|
Titel
2
|
Kan man være et normalt lykkeligt menneske?
“Kan man være et normalt lykkeligt menneske i et perfektionistisk stressende diagnose-samfund ? Hvad hvis man er “unormal”?
Hvordan/hvornår er man et helt normalt menneske? Kan man være det? Hvorfor har vi så travlt med at vurdere/dømme andre?
Forløbet Kan man være et normalt lykkeligt menneske undersøger, hvordan menneskers trivsel, identitet og oplevelse af lykke formes i et senmoderne samfund præget af præstationskrav, sociale medier og øget fokus på diagnoser. Med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvad det vil sige at være “normal”, arbejder eleverne med at forstå, hvordan normer, forventninger og sociale sammenligninger påvirker selvopfattelse, adfærd og livskvalitet.
Eleverne indroduceres til centrale teorier og begreber inden for socialpsykologi, kulturpsykologi og klinisk psykologi. Der arbejdes blandt andet med stereotyper, fordomme og diskrimination samt kulturpsykologiske perspektiver på, hvordan individ og samfund gensidigt påvirker hinanden. Inden for socialpsykologien behandles teorier om social identitet, herunder Tajfels social identity theory, samt begreber som in-group/out-group, social inklusion og eksklusion, konformitet og social indflydelse.
I arbejdet med det senmoderne samfund inddrages teorier om identitet og livsstil, herunder Giddens’ refleksive selv og Ziehes begreber om subjektivisering og kulturel frisættelse. Eleverne arbejder desuden med social sammenligningsteori (Festinger) i relation til perfekthedskultur og sociale medier samt med begreber som selvværd og selvtillid.
Inden for klinisk psykologi behandles psykiske lidelser med fokus på diagnosekriterier, sårbarhed og resiliens samt mønsterbrud. Der arbejdes med stress (herunder Selyes stressteori og Lazarus’ copingteori), angst og forskellige terapiretninger, eksempelvis kognitiv terapi og psykodynamisk terapi. Positiv psykologi inddrages med fokus på trivsel, styrker og lykke, blandt andet gennem teorier om det gode liv og velvære.
Undervisningen kobler teori med aktuelle problemstillinger som unges brug af sociale medier og AI. Her arbejdes der med begreber som afhængighed, dopaminpåvirkning og kognitive bias samt forskning i, hvordan digitale platforme kan påvirke opmærksomhed, trivsel og identitetsdannelse. Eleverne analyserer også reality-tv som socialt og psykologisk fænomen med fokus på gruppedynamik, rolleindtagelse og iscenesættelse af identitet.
Forløbet indeholder praksisnære aktiviteter, herunder oplæg fra Mellemfolkeligt Samvirke og PsykInfo fra Region Hovedstadens Psykiatri, som giver indsigt i virkelige problemstillinger omkring trivsel, fællesskab og psykisk sygdom. Der arbejdes desuden eksperimentelt med blandt andet Alphaeksperimentet og et felt-nudging-projekt, hvor eleverne anvender adfærdspsykologiske principper til at påvirke handlinger i praksis. I den forbindelse opnår eleverne forståelse for centrale metodiske begreber som validitet, reliabilitet, operationalisering og forskellen på kvantitative og kvalitative metoder.
Afslutningsvis samles forløbet i en synopsisopgave, hvor eleverne anvender teorier og begreber til at analysere og diskutere, om det er muligt at være et “normalt lykkeligt menneske” i et perfektionistisk og stresspræget samfund. Forløbet styrker dermed elevernes evne til at koble teori og empiri samt til kritisk at reflektere over psykologiske problemstillinger i deres egen samtid.
Fokus :
Diskrimination, fordomme og stereotyper: Kulturpsykologi
Grupper: Livsstil, inklusion og eksklusion samt social indflydelse - identitet i det senmoderne samfund.
Livet i byen
Sårbarhed, resiliens og mønsterbrud
Psykiske lidelser: Klinisk psykologi
Stress og angst + positiv psykologi
“Perfekthedskultur med kropsfokus“ i det senmoderne samfund- social sammenligningsteori
Lykke
Mellemfolkeligt samvirke d. 27/10,
PsykInfo Region Hovedstadens Psykiatri d. 26/11
Tema-aften: Reality-aften d. 4/11 Reality-aften
Foredrag med Lone Frank
|