Holdet 3b ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Lasse Ernst
Hold 2025 ol/b (3b ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Epos: Odysséen
Titel 2 Antik filosofi: stoicisme
Titel 3 KAOS: myter i moderne og antik kontekst
Titel 4 Antikkens arkitektur
Titel 5 Tragedie: "Ødipus" og skæbnen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Epos: Odysséen

Formål: Gennem læsning og analyse af basisteksten har eleverne fået kendskab til den episke genre og det karakteristiske for det homeriske epos: prooimion, musepåkaldelsen, patronymika, epiteter, formelvers, homeriske lignelser, metrum = det daktyliske heksameter, rhapsoden og det særlige forhold mellem guder og helte/mennesker. Vi har især fokuseret på Odysseus som den snu og kloge helt, det homeriske helteideal og normsæt, hvor begreber som arete (bedsthed), time (ære) og kleos (omdømme) spiller en vigtig rolle, men også moira (skæbne), oikos (slægt, hjem) og xenia (gæstevenskab).  

Hermed opfyldes følgende faglige mål:
- Eleverne skal kunne analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- Eleverne skal kunne identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- Eleverne skal kunne overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
Eleverne skal kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Basistekst: Homers Odyssé, oversat af Otto Steen Due, Klassikerforeningens kildehæfter 2002:
1. sang vers 1 – 105
6. sang vers 1 – 331
9.sang vers 1 – 566

Perspektivmateriale:
Eyvind Johnson "Brændingens Brus" (uddrag) 1948 (Odysseus hos Faiakerne)


Supplerende stof:
"Paidaia - grundbog til oldtidskundskab", B. Andreasen & J. Refslund Poulsen, Systime 2012, s. 10-43
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antik filosofi: stoicisme

Eleverne er blevet præsenteret for overgang fra mythos til logos, jonisk naturfilosofi og platonisme gennem baggrundtekster.

Forløbets basistekster danner grundlag for en undersøgelse af den stoiske filosofi. Eleverne opøver gennem læsning af teksterne at identificere, forklare og forstå væsentlige grundtanker fra den stoiske filosofi - herunder begreber som logos, fysis, ratio, affectus, fatum og "stoisk ro".
Vi slutter forløbet af med at læse et interview med Niels Overgaard i forbindelse med udgivelsen af hans stoisk inspirerede selvhjælpsbog "Det hele handler ikke om dig", som perspektiv til hvordan og hvorfor stoicismen stadig kan siges at have relevans i nutidens vestlige samfund.

Basistekster:
1) Senecas Breve til Lucilius, nr. 16, 24, 31 og 48, overs. H. Gregersen & K.C. Madsen i: Breve fra Seneca, Klassikerforeningens Kildehæfter 2010, s. 36-38, 45-51, 58-60, 74-77

2) Epiktet, Stoiske leveregler - en håndbog fra antikken, overs. A.Schwartz & D. Bloch, People`s 2022, §1 - 9, 18, 20, 22, 23.

Omfang i alt: ca. 18 sider

Perspektiverende tekst:
1) Interview med Niels Overgaard, Politiken 28. februar 2020, ved udgivelsen af hans stoisk inspirerede selvhjælpsbog.

Supplerende stof:
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime 2012, s. 59-60, 137-154, 160-163
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 KAOS: myter i moderne og antik kontekst

Formål
Eleverne har set serien KAOS - de første afsnit uden introduktion til de tilgrundliggende antikke myter.

Siden er eleverne blevet introduceret til, hvad myter er, med udgangspunkt i Chr. Gorm Tortzens kapitel "Myter er litteratur" fra bogen "Antik mytologi". De har således skiftet bekendtskab med myters forskellige ætiologiske funktioner, myternes kontekst, især med fokus på det mytologiske substrat, som vi brugt til at forstå myternes plasticitet alt afhængig af dens kulturkreds og kontekst. De har ved tekstlæsning og analyse fokuseret på at identificere myternes ætiologiske funktioner og samtidig stiftet bekendtskab med, hvordan antikke forfattere (eksemplificeret ved Ovid) kunne modellere det mytologiske materiale efter behov.

Desuden har eleverne stiftet bekendtskab med Ovids levned og virke og den augustæiske æras moralprogram.

Basistekster:
'Ovids Metamorfoser':  VIII.152-235 (Minotarus og labyrinten; Ariadne; Daedalus og Icarus); X.1-105 (Orfeus) + XI.1-85 (Orfeus' død); XII.146-535 (Caeneus)
Hesiod: 'Theogonien,' v. 507-616, i: A.M. Borher Hansen & A.C. Neutzsky-Wulff:'Prometheus-myten: græsk myter fra antikken til det 21. århundrede', s. 15-19
Platon: 'Prometheus-myten', uddrag fra Platons dialog 'Protagoras (ved Adam Schwartz og David Bloch)
Vergil: 'Orfeus og Eurydike', uddrag fra 'Georgika' IV.317-372 +414-556, i: E.L. Kristensen & Vang: ' I guders og heltes spor', Systime 2011

Perspektiverende tekster og film:
KAOS, Netflix-serie, afsnit 1-8

Supplerende tekster:
Om Kejser Augustus fra Ribe Katedralskole: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/augustus/augustus_intro.htm
Læreroplæg om antikke myter (udleveret pdf baseret på Tortzen 2009, s. 17-22 ("Myter er litteratur") + Eric Csapos definition af myte fra 'Theories of Mythology', New York: 2004, s. 9)
Chr. Gorm Tortzen: 'Antik mytologi', København: 2009 s. 32-33 ("Det mytologiske substrat")
Om Kong Minos: https://lex.dk/Minos
Om Daedalus: https://lex.dk/Daidalos
Lukian: Promethus og Zeus
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Antikkens arkitektur

Forløbsbeskrivelse: Antikkens arkitektur og dens indflydelse
Basismonumenter: (både græske og romerske)

Antikke monumenter:

Græsk arkitektur:
1) Hera-tempel (nr. 2) i Pæstum/Poseidonia
2) Parthenon-templet (Athens Akropolis)
3) Nike-templet (Athens Akropolis)
4) Aphai, Aigina
5) Hefaistos-templet, Athens agora
6) Concordia-templet, Akragas
7) Erechteion, Athen
8) Olympeion, Athen

Romersk arkitektur:
5) Maison carrée i Nimes
6) Pantheon i Rom
7) Portunus, Rom.

Perspektiverende monumenter:
Vor Frue Kirke
Harsdorff Hus I København
Thorvaldsens Museeum
Erichsens Palæ
Domhuset i København
Hørsholm Kirkegård


Formål med projektforløb:
Eleverne er forudsætningsløst blevet introduceret til klassicismen, specifikt ved gennemgang af C. F. Hansen og Christiansborg Slotskirkes historie, herunder en forståelse af, hvorfor klassicismen hedder, som den gør – og hvad adjektivet klassisk kommer af og betyder i forskellige sammenhænge (klassisk tid = perioden 480-323fvt. kontra klassisk tid = antikken).

Eleverne herpå arbejder selvstændigt i grupper med et projekt. Hver gruppe arbejder med et antikt græsk monument og et romersk monument, de har fået udleveret, til fremlæggelse for klassen.

• De skal vise, at de er bekendte med den græske arkitekturs formsprog.
• Antikreception: perspektivmonumentet skal analyseres således, at I viser hvordan monumentet forholder sig til og trækker på den antikke arkitektur.
• I skal kunne beskrive, analysere og fortolke de græske og/eller romerske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur og arkitektur.
• I skal vise, at I er bekendte med den græske arkitekturs formsprog.

Grundbog: "Græsk og romersk kunst" af Susan Woodford, Systime 1985: side 23 - 37, 75 - 82, 103 - 114.

Supplerende stof: (relevante links)
Lærernotat om græsk historie i hovedtræk og den augustæiske æra (pdf)
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/graesk_arkitektur.htm
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/templer/tempelarkitektur.htm                           Oversigt over opstalter dorisk og ionisk (lærernotat)
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tragedie: "Ødipus" og skæbnen

Formål
’Eleverne har fået kendskab til rammerne for opførelsen af det græske drama, herunder særligt Dionysosfesten, teatret og tragedien samt om det græske teater og tragediens funktion i det antikke samfund. Gennem læsning, analyse og fortolkning af basisteksten har eleverne arbejdet med temaer som skæbne og skyld, mennesket i forhold til guderne, livs- og skæbneopfattelse, hybris og nemesis. På baggrund af Aristoteles’ dramateori har eleverne fået kendskab til begreberne hamartia, peripeti, eleos og fobos, anagnorisis, mimesis og katharsis

Perspektivfilm er set med fokus på brug af tragiske tematikker og aristoteliske virkemidler
.
Basistekst:
Sofokles "Ødipus", oversat af Alex Garff og Leo Hjortsø, Gyldendal 2009.

Perspektivmateriale
'Oldboy' af Park Chan-wook

Supplerende stof:
Restudys video om Aristoteles’ dramateori: https://www.youtube.com/watch?v=2_ZZ3cTAsAE
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime 2012, s. 101-109
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer