Holdet 2025 sa/v - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Thomas Parente Hartling
Hold 2025 sa/v (1v sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og fattigdom i Danmark
Titel 2 Politik, magt og indflydelse i Danmark
Titel 3 Økonomi i velfærdsstaten
Titel 4 Identitet og socialisering i det senmoderne samf.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og fattigdom i Danmark

Beskrivelsen dækker grundforløbet Ulighed og fattigdom i Danmark, som eleverne har haft på deres grundforløbshold med samme materiale. Forløbet varede 13 moduler.

Omdrejningspunktet for forløbet vil være levevilkår og social ulighed, og forløbet starter ud med at eleverne stifter bekendtskab med forskellige måder, hvorpå vi i samfundsfag forsøger at finde ud af ligheder og forskelle i den danske befolkning. Det gør vi bl.a. at ved at gruppere befolkningen i forskellige livsformer eller ved at undersøge og inddele den danske befolkning i forskellige livsstille bl.a. ved brug af Minervamodellen.

Fra viden om livsformer og livsstile - bevæger vi os ind i temaets centrale omdrejningspunkt, nemlig ulighed og fattigdom i Danmark. Eleverne styrker i forløbet deres evne til at kende forskel på, hvad der er forskel på eksempelvis ulighed (social og økonomisk) og fattigdom i Danmark, og de styrker deres muligheder for at kunne redegøre for (tidsmæssig)udviklingen i henholdsvis uligheden og fattigdommens i Danmark. Desuden er det ambitionen at styrke elevernes evne til at kunne træde ind i en faglig diskussion om, hvorfor både økonomisk og social ulighed og fattigdom opstår, og hvad vi kan gøre for at reducere den, såfremt vi finder udviklingen negativ.

Eleverne arbejder med de tre forskellige klassiske ideologier, samt politiske akser. Foruden ideologier og begreberne ulighed og fattigdom vil eleverne også blive introduceret til en række centrale sociologiske begreber som fx social mobilitet, social arv, social marginalisering, social stratificering, mønsterbryder, ligesom de vil stifte bekendtskab med henholdsvis Pierre Bourdieus teori (kapital, habitus og felt) og Basil Bernsteins sprogkodeteori. Teorier som det er ambitionen, at de skal forsøge at bringe i anvendelse i forhold til at kunne deltage i en diskussion og evt. komme med forslag til, hvad der kan gøres for at ændre på uligheds- og fattigdomsudviklingen i Danmark.

Centrale begreber:
- Livsformer
- Livsstile og minervamodellen
- Pierre Bourdieus begreber habitus, felt og kapital (økonomisk, social og kulturel)
- Basil Bernsteins sprogkodeteori
- Levevilkår og de fem socialklasser
- Social mobilitet (generations- og karrieremobilitet)
- Social arv (positiv og negativ)
- Social ulighed
- Mønsterbryder
- Fattigdom (absolut og relativ)
- Social eksklusion og marginalisering

- Politiske ideologier (liberalisme, socialisme og konservatisme)
- Ideologiske forgreninger
- Værdipolitik og fordelingspolitik
- Partierne i Danmark

- Velfærdstrekanten: Stat, marked og civilsamfund


KERNESTOF
Sociologi
- Sociale og kulturelle forskelle
Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Metoder
- Kvantitativ og kvalitativ metode   

Materialer:
- Luk Samfundet Op! 3.udgave, af Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2017.
s. 26-27 (afsnit 1.3) (svarer til afsnit 1.6, s. 25-27 i 4. udgave (den blå))
s. 89-107 (kap. 4) (svarer til kap. 4, s. 79-99 i 4. udgave (den blå))
s.108-124 (kap. 5) (svarer til kap. 5, s. 100-120 i 4. udgave (den blå))
s. 177-184 (afsnit 8.2) (svarer til afsnit 9.2, s. 197-204 i 4. udgave (den blå))

- Afsnit 1 i DR-dokumentaren ”Syg forskel” omhandlende forskelle i sundhed imellem to geografiske områder i Ålborg (Hasseris og Ålborg øst).
- Artikler:
”Cepos: Problemet med fattigdom i Danmark er kraftigt overvurderet” af Cepos' direktør Martin Ågerup, Altinget d.9.10.2019
”Fattige skal ikke fordele fattigdom imellem sig” af Karsten Hønge i Frederiksbergliv d.9.6.2021
"Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark" af Alex Vanopslagh, Altinget d. 7. november 2019
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik, magt og indflydelse i Danmark

I dette forløb arbejder vi med det politiske system og mere bredt med hvem der har indflydelse i samfundet. Hvordan foregår valg og hvordan dannes regeringen? Hvordan bliver samfundet mest muligt demokratisk? Hvad er medborgerskab og hvilke muligheder er der for at deltage? Hvad er partiernes rolle? Hvordan agerer partier og vælgere?

Centrale begreber:
- Eastons model af et politisk system
- Direkte demokrati og repræsentativt demokrati
- Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
- Parlamentarisme og præsidentialisme
- Magtens tredeling
- Valgsystem
- Folketinget: udvalg, lovgivningsproces  
- Den parlamentariske styringskæde

- EU's betydning for det politiske system i Danmark.

- Andre aktører: interesseorganisationer, græsrødder, arbejdsmarkedets parter, internationale virksomheder, eksperter
- Mediernes rolle i demokratiet: Informere, kontrollere (demokratiets vagthund/den fjerde statsmagt) og sætte dagsorden
- Medborgerskab (T.H. Marshall): Civile, politiske og sociale rettigheder.

- Ideologier: liberalisme, konservatisme, socialisme
- Værdipolitik og fordelingspolitik
- Den gamle politiske skala (fordelingspolitik) og den nye politiske skala (værdipolitik)
- De politiske partier i Danmark
- Vælgeradfærd: kernevælgere og marginalvælgere, issue voting.
- Modeller for partiadfærd: Molins model, Downs model, adfærdstrekanten.

Kernestof:
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Luk samfundet op, 4. udgave, s. 100-166.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi i velfærdsstaten

Forløbet stiller skarpt på den økonomiske del af samfundsudviklingen. Vi skal lære, hvad der er god samfundsøkonomi og hvordan forskellige økonomisk hensyn kan komme i konflikt med hinanden. Dernæst hvordan politikere og myndigheder kan påvirke økonomien gennem forskellige typer af økonomisk politik.

Vi tager desuden fat på de udfordringer, velfærdssamfundet står over for og hvad man muligvis kan gøre ved dem.

I forløbet anvender vi kvantitativt materiale (grafer og tabeller) til at vurdere den økonomiske situation. Vi øver os desuden i at argumentere for og imod forskellige løsningsforslag.

Centrale begreber:
- Mikro- og makroøkonomi
- Markedsmekanisme, udbud og efterspørgsel
- Markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi

- Det økonomiske kredsløb

- Konjunkturer
- BNP, vækst
- Inflation
- Arbejdsløshed
- Philipskurven
- Økonomiske mål

- Økonomisk politik
- Finanspolitik: ekspansiv, kontraktiv
- Pengepolitik
- Valutapolitik
- Struktur og indkomstpolitik

- Velfærdsmodeller: residuale, korporative, universelle

Udfordringer for velfærdssystemet
- Den demografiske udfordring
- Globalisering
- Velfærdssamfundet og EU.
- Forventninger til velfærdssamfundet, rettigheder og pligter
- Udbud af arbejdskraft
- Konkurrencestaten

Kernestof:
Økonomi
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Luk samfundet op, 4. udgave, s. 171-195, 197-220.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Identitet og socialisering i det senmoderne samf.

Hvordan bliver vi dem vi er? Hvad kendetegner de sociale relationer i det samfund, vi lever i i dag? I dette forløb arbejder vi med normer og værdier og hvordan disse har ændret sig over tid.

Hvad betyder frisættelsen af individet og hvad er bagsiden af medaljen?

Vi sætter i særlig grad fokus på, hvad det betyder for os som mennesker, at vi i stadig stigende grad interagerer med sociale medier og kunstig intelligens.

Forløbet leder op til og overlapper med et tværfagligt samarbejde (TF1) med engelsk (Identitet og relationer i en AI-tid).

Centrale begreber:
- Socialisering
- Meads socialisationsfaser (sociale roller)
- Eriksons socialisationsfaser (udfordringer og kompetencer)
- Primær og sekundær socialisering
- Dobbeltsocialisering
- Socialisering i.f.t. køn, generation, etnicitet, økonomi
- Traditionsstyring, indrestyring, gruppestyring
- Erving Goffman: Frontstage og backstage

- Kultur og kulturelle forskelle: Hofstedes løgmodel.

- Traditionelt, moderne og senmoderne samfund
- Anthony Giddens: Aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet, ekspertsystemer
- Thomas Ziehe: Kulturel frisættelse, formbarhed. Reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering, potensering
- Ulrich Beck: Risikosamfundet, institutionaliseret individualisering
- Hartmut Rosa: Accelerationssamfundet, fremmedgørelse, resonans.

Følgende teoretikere er supplerende stof:
- Zygmunt Bauman: Flydende modernitet og flydende kærlighed
- Barry Schwarz: Paradox of choice


Kernestof:
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering

Luk samfundet op, 4. udgave, s. 29-46, 52-58, 61-78
Sociologiens kernestof, afsnit 5.4 om Hartmut Rosa (link)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer