|
Titel
1
|
Intro til faget og kristendom
INTRO:
Indefra- vs. udefraperspektiv på religion.
Lodret og vandret religion.
GENNEMGÅENDE METODE:
TRE FORMER FOR MYTEANALYSE
a. Religionshistorisk fokus på myter som historiske kilder.
b. Myteanalyse med religionsfaglige begreber.
c. Myters aktualitet eller langtidseffekt. (Når myten bruges som paradigmatisk sandhed for forhold i nutiden).
MYTEANALYSE C.
Eksempler på myters langtidseffekt (myteanalyse punkt c) vi har behandlet:
- Abby Johnson om “household voting”.
- Amerikansk debat om hvordan der skal undervises i menneskets evolution og verdens skabelse i amerikanske skoler (darwinisme, evolutionisme og intelligent design)
JØDEDOMMENS GRUNDFORESTILLINGER:
• Landet, folket, pagten, loven, messias.
MYTEANALYSE A
Den antikke jødiske historie. Hvad ved vi historisk – hvordan afspejles historien i Bibelens myter? Myteanalyse punkt a og b af teksterne:
• 5. Mosebog 28-15-30; 29,21-27; 5; 30,1-6
• Esajas bog 11
• Mikas bog 5
Den mytiske og historiske Jesus.
• Nærforventning
• Kognitiv dissonans. (Jesu korsfæstelse).
⇒ mytisk kontinuitet og brud (de religiøse forestillinger og fortællinger, må tilpasses til historiske begivenheder – myteanalyse a og b af teksterne:
- 2. Samuelsbog 7,12-14 (GT).
- Lukasevangeliet 1,32-34 (NT)
DEN KRISTNE GRUNDMYTE: Skabelsesmyten, problemmyten, løsningsmyten.
Kristne begreber:
Syndefald, ursynd, synd, arvesynd, den gamle pagt, inkarnation, sonoffer, stedfortrædende lidelse, frelse, dommedag. (Herunder ligger menneskesyn, gudsforholdet, gudssynet mv).
=>
Analyse af Lucas Cranach - billede på slide 30. (Vi afkodede grundmyten i maleriet).
Myteanalyse a (mytiske begreber) på The Passion of the Christ Crucifixion, Resurrection rev (slide 32)
Sammenligning af evangeliernes fremstillinger af Jesus (myteanalyse a og b)
Inddragelse af treenighedslæren og to-naturlæren.
o Mark 10,34; 14,33-35; 15,34
o Luk 6,20-21; 6,24-25; 18,25; 23,34
o Joh 1,14; 11,25; 14,6; 18,3-5; 19,30.
o Matt 1,1-17; 5,17
Artefakter og billeder:
Lucas Cranach den ældre (1529): Lov og evangelium.
Åbykrucifikset (ca. 1100).
Skydebjerg kirke krucifiks (1500-tallet).
Ejerslev kirke krucifiks (ca. 1200).
Thorvaldsens kristusfigur (1821).
MODERNISTISK KRISTENDOM:
Karakteristika ved det før-moderne vs. det moderne samfund med fokus på relationen mellem videnskab og religion.
Søren Kierkegaards skelnen mellem tro og viden => Rudolf Bultmans begreb om afmytologisering.
Metode:
Myte
Lene Madsen mfl. (2012): Grundbogen til religion C, 1. udg. 1. oplag, s. 251-252
Mikael Rothstein om myter: https://religion.systime.dk/?id=1006#c1187
Kognitiv dissonans. (Leon Festinger) I:
Vollmond: Hvem stod bag. s. 76-77.
Materiale:
Abby Johnson Tweet, 2. maj 2020, 5.21 PM “on household voting”
Pew Research Center: “Wide differences between religious groups on beliefs on human evolution”. 2015, https://www.pewresearch.org/science/2015/07/01/chapter-4-evolution-and-perceptions-of-scientific-consensus/ (Tilgået august 2022).
Nielsen, Anders mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 3. udg. 1. opl. 2019. s. 102-109
Korsfæstelsesscenen fra Passion of Christ, 2004.
Lucas Cranach den ældre (1529): Lov og evangelium.
Åbykrucifikset (ca. 1100).
Skydebjerg kirke krucifiks (1500-tallet).
Ejerslev kirke krucifiks (ca. 1200).
Thorvaldsens kristusfigur (1821).
”5 skarpe om Jesus”, punkt 2 og 4., cfu.dk
“Grundmyten” fra religionsportalen, Systime ibog, s. 481; 1006
“Kristendommens formative periode” i Religioner lever, L&R, 2017, s. 58-61.
”Synd og arvesynd” i Gads religionsleksikon
Dokument med lærerens opsummering af de religiøse forestillinger i Jesu samtid og den historiske Jesus.
Haaning mfl.: Kristendom tro og praksis. kap 6
DR: Under præstekjolen. Dokumentar fra 2007.
|