Holdet 3e ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anne Rikke Schnack
Hold 2025 ol/e (3e ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Homers Odyssé
Titel 2 Attisk tragedie - Antigone
Titel 3 Antikkens arkitektur
Titel 4 Det athenske demokrati og vores
Titel 5 Platons "Symposion"

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Homers Odyssé

Litterær-søjle:

Basistekst:
Homers Odyssé, oversat af Otto Steen Due, Klassikerforeningens kildehæfter 2002:
1. sang vers 1 – 105 (= 3,5 ns)
6. sang vers 1 – 331 (= 11 ns)
9.sang vers 1 – 566 (hele sangen) (= 18,9 ns)

Omfang: 33,5 sider

Perspektivtekster:
1) Konstantin Kaváfis "Ithaka" fra: Videre sejled vi nu..." af Johnny Thiedecke, Pantheon 2010

Supplerende stof:
1) "Paidaia - grundbog til oldtidskundskab", B. Andreasen & J. Refslund Poulsen, Systime 2012, s. 10-43
2) Citater fra Homers Odyssé om "Rhapsoden": 1. sang vers 150-155 + 8. sang vers 40-47 + 11. sang vers 363-369
3) Youtube video fra MC Fight Night 2009 Ham den Lange vs. Roar: https://www.youtube.com/watch?v=Zv2uM6ZVG58
4) Om de "Panathenæiske Lege": https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/genstande-af-enestaaende-betydning/genstande-fra-antiksamlingen/athenas-praemier/


Formål: Gennem læsning og analyse af basisteksten har eleverne fået kendskab til den episke genre og det karakteristiske for det homeriske epos: prooimion, musepåkaldelsen, patronymika, epiteter, formelvers, homeriske lignelser, metrum = det daktyliske heksameter, rhapsoden og det særlige forhold mellem guder og helte/mennesker. Vi har især fokuseret på Odysseus som den snu og kloge helt, det homeriske helteideal og normsæt, hvor begreber som ære, skam, ry og rygte spiller en vigtig rolle, men også skæbnen, oikos og Xenía.

Hermed opfyldes følgende faglige mål:
- Eleverne skal kunne analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- Eleverne skal kunne identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- Eleverne skal kunne overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
Eleverne skal kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Attisk tragedie - Antigone

Basistekst:
Sofokles "Antigone", oversat af Otto Steen Due, Aarhus Universitetsforlag 2004.

Omfang i alt: ca. 50 sider

Perspektivtekst:
1) Jean Anouilh: “Antigone” (1944), prologen s. 7-11 + 4. Akt. s. 36-41.


Supplerende stof:
1) Hans Henriksen, “Staten bør støtte den scenekunst, der har demokratisk værdi”, fra Information 6. juni 2018.
2) ”Paideia”, af B. Andreasen & J.R. Poulsen, Systime 2012, s. 101-111 + s. 115-116
3) Græsk historie i hovedtræk, pdf-fil
4) Oversigt over Aristoteliske begreber.


Formål med forløb:
Med afsæt i artiklen af Hans Henriksen, "Staten bør støtte den scenekunst, der har demokratisk værdi" taler vi om, hvorfor det kan være relevant at læse antik tragedie og om, hvordan skuespil kan have betydning for demokratisk dannelse.
Under forløbet har eleverne har fået kendskab til rammerne for opførelsen af det græske drama, herunder særligt Dionysosfesten, teatret og tragedien samt om det græske teater og tragediens funktion i det antikke samfund.
Gennem læsning, analyse og fortolkning af basisteksten har eleverne arbejdet med temaer som oikos/genos vs. polis, nomos vs. fysis, themis vs. nomos. På baggrund af Aristoteles’ dramateori har eleverne fået kendskab til begreberne hamartia, peripeti, eleos og fobos, anagnorisis, mimesis og katharsis.

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Antikkens arkitektur

Projektforløb i arkitektur med fokus på templer.

Formål med projektforløb: Eleverne arbejder selvstændigt i grupper under tilegnelsen af kernestoffet. På klassen har vi set og analyseret doriske, joniske og korintiske templer - græske og romerske. (Se nedenfor hvilke). Eleverne skal vise, at de er bekendte med den græske arkitekturs formsprog, dvs. at de skal kunne anvende analysemodellen og den relevante kunsthistoriske terminologi (herunder Vitruvius` tre begreber: firmitas, utilitas og venustas).

I den perspektiverende del har eleverne inddraget bygninger fra Frederiksberg og København. Projektarbejdet munder ud i en screencast.

Faglige mål:
• De skal kunne beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur og arkitektur.
• Antikreception: perspektivmonumentet skal analyseres således, at de viser hvordan monumentet forholder sig til og trækker på den antikke arkitektur.

Eleverne eksamineres i ukendte monumenter.

Basismonumenter: (både græske og romerske)
Antikke monumenter:
Græsk arkitektur:
1) Hera templet 1, Poseidonia (= Pæstum)
2) Erechtheion templet, Athen
3) Parthenon templet, Athen
4) Hefaistos templet, Athen

Romersk arkitektur:
5) Maison Carrée, Nimes i Frankrig
6) Pantheon i Rom
7) Augustus templet i Pula, Kroatien


Perspektiverende monumenter: (med fokus på klassicisme)

1) Vor Frue Kirke, København
2) Apistemplet, Frederiksberg Have
3) Domhuset, København
4) Erichsens Palæ, Kgs. Nytorv, Kbh



Materiale:
1) Ibog: Kunsten at se på monumenter, Marie Kluge & Katja Holm, Systime
2) Som eksempler i undervisningen er Concordia templet i Akragas, Nike templet på Athens Akropolis og Portunus templet i Rom vist for eleverne.
3) Arkitekturforløb i google slide: https://docs.google.com/presentation/d/1a7tG417fWsFXfRKUGdjowO1vIk_bjz2gtzvoJvUqJq8/edit?slide=id.g1ec885a84d4_0_0#slide=id.g1ec885a84d4_0_0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det athenske demokrati og vores

Tekstsøjle med moderne udgangspunkt.

Basis-tekster:
1)Herodot: Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd, s. 25-27 + 73-77
2) Thukydid, Perikles`gravtale, afsnit 34-41, s. 27-30 + 77-83
3) Platon, "Staten" (uddrag fra 8.bog), s. 40-43 + 108-116
4) Polyb: Roms historie, fra: A.Kragelund, Græske Historikere, s. 154-157 (Om Polyb) + 108-116 ("Statsforfatningernes kredsløb")

Omfang: ca. 25 sider

Alle tekster læst i Mogens Herman Hansens "Kilder til Demokratiet i Athen", Nyt Nordisk Forlag 2007. Dog ikke tekst nr. 4.

Perspektivtekster:
1) Hal Koch, Hvad er demokrati? Fra: Mogens Hermann Hansen, Kilder til demokratiets historie 1750-2000, Museum Tusculanums Forlag 2005
2) Esben Schjørring: “Jeg har afvist at vores demokrati er i krise. Nu tror jeg, vi er på vej til demokratisk burn out”, fra: Altinget 29.08.2022

Supplerende stof:
1) Livet i det klassiske Athen, Inger Yde m.fl., Systime s. 31-39 + 50-64
2) "Paidaia - grundbog til oldtidskundskab", B. Andreasen & J. Refslund Poulsen, Systime 2012, s. 62-63 + 72-73
3) Mogens Herman Hansens "Kilder til Demokratiet i Athen", Nyt Nordisk Forlag 2007 s. 25-27 + 27-30 + 40-43

Formål med forløb:
Med udgangspunkt i et moderne syn på demokratiet (Hal Koch-teksten) ser vi på forskellige opfattelser af det athenske demokrati, den demokratiske mand og blandt andet opfattelsen af "Frihed".  Eleverne skal have kendskab til det unge athenske demokrati og gøres bevidste om, at der i antikken var både fortalere og modstandere af denne styreform. Hvilken styreform er egentlig den bedste? Det er der således også i antikken forskellige svar på. Vi sammenligner det athenske demokrati med den romerske republik og det moderne demokrati.

Hermed opfyldes følgende faglige mål:
- Eleverne skal kunne analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- Eleverne skal kunne identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- Eleverne skal kunne overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Platons "Symposion"

Søjle med filosofisk tema:

Basistekster:
1) Platon: Symposion, fra: Mejer/Tortzen, "Kend dig selv", s. 91-98 + 112-143

Omfang: 40 sider

Perspektivtekster:
1) En soulmate er din tabte halvdel, artikel fra Femina, 49/2010

Supplerende stof:
1) Det græske symposion (fra Nat.mus): https://www.youtube.com/watch?v=bIN3_dIvZlc

Formål med forløb:
Forløbet indledes med en kort overordnet introduktion til græsk filosofi, herunder de førsokratiske filosoffer, sofisterne og Sokrates samt forholdet mellem Sokrates og Platon. Platons filosofi, den dualistiske tankegang og idélæren er introduceret. Gennem læsningen af Platons "Symposion" (konkret: Aristofanes` tale, Agathons tale og Sokrates` tale) opøver eleverne evnen til at identificere, forklare og forstå væsentlige tanker og idéer i Platons filosofi. Vi har talt om den særlige rammefortælling og om den sokratiske metode: doxa, aporía og epistéme.

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer