Holdet 4u ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Helle Gjellerup
Hold 2025 ol/u (4u ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Myten om Prometheus, Epimetheus og Pandora
Titel 2 Forløb med moderne udgangspunkt: Etiske dilemmaer
Titel 3 Heltekarakterer i eposgenren
Titel 4 Filosofi: Stoicisme
Titel 5 Arkitektur: templer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Myten om Prometheus, Epimetheus og Pandora

Forløbets indhold i overskrifter:
Introduktion til mytebegrebet, til genren didaktisk epos og til heksameterpoesiens stilistiske kendetegn.
Analyse, fortolkning og sammenligning af tre antikke fremstillinger af myten om Prometheus, Epimetheus og Pandora.
Tre nyere danske forfatteres brug af myten - især sat i relation til moderne køns- og miljøpolitiske dagsordener.


Kernestof
Basistekster (i A.M. Borcher Hansen & A.C. Neutzsky-Wulff: Prometheus-myten - Græske myter fra antikken til det 21. århundrede, pp. 15-22 og 75-78):
Hesiod: Theogonien (overs. Lene Andersen), vers 507-616
Hesiod: Værker og dage (overs. Lene Andersen), vers 42-105
Platon: Protagoras (overs. Thure Hastrup), 320c-323a

Supplerende stof

1) Baggrundslæsning:
B. Andreasen & J. Refslund Poulsen: Paideia, pp. 24-26 (om udvalgte stilistiske kendetegn), 30 (om mytebegrebet), 59 (om Hesiod)

2) Perspektiverende tekster (i Borcher Hansen & Neutzsky-Wulff, op.cit., pp.134-136, 140-145):
Elsa Gress: Prometheus på flugt (uddrag)
Thorkild Bjørnvig: Epimetheus

3) Perspektiverende teateroplevelse:
Amalie Smith: Prometheus (instr. Emil Rostrup), Nørrebro Teater den 25. september og den 7. oktober (idet holdet fordelte sig på to forestillinger)

4) Hjælpemiddel:
C. G. Tortzen: Antik mytologi

(Ved arbejdet med disse materialer under fokusering på de ovenfor nævnte punkter har forløbet bidraget til opfyldelse af de faglige mål om, at eleverne skal kunne
- analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder).

Undervisnings- og arbejdsformer
På nær teaterekskursionen og et gruppearbejde om den mest omfattende perspektivtekst har forløbet været præget af lærerstyret undervisning med klassedialog til sikring af en effektiv tilvænning til fagets autoptiske tilgang og grundlæggende metode: nærlæsningen.

Omfang af de antikke basistekster
De to Hesiodteksters samlede omfang udgør - ved den rette, inklusive tælling - præcis 270 vers, dvs. 9 normalsider.
Platon-teksten fylder 2 sider.
De antikke basistekster i alt: 11 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb med moderne udgangspunkt: Etiske dilemmaer

Med udgangspunkt i to grundlæggende forskellige typer af etiske teorier – teleologisk konsekvensetik (nytteetik) og deontologisk sindelagsetik (pligtetik) - analyseres argumentationerne i Euripidesdramaets dialogscener. Samtidig opnås fortrolighed med den attiske tragedies genrekendetegn og med terminologien til beskrivelse af disse.

Kernestof
Basistekst:
Euripides, Ifigenia i Aulis (Garff & Hjortsø), Gyldendal 1983, s. 7-79 (1629 vers)

Supplerende stof
a) Perspektiverende tekster:
Jørgen Husted & Poul Lübcke: Politikens filosofihåndbog, s. 221-223, 225-227, 253-354;
J. Sander Hagen, Eksistens og ansvar, s. 138-141;
Keld B. Jessen (red.), Filosofi fra antikken til vor tid, s. 128-132
Uddrag (i kopi) af Søren Kierkegaard, Frygt og Bæven i: 1. Tranebogsudgave, Gyldendal 2001 (efter 5. udgave af Samlede Værker bd. 5, Gyldendal, 1994) s. 13-16

b) Perspektivtekst:
Søren Kierkegaard: Problema I: Gives der en teleologisk Suspension af det Ethiske? i: Frygt og Bæven [med Agamemnons dilemma som et eksempel]

c) Hjælpemiddel:
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime 2012, s.101-110, 115-116
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Heltekarakterer i eposgenren

Eposgenrens tekniske og stilistiske kendetegn; fortællingens helte; den heroiske kodeks og dens efterliv i europæisk litteratur.

Kernestof
Basistekster:
Homers Iliade (Otto Steen Due), Klassikerforeningens Kildehæfter 1999, s. 5-15, 17-20, 45-48, 52-54: 1. 1-430, 493-611, 3. 121-244, 383-461

Supplerende stof
a) Kursorisk læste antikke tekster:
Homers Iliade (Otto Steen Due), Klassikerforeningens Kildeskrifter 1999, s. 42-45, 48-52:    3. 1-120, 245-382
Simonides 92 D i dansk og tysk oversættelse (i kopi)

b) Perspektiverende tekst:
Christa Wolf, Kassandra (tysk orig. 1983, overs. Per Øhrgaard), Vindrose 1984, s. 78-81 (i kopi)

c) Hjælpemidler:
Lærerens introduktion til Iliaden og Odysseen, 3 sider
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime 2012, s. 11-19, 23-29
Chr. Gorm Tortzen, Antik mytologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 Filosofi: Stoicisme

Forløb med moderne udgangspunkt

Kernestof
Basistekster:
Senecas Breve til Lucilius, nr. 16, 24, 31 og 48, overs. H. Gregersen & K.C. Madsen i: Breve fra Seneca, Klassikerforeningens Kildehæfter 2010, s. 36-38, 45-51, 58-60, 74-77 (Heraf er nr. 16 og 24 læst statarisk, 31 og 48 kursorisk).
Kejser Marcus Aurelius' Optegnelser (Meditationer), overs. J.A. Bundgård, Monumenta 1949, uddrag af 2.-12. bog

Supplerende stof
a) Baggrundslæsning:
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime 2012, 137-153, 159-163
b) Tekst til etablering af moderne udgangspunkt:
Interview med Niels Overgaard, Politiken 28. februar 2020, ved udgivelsen af hans stoisk inspirerede selvhjælpsbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Arkitektur: templer

Beskrivelse, analyse, fortolkning og perspektivering af antik monumental-arkitektur med anvendelse af egnede analysemodeller og relevant kunsthistorisk terminologi til beskrivelse af antikt formsprog.


Kernestof:

Templer:

Johan Bender & Bodil Bundgaard Rasmussen, Oldtidens Grækenland, Munksgaard 1993:
59 (s. 59):    Heratemplet i Poseidonia
Planche XII: Parthenon, Athens Akropolis
143 (s. 123): Niketemplet, samme sted

Susan Woodford, Introduktion til græsk og romersk kunst, Systime 1985:
9.4-6 (s. 106-107): Maison Carrée i Nîmes
9.7 (s. 108): Pantheon i Rom


Supplerende stof

Perspektivering:
Ekskursion til det indre Frederiksberg med et eksempel på hver af de antikreciperende stilperioder, der har præget bydelen gennem dens udvikling: Møstings Hus (nyklassicisme), ejendommen Virginiavej 2 (historicisme) og Frederiksberg Politistation (Det (ny)klassicistiske Mellemspil eller Nordisk Klassicisme).

Hjælpemidler:
Relevante afsnit i de tre ovenfor citerede værker (se dokumentet "Arkitektur-oversigt, templer" under Supplerende stof)
Henrik Fich et al., Græsk kunst, Gads Forlag 2001, s. 287-292 (kopi)
Lærerens noter vedr. antikreception i frederiksbergske bygninger fra tre stilperioder.

(Ved arbejdet har forløbet bidraget til opfyldelse af de faglige mål om, at eleverne skal kunne
- beskrive, analysere og fortolke oversatte græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivmonumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder).

Undervisnings- og arbejdsformer
Forløbets mange termer og definitioner er blevet trænet ved en skriftlig øvelse, og termerne er blevet appliceret i lærerstyret klassedialog både om billeder af antikke monumenter og om ekskursionens perspektivbygninger.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer