Holdet 2025 3e4x FY - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Fysik A
Lærer(e) Mikkel Skovgaard Kristensen
Hold 2025 3e4x FY (3e4x FY)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til fysik A
Titel 2 Bevægelsesligningerne og Newtons love
Titel 3 Bevægelser og kræfter fortsat A-niveau
Titel 4 Impuls og stød i én og to dimensioner
Titel 5 Elektriske felter
Titel 6 Magnetiske felter
Titel 7 Elbilens fysik
Titel 8 Repetition af teori og eksperimenter

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til fysik A

Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bevægelsesligningerne og Newtons love

Årets første modul er strengt taget en repetiton fra B-niveau.
Vi starter med at se på bevægelse i en dimension.
Vi benytter differential- og integralregning til at udlede bevægelsesligningerne om sted, hastighed og acceleration.

Den anden del af forløbet ser igen på  kræfter og Newtons love. Vi udvider vores analyse lidt fra B-niveau og fokuserer på "skæve" kræfter. Hvordan beregner vi kræfter når kraftens retning og bevægelsens retning danner en vinkel ifht., hinanden.

I bogen FysikABbogen 2 findes emnerne på:
Kapitel 5 s. 199-222
Kapitel 5 s. 229-239

I dette forløb laver vi følgende eksperimenter:
3 påstande med Newton
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Bevægelser og kræfter fortsat A-niveau

Vores andet forløb er et fortsættelse af det første.
Vi udvider nu vores bevægelsesanalyse med:

Bevægelses i to dimensioner og kasteparablen

Bevægelse med ikke konservative kræfter. Dvs. luftmodstand og gnidningsmodstand

Harmoniske svingninger, herunder bevægelsesligninger, fjederkræfter,  vinkelfrekvens, energi ved harmonisk svingning

Cirkelbevægelser, centralbevægelser og kræfter, herunder Newtons gravitationslov, energien i en centralbevægelse,  Keplers love

Undervejs i forløbet tager vi en tur i Tivoli. Her vil vi lave målinger og beregninger på 4 forskellige forlystelser.

Undervejs i forløbet besøger vi NBI's center for kvantecomputere.  Besøget relaterer sig ikke direkte til forløbet, men vi får muligheden for at se universitetet, tale med studerende og forskere og lave øvelser på et højt niveau.

Materialet til forløbet findes i FysikABbogen 2:
Kapitel 6 s. 247-269
Kapitel 7 s. 273-290

I dette forløb laver vi følgende eksperimenter
Undersøgelse af forlystelser i Tivoli
Måling med luftmodstand
Forsøg med impulsmålinger med luftpudebane.
Forsøg med flybevægelse i cirkler.
Forsøg med fjederbevægelser.
Forsøg med gnidningskræfter

Undervejs i forløbet deltager vi i fysik OL
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Impuls og stød i én og to dimensioner

Vi afslutter vores forløb om bevægelse med et lille forløb om impuls-begrebet.
Det handler om elastiske og uelastiske stød i én og to dimensioner.

Materialet findes i FysikABbogen bind 2:
Kapitel 8 s. 293-317 (Vi springer dog raketligningen over)

Som en perspektiverende afslutning bruger vi et modul på at arbejde med den specielle relativitetsteori.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Elektriske felter

Vi næste store samling af forløb handler om de såkaldte felter. Vi fokuserer på to: Elektriske felter og magnetiske felter.

Vi starter forløbet med at tale om felter helt generelt, herunder skalarfelter, vektorfelter og tensorfelter. Her opdager vi, at vi allerede kender et felt - tyngdefeltet.

I arbejdet med elektriskefelter, genser vi teorier om ladninger, men placerer nu ladningen i feltet.
Vi arbejder med energiforholdene for en ladning i et elektrisk felt og i et homogent elektrisk felt.
Afslutningsvis ser vi på acceleration og afbøjning af elektroner med elektriske felter,

Materialet til forløbet findes i FysikABbogen:
Kapitel 9 s. 319-340

Vi laver forsøg med E- og M-felter i næste forløb om magnetiske felter, hvor vi samler de to emner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Magnetiske felter

I forlængelse af forløbet om elektriske felter ser vi i dette forløb på magnetiske felter.

Vi slutter forløbet med at arbejde med induktion.

Materialet findes i FysikABbogen
Kapitel 9.5-9.9 s. 341.385
Vi springer dog superledning på s. 372-373 over.

I forløbet laver vi forsøg med:
Små forsøg med magnetisme og induktion.
Forsøg med Laplaces lov
Forsøg med måling af elektronens masse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Elbilens fysik

I årets sidste forløb arbejder vi med emnet fra "Fysikken i det 21-århundrede", so mi år er elbilens fysik.

Emnet er todelt:
Første del handler om batteriets fysik. Dette delemne er en videreudvikling af vores forløb fra B-niveau og ellære og særligt spændingskilder.
Den første del findes i bogen : "Elbilens fysik" s. 5-33

Anden del handler om elektromotoren
Den anden del findes i bogen : "Elbilens fysik" s. 37--55

Vi slutter forløbet med at lave eksperimenter med elmotorer: Elmotorens nyttevirkning og bestemmelse af motorkonstant
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Repetition af teori og eksperimenter

Vi genser hovedtrækkene fra de store emner:

Atomer og radioaktivitet
Mekanik, bevægelser, kræfter og impuls
Elektriske felter
Magnetiske felter
Elbilens fysik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer