Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Falkonergårdens Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Lasse Ernst
|
|
Hold
|
2025 ol/f (3f ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Tragedie: "Ødipus" og skæbnen
Formål
’Eleverne har fået kendskab til rammerne for opførelsen af det græske drama, herunder særligt Dionysosfesten, teatret og tragedien samt om det græske teater og tragediens funktion i det antikke samfund. Gennem læsning, analyse og fortolkning af basisteksten har eleverne arbejdet med temaer som skæbne og skyld, mennesket i forhold til guderne, livs- og skæbneopfattelse, hybris og nemesis. På baggrund af Aristoteles’ dramateori har eleverne fået kendskab til begreberne hamartia, peripeti, eleos og fobos, anagnorisis, mimesis og katharsis
Perspektivfilm er set med fokus på brug af tragiske tematikker og aristoteliske virkemidler
.
Basistekst:
Sofokles "Ødipus", oversat af Marcel Lysgaard Lech, Gyldendal 2017.
Perspektivmateriale
'Oldboy' af Park Chan-wook
Supplerende stof:
Restudys video om Aristoteles’ dramateori: https://www.youtube.com/watch?v=2_ZZ3cTAsAE
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime 2012, s. 101-109
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
KAOS: myter i moderne og antik kontekst
Formål
Eleverne har set serien KAOS - de første afsnit uden introduktion til de tilgrundliggende antikke myter.
Siden er eleverne blevet introduceret til, hvad myter er, med udgangspunkt i Chr. Gorm Tortzens kapitel "Myter er litteratur" fra bogen "Antik mytologi". De har således skiftet bekendtskab med myters forskellige ætiologiske funktioner, myternes kontekst, især med fokus på det mytologiske substrat, som vi brugt til at forstå myternes plasticitet alt afhængig af dens kulturkreds og kontekst. De har ved tekstlæsning og analyse fokuseret på at identificere myternes ætiologiske funktioner og samtidig stiftet bekendtskab med, hvordan antikke forfattere (eksemplificeret ved Ovid) kunne modellere det mytologiske materiale efter behov.
Desuden har eleverne stiftet bekendtskab med Ovids levned og virke og den augustæiske æras moralprogram.
Basistekster:
'Ovids Metamorfoser': I.452-567 (Apollo og Daphne); VIII.152-235 (Minotarus og labyrinten; Ariadne; Daedalus og Icarus); X.1-105 (Orfeus) + XI.1-85 (Orfeus' død); XII.146-535 (Caeneus)
Perspektiverende tekster og film:
KAOS, Netflix-serie, afsnit 1-8
Supplerende tekster:
Om Kejser Augustus fra Ribe Katedralskole: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/augustus/augustus_intro.htm
Læreroplæg om antikke myter (udleveret pdf baseret på Tortzen 2009, s. 17-22 ("Myter er litteratur") + Eric Csapos definition af myte fra 'Theories of Mythology', New York: 2004, s. 9)
Chr. Gorm Tortzen: 'Antik mytologi', København: 2009 s. 32-33 ("Det mytologiske substrat")
Om Kong Minos: https://lex.dk/Minos
Om Daedalus: https://lex.dk/Daidalos
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Antikkens arkitektur
Forløbsbeskrivelse: Antikkens arkitektur og dens indflydelse
Basismonumenter: (både græske og romerske)
Antikke monumenter:
Græsk arkitektur:
1) Hera-tempel (nr. 2) i Pæstum/Poseidonia
2) Parthenon-templet (Athens Akropolis)
3) Nike-templet (Athens Akropolis)
4) Aphai, Aigina
5) Hefaistos-templet, Athens agora
6) Concordia-templet, Akragas
7) Erechteion, Athen
8) Olympeion, Athen
Romersk arkitektur:
5) Maison carrée i Nimes
6) Pantheon i Rom
7) Portunus, Rom.
Perspektiverende monumenter:
Vor Frue Kirke
Harsdorff Hus I København
Thorvaldsens Museeum
Erichsens Palæ
Domhuset i København
Hørsholm Kirkegård
Formål med projektforløb:
Eleverne er forudsætningsløst blevet introduceret til klassicismen, specifikt ved gennemgang af C. F. Hansen og Christiansborg Slotskirkes historie, herunder en forståelse af, hvorfor klassicismen hedder, som den gør – og hvad adjektivet klassisk kommer af og betyder i forskellige sammenhænge (klassisk tid = perioden 480-323fvt. kontra klassisk tid = antikken).
Eleverne herpå arbejder selvstændigt i grupper med et projekt. Hver gruppe arbejder med et antikt græsk monument og et romersk monument, de har fået udleveret, til fremlæggelse for klassen.
• De skal vise, at de er bekendte med den græske arkitekturs formsprog.
• Antikreception: perspektivmonumentet skal analyseres således, at I viser hvordan monumentet forholder sig til og trækker på den antikke arkitektur.
• I skal kunne beskrive, analysere og fortolke de græske og/eller romerske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur og arkitektur.
• I skal vise, at I er bekendte med den græske arkitekturs formsprog.
Grundbog: "Græsk og romersk kunst" af Susan Woodford, Systime 1985: side 23 - 37, 75 - 82, 103 - 114.
Supplerende stof: (relevante links)
Lærernotat om græsk historie i hovedtræk og den augustæiske æra (pdf)
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/graesk_arkitektur.htm
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/templer/tempelarkitektur.htm Oversigt over opstalter dorisk og ionisk (lærernotat)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Platon og erkendelse
Formål
Eleverne har fået kendskab til Sokrates og Platon og kontekstualiseret ift. naturfilosofien og sofisterne, og de har lært om den filosofiske dialog. Via Hulebilledet har de lært om Platons dualistiske verdensbilleder, og de er blevet indført i begreber som sjæl/legeme, idéer og fænomener, doxa og episteme. Fokus har været på den platoniske epistemologi – at virkelig viden er iboende sjælen og hentes indefra – og på Sokrates’ særegne metode. I den forbindelse har eleverne lært termer som dialektik, maieutik, generindring (anamnesis), elechos (krydsforhør) og eristik.
Basistekst
- Platon: ”Menon” (uddrag svarende til 1. bog, 70a-86d), i: Glunk, Strand, Taisbak & Tortzen: ’Q.E.D.’, Gyldendal: 2006, s. 13-30 (udleveret som referenceoversættelse)
- Platon: ”Hulebilledet” (uddrag fra ”Staten”), i: Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen: ’Kend dig selv’, København: 2000, s. 163-169
Perspektivfilm
Eleverne har set filmen The Truman Show og diskuteret, hvilke begreber fra den platoniske filosofi der kunne anvendes til at beskrive filmen og dens virkelighed.
Supplerende tekster
- ”Paideia”, s. 137-154 (om filosofi, Sokrates og Platon)
- "Indledning til Platons Menon", i: Glunk, Strand, Taisbak & Tortzen: ’Q.E.D.’, Gyldendal: 2006, s. 13-30
- Mejer og Tortzen: ”Indledning til Hulebilledet”, i: Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen: ’Kend dig selv’, København: 2000, s. 159-162
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Iliaden - om de homeriske helte
Formål
Eleverne har arbejdet med Epos-genren (heltedigtning). De har opnået kendskab til karakteristika ved det homeriske univers og ved den antikke heltefigur, især det homeriske helteideal/heltekodeks.
Eleverne har arbejdet med at identificere homeriske lignelser, patronymika, epiteter samt formelvers i de læste tekster, samt opnået kendskab til den antikke fremførsel af de homeriske værker ved rapsoder og den bagvedliggende mundtlige tradition.
Eleverne har lavet parallelanalyse af udvalgte helte (Agamemnon, Achilleus, Hektor og Paris) og beskæftiget sig med forholdet mellem guder og mennesker.
Eleverne har desuden beskæftiget sig med efterbehandlinger af det homeriske helteideal gennem fremstillingen af homeriske heroism og dets ofre ved et uddrag af Pat Barkers 'The Silence of The Girls'.
Basistekster:
Homers "Iliade" oversat af Otto Steen Due, Klassikerforeningens Kildehæfter 1999:
1. sang vers 1-320
6. sang vers 312-529
Perspektivtekster:
a) Pat Barker: The Silence of the Girls, New York: 2018, lærerens uddrag fra kapitel 2 og 3, s. 12-28: (uploaded som pdf)
Supplerende stof:
1) "Paideia", side 10-29
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/7/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71215891648",
"T": "/lectio/7/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71215891648",
"H": "/lectio/7/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71215891648"
}