Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Falkonergårdens Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Alexander Hein Eriksen
|
|
Hold
|
2025 ng/b (2b ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Vores dynamiske jord - en kilde til katastrofer?
Formål
Formålet med forløbet er at eleverne skal have en grundlæggende viden om jordens dynamik, der gør dem i stand til at forstå og kunne forklare de geologiske naturfænomener der sker på jorden - det være sig landskabdannelse og katastrofer som jordskælv og vulkanudbrud.
Faglige mål
Eleverne skal kunne
- redegøre for Wegeners teori om pladetektonik, herunder bevise at den er korrekt.
- redegøre for jordens opbygning og relatere denne til pladetektonikken.
- redegøre for de forskellige typer af pladegrænser, lokalisere dem på et verdenskort og forklare årsagerne til de landskabselementer der dannes ved de forskellige pladegrænser.
- forklare drivkræfterne bag pladetektonikken med inddragelse af forsøgsresultater.
- forklare hvordan man lokaliserer et jordskælvs epicenter, herunder kendskab til de forskellige jordskælvsbølger.
- relatere faktiske jordskælvsdata til de pågældende pladegrænser (analyse i google earth).
- redegøre for karakteristika ved de forskellige typer vulkaner og forklare årsagen til disse karakteristika
- forklare hvordan magma kan stige opad og ende med et vulkanudbrud
- redegøre for temperaturens betydning for magmaens sammensætning og dennes betydning for vulkantypernes karakteristika ved forskellige pladegrænser.
Eksperimentelt-, felt- og anden empiribaseret arbejde
Til forløbet er knyttet et forsøget om bjergarternes massefylde og drivkræften bag pladetektonikken. (Laboratoriearbejde hvor eleven selv har produceret data)
Derudover har vi arbejdet med følgende empiribaseret arbejde:
Lokalisering af jordskælvs epicenter og jordskælvsstyrke - data udleveret.
Jordskælvsmønster og pladegrænser - data udleveret
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne?
Formål
Formålet med forløbet er at eleverne får en forståelse af hvilke parametre der har betydning for klimaet og vejret forskellige steder på jorden, herunder breddegrader, fordelingen af land og vand, tryk- og vindsystemer, samt nedbørsdannelse og på baggrund heraf kan klassificere bl.a. klima- og plantebælter. Eleverne skal derudover få en forståelse for klimaets betydning for menneskets livsvilkår, gennem arbejde med Bangladesh som case.
Indhold
Temperatur
Indstrålingsvinkel og årstider
Nedbørsdannelse
Tryk- og vindsystem
Klimazoner og plantebælter
Varmekapacitet
Befolkningers klimastrategier i bangladesh
Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Forklare de generelle temperaturvariationer over året forskellige steder på jorden
- Redegøre for begrebet “varmekapacitet” og deraf forklare princippet i kyst- og fastlandsklima.
- Redegøre for begreberne “højtryk” og “lavtryk” og deraf forklare cirkulationsmodellen.
- Redegøre for det globale vindsystem, herunder corioliskraften.
- Redegøre for nedbørsdannelse og forskellige nedbørstyper.
- Med udgangspunkt i ovenstående viden, kunne forklare de geofaglige fænomener “ITK-zonen” og “Monsunvinde”
- Klassificere klima- og plantebælter forskellige steder på jorden ud fra hydrotermfigurer.
- Forklare hvordan klimaet og klimaforandringerne har betydning for menneskets livsvilkår.
- Analysere konsekvenserne af klimaforandringerne for befolkningen i Bangladesh, samt løsningsstrategier, som overlevelses- og tilpasningsstrategier
Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde
- forsøg med varmekapacitet for sand og vand.
- empiriarbejde med sammenhængen mellem solhøjde og temperatur i Danmark
Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde fra NV-forløbet
- Strålingsbalance i gården
- Drivhuseffektforsøget
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kan vi fremme mere bæredygtig mad?
Formål
Formålet med forløbet er at eleverne opnår en forståelse af kredsløbssammenhænge og derigennem forstår hvordan menneskelige aktiviteter påvirker naturen, som derigennem påvirker mennesket.
Indhold
Forløbet har overskriften “Kan vi få folk til at spise mere plantebaseret?” og indeholder kernestof omkring vandets kredsløb, kvælstofkredsløbet og kulstofkredsløbet. Disse kredsløb danner grundlag for at forstå hvordan vores fødevareproduktion (her med fokus på kødproduktionen) påvirker disse kredsløb i en retning der forværrer vores klima og miljø.
Vi starter ud med vandets kredsløb og laver et forsøg om jordtypers betydning for nedsivningen. Herefter arbejder vi med kvælstofkredsløbet og kobler det til fødevareproduktionen og grundvand og vandmiljø. Til sidst kigger vi på kulstofkredsløbet med husdyrproduktionen i fokus og undersøger klimabelastningen sammenlignet med vegetabilsk produktion.
Forløbet er et tværfagligt forløb i samarbejde med matematik og dansk og indgår i et projekt om udvikling af undervisning der skal gøre eleverne “handlekompetente i forhold til de globale klima-, miljø- og bæredygtighedsudfordringer” i samarbejde med Christianshavn Gymnasium.
Faglige mål
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kan Danmark blive fossilfri?
Formål
Formålet med forløbet er at eleverne skal få en forståelse for hvordan vores verden er "bygget" på fossil energi, samt hvorfor og hvordan vi skal omstille vores energisektor
Indhold
Energiforbrug lokalt og globalt
Kul- olie- og gasdannelse
Olieudvinding
Kulstofkredsløbet
Forsyningssikkerhed
Alternative energikilder
Specifikke faglige mål
Efter modulet skal eleverne kunne
- Redegøre for udviklingen i energiforbruget i Danmark og verden, herunder hvilke energikilder der dominerer
- Redegøre for hvordan kul dannes, herunder forklare begrebet indkulningsgrad
- Redegør for hvordan olie- og gas dannes.
- Forklare forholdet mellem ressourcer og reserver, herunder hvordan teknologisk udvikling kan påvirke dette forhold.
- Forklare hvorfor vi skal omstille til alternative energikilder, herunder redegøre for kulstofkredsløb, drivhuseffekt og forsyningssikkerhed
- Redegøre for de alternative energikilder biomasse, solenergi, vindenergi og geotermisk energi.
- Diskutere hvordan vi i Danmark kan omstille til alternative energikilder, herunder bl.a. diskutere om biomasse er vejen frem.
Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde
- De danske sandstensformationers reservoiregenskaber
- Kulserien (observationer af forskellige stadier af kuldannelse)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/7/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71824736587",
"T": "/lectio/7/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71824736587",
"H": "/lectio/7/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71824736587"
}