Holdet 2f ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2f ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Rikke Harpøth
Hold	2025 ng/f (2f ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1 Vores verden - hvordan hænger den sammen?
Titel 2	2 Geologi - hvorfor er der guld og kobber i Congo?
Titel 3	3 Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne?
Titel 4	4 Hvordan skal vi få energi i fremtiden?
Titel 5	5 Rent drikkevand i fremtiden i DK?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1 Vores verden - hvordan hænger den sammen? Formål Formålet med forløbet er at eleverne får en ide om hvad faget går ud på og hvorfor det er relevant for dem. Endvidere skal eleverne blive opmærksomme på FN’s mål for bæredygtig udvikling og bliver bevidste om, hvordan menneskelige aktiviteter ét sted i verden får betydning et andet sted i verden, både hvad angår et økonomisk, socialt og økologisk bæredygtighedsperspektiv. Forløbet bruger T-shirtens værdikæde, med fokus på Bangladesh, som case og udgangspunkt for analyse og diskussion. Indhold Vi starter med bæredygtighedsbegrebet, som eleverne skal stifte bekendtskab med gennem kortanalyse og derefter gennem analyse af egen livsstil. Derefter skal eleverne have en forståelse for hvordan verden hænger sammen i forhold til international arbejdsdeling, så de har redskaber til at forstå den globale værdikæde for tøj. Til sidst skal eleverne se hvordan den internationale arbejdsdeling virker i praksis via en dokumentar om tøjindustrien. Faglige mål Efter forløbet skal eleverne kunne Redegøre for udvalgte af FN’s 17 verdensmål (4, 8 og 12). Definere bæredygtighedsbegrebet, økologisk råderum og økologisk fodaftryk, herunder begrebet “globale hektarer”. Redegøre for hvad den primære, sekundære og tertiære sektor er, hvordan værditilvæksten øges i de forskellige sektorer og undersøge sammenhængen mellem erhvervsfordeling i et land og dets BNP. Felt-, laboratorie og andet empiribaseret arbejde Undersøgelse af elevens eget økologiske fodaftryk (eleven har selv produceret data via footprintnetwork.org) Skriftlige opgaver Forløbet indeholder en journal som løbende udfyldes i slutningen af modulerne.
Indhold	Kernestof: NgC bogen s. 153-161 om Produktion og erhvervsudvikling.pdf description Global Footprint Network Footprint Calculator klassens footprint beregning GO3-2018 Rundt om tøjindustrien.pdf description Journal introforløb RH ver 2025.docx description modul 1 med noter 2f.pdf description modul 2 globale værdikæder med noter 2f.pdf description Tøj koster ingenting politiken aug 2018.docx description affaldstøj i Ghana - information april 2023.docx description The True Cost: dokumentar 2015 HUSK at du skal tælle dine T-shirts i fem kategorier.!!! 2f Klassens T-shirtforbrug
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2

2 Geologi - hvorfor er der guld og kobber i Congo?

Geologi
Pensum:
- Naturgeografi C, Nørrekjær et al, Malling Beck 2006; sider: 57-68, 70-76
- Film: "Naturens kræfter", om vulkanisme
- Alverdens geografi, s.201-202, 221

Stikord: Jordskælv, jordskælvsbølger, jordens indre, pladetektonik, pladegrænser, drivkræfter og beviser, landskabsdannelse, det geologiske kredsløb, bjergarter og deres dannelse og omdannelse, geologiske råstoffer.

Miniprojekt om guld og kobber i DR Congo, malmdannende processer, film om minedriften i DR Congo.

Faglige mål
- redegøre for Wegeners teori om pladetektonik, herunder beviserne for den
- redegøre for jordens opbygning og relatere denne til pladetektonikken.
- redegøre for de forskellige typer af pladerande, lokalisere dem på et verdenskort og forklare årsagerne til de landskabselementer der dannes ved de forskellige pladerande.
- forklare drivkræfterne bag pladetektonikken med inddragelse af forsøgsresultater.
- forklare hvordan man lokaliserer et jordskælvs epicenter, herunder kendskab til de forskellige jordskælvsbølger.
- relatere faktiske jordskælvsdata til de pågældende pladerande (analyse i google earth).
- redegøre for karakteristika ved de forskellige typer vulkaner og forklare årsagen til disse karakteristika
- forklare hvordan magma kan stige opad og ende med et vulkanudbrud
- redegøre for temperaturens betydning for magmaens sammensætning og dennes betydning for vulkantypernes karakteristika.
- redegøre for malmdannende processer og forklare hvorfor vulkaner er gode steder at grave efter guld og at Congo har adgang til flere mineralogiske ressourcer

Øvelser:
Bjergarters massefylde - til at forklare drivkræfter ved pladetektonik
Bjergartsøvelse – magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter
Jordskælvslokalisering

Omfang: Ca 20 sider

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Tøj-journal	04-09-2025

Omfang

Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Faglige
Søge information
Projektarbejde
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Personlige
Ansvarlighed
Kreativitet
Sociale
Samarbejdsevne
IT

Væsentligste arbejdsformer

Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde

Titel 3	3 Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne? Formål Formålet med forløbet er at eleverne får en forståelse af hvilke parametre der har betydning for klimaet (og vejret) forskellige steder på jorden, herunder breddegrader, fordelingen af land og vand, tryk- og vindsystemer, samt nedbørsdannelse og på baggrund heraf kan klassificere bl.a. klima- og plantebælter. Eleverne skal derudover få en forståelse for klimaet betydning for menneskets livsvilkår, gennem arbejde med Bangladesh som case. Overordnede faglige mål - Identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre (Klima- og plantebælter) - Udføre simple former for eksperimentelt arbejde vedrørende geofaglige fænomener (varmekapacitetsøvelse) - Opsøge, forholde sig til og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer som tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder (hydrotermfigurer) - Udskille og redegøre for væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser, og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge (global opvarmning) - Forstå og kritisk anvende enkle geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden (strålingsbalancen) - Sætte geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag (konsekvenser af klimaforandringer i Bangladesh) Specifikke faglige mål Efter forløbet skal eleverne kunne: - Forklare de generelle temperaturvariationer over året forskellige steder på jorden - Redegøre for begrebet “varmekapacitet” og deraf forklare princippet i kyst- og fastlandsklima. - Redegøre for begreberne “højtryk” og “lavtryk” og deraf forklare cirkulationsmodellen. - Redegøre for vindsystemerne “sø- og landbrise” og det globale vindsystem, herunder corioliskraften. - Redegøre for nedbørsdannelse og forskellige nedbørstyper. - Med udgangspunkt i ovenstående viden, kunne forklare de geofaglige fænomener “ITK-zonen” og “Monsunvinde” - Klassificere klima- og plantebælter forskellige steder på jorden ud fra hydrotermfigurer. - Redegøre for jordens strålingsbalance og global opvarmning. - Forklare hvordan klimaet og klimaforandringerne har betydning for menneskets livsvilkår. - Analysere konsekvenserne af klimaforandringerne for befolkningen i Bangladesh, samt løsningsstrategier, som overlevelses- og tilpasningsstrategier - herunder migration. Forsøg: - Varmefyldeforsøg - Indstrålingsvinkel og albedo - betydning for temperatur - D Varmtluftsforsøg - D konvektion - D konvergens - forsøg med vandstandsstigning Pensum: Naturgeografi C, side 84-86, 89-91, 96-101, 104-105 Klimaforandringer rammer også din asiatiske nabo, side 4, 9, 16-17. Film: Climate refugees in Bangladesh - DW Documentary Omfang: 30 sider Dette forløb indeholder et miniforløb om iskerner og datauddrivelsen fra dem. Dette er supplerende stof.
Indhold	Kernestof: NATURGEOGRAFI C, Lindhardt og Ringhof; sider: 84-86, 89-91, 96-101, 104-105 forsøg varmekapacitet.doc description tjek sp indstråling og solhøjde.docx description HUSK mig på valgsfagsorientering... tjek sp lufttryk og vinde.docx description modul 5 lufttryk og corioliseffekt.pdf description tjek sp globale vindsystem.docx description Nye pladser Klimaforandringer rammer ogsa_ din asiatiske nabo side 4 9 16-17.pdf description Forsøg vandstandsstigning.docx description skr opgave Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne 2026.docx description
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere Sociale Samarbejdsevne IT Regneark
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Lærerstyret undervisning

Titel 4	4 Hvordan skal vi få energi i fremtiden? Centralt indhold: Oliedannelse, kildebjergart, dækbjergart og reservoirbjergart, forskellen på oliereserver og olieressourcer, fossile brændsler og drivhuseffekt, energiforbrug, CO2-udledning, forurening, alternative energiformer, geotermisk energi, biobrændstof, vandkraft, vindkraft. Elevopgave om DK samlet energiforsyningsstrategi. Formål Formålet med forløbet er at eleverne får forståelse for en af de store udfordringer vi står overfor som samfund og at eleverne gennem forløbet opnår kendskab til problemstillingens indhold, dilemmaer og løsninger. Efter forløbet skal eleverne kunne forstå og deltage i debatten om den grønne omstilling med faglig indsigt. Indhold Vi starter forløbet med at kigge på den fossile energis betydning for udvikling. herefter fokuserer forløbet på 3 spørgsmål: - Hvad er fossile brændsler? herunder olie- kul- og gasdannelse. - Hvad er alternativerne til fossile brændsler? - Hvorfor skal vi omstille til vedvarende energi? herunder viden om kulstofkredsløb, drivhuseffekt - Hvilken rolle spiller hhv. borger og stat? Faglige mål Efter forløbet skal eleverne kunne: - redegøre for dannelse af fossile brændsler. - redegøre for udvalgte alternativer til fossile brændsler, herunder forklare fordele og ulemper i en dansk kontekst med fokus på geografiens betydning. - redegøre for kulstofkredsløbet, herunder forklare menneskets påvirkning og koblingen til drivhuseffekten. - have kendskab til den faktisk førte klimapolitik i Danmark. - Diskuter hvorvidt Danmark kan komme i mål med den grønne omstilling. Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde - Olieudvinding fra kalkkerne (Laboratorieforsøg, hvor eleven selv har produceret data) - Kuldannelse, herunder kulserien (observationsøvelse med kvalitative data) Pensum: Naturgeografi C s. 169-172, 182-187 Alverdens Geografi 223 https://www.okolariet.dk/viden-om/energi/energiforbrug-i-verden Omfang: 25 sider (inklusiv projekt om hver sin alternative energikilde)
Indhold	Kernestof: NATURGEOGRAFI C, Lindhardt og Ringhof; sider: 169-172, 182-187 Energiforbrug i Verden Modul 2 Dannelse af fossile brændsler, arbejdsseddel 4 stationer.docx description Alverdens Geografi om energi s 223-241.pdf description modul 2 oliedannelse til eleverne med txt.pdf description RH Øvelsesvejledning - De danske sandstensformationers reservoiregenskaber.docx description AG side 227 om Nordsøen.docx description Medbring jeres geografibog. At have læst jeres materiale om jeres energikilde, således at I kan komme langt med jeres slideshow med gode noter til enten fremlæggelse eller til brug for resten af klassen.
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Projektarbejde Almene (tværfaglige) Analytiske evner Personlige Ansvarlighed Sociale Samarbejdsevne IT Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer	Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 5

5 Rent drikkevand i fremtiden i DK?

Vand og miljø
Vandets kredsløb, vandbalanceligningen, årstidsvariationer, grundvandsdannelse og grundvandsforurening, landbrugets forbrug af gødning og pesticider, nitrat, økologi, Jordbundsforhold i Vestdanmark og Østdanmark.

Formål
Formålet med forløbet er eleverne bliver bevidst om hvordan menneskelige aktiviteter påvirker de naturressourcer der ligger til grund for vores eksistens - her eksemplificeret ved drikkevand og vandmiljø.

Specifikke faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne
Redegøre for vandets kredsløb, herunder transportmekanismer og drivkræfter.
Redegøre for begrebet vandbalance, herunder de indgående faktorer og kunne beregne vandbalancen for Danmark over et år.
Redegøre for grundvandsdannelsen og på baggrund af et eksperiment, forklare grundvandsdannelsen i forskellige dele af Danmark, ud fra analyse af jordartskort og viden om vandbalancen.
Forklare hvordan det danske landbrug påvirker vandmiljøet, både de overfladenære vandmiljøer som søer, åer og kystnære have, samt grundvandets kvalitet.
Vurdere hvilke konsekvenser lempelser eller stramninger af reglerne for landbrugsdrift har på hhv. vandmiljøet og grundvandet, samt landbrugserhvervet i sig selv.
Reflektere over konsekvenserne ved et intensiveret landbrug og vurdere om økologisk landbrug kunne være en løsningsmodel.

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde
- Vandbalancen i Danmark over et år
- Kornstørrelsesfordeling, infiltrationskapacitet og porøsitet i jord
- Vandføringsmåling i Mølleåen (denne nåede vi ikke)

Pensum:
Nørrekjær, Ldegaard og Vinther: Naturgoegrafi C, Lindhardt og Ringhof, s. 119-124

Mangelsen et al.: Naturgeografi - Vores Verden, GO-forlaget, s. 175-187

Duus, Ranfelt, Sanden, Witzke: ALVERDENS GEOGRAFI, Geografforlaget; sider: 146-147

Opgave om feltarbejdet: (beregning af vandføring ud fra profiltegning og strømhastighedsmåling,) jordbundsanalyse, teori om landbrugets betydning for grundvandsforurening.