatisk sandhed for forhold i nutiden).

MYTEANALYSE C.
Eksempler på myters langtidseffekt (myteanalyse punkt c) vi har behandlet:
- Abby Johnson om “household voting”.
- Amerikansk debat om hvordan der skal undervises i menneskets evolution og verdens skabelse i amerikanske skoler (darwinisme, evolutionisme og intelligent design)

JØDEDOMMENS GRUNDFORESTILLINGER:
• Landet, folket, pagten, loven, messias.

MYTEANALYSE A

Den antikke jødiske historie. Hvad ved vi historisk – hvordan afspejles historien i Bibelens myter? Myteanalyse punkt a og b af teksterne:
• 5. Mosebog 28-15-30; 29,21-27; 5; 30,1-6
• Esajas bog 11
• Mikas bog 5

Den mytiske og historiske Jesus.
• Nærforventning
• Kognitiv dissonans. (Jesu korsfæstelse).
⇒  mytisk kontinuitet og brud (de religiøse forestillinger og fortællinger, må tilpasses til historiske begivenheder – myteanalyse a og b af teksterne:
- 2. Samuelsbog 7,12-14 (GT).
- Lukasevangeliet 1,32-34 (NT)

DEN KRISTNE GRUNDMYTE: Skabelsesmyten, problemmyten, løsningsmyten.
Kristne begreber:
Syndefald, ursynd, synd, arvesynd, den gamle pagt, inkarnation, sonoffer, stedfortrædende lidelse, frelse, dommedag. (Herunder ligger menneskesyn, gudsforholdet, gudssynet mv).
=>
Analyse af Lucas Cranach - billede på slide 30. (Vi afkodede grundmyten i maleriet).
Myteanalyse a (mytiske begreber) på The Passion of the Christ Crucifixion, Resurrection rev (slide 32)

Sammenligning af evangeliernes fremstillinger af Jesus (myteanalyse a og b)
Inddragelse af treenighedslæren og to-naturlæren.
o Mark 10,34; 14,33-35; 15,34
o Luk 6,20-21; 6,24-25; 18,25; 23,34
o Joh 1,14; 11,25; 14,6; 18,3-5; 19,30.
o Matt 1,1-17; 5,17

Artefakter og billeder:
Lucas Cranach den ældre (1529): Lov og evangelium.
Åbykrucifikset (ca. 1100).

Skydebjerg kirke krucifiks (1500-tallet).
Ejerslev kirke krucifiks (ca. 1200).
Thorvaldsens kristusfigur (1821).

MODERNISTISK KRISTENDOM:

Karakteristika ved det før-moderne vs. det moderne samfund med fokus på relationen mellem videnskab og religion.

Søren Kierkegaards skelnen mellem tro og viden => Rudolf Bultmans begreb om afmytologisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hinduisme

I hinduisme-forløbet har vi:

- arbejdet med kosmologien fra Vedaerne og Upanishad og med Bhagavadgitas tre frelseveje.
- arbejdet med hvordan frelsevejene udmønter sig i forskellige nutidige praksisformer, herunder:


Hengivelsens vej:

Forståelse for gudernes rolle, placering og funktion i verdensbilledet.
Ritual og sammenhængen mellem gudsforståelsen, ritualer og kosmologi. (murti, mandir, puja/offer, darshan).
behandlet hinduismens komplekse gudsforståelser og diskuteret hvorvidt hinduismen er en polyteistiske eller monoteistisk religion.


Erkendelsens vej - de hellige mænd (vi har bl.a. kigget på Kumbh Mela)

i. Vi har analyseret de hellige mænds status og funktion i samfundet.
ii. Analyseret forholdet mellem deres rituelle livsstil (WUD, askese og tapas) og kosmologien.
iv. Vi har diskuteret om de hellige mænd er guder.
b. Tilbedelse af guderne og af de hellige mænd, (Puja/offer, murti, mandir, darshan.).


Hengivelsens vej
Handlingens vej - kastesystemet, varna og jati.

i. kastesystemets logik og indlejring i kosmologien.
ii. Kastesystemets fortsatte funktion i samfundet
Forløbet blev afsluttet med et tværfagligt projekt med engelsk hvor eleverne med afsæt i en case analyserede relationen mellem kosmologi (myter), vold og kastediskrimination i Indien.


