Holdet 1q nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Kristoffer Steen Nielsen, Sarah Krogsgaard, Signe Markman
Hold 2025 nf/q (1q nf, 1q nf-bi, 1q nf-ge, 1q nf-ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Bio: Kost og sundhed
Titel 2 Kost og sundhed
Titel 3 kost og sundhed geografi
Titel 4 Klimatologi
Titel 5 Energi, klimaforandringer og biodiversitet
Titel 6 Bio: Energi, klimaforandringer og biodiversitet
Titel 7 3 Mængdeberegninger KEMI
Titel 8 Bio: Vand og forurening
Titel 9 vand, landbrug og miljø

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Bio: Kost og sundhed

BIOLOGI:
Grundlæggende om celler og organeller. Særligt fokus på dyrecellen.

Dødsårsager i Danmark
Årsager til kræft og hjertesygdomme med fokus på livsstilens indflydelse
BMI og overvægt i Danmark
Livsstilssygdomme: Åreforkalkning, blodpropper, fedme, diabetes.

Kroppens energibalance. Basalstofskifte og samlet energiforbrug.
Energiindhold og beregning af energiprocent i fødevarer
Kostanbefalinger
Respiration
Kulhydrater, fedt og protein
Fordøjelsessystemet
Enzymer
Blodsukker
Hjerte og kredsløb
Kondition og den indflydelse på hjertets og kredsløbets sundhed

Forsøg:
Mikroskopi af vandpest og kindceller
Osmoseforsøg
Undersøgelse af en å (makroindeks)

Lugtesansens betydning for smag (kanelforsøg)
Lipaseforsøg
Blodsukkermåling
Blodtryk og faktorer, der påvirker blodtrykket
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kost og sundhed

BIOLOGI:
Grundlæggende om celler og organeller. Særligt fokus på dyrecellen.

Dødsårsager i Danmark
Årsager til kræft og hjertesygdomme med fokus på livsstilens indflydelse
BMI og overvægt i Danmark
Livsstilssygdomme: Åreforkalkning, blodpropper, fedme, diabetes.

Kroppens energibalance. Basalstofskifte og samlet energiforbrug.
Energiindhold og beregning af energiprocent i fødevarer
Kostanbefalinger
Respiration
Kulhydrater, fedt og protein
Fordøjelsessystemet
Enzymer
Blodsukker
Hjerte og kredsløb
Kondition og den indflydelse på hjertets og kredsløbets sundhed

Forsøg:
Mikroskopi af vandpest og kindceller
Osmoseforsøg
Undersøgelse af en å (makroindeks)

Lugtesansens betydning for smag (kanelforsøg)
Lipaseforsøg
Blodsukkermåling
Blodtryk og faktorer, der påvirker blodtrykket



GEOGRAFI:

Formålet med forløbet er at eleverne, gennem deres viden om demografiske og erhvervsmæssige udviklinger, samt viden om faktorer der har betydning for en befolkningsgruppes levevilkår og dermed sundhed, kan koble disse til en analyse og diskussion af et lands sundhedsmæssige og demografiske situation, udfordringer og mulige løsninger.

Specifikke faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Redegøre for den demografiske transitionsmodel og anvende denne på data fra Danmark og andre selvvalgte lande.
- Redegøre for begreberne fødsels- og dødsrate, samt forklare årsager til disses udvikling over tid i hhv. Danmark og andre selvvalgte lande.
- Redegøre for begreberne fertilitet, dødelighed og middellevetid.
Redegøre for erhvervsudviklingen i DK og andre lande og kunne forklare sammenhængen til den demografiske transition
- Redegøre for eksogene og endogene sygdomme og forklare deres traditionelle geografiske tilknytning, samt udviklingen i disse i forbindelse med et lands øgede velstandsniveau.
- Læse befolkningspyramider og i den forbindelse forklare begreber som demografisk bonus, forsørgerbyrde, samt karakterisere de forskellige typer af befolkningspyramider (stationære-, progressive-, regressive- og tårnpyramider).
- Redegøre for socioøkonomiske faktorers betydning for sundheden og diskutere hvorvidt den enkelte er herre over egen sundhed. Klassen har i denne sammenhæng set DR-dokumentarudsendelsen 'En syg forskel' del 1
- Redegøre for de primære dødsårsager i Danmark og diskutere statens interesser i at øge middellevetiden i befolkningen.

Eksperimentelt arbejde
Eleverne har derudover lavet en opgave om demografisk transition i et selvvalgt land, hvor fokus har været på årsagerne til den demografiske udvikling og de demografiske udfordringer der kan ses i fremtiden. Eleverne skulle også have fokus på landets erhvervsudvikling samt kunne inddrage landets befolkningspyramider i opgaven

Til forløbet hører en regional analyse af tre forskellige områder i København (Vanløse, Bispebjerg og Hellerup), hvor eleverne har arbejdet med statistikker fra Københavns Kommune og Danmarks statistik samt været på feltarbejde med observationsark langs F-linjen

Kemi:
Introduktion til kemiens elementer, det periodiske system, atomer, grundstoffer, oktetregel, elektroner, bindingstyper, polaritet og elektronegativitet, hydrofile og -fobe forbindelser.

Fedtstoffers opbygning, polær og upolær ende, dobbeltbindinger, mættede og umættede fedtsyrer, påvisning med dibrom, olie og fedt, kemiske og fysiske egenskaber.

Vi måler fedtindhold i chips, og finder ud af hvilken fedttype der er tale om.

Pensum: NF kemikompendium

Eksperimentelt arbejde:
D Polære og upolære stoffer
R1 Fedt i chips
D Addition og substitution
R2 Umættetheder i fedt og olie
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
R1: fedt i chips 11-09-2025
Vlog Osmose i kartofler 16-09-2025
R1: fedt i chips 21-09-2025
Vlog Fedtnedbrydning 04-10-2025
R2: Umættetheder 05-10-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 kost og sundhed geografi

GEOGRAFI:

Formålet med forløbet er at eleverne, gennem deres viden om demografiske og erhvervsmæssige udviklinger, samt viden om faktorer der har betydning for en befolkningsgruppes levevilkår og dermed sundhed, kan koble disse til en analyse og diskussion af et lands sundhedsmæssige og demografiske situation, udfordringer og mulige løsninger.

Specifikke faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Redegøre for den demografiske transitionsmodel og anvende denne på data fra Danmark og andre selvvalgte lande.
- Redegøre for begreberne fødsels- og dødsrate, samt forklare årsager til disses udvikling over tid i hhv. Danmark og andre selvvalgte lande.
- Redegøre for begreberne fertilitet, dødelighed og middellevetid.
Redegøre for erhvervsudviklingen i DK og andre lande og kunne forklare sammenhængen til den demografiske transition
- Redegøre for eksogene og endogene sygdomme og forklare deres traditionelle geografiske tilknytning, samt udviklingen i disse i forbindelse med et lands øgede velstandsniveau.
- Læse befolkningspyramider og i den forbindelse forklare begreber som demografisk bonus, forsørgerbyrde, samt karakterisere de forskellige typer af befolkningspyramider (stationære-, progressive-, regressive- og tårnpyramider).
- Redegøre for socioøkonomiske faktorers betydning for sundheden og diskutere hvorvidt den enkelte er herre over egen sundhed. Klassen har i denne sammenhæng set DR-dokumentarudsendelsen 'En syg forskel' del 1
- Redegøre for de primære dødsårsager i Danmark og diskutere statens interesser i at øge middellevetiden i befolkningen.

Eksperimentelt arbejde
Eleverne har derudover lavet en opgave om demografisk transition i et selvvalgt land, hvor fokus har været på årsagerne til den demografiske udvikling og de demografiske udfordringer der kan ses i fremtiden. Eleverne skulle også have fokus på landets erhvervsudvikling samt kunne inddrage landets befolkningspyramider i opgaven

Til forløbet hører en regional analyse af tre forskellige områder i København (Vanløse, Bispebjerg og Hellerup), hvor eleverne har arbejdet med statistikker fra Københavns Kommune og Danmarks statistik samt været på feltarbejde med observationsark langs F-linjen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klimatologi

Geografi:
Klimatologiforløb: Temperatur og årstidsvariationer og årsager til temperaturvariationer på forskellige lokaliteter, vand og lands varmefylde. Principperne bag nedbørsdannelse og forskellige typer af nedbør. ITK-zonen og monsunvinde. Det globale vindsystem, høj- og lavtryksdannelse. Konvektionsstrømme i atmosfæren. Klima- og plantebæltebestemmelse. Karakteristika for de enkelte klimazoner og plantebælter.

Holdet har i klimaforløbet lavet tre deløvelser i forhold til eksamen. De er samlet i én klimarapport. Deløvelserne er:

Klima-bælteopgave
Varmefylde
Højtryk og lavtryk

Herudover har eleverne viden om konvektionsprincippet fra Grønlandspumpeforsøget
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Energi, klimaforandringer og biodiversitet

BIOLOGI:
Kulstofs kredsløb
Fokus på plantecellen
Fotosyntese og respiration
Opbygning af økosystemer generelt.
Biotiske og abiotiske faktorer.
Primærproduktion
Fødekæder

Biodiversitet: Vigtigheden af artsdiversitet, genetisk diversitet og økosystemdiversitet, dvs. et naturområde vil normalt have et lavt antal arter og individer (lav artsdiversitet), hvis det også har et lavt antal af forskellige habitater og økosystemtyper (lav økosystemdiversitet). Hvis antallet af individer er meget lavt, så vil der normalt også være en meget lav forskellighed af DNA blandt populationerne (lav genetisk diversitet)

Biodiversiteten i Danmark: Dokumentar: Da insekterne forsvandt.
Betydningen af landbrug, skovdrift og rewilding for biodiversiteten.

Kromosomer og DNA.
Gener, nedarvning, mutationer. Kønnet og ukønnet formering og deres betydning for genetisk variation. Evolution og dens hastighed.
Proteinsyntese
Undersøgelse af DNA: Gelelektroforese.

Klimaforandringers påvirkning på biodiversitet.

Forsøg:
Vandpestforsøg: Fotosyntese og respiration
Blodtypebestemmelse
Gelelektroforese
Undersøgelse af biodiversitet: Virtuel øvelse (artarealkurven og habitatsheterogenitetskurven)
Forsøg med bønner

GEOGRAFI
Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne får en forståelse af hvordan menneskets behov for energi til diverse aktiviteter påvirker klimaet på jorden, samt hvilke konsekvenser det kan få på sigt.

Specifikke faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Redegøre for forskellen på fornybare og ikke fornybare energikilder samt fordele og ulemper ved disse.
- Redegøre for Danmarks og andre landes energiforbrug og energiforsyning, samt hvordan dette har udviklet sig over tid.
- Redegøre for dannelsen af fossile brændsler og diskutere hvorvidt dette taler for en omstilling til alternative energikilder.
- Redegøre for kulstofkredsløbet og diskutere hvordan mennesket er med til at forstyrre kredsløbets balance, blandt andet ved forskellige tilbagekoblingsmekanismer
- Forklare hvordan drivhuseffekten og strålingsbalancen fungerer og koble dette til menneskets indgriben i det naturlige kulstofkredsløb.
- Diskutere hvorvidt alternative energikilder kan/skal være et alternativ til de fossile brændsler. Klassen har i grupper haft fokus på en specifik bæredygtig energiform.
- Redegøre for grønlandspumpens virke og på baggrund af forsøgsresultater diskutere hvorvidt den globale opvarmning kan medvirke til et koldere klima lokalt i Europa.

Eksperimentelt arbejde
Til forløbet hører et forsøg om drivhuseffekten hvor eleverne gennem har undersøgt drivhusgassen CO2’s betydning for temperaturen samt målinger af strålingsbalancen i skolegården .

Derudover har eleverne lavet et en-faktorforsøg vedrørende Grønlandspumpen udført af læreren som demonstrationsforsøg

KEMI
organisk kemi, navngivning af carbonhydrider, opbygning og navngivning, reaktionstyper, herunder forbrændinger, addition, substitution, energi i brændsler,
(fuldføres først i næste forløb: afstemning af reaktionsskemaer, mængdeberegning på afbrænding af råolie og kul, CO2 udledning).

Eksperimentelt arbejde:
D addition og substitution
D forbrændinger
R3 Energi i brændsler
R3 CO2 mængdeberegninger (laves først i næste forløb)




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
R3: Energi i brændsler 09-12-2025
Drivhuseffekt og strålingsbalance 17-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Bio: Energi, klimaforandringer og biodiversitet

BIOLOGI:
Kulstofs kredsløb
Fokus på plantecellen
Fotosyntese og respiration
Opbygning af økosystemer generelt.
Biotiske og abiotiske faktorer.
Primærproduktion
Fødekæder

Biodiversitet: Vigtigheden af artsdiversitet, genetisk diversitet og økosystemdiversitet, dvs. et naturområde vil normalt have et lavt antal arter og individer (lav artsdiversitet), hvis det også har et lavt antal af forskellige habitater og økosystemtyper (lav økosystemdiversitet). Hvis antallet af individer er meget lavt, så vil der normalt også være en meget lav forskellighed af DNA blandt populationerne (lav genetisk diversitet)

Biodiversiteten i Danmark: Dokumentar: Da insekterne forsvandt.
Betydningen af landbrug, skovdrift og rewilding for biodiversiteten.

Kromosomer og DNA.
Gener, nedarvning, mutationer. Kønnet og ukønnet formering og deres betydning for genetisk variation. Evolution og dens hastighed.
Proteinsyntese
Undersøgelse af DNA: Gelelektroforese.

Klimaforandringers påvirkning på biodiversitet.

Forsøg:
Vandpestforsøg: Fotosyntese og respiration
Blodtypebestemmelse
Gelelektroforese
Undersøgelse af biodiversitet: Virtuel øvelse (artarealkurven og habitatsheterogenitetskurven)
Forsøg med bønner
Driftorme (genetisk drift)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 3 Mængdeberegninger KEMI

Vi lærer om mol-begrebet, en kemisk mængdeberegningsmetode.
Stikord: reaktionsskemaer, formelmasse, molbegrebet, overskud og begrænsende reaktant, koncentrationer, aktuel og formel koncentration,

Forsøg:
D Afbrænding af magnesium
J Afbrænding af magnesium
J Koncentration af saltvand
R4 Opvarmning af bagepulver

Pensum: Basiskemi C, s. 83-93, 104-111
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Bio: Vand og forurening

Vandets kredsløb
Fosfors og nitrogens kredsløb
Næringsstoffer
Økosystemerne søer, åer (og havet) med fokus næringsstofkredsløb
Springlag
Eutrofiering
Iltsvind
Sørestaurering
Landbrugets rolle med fokus på konventionelt landbrug
Vandmiljøplaner - trepartsaftalen
Rensningsanlæggets opbygning og funktion
Forurening, miljøfremmede stoffer, økotoksikologi.
Forplantning med fokus på kønsudvikling, mandens kønsorganer, sædkvalitet og hormonforstyrrende stoffers påvirkning på kønsudvikling og sædproduktion.
Barnløshed

Dokumentarer
Forureningens historie: Havet sletter alle spor.
Den usynlige fjende i Arktis

Forsøg:
Makroindex i en å
Besøg på landbrug: Svinefarm og frøproduktion - Konventionelt landbrug
Besøge rensningsanlæg - Forsøg med nedbrydning af org. stof og fældning af fosfat
Springlag
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 vand, landbrug og miljø

BIOLOGI:

Vandets kredsløb
Fosfors og nitrogens kredsløb
Næringsstoffer
Økosystemerne søer, åer (og havet) med fokus næringsstofkredsløb
Springlag
Eutrofiering
Iltsvind
Sørestaurering
Landbrugets rolle med fokus på konventionelt landbrug
Vandmiljøplaner - trepartsaftalen
Rensningsanlæggets opbygning og funktion
Forurening, miljøfremmede stoffer, økotoksikologi.
Forplantning med fokus på kønsudvikling, mandens kønsorganer, sædkvalitet og hormonforstyrrende stoffers påvirkning på kønsudvikling og sædproduktion.
Barnløshed

Dokumentarer
Forureningens historie: Havet sletter alle spor.
Den usynlige fjende i Arktis

Forsøg:
Makroindex i en å
Besøg på landbrug: Svinefarm og frøproduktion - Konventionelt landbrug


GEOGRAFI:
Formål
Formålet med forløbet er at eleverne skal forstå hvordan mennesket, gennem forvaltning af naturen (herunder landbruget), kan påvirke vandmiljøet, som er grundlag for menneskets eksistens.

Indhold

Vandets kredsløb og vandbalanceligningen, så eleverne senere hen kan koble deres viden om landbrugets forurening til kvaliteten af vores drikkevand.
Dansk landbrugs udvikling fra 1700-tallet og frem til i dag, hvor fokus især ligger på udviklingen efter 1950, hvor mekanisering, automatisering og specialisering, samt brug af kunstgødning og pesticider vinder frem.
Hvordan påvirker denne udvikling i landbruget vores vandmiljø og mulige løsninger der findes på problemet.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:

- Redegøre for de sidste to istider i Danmarks udbredelse og betydning for jordbundsforholdene. Viden og kendskab til de to grundlæggende jordbundstyper i DK: Sandede jorde og moræne jorde. Herunder viden om jordbundes egenskaber ud fra porøsitet, permeabilitet, teksturbestemmelse m.m.
- Redegøre for vandets kredsløb, transportmekanismerne, og drivkræfterne bag.
- Redegøre for vandbalanceligningen og de indgående faktorer, samt modellere vandbalancen i Danmark over et år.
- Redegøre for grundvandsdannelse og hvilken betydning jordbunden har for denne dannelse.
- Redegøre for dansk landbrugs udvikling fra landboreformerne i 1700-tallet til det specialiserede landbrug vi ser i dag- herunder brug af pesticider og gødning.
- Forholde sig til og diskutere de produktionsmetoder der anvendes i et moderne dansk landbrug. Herunder specifik fokus på svineproduktionen via TV 2 dokumentarudsendelsen 'Hvem passer på grisene - afsløringer hos landbrugets top'

- Diskutere hvordan den nuværende landbrugsdrift og hensynet til vandmiljøet hænger sammen, herunder diskutere de forskellige politiske tiltags betydning, herunder vandmiljøplaner, økologi m.v.

Eksperimentelt arbejde
Forløbet indeholder et jordbundsforsøg, som deltes op i tre: Porøsitet, permeabilitet samt teksturbestemmelse i to jordtyper (sand/grus og morænejord), som kobles til istidsdannelse samt jordbundstyperne i Danmark.
Derudover indeholder forløbet et feltarbejde ved Mølleåen , hvor vandføringen måles og sammenlignes med en gennemsnits vandføring på samme lokation. Eleverne skal forholde sig til, hvad man bruger vandføringsdata til i DK

Herudover har eleverne været på besøg på rensningsanlæg i Avedøre samt været på rundvisning og hørt oplæg på Landbohøjskolen om produktionsdyr i dansk landbrug

Kemi:
KEMI:

Pensum: Basiskemi C
ioner side 31-38, 41-44
syrebase side 153-157, 162-166
redox side 173-185

I kemi beskæftiger vi os med ioner og salte, opløselighed i vand, fældningsreaktioner, syrebasekemi samt redoxkemi og redoxreaktioner, blandt andet i kvælstofs kredsløb, og som gødning i jorden.

Stikord: Ioner, simple og sammensatte, ioners egenskaber, opløselighed, fældning

Eksperimentelt arbejde:
D Fældning af NaCl og AgNO3
R5 Fældningsreaktioner

Redox:
Oxidation, reduktion, spændingsrækken, oxidationstal, afstemning af redoxreaktioner, hydroner og hydroxid som syrebase-ioner, syrebasereaktioner, indikator og pH-værdi.

Eksperimentelt arbejde:
D HCl og NH3
D indikators virkning
D Zink i kobbersulfat
J Spændingsrækken
D Kobberspåner i salpetersyre (Cu i HNO3)
R6 Redoxreaktioner

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer