Holdet 4v ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Lasse Ernst
Hold 2025 ol/v (4v ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Platon og erkendelse
Titel 2 Tragedie: Filoktet
Titel 3 Ovids metamorfoser
Titel 4 Antikkens arkitektur
Titel 5 Epos: Odysséen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Platon og erkendelse

Formål
Eleverne har fået kendskab til Sokrates og Platon og kontekstualiseret ift. naturfilosofien og sofisterne, og de har lært om den filosofiske dialog. Via Hulebilledet har de lært om Platons dualistiske verdensbilleder, og de er blevet indført i begreber som sjæl/legeme, idéer og fænomener, doxa og episteme. Fokus har været på den platoniske epistemologi – at virkelig viden er iboende sjælen og hentes indefra – og på Sokrates’ særegne metode. I den forbindelse har eleverne lært termer som dialektik, maieutik, generindring (anamnesis) og eristik.

Basistekst
- Platon: ”Menon” (uddrag svarende til 1. bog, 70a-86d), i: Glunk, Strand, Taisbak & Tortzen: ’Q.E.D.’, Gyldendal: 2006, s. 13-30 (udleveret som referenceoversættelse)
- Platon: ”Hulebilledet” (uddrag fra ”Staten”), i: Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen: ’Kend dig selv’, København: 2000, s. 163-169

Perspektivfilm
Eleverne har set filmen The Matrix og diskuteret, hvilke begreber fra den platoniske filosofi der kunne anvendes til at beskrive filmen og dens virkelighed.

Supplerende tekster
- ”Paideia”, s. 137-154 (om filosofi, Sokrates og Platon)
- "Indledning til Platons Menon", i: Glunk, Strand, Taisbak & Tortzen: ’Q.E.D.’, Gyldendal: 2006, s. 13-30
- Mejer og Tortzen: ”Indledning til Hulebilledet”, i: Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen: ’Kend dig selv’, København: 2000, s. 159-162
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tragedie: Filoktet

ragedie: Filoktet

Eleverne har fået kendskab til rammerne for opførelsen af det græske drama, herunder særligt Dionysosfesten, teatret og tragedien samt om det græske teater og tragediens funktion i det antikke samfund. De er blevet introduceret til græsk mytologi og den trojanske sagnkreds. Gennem læsning, analyse og fortolkning af basisteksten har eleverne arbejdet med begreber som filia, det homeriske helteideal, nomos, fysis; og temaer som bedrag (sofisma kontra dolos), pligt, splittelse, selvindsigt. Især er Odysseus og Neoptolemos/Filoktet sammenlignet som hhv. sofistisk logos-baseret og filia-baserede karakterer.

På baggrund af Aristoteles’ dramateori har eleverne fået kendskab til begreberne hamartia, peripeti, eleos og fobos, anagnorisis, mimesis og katharsis

Som perspektivmateriale så eleverne 'A Few Good Men' (Rob Reiner, 1992) og talte om både helteidealet, Filoktet-karakteren og filia/nomos som temaer.  

Basistekst:
Sofokles "Filoktet", oversat af Eva Sprogøe, tidsskriftet Aigis nr. 16/2, nov. 2016. Kan tilgås på: https://aigis.igl.ku.dk/aigis/2016,2/ESpr-Philoktet.pdf

Supplerende stof:
”Paideia”, s. 101-111, 115-116
Om teater (fra Ribe Katedralskole): http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/teater/teater.htm
Om sofister (fra Ribe Katedralskole):
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/sofisterne.htm
Marcel Lysgaard Lech: "Om Filoktet", i Filoktet, Hans Reitzels Forlag, 2016
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ovids metamorfoser

Formål
Eleverne er blevet introduceret til, hvad myter er, med udgangspunkt i Chr. Gorm Tortzens kapitel "Myter er litteratur" fra bogen "Antik mytologi". De har således skiftet bekendtskab med myters forskellige ætiologiske funktioner, myternes kontekst og det mytologiske substrat.

Desuden har eleverne stiftet bekendtskab med Ovids levned og virke og den augustæiske æras moralprogram.

De har ved tekstlæsning og analyse fokuseret på at identificere myternes ætiologiske funktioner og samtidig stiftet bekendtskab med, hvordan antikke forfattere (eksemplificeret ved Ovid) kunne modellere det mytologiske materiale efter behov. Således har de diskuteret, hvem Icarus-myten egentlig handler om i Ovids genfortælling; vanskelighederne ved at forstå Pygmalion-myten i Ovids genfortælling udenfor antik kontekst; samt Eros’ afbildning og Augustus’ rolle i myten om Apollo og Daphne.

Basistekster:
'Ovids Metamorfoser':  I.452-567 (Apollo og Daphne); III.341-510; VIII.152-235 (Minotarus og labyrinten; Ariadne; Daedalus og Icarus); X.243-257 (Pygmalion)

Perspektiverende tekster og film:
- 'Daphne', Parthenios
- Villy Sørensen: "Pygmalion", i: Ove Benn og Jørn Jacobsen: ”Sic transit gloria mundi”, i: 'Mytemotiver i dansk litteratur', Århus: 1999, s. 69

Supplerende tekster:
Om Kejser Augustus fra Ribe Katedralskole: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/augustus/augustus_intro.htm
”Paideia”, s. 30 ("Hvad er en myte?" ), 167-168 (om Ovid), s. 232-233
Ole Thomsen: Uddrag om Ovids Metamorfoser fra 'Veje til Rom', Århus: 2008, s. 292-294
Ove Benn og Jørn Jacobsen: ”Sic transit gloria mundi”, i: 'Mytemotiver i dansk litteratur', Århus: 1999, s. 69-71 (baggrundstekst om Pygmalion)
Læreroplæg om antikke myter (udleveret pdf baseret på Tortzen 2009, s. 17-22 ("Myter er litteratur") + Eric Csapos definition af myte fra 'Theories of Mythology', New York: 2004, s. 9)
Chr. Gorm Tortzen: 'Antik mytologi', København: 2009 s. 32-33 ("Det mytologiske substrat")
H. Holten-Bechtolsheim: Opslag om Eros i 'Græsk mythologi', Sorø
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Antikkens arkitektur

Forløbsbeskrivelse: Antikkens arkitektur og dens indflydelse
Basismonumenter: (både græske og romerske)

Antikke monumenter:

Græsk arkitektur:
1) Hera-tempel (nr. 2) i Pæstum/Poseidonia
2) Parthenon-templet (Athens Akropolis)
3) Nike-templet (Athens Akropolis)
4) Aphai, Aigina
5) Hefaistos-templet, Athens agora
6) Concordia-templet, Akragas
7) Erechteion, Athen
8) Olympeion, Athen

Romersk arkitektur:
5) Maison carrée i Nimes
6) Pantheon i Rom
7) Portunus, Rom.

Perspektiverende monumenter:
Vor Frue Kirke
Harsdorff Hus I København
Thorvaldsens Museeum
Erichsens Palæ
Domhuset i København
Hørsholm Kirkegård


Formål med projektforløb:
Eleverne er forudsætningsløst blevet introduceret til klassicismen, specifikt ved gennemgang af C. F. Hansen og Christiansborg Slotskirkes historie, herunder en forståelse af, hvorfor klassicismen hedder, som den gør – og hvad adjektivet klassisk kommer af og betyder i forskellige sammenhænge (klassisk tid = perioden 480-323fvt. kontra klassisk tid = antikken).

Eleverne herpå arbejder selvstændigt i grupper med et projekt. Hver gruppe arbejder med et antikt græsk monument og et romersk monument, de har fået udleveret, til fremlæggelse for klassen.

• De skal vise, at de er bekendte med den græske arkitekturs formsprog.
• Antikreception: perspektivmonumentet skal analyseres således, at I viser hvordan monumentet forholder sig til og trækker på den antikke arkitektur.
• I skal kunne beskrive, analysere og fortolke de græske og/eller romerske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur og arkitektur.
• I skal vise, at I er bekendte med den græske arkitekturs formsprog.

Grundbog: "Græsk og romersk kunst" af Susan Woodford, Systime 1985: side 23 - 37, 75 - 82, 103 - 114.

Supplerende stof: (relevante links)
Lærernotat om græsk historie i hovedtræk og den augustæiske æra (pdf)
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/graesk_arkitektur.htm
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/templer/tempelarkitektur.htm                           Oversigt over opstalter dorisk og ionisk (lærernotat)
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Epos: Odysséen

Formål: Gennem læsning og analyse af basisteksten har eleverne fået kendskab til den episke genre og det karakteristiske for det homeriske epos: prooimion, musepåkaldelsen, patronymika, epiteter, formelvers, homeriske lignelser, metrum = det daktyliske heksameter, rhapsoden og det særlige forhold mellem guder og helte/mennesker. Vi har især fokuseret på Odysseus som den snu og kloge helt, det homeriske helteideal og normsæt, hvor begreber som arete (bedsthed), time (ære) og kleos (omdømme) spiller en vigtig rolle, men også moira (skæbne), oikos (slægt, hjem) og xenia (gæstevenskab).  

Hermed opfyldes følgende faglige mål:
- Eleverne skal kunne analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- Eleverne skal kunne identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- Eleverne skal kunne overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
Eleverne skal kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Basistekst: Homers Odyssé, oversat af Otto Steen Due, Klassikerforeningens kildehæfter 2002:
1. sang vers 1 – 105  
9.sang vers 1 – 566

Perspektivmateriale:
Willy Kyrklund, Polyfem forvandlet, 1964


Supplerende stof:
"Paidaia - grundbog til oldtidskundskab", B. Andreasen & J. Refslund Poulsen, Systime 2012, s. 10-43
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer