Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Falkonergårdens Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Pernille Rødkær Bundgaard
|
|
Hold
|
2025 sa/af (1af sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Demokrati og folkestyre i Danmark
Under overskriften "Demokrati og folkestyre i Danmark" har klassen med udgangspunkt i bl.a. kommunalvalget 2025 arbejdet med at forstå grundlæggende forhold vedr. demokrati og politik i Danmark.
Centrale begreber i forbindelse med forløbet er:
- Demokratityper: Direkte demokrati; repræsentativt demokrati
- Politiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme (menneskesyn, samfundsopfattelse og syn på statens rolle)
- Politiske skillelinjer: Rød blok vs. blå blok
- Politiske skillelinjer: Fordelingspolitik vs. værdipolitik
- Firepartisystem vs. flerpartisystem
- Det politiske stamtræ
- Borgerlige rettigheder og borgerlige pligter: Civile rettigheder, politiske rettigheder og sociale rettigheder samt værnepligt, undervisningspligt og skattepligt
- Borgertyper: statsborger, medborger og modborger
- Demokrati: Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
Læst stof:
"Luk samfundet op" (blå udgave): s. 100-106; 114-117; 140-143; 143-147; 123-125;
"Tidligere spindoktor: Der er en helt afgørende ting, som Socialdemokratiet har overset i København" (politiken.dk)
"Alle har øjnene rettet mod København. Internt i Socialdemokratiet bliver der talt om et tab, der kan være mere alvorligt" (berlingske.dk)
"Demokratiet lider, når kvinder flygter fra den offentlige debat" (berlingske.dk)
Frederiksberg Kommune: Kommunalbestyrelsens medlemmer: https://www.frederiksberg.dk/politik/kommunalbestyrelsen-og-udvalg/kommunalbestyrelsen/kommunalbestyrelsens-medlemmer
Folketinget: Partiernes historie: https://www.ft.dk/da/partier/om-politiske-partier/partiernes-historie#188F24689A454138866A27DD4A18BAC8
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Dansk økonomi og udfordringer for velfærdsstaten
Under overskriften "Dansk økonomi og udfordringer for velfærdsstaten" har holdet arbejdet med at forstå økonomiske sammenhænge. Det vil sige, at eleverne kan forklare økonomiske indikatorer, og hvorledes disse påvirker hinanden.
I den forbindelse har klassen arbejdet med håndtering og påvirkning af økonomi i hvilken forbindelse der har været fokus på økonomiske mål og økonomisk politik. I forlængelse heraf har klassen også arbejdet med på hvilke måder den danske velfærdsstat er under pres.
Centrale begreber er i den forbindelse:
- Maslows behovspyramide, herunder mangel- og vækstbehov
- Markedsmekanisme: udbud, efterspørgsel og markedsligevægt (pris)
- Det økonomiske kredsløb inkl. det udvidede økonomiske kredsløb
- Økonomiske konjunkturer: højkonjunktur, nedgangskonjunktur, lavkonjunktur og opgangskonjunktur.
- Samfundsøkonomiske mål: 1) Økonomisk vækst (BNP); 2) Lav arbejdsløshed; 3) Lav inflation; 4) Betalingsbalance-ligevægt; 5) Bæredygtig økonomi; 6) Balance på statsbudget.
- Økonomisk politik: Finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik
- Typer af arbejdsløshed: Konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed og friktionsarbejdsløshed
- Velfærdstrekanten: Stat, marked og civilsamfund
- Velfærdsmodeller: Den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel og den korporative velfærdsmodel
- Velfærdsstatens udfordringer: Interne udfordringer og eksterne udfordringer
Materiale:
Luk samfundet op: s. 167-185; s. 196-217
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Identitetsdannelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Køn og ligestilling
Under overskriften ”Køn og ligestilling” har klassen forskelle mellem køn ifht. især uddannelse, arbejde og familieliv. I den forbindelse har klassen arbejdet med at identificere forskelle mellem mænd og kvinder vedr. uddannelse, arbejdsmarked og familieliv.
Anvendt materiale:
Luk samfundet op: s. 29-40, s. 61-65; s. 65-73; s. 20-24
Centrale begreber i forløbet er:
- Socialisering: primær socialisering, sekundær socialisering og dobbeltsocialisering
- Normer: formelle normer og uformelle normer
- Roller
- Identitet: jeg-identitet, personlig identitet, social identitet og kollektiv identitet
- Samfundstyper: Det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund
- Det senmoderne samfund (A. Giddens): Aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer og øget refleksivitet
- Politiske tilgange til ligestillingsspørgsmål: Imod lovgivning og for lovgivning
- Lighed: Formel lighed og resultatlighed
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Køn og ligestilling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/7/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71780952492",
"T": "/lectio/7/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71780952492",
"H": "/lectio/7/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71780952492"
}