Eleverne arbejdede med forskellige cases:
Relationen mellem religion og seksuel vold i Indien.
Om renhed - forholdet mellem undertrykkelse og biologi.
Den ideelle kvinde – sammenhængen mellem religion, tradition og diskrimination af kvinder.
Status og køn – årsager til systematiske aborter og misrøgt af pigebørn


Materiale:

Allan Poulsen (2012): Hinduismen, Systime, s. kapitel 3, 4, 5, 7 og 14.
Jens Toft Pedersen mfl. (2015): Varanasi, Systime, s. 76-82.

Uddrag af Bhagavadgita IN: Erik Sand mfl. (2011): Religionshistoriske hovedværker, Systime
Brihadaranaky Upanishad II, 8, 8-11
Brihadaranaky Upanishad IV, 4
Maitrayaniya Upanishad I, 3-4

Shravan Special Puja Of Somnath Mandir (puja til Shiva).
https://www.youtube.com/watch?v=3B0hOAsXIqU


Dokumentar: ”Kumbha mela”, 0:00-4:45; 13:31-15.17 og 22:00-23:17 https://kp.mitcfu.dk/TV0000000101

Dokumentar: Ekstreme præstationer  – Indiens hellige mænd.
https://kp.mitcfu.dk/TV000011657

De kasteløse kvinder: https://idsn.org/key-issues/dalit-women/

Forskelligt ekstra materiale, der knytter sig til elevernes case.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

I forløbet om islam arbejdede vi med islams formative periode og den jødisk-kristne arv.
Grundforestillinger (indefra) i relation til den jødisk-kristne tradition:
Adam og Eva, Abraham, Moses og andre historisk set jødiske profeter eller jødisk-kristne profeter, som islam fortolker som muslimske profeter. Bl.a.. Abraham, Moses og Jesus.
Islams relation til og forståelsen af ”bogens folk”.
Muhammads rolle som ”den sidste profet” samt relationen til de jødiske stammer i Medina.
Jøder og kristne som dhimmi under islamisk kontrol.
Muhammad som mytisk forbillede (det ideelle menneske).
Hadith-litteraturen (om profetens sunna)
Koranen – Guds ord.
Monoteisme vs. polyteisme.
Gudsforståelse - tawhid og shirk i trosbekendelsen (1. søjle). ⇒
perspektivering til den kristne (apostolske) og den jødiske trosbekendelse. (se slide 10).

Sammenligning og analyse af
forskellen på Muhammeds position i Mekka og Medina i relation til forskellen på åbenbaringerne han modtager fra Gud i Mekka og Medina. Herunder den skiftende relation til jøder og jødedommen.


Kendskab til islams 5 søjler.
Vi har perspektiveret trosbekendelsen (1. søjle) til den kristne og den jødiske.  
Vi har behandlet sharia og undersøgt hvordan muslimer fortolker og efterlever sharia på vidt forskellige måder. Vi har arbejdet med retsskolerne og fiqh (traditionalisme), med liberal modernisme og islamisk feminisme.

Den metodiske ramme til arbejdet med sharia er Jan Hjärpes idealtyper,

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fundamentalisme

Vi har arbejdet med fundamentalisme i kristendom og islam.

Forløbet forudsætter viden fra forløbet om islam og om kristendom.

GENNEMGÅENDE METODE:
Vi har analyseret tekster ved inddragelse af teori om  særlige karakteristika for fundamentalistisk religion og mytiske begreber.
Karakteristika om fundamentalistisk religion er taget fra: Hanne: Fundamentalisme i kristendom og islam. Systime, 2008, kap 1-2.

KRISTENDOM:

Særligt fokus på den amerikanske protestantiske fundamentalismes kendetegn.
- the five fundamentals.
- hvornår og hvorfor de formuleredes.

Etableringen af den fundamentalistiske politiske højrefløj i USA i 1970’erne.
Hvilke samfundsforandringer reagerede de på?

Analyse ved inddragelse af:

- viden om de særlige kendetegn for fundamentalistisk kristendom:
- five fundamentals,
- kamp-motivet mod modernistisk kristendom samt mod videnskab og sekularisering.
- fundamentalistiske træk
- mytiske begreber
- begreber om det moderne vs. før-moderne samfund (deocentrisk vs. antropocentrisk etc).

Inddragelse af viden fra forløbet om kristendom med fokus på:
- den kristne grundmyte, treenighedslæren
- to-naturlæren.


Perspektivering til modernistisk kristendom.





ISLAMISME:

Særligt fokus på Det Muslimske Broderskab og Hamas.

Fokus på særlige kendetegn ved bevægelserne samt deres mål og midler:

- Kampmotivet mod modernitet, kolonisering og sekularisering.
- Qubts omdefinering af begreberne jahiliyya og hijra.
- Qubts fire-fase-plan i kampen for indførelse af sharia-staten.
- Qubts forståelse af martyriet.
- Begrebet jihad.

Klassisk islam og islamismens forhold til jøder. Fokus på Qubts og Hamas antisemitisme.

Inddragelse af viden fra forløbet om islam med fokus på:
- Tempelbjerget, al-Aqsa moskeen og Muhammads himmelrejse.
- Konflikten mellem Muhammad og de jødiske stammer i Medina.
- Islams jødisk-kristne arv.

Analyse ved inddragelse af:

- viden om de særlige kendetegn for fundamentalistisk islam:
- jahilyya,
- hijra
- kamp-motivet mod modernistisk kristendom samt mod videnskab og sekularisering.
- fundamentalistiske træk
- mytiske begreber

Kort perspektivering til den nationalreligiøse jødiske bosætterbevægelse.

Materiale til fundamentalistisk kristendom:

Thor Banke Hansen & Andreas Bonne Sindberg: ”USA – Historie, samfund, religion”, Systime iBog, kap. 3.3.

Uddrag af “Doctrinal Position”, Liberty University. https://www.liberty.edu/about/doctrinal-statement/

Jerry Falwell and Pat Robertson Blame 9/11 on Organizations Like People For the American Way, 700 Club on September 13, 2001

Uddrag af Pete Hegseths bøn i Pentagon i forbindelse med USA's angreb på Iran, marts 2026.

CNN: ”He thinks America should adopt a Christian theocracy. And he's finding a new audience under Trump.” 13. aug. 2025. https://www.youtube.com/watch?v=u29UJtpA3x0&t=14s



Materiale til islamisme:

Kristeligt Dagblad: ”Hvad er Det Muslimske Broderskab”. 3/7 2013.'

Om Sayyid Qubt I: Følner, Hanne: Fundamentalisme i kristendom og islam. Systime, 2008. s. 136-138.

Film: På sporet af den hellige krig - Ideologen | Filmcentralen

Qubt, Sayyid: ”Islams opgave” I:  Hanne: Fundamentalisme i kristendom og islam. Systime, 2008.

Lærerens tekst om islam og islamismens forhold til jøder (2,5 sider).

Tekstens primære referencer er Qubt, Sayyid: “Our struggle with the jews” IN: Bostom, Andrew G.: The Legacy of Islamic Antisemitism. Prometheus Books, 2008; Tibi, Bassem: “From Sayyid Qutb to Hamas: The Middle East conflict and Islamization of Antisemitism”, Working Paper Tibi, Institute for Study of Global Antisemitism and Policy. ISGAP, 2010. ; Hamas charter, 1988; Ismail, E.: “The Antisemitic Origins of Islamist Violence. A Study of the Muslim Brotherhood and the Islamic State”. Uppsala: Department of Sociology. 2022, Uppsala University; Milton-Edwards, Beverly: Islamic Politics in Palestine. Tauris Academic Studies, 1996; Küntzel, Matthias: Jihad and Jew-hatred – Islamism, Nazism and the Roots of 9/11. Telos Press, 2007.

Videosekvenser:
Interview med skoledreng, Vestbredden. “UNWRA School”.
Børnehave i Gaza opfører jihadistisk skuespil.
Børne-TV, Palæstina: martyrdyrkelse og jihad som en religiøs pligt.



Materiale til perspektivering

Video: Kort sekvens af “Innocence” om israelsk militarisering.

Jødiske nationalreligiøse bosættere: Special: Haaretz's Bradley Burston on a tour in West Bank settlements with Daniella Weiss
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer