Holdet 2025 ng/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Alexander Hein Eriksen
Hold 2025 ng/b (2b ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vores verden - hvordan hænger den sammen?
Titel 2 Vores dynamiske jord - en kilde til katastrofer?
Titel 3 Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne?
Titel 4 Kan vi fremme mere bæredygtig mad?
Titel 5 Kan Danmark blive fossilfri?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vores verden - hvordan hænger den sammen?

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne får en ide om hvad faget går ud på og hvorfor det er relevant for dem. Endvidere skal eleverne blive opmærksomme på FN’s mål for bæredygtig udvikling og bliver bevidste om, hvordan menneskelige aktiviteter ét sted i verden får betydning et andet sted i verden, både hvad angår et økonomisk, socialt og økologisk bæredygtighedsperspektiv.

Forløbet bruger T-shirtens værdikæde, med fokus på Bangladesh, som case og udgangspunkt for analyse og diskussion.

Indhold
Vi starter med bæredygtighedsbegrebet, som eleverne skal stifte bekendtskab med gennem kortanalyse og derefter gennem analyse af egen livsstil.
Derefter skal eleverne have en forståelse for hvordan verden hænger sammen i forhold til international arbejdsdeling, så de har redskaber til at forstå den globale værdikæde for tøj.
Til sidst skal eleverne se hvordan den internationale arbejdsdeling virker i praksis via en dokumentar om tøjindustrien.

Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne
- Redegøre for udvalgte af FN’s 17 verdensmål (4, 8 og 12).
- Definere bæredygtighedsbegrebet, økologisk råderum og økologisk fodaftryk, herunder begrebet “globale hektarer”.
- Redegøre for hvad den primære, sekundære og tertiære sektor er, hvordan værditilvæksten øges i de forskellige sektorer og undersøge sammenhængen mellem erhvervsfordeling i et land og dets BNP.

Felt-, laboratorie og andet empiribaseret arbejde
Undersøgelse af elevens eget økologiske fodaftryk (eleven har selv produceret data via footprintnetwork.org)

Skriftlige opgaver
Forløbet indeholder en journal som løbende udfyldes i slutningen af modulerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vores dynamiske jord - en kilde til katastrofer?

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne skal have en grundlæggende viden om jordens dynamik, der gør dem i stand til at forstå og kunne forklare de geologiske naturfænomener der sker på jorden - det være sig landskabdannelse og katastrofer som jordskælv og vulkanudbrud.

Faglige mål
Eleverne skal kunne
- redegøre for Wegeners teori om pladetektonik, herunder bevise at den er korrekt.
- redegøre for jordens opbygning og relatere denne til pladetektonikken.
- redegøre for de forskellige typer af pladegrænser, lokalisere dem på et verdenskort og forklare årsagerne til de landskabselementer der dannes ved de forskellige pladegrænser.
- forklare drivkræfterne bag pladetektonikken med inddragelse af forsøgsresultater.
- forklare hvordan man lokaliserer et jordskælvs epicenter, herunder kendskab til de forskellige jordskælvsbølger.
- relatere faktiske jordskælvsdata til de pågældende pladegrænser (analyse i google earth).
- redegøre for karakteristika ved de forskellige typer vulkaner og forklare årsagen til disse karakteristika
- forklare hvordan magma kan stige opad og ende med et vulkanudbrud
- redegøre for temperaturens betydning for magmaens sammensætning og dennes betydning for vulkantypernes karakteristika ved forskellige pladegrænser.

Eksperimentelt-, felt- og anden empiribaseret arbejde
Til forløbet er knyttet et forsøget om bjergarternes massefylde og drivkræften bag pladetektonikken. (Laboratoriearbejde hvor eleven selv har produceret data)

Derudover har vi arbejdet med følgende empiribaseret arbejde:
Lokalisering af jordskælvs epicenter og jordskælvsstyrke - data udleveret.
Jordskælvsmønster og pladegrænser - data udleveret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne?

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne får en forståelse af hvilke parametre der har betydning for klimaet og vejret forskellige steder på jorden, herunder breddegrader, fordelingen af land og vand, tryk- og vindsystemer, samt nedbørsdannelse og på baggrund heraf kan klassificere bl.a. klima- og plantebælter. Eleverne skal derudover få en forståelse for klimaets betydning for menneskets livsvilkår, gennem arbejde med Bangladesh som case.

Indhold
Temperatur
Indstrålingsvinkel og årstider
Nedbørsdannelse
Tryk- og vindsystem
Klimazoner og plantebælter
Varmekapacitet

Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Forklare de generelle temperaturvariationer over året forskellige steder på jorden
- Redegøre for begrebet “varmekapacitet” og deraf forklare princippet i kyst- og fastlandsklima.
- Redegøre for begreberne “højtryk” og “lavtryk” og deraf forklare cirkulationsmodellen.
- Redegøre for det globale vindsystem, herunder corioliskraften.
- Redegøre for nedbørsdannelse og forskellige nedbørstyper.
- Med udgangspunkt i ovenstående viden, kunne forklare de geofaglige fænomener “ITK-zonen” og “Monsunvinde”
- Klassificere klima- og plantebælter forskellige steder på jorden ud fra hydrotermfigurer.
- Forklare hvordan klimaet og klimaforandringerne har betydning for menneskets livsvilkår.
- Analysere konsekvenserne af klimaforandringerne for befolkningen i Bangladesh, med fokus på landbrugets betydning for livsgrundlaget.

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde
- forsøg med varmekapacitet for sand og vand.
- empiriarbejde med sammenhængen mellem solhøjde og temperatur i Danmark

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde fra NV-forløbet
- Strålingsbalance i gården
- Drivhuseffektforsøget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kan vi fremme mere bæredygtig mad?

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne opnår en forståelse af kredsløbssammenhænge og derigennem forstår hvordan menneskelige aktiviteter påvirker naturen, som derigennem påvirker mennesket.

Indhold
Forløbet har overskriften “Kan vi få folk til at spise mere plantebaseret?” og indeholder kernestof omkring vandets kredsløb, kvælstofkredsløbet og kulstofkredsløbet. Disse kredsløb danner grundlag for at forstå hvordan vores fødevareproduktion (her med fokus på kødproduktionen) påvirker disse kredsløb i en retning der forværrer vores klima og miljø.
Vi starter ud med vandets kredsløb og laver et forsøg om jordtypers betydning for nedsivningen. Herefter arbejder vi med kvælstofkredsløbet og kobler det til fødevareproduktionen og grundvand og vandmiljø. Til sidst kigger vi på kulstofkredsløbet med husdyrproduktionen i fokus og undersøger klimabelastningen sammenlignet med vegetabilsk produktion.

Forløbet er et tværfagligt forløb i samarbejde med matematik og dansk og indgår i et projekt om udvikling af undervisning der skal gøre eleverne “handlekompetente i forhold til de globale klima-, miljø- og bæredygtighedsudfordringer” i samarbejde med Christianshavn Gymnasium.

Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne
- Redegøre for vandets kredsløb, herunder transportmekanismer og drivkræfter.
- Redegøre for begrebet vandbalance, herunder de indgående faktorer og kunne beregne vandbalancen for Danmark over et år.
- Redegøre for grundvandsdannelsen og på baggrund af et eksperiment, forklare grundvandsdannelsen i forskellige dele af Danmark, ud fra analyse af jordartskort og viden om vandbalancen.
- Redegøre for kvælstofkredsløbet og med udgangspunkt i dette, forklare hvordan det danske landbrug påvirker vandmiljøet, både de overfladenære vandmiljøer som søer, åer og kystnære have, samt grundvandets kvalitet.
- Vurdere hvilke konsekvenser lempelser eller stramninger af reglerne for landbrugsdrift har på hhv. vandmiljøet og grundvandet, samt landbrugserhvervet i sig selv.
- Redegøre for kulstofkredsløbet i relation til landbrugets husdyrsproduktion og diskutere
fødevareproduktionens klimaaftryk og løsninger herpå.

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde
- Vandbalancen i Danmark over et år
- Kornstørrelsesfordeling og infiltrationskapacitet i jord

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde fra NV-forløbet
- Fluvialforsøget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kan Danmark blive fossilfri?

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne skal få en forståelse for hvordan vores verden er "bygget" på fossil energi, samt hvorfor og hvordan vi skal omstille vores energisektor

Indhold
Energiforbrug lokalt og globalt
Kul- olie- og gasdannelse
Olieudvinding
Kulstofkredsløbet
Forsyningssikkerhed
Alternative energikilder

Specifikke faglige mål
Efter modulet skal eleverne kunne
- Redegøre for udviklingen i energiforbruget i Danmark og verden, herunder hvilke energikilder der dominerer
- Redegøre for hvordan kul dannes, herunder forklare begrebet indkulningsgrad
- Redegør for hvordan olie- og gas dannes.
- Forklare forholdet mellem ressourcer og reserver, herunder hvordan teknologisk udvikling kan påvirke dette forhold.
- Forklare hvorfor vi skal omstille til alternative energikilder, herunder redegøre for kulstofkredsløb, drivhuseffekt og forsyningssikkerhed
- Redegøre for de alternative energikilder biomasse, solenergi, vindenergi og geotermisk energi.
- Diskutere hvordan vi i Danmark kan omstille til alternative energikilder, herunder bl.a. diskutere om biomasse er vejen frem.

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde
- De danske sandstensformationers reservoiregenskaber
- Kulserien (observationer af forskellige stadier af kuldannelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer