Holdet 3d ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Allan Pihl Christensen, Lasse Ernst
Hold 2025 ol/d (3d ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Propaganda
Titel 2 Homers Iliade og Troja
Titel 3 Kvinderne fra Troja, Drama
Titel 4 Filosofi
Titel 5 Kunsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Propaganda

Introduktion til faget +   1. emne    Propaganda

Til den nye lærer:

Som en let led i det element, der fokuserer på karrierelæring, har vi gennemgående arbejdet med at operere med fremlæggelser som et afsluttende slutprodukt - for at styrke elevernes mod til at stå frem og ved sig selv. Tanken er, at det befordrer en mere moden præstation til eksamen som kompensation for manglende fokus på særlige detaljer ved den pågældende tekst.

pga af det brede perspektiv mangler vi at samle lidt op på et par tekster. Dette havde jeg tænkt på at rette op på i en opsamling. Evt kunne man undlade en forfatter til eksamen    fx Plutarch.


Vi har med udgangspunkt i aktuelle begivenheder undersøgt begrebet og fænomenet, Propaganda. Vi er således dykket ned i begivehederne i det gamle Rom i perioden vedr overgang fra Republik til kejserdømme. Vi har især fokuseret på historiske personer som Cæsar, Cicero, Augustus, Horats, Markus Antonius og Kleopatra og har berørt forfattere som Vergil og Ovid.
     Da materialet og kilderne til vores hovedpersoner er meget forskelligt, har der ikke været fokus på at gå ind til benet genremæssigt. Dvs at fx Ciceros 4. philippiske tale mere er analyseret fra et historisk perspektiv end fra et retorisk.  Og så fremdeles.

En overordnet konklusion på  anvendelsen af propaganda i de to perioder vil være, at det langt hen ad vejen er de samme mekanismer, der er i spil, men at man i dagens USA og verden har sværere ved at lukke opposition og kommunikation ned. Dog ses det praktiseret i fx USSR. Men denne drøftelse er langt fra entydig og færdig.

Baggrund:

1. Diverse youtubeprogrammer og -videoer om forholdene i USA
2.. Kompendium/Opgave: Christensen, Allan Pihl: "Kleopatra VII i litteraturen. En diakron undersøgelse af kleopatra-skikkelsen med udgangspunkt i seks udvalgte tekstkorpuser og forfattere. Især er de indledende afsnit om det augustæiske principat og kredsen omkring nyttige.
3. Forskellige artikler fra net, ChatGPT oa. om propaganda som fænomen og betegnelse.

Links og perspektiverende materiale ligger i studieplanen.

Læste tekster
Cæsar Om Gallerkrigen. Indledning plus afsnit 1-36.
Ciceros 4. phiippiske tale. Indledning s 13-15 samt s149-157
Horats´ ode: nunc bibendo). Nu kan der drikkes         
Augustus: Res Gestae/Monumentum Ancyranum (hele grundtekst ekstensivt belyst)
                   intensivt læst er afs 1-4 + 10  ,  inkl noter
Plutarch:  to tekster      Antonius/Kleopatra (afsnit 25-28)
                                        + Slaget ved Actium (afsnit 65-68)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Homers Iliade og Troja

1. emne  Homers Iliade
baggrund: kapitlet i Paideia om "Epos"

Iliaden
Med udgangspunkt i filmen "Troy" og ved læsningen af Homers Iliade har vi undersøgt, hvorledes man har opfattet tilværelsen i antikkens Grækenland. Fokus har været på aspekter som kønsroller, helteideal samt gudernes tilstedeværelse. Et væsentligt fokus har været de stilistiske og genremæssige karakteristika hos Homer; fx epiteter, daktyliske hexametre, lignelser omm. I den forbindelse har vi drøftet eposgenren  som en udløber af en mundtlig fortælletradition med en omvandrende rhapsode som underholder. Vi er også dykket ned i begreber som Nemesis, Hybris, Oikos, Kleos osv,
     Sluttelig har vi diskuteret, hvorledes og hvorfor filmen må reducere mange af Iliadens oprindelige træk, gudernes tilstedeværelse, de mytologiske beskrivelser, den afsluttende tvekamp mm.



Opgivne sider i Iliaden

1. sang   v1-210
3. sang   v259-460
6. sang   v237-502
22. sang v1-428

Film: Troy
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kvinderne fra Troja, Drama

Forløbsbeskrivelse: 3. emne    Drama/Tragedie   Kvinderne i Troja  

Note til ny lærer: Vi er først lige gået i gang med gruppearbejde vedr læsningen af stykket, så det kan angribes, som du synes.

baggrund. Paideia, kapitlet om Drama
læst hele værket, Kvinderne i Troja   inkl vedhæftede noter

Formålet med læsningen af tragedien, Kvinderne fra Troja er tosidet.

1. Dels fungerer det som perspektivering til læsningen af Iliaden. Vi undersøger, hvordan det i det klassiske Athen så velkendte stof om Ilioupersis (krigen mod Troja) i teateret behandles, så det bliver en stående kommentar til aktuelle begivenheder ved opførelsestidspunktet i 415 f.kr. De provokerende hovedtemaer er vel krigens gru, begivenheder(ne) set fra kvindernes synsvinkel, begivenheder(ne) set fra fjendens (kvinders) synspunkt.

2. Dels som et eksempel på dramaet og teaterets betydning i det klassiske Grækenland og Athen. Det skal her bemærkes, at dette stykke er moderne set i forhold til den traditionelle opbygning af en tragedie. I denne analyse indgår en drøftelse af Aristoteles´ terminologi og begreber om genren.

Som perspektivering til værket har vi læst artikler anmeldelser af moderne versioner af stykket.  Særligt studerede scener.

s17-23            (v1-102)          Prologos

s31 m 40        (v238-409)      Talthybios´ entré + Kassandra

s49-60            (v578-797)      Hekabe og Andromache

s64-73            (v859-1059)    Menelaos, Hekabe og Helena

s76-82            (v1118-1260)  Astyanax og Hektors skjold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Filosofi

Formål
Eleverne har fået kendskab til Sokrates og Platon og kontekstualiseret ift. naturfilosofien og sofisterne, og de har lært om den filosofiske dialog. Via Hulebilledet har de lært om Platons dualistiske verdensbilleder, og de er blevet indført i begreber som sjæl/legeme, idéer og fænomener, doxa og episteme. Fokus har været på den platoniske epistemologi – at virkelig viden er iboende sjælen og hentes indefra – og på Sokrates’ særegne metode. I den forbindelse har eleverne lært termer som dialektik, maieutik, generindring (anamnesis), elechos (krydsforhør) og eristik.

Basistekst
- Platon: ”Menon” (uddrag svarende til 1. bog, 70a-86d), i: Glunk, Strand, Taisbak & Tortzen: ’Q.E.D.’, Gyldendal: 2006, s. 13-30 (udleveret som referenceoversættelse)
- Platon: ”Hulebilledet” (uddrag fra ”Staten”), i: Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen: ’Kend dig selv’, København: 2000, s. 163-169

Perspektivfilm
Eleverne har set filmen The Matrix og diskuteret, hvilke begreber fra den platoniske filosofi der kunne anvendes til at beskrive filmen og dens virkelighed.

Supplerende tekster
- ”Paideia”, s. 137-154 (om filosofi, Sokrates og Platon)
- "Indledning til Platons Menon", i: Glunk, Strand, Taisbak & Tortzen: ’Q.E.D.’, Gyldendal: 2006, s. 13-30
- Mejer og Tortzen: ”Indledning til Hulebilledet”, i: Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen: ’Kend dig selv’, København: 2000, s. 159-162
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kunsforløb

Antikkens arkitektur og dens indflydelse
Basismonumenter: (både græske og romerske)

Antikke monumenter:

Græsk arkitektur:
1) Hera-tempel (nr. 2) i Pæstum/Poseidonia
3) Nike-templet (Athens Akropolis)

Romersk arkitektur:
5) Maison carrée i Nimes


Perspektiverende monumenter:
Det Hvide Hus, Washington  / Christiansborgs Slotskirke


Formål med projektforløb:
Eleverne er forudsætningsløst blevet introduceret til klassicismen, specifikt ved gennemgang af C. F. Hansen og Christiansborg Slotskirkes historie, herunder en forståelse af, hvorfor klassicismen hedder, som den gør – og hvad adjektivet klassisk kommer af og betyder i forskellige sammenhænge (klassisk tid = perioden 480-323fvt. kontra klassisk tid = antikken).

Eleverne herpå arbejder selvstændigt i grupper med et projekt. Hver gruppe arbejder med et antikt græsk monument og et romersk monument, de har fået udleveret, til fremlæggelse for klassen.

• De skal vise, at de er bekendte med den græske arkitekturs formsprog.
• Antikreception: perspektivmonumentet skal analyseres således, at I viser hvordan monumentet forholder sig til og trækker på den antikke arkitektur.
• I skal kunne beskrive, analysere og fortolke de græske og/eller romerske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur og arkitektur.
• I skal vise, at I er bekendte med den græske arkitekturs formsprog.

Grundbog: "Græsk og romersk kunst" af Susan Woodford, Systime 1985: side 23 - 37

Supplerende stof: (relevante links)
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/graesk_arkitektur.htm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer