Holdet 3g Ng/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Yonatan Kelder
Hold 2025 3g Ng/1 (3g Ng/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vandkamp
Titel 2 Arktis og klimaændringerne
Titel 3 Ressourcer til den grønne omstilling
Titel 4 Hvorfor sulter man i Afrikas Horn?
Titel 5 Naturgrundlag, produktion og bæredygtighed i DK
Titel 6 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vandkamp

Vandkamp - Central indhold:
- Strålingsbalance, drivhuseffekt, C-kredsløb
- Vandets kredsløb
- Det globale vindsystem (& demonstration af cirkulationskammer).
- Nedbørsdannelse og nedbørstyper.
- Aktuelle vejr fænomener fra sommerens.
- Jordbundsgeologiens betydning for nedsivning.
- SSP-scenarier og klimaanalyse herunder usikkerhed ved klimamodeller.
- Infiltrationskapacitet (herunder k-værdier, permeabilitet samt undersøgelse af forskellige befæstet overflader ved skolen).
- Risikoanalyse af konsekvenserne af skybrud i et bestemt område ved Frederiksberg.  
- Analyse og vurdering klimatilpasningsløsninger i forhold til miljømæssigt- socialt- og økonomisk bæredygtighed (Bæredygtighedsrosetten).


Materiale:
- mylife.dk (Vandkamp forløbet)

Forsøgsarbejde:
- Måling af strålingsbalance i skolegården.
- Anvendelse af geoatlas.dk til analyse af infiltrationskapacitet i undergrunden tæt på skolen.
- Måling af infiltrationskapacitet ved forskellige overflader omkring skolen.
- Feltarbejde i forbindelse med risikoanalyse ved skybrud i nær skolen (herunder anvendelse af observationer i feltet samt hjemmesiden kamp.dk)  

Opgave:
Klimatilpasninger ved Falko, grupperne præsenterer deres forslag til klima-konference på Frb. gymnasium.

Faglige mål:
- Kendskab til karrierer indenfor arbejde med klimaforskning og klimatilpasning.
- Anvendelse af digitale kort og GIS til analyse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 2 Arktis og klimaændringerne

Klimaforandringer i Arktis - Central indhold:
- Strålingsbalance
- Atmosfærens sammensætning og drivhusgasser.
- Grønlands pumpen
- Drivhuseffektens mekanisme
- Klimaforandringer i Arktis, konsekvenser - ulemper og fordele
- Permafrostens betydning og afsmeltning
- Indlandsisens dynamik og smeltning
- Havis dynamik.
- Klimatiske feedbackmekanismer.
- Klimatiske tipping points

Lærerbog:
Geografihåndbogen s. 180-184.pdf
Alverdens geografi s. 59-61

Andet centralt materiale (artikler mm.):
Artikel om Feedback mekanismer fra DMI
Det frosne hav. Aktuel NV. 2007, Nr. 4
Danmark bliver kold som Alaska, når havstrømmen stopper (Ingeniøren)
Golfstrømmen er svækket, men går næppe helt i stå (Ingeniøren)
Danske forskere med opsigtsvækkende klimastudie – Danmark kan blive helt forandret om få år (TV2.dk)
Naturvidenskab for alle Klima fortid og fremtid.s.2-7
Naturvidenskab for alle Iskerner.vindue.til.fortidens.klima.s.18-23
Indlandsisen sveder_aktuel naturvid. Nr. 2, 2008

Artikler fra Videnskab.dk
Hjemmesiden: I klimaforskernes fodspor


Forsøgsarbejde:
- Klimaforandringer og bladeform
- Modellering af gletsjer dynamik (Ice frontiers)
- Modellering af havisdynamik (polar portal)
- Feedback mekanisme "Havets opvarmning - CO2" (demonstrationsforsøg).
- Vandets densitet ved ændring af temperatur og saltkoncentration (gruppeforsøg)
- Grønlandspumpen (demonstrationsforsøg).

Opgave:
Projektarbejde med klimaforandringer i Arktis.

Faglige mål:
Efter forløbet vil eleverne kunne:
- Gør rede for forskellige klimatiske mekanismer og feedback effekt.
- Forklar ændringer i hav- og indlandsis.
- Diskuter konsekvenser af klimaforandringer for befolkning ved Arktis og for resten af verden.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Ressourcer til den grønne omstilling

Ressoucer til den grønne omstilling - Central indhold:
I dette forløb vil vi undersøge hvilke ressourcer der er nødvendige for den grønne omstilling. Vi vil bla. se på:
- Geologiske dannelsesprocesser.
- Mineralforekomster på landjorden
- Mineralforekomster i havet (Deep Ocean Mining).
- Bæredygtighedsrelaterede problemstillinger ved minedrift på landjord og i havet.
- Geopolitikrelaterede spørgsmål ved de nuværende udvinding af mineralske ressourcer til den grønne omstilling.


Materiale:
- Mima - Mineralske Råstoffer, Bæredygtighed og Innovation (udvalgte kapitler)
Link: https://issuu.com/geoviden/docs/mineralske_r_stoffer_b_rdygtighed_og_innovation?fr=sZWNlNjI4NDEyNDk
* Kapitel 1: De fire industrialle revolutioner (s. 9-15)
* kapitel 5: Mineralske ressourcer og reserver (s. 47-51)
* kapitel 13  Batterier og den grønne omstilling (s.119-122)

Derudover udvalgte figurer og pointer fra kapitler 14, 19, 20

-  Naturgeografi Jorden og Mennesket s. 232-235
- Artikler og supplerende tekster fra: Zetland.dk, dagbladet Information, og videoer fra YouTube.


Forsøgsarbejde:
- Undersøgelse af mængden af Litium til fremstilling af elektriske biler.
- Undersøgelse af satellitbilleder af miner på landjord og deres konsekvenser for nærområder.
- Undersøgelse af geologiske og miljømæssige betingelser for dannelse af mineralske forekomster i havet.  

Opgave:
Gruppeoplæg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde

Titel 4 Hvorfor sulter man i Afrikas Horn?

Centralt indhold:
I dette forløb arbejder vi induktivt. Vi bruger den didaktiske model geodetktiven til at undersøge leveforhold i Afrikas Horn og til at forstå hvorfor området bliver ramt af sultkatastrofer.

- Vandbalancen i løbet af året (ariditetsindex, nedbørsfordeling, fordampning, afstrømning),
- Naturgrundlag og jordbunden.
- Klimatiske fænomener betydning for nedbør i Afrikas Horn (herunder El-Nino og La-Nina)
- Vegetation (typer og behov, regionale forskelle internt i regionen)
- Livsformer (nomadisme, overgang til agerbrug, dyrehold intensitet, udnyttelsessystemer, sammenhæng mellem livsformer og naturgrundlaget, agroklimatisk tørke, forandringer i ressourceadgangen)
- Økologisk degradering,
- Ørkenspredning - årsager og virkninger, fremtidsudsigter, mulige løsninger
- Metode: vi har analyseret forskellige metodiske tilgange, fordele og ulemper ved satellitdata overfor interviews som videnskilde.

Materiale:
- Birk, Thomas; Vinther, Thomas.: GEODETEKTIVEN, Lindhard og Ringhof og forlaget Praxis; Kapitel 9,
- Naturgeografi Vores Verden s. 120-123
- Geografihåndbogen s. 279-291.pdf

Andet centralt materiale:
- Et lokalt syn på ørkenspredning, Anne Mette Lykke, Aktuel Naturvidenskab, Nr. 2, 2004
- Et liv på kanten, afs. 2 (Dokumentar, udlånt på CFU)
- TED-Talk Allan Savory (https://www.youtube.com/watch?v=vpTHi7O66pI)
- Forklaring af IOD (https://www.youtube.com/watch?v=bzbvm1SDlfw&t=1s)
- Climate, drought and conflict in the Horn of Africa (https://climatemigration.org.uk/climate-drought-and-conflict-in-the-horn-of-africa/)


Forsøgsarbejde:
- Undersøgelse af luftfugtighed afhængighed at temperaturen.
- Dannelse af termisk højtryk ok lavtryk.
- Vind- og vanderosion med og uden planter.   
- El-Niño & La-Niña

Opgave:
- Afrikas Horn - Videoer i grupper og et skriftligt produkt.

Faglige mål:
Efter forløbet vil eleverne kunne:
- Gør rede for forskellige livsstrategier i Afrikas Horn.
- Gør rede for naturgrundlaget i regionen, samt for variation i dette internt i regionen.
- Analysere sammenhæng mellem naturgrundlaget og livsstrategier i regionen.
- Analysere betydning af klimaforandringer og klimafænommener for naturgrundlaget i regionen.
- Diskuter geopolitisk interesser i regionen.
- Diskuter fordele og ulemper ved forskellige geografiske metoder til undersøgelse af ørkenspredning.





Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Naturgrundlag, produktion og bæredygtighed i DK

central indhold:

RESSOURCER I UNDERGRUBDEN:
- Geomorfologi (landskabsdannelse)
- Danmarks undergrund (Stevns klints geologi, Danmarks undergrunds dannelse, geologiske perioder, Kridt-Tertiær grænsen, aflejringsmiljø, fiskeler, videnskabelige metoder)
- Nutidig geomorfologi (Landbrugets påvirkning af landskabet, åens landskab, udvikling af meanderbuer, unge, modne og gamle ådale, strømhastighed, oplandsareal, vandføring, regulering og tilbageslyngning).
- Bæredygtighed ved forbrug af naturressourcer fra DK undergrund ( fokus på kalk)
- Natursyn

DANSK LANDBRUGSPRODUKTION:
- Bæredygtighedsmodeller
- Dansk landbrugsproduktion (udvikling, produktionssystemer, grøn revolution)
- Naturgrundlag (klima, jordbund, vand)
- Udfordringer (forurening af grundvand og overfladevand, drivhusgasser)
- Produktion vs. forbrug.
- Global hektar, økologiske fødeaftryk
- Landbrugstilskud   
- 3-parts aftalen
- Natursyn

Forsøg & empiribaseret arbejde
- Feltarbejde ved Tryggevælde Å's udmunding, Tryggevælde Å ved Lille Linde (vandføringsmåling, meanderbuer)
- Måling af nitrat i vandet (Tryggevælde Å ved Lille Linde)
- Måling af opland og beregning af vandmængden i åen (Tryggevælde Å ved Lille Linde )
- Stevns Klint, natursyn, Stevns Klints dannelse, dannelsesmiljø og materialer, fiskeler, kystudvikling (stejlkyst og flad kyst),
- Firmabesøg: besøg i Faxe Kalkbrud, besøg på virksomheden Faxe Kalk A/S (Lhoist), Landbrugs besøg (Griseproduktion).
- Samtale med repræsentant fra SKAGV
- Et møde med den lokale formand for Dansk Naturfredningsforening.
- Jordbundsanalyse (forsøg på C-niveau).
- Besøg på Landbo Højskolen (udstilling om dansk produktionsdyr)

Materialer:
Naturgeografiportalen (uddrag - Landbrugets udvikling)
Sådan ligger landet (DN)
Geografihåndbogen 2 udg. s. 279-291 (PDF)
Alverdens geografi s. 243-249 (PDF)
Geologi for enhver kap. 2 (PDF)
Floris 1992., Stevns klint geologi (PDF)
Hvilken natur - Natursyn s. 16-23 (PDF)
Geografisk verdensbilleder s. 315-319 om natursyn.(PDF)


Opgave:
Stevns rapport
Gruppeoplæg på turen
Udarbejdelse af interviewguides (landbrug og kalkens geologi)
Gruppeoplæg op forskellige emner fra forløbet.

Faglige mål:
Efter forløbet vil eleverne kunne:
- Gør rede for dannelse af dansk undergrund.
- Gør rede for problemstillinger ved bæredygtighed i dansk produktion (landbrug, og kalk).
- Analysere og diskutere mulige løsninger til relevante problemstillinger ved bæredygtigproduktion.
- Vurder forskellige aktiviteter i forhold til den grundlæggende natursyn ved disse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Repetition

Repetition af kernestof fra C-niveau
Repetition af centrelle faglige point fra vores forløb
NgB eksamen - Hvordan ser den ud?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer