Holdet hv25sf31XdaA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Slet Z - UNORD 1
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Maria Berth Jensen
Hold hv25sf31XdaA (hv25sf31XdaA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dokumentar
Titel 2 Argumentation og retorik
Titel 3 Introduktion til litterær analyse
Titel 4 Nyhedsformidling, reklamer og sociale medier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dokumentar

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til dokumentaren og dens undergenrer for få en forståelse for de forskellige måder, virkeligheden bearbejdes på i levende billeder. Eleverne har derudover arbejdet med basale filmiske virkemidler til at kunne analysere dokumentarer og dermed få greb om den måde, genren skaber betydning på. Men dokumentaren har også et stærkt liv som lyd i form af podcasts, hvor virkelighedens fortællinger formidles ved hjælp af stemmer, lyde, musik og brug af stilhed. I forløbet har eleverne derfor også arbejdet med analyse af podcasts.

I forløbet har eleverne set og arbejdet med dokumentaren "Flugt" (2021) af Jonas Poher Rasmussen. I timerne har eleverne arbejdet med dokumentaren med fokus på filmiske virkemidler, genrebestemmelse, autenticitetsmarkører, intention, miljø og personkarakteristik samt overordnede tematikker. Eleverne har arbejdet særskilt med en sekvens fra dokumentaren og skrevet en analyserende artikel om den.

Derudover har eleverne lyttet til og arbejdet med dokumentarfortællingen "I et forhold med ..." (2013), som er produceret af Third Ear. Eleverne har lavet en analyse af podcasten. Derefter har fokus været på remedieringen af Third Ears podcast til dokumentaren "En fremmed flytter ind" (2017) af Nicole N. Horanyi, hvor eleverne skulle blive klogere på, hvad remediering er.

Eleverne har arbejdet med begreberne:
- Fakta og fiktion
- Fakta- og fiktionskontrakter
- Autenticitsmarkører
- Den autoritative (dybdegående), observerende, deltagende, poetiske, refleksive og performative undergenre
- Fortælleforhold
- Filmiske virkemidler (billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelser, lyd, klipning, lys og farver)
- Podcast
- Remediering

Teoretisk afsæt:
Mimi Olsen m.fl.: Dansk i tiden, herunder kapitlet "Dokumentar", Systime (2022)

Værk: Jonas Poher Rasmussen "Flugt" (2021)

Forløbet har overvejende et mediemæssigt perspektiv på danskfaget.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse af "Flugt" 14-09-2025
Anmeldelse af "I et forhold med..." 21-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Argumentation og retorik

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til argumentation og retorik for at få en forståelse for, hvordan man kommer igennem med et budskab, og hvordan kan man få andre til at overtage ens gode argumenter. Formålet med forløbet er, at eleverne lærer at anvende forskellige, vigtige danskfaglige begreber med særligt fokus på det sproglige perspektiv i danskfaget: argumentationsanalyse og retorisk analyse.

I forløbet har eleverne arbejdet med Toulmins udvidede argumentationsmodel for at få en forståelse af, hvordan afsenderen sammensætter forskellige elementer i sin argumentation. Hertil har eleverne lavet konkrete øvelser og læst debatindlæggene "Juridisk kønsskifte er det rene nonsens" (2015) fra Kristeligt Dagblad samt "Organdonation: Min krop tilhører mine pårørende" (2016) fra Politiken.dk. Det sidste debatindlæg har eleverne skrevet et modsvar til, hvori de skulle indtænke samtlige seks elementer fra Toulmins udvidede model.

Derudover har eleverne arbejdet med talen som genre og med retorikken som virkemiddel, som de skal opnå viden om og kunne anvende. Her er Ciceros retoriske pentagram blevet inddraget, hvor eleverne specifikt har arbejdet med kommunikationssituationen. Hertil har eleverne arbejdet med Greta Thunbergs tale på Christiansborg Slotsplads (2019), Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla (2020) og Tessas nytårstale (2021).

Eleverne har som afslutning på forløbet skrevet en debatterende artikel, hvor de skulle fokusere på krænkende sprogbrug ud fra debatindlægget "Er det krænkende at kalde en is Eskimo?" (2020) fra Nordjyske.dk samt fra et uddrag fra chatten "Tæt på" (2020) fra DR.

Eleverne har arbejdet med begreberne:
- Toulmins udvidede argumentationsmodel
- Argumenttyper
- Ciceros retoriske pentagram
- Kommunikationssituationen
- Talegenrer
- Disposition
- Appelformer
- Retoriske virkemidler

Teoretisk afsæt:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, herunder kapitlerne: "Retorik" og "Argumentation", Systime (2017)

Forløbet har overvejende et sprogligt perspektiv på danskfaget.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Modsvar til debatindlæg 05-10-2025
Debatterende artikel om krænkende sprogbrug 07-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Introduktion til litterær analyse

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til litterær analyse med udgangspunkt i den litterære strømning minimalisme og forfatteren Helle Helle. I forløbet har eleverne arbejdet med minimalismen som skrivestil. Vi har kigget på, hvad der karakteriserer denne skrivestil og hvilke genremæssige, tematiske og stilistiske sammenfald der er med impressionismen og forfatteren Herman Bang. Vi har arbejdet med begrebet 'tomme pladser' og undersøgt, hvilke tolkningsmuligheder der er i disse.

Formålet har været at introducere eleverne til de gængse begreber inden for litterær analyse, hvor disse er blevet inkorporeret i analysearbejdet med de minimalistiske tekster, som har dannet grundlag for forløbet. Vi har læst Helle Helles novellesamling "Rester" (1996), og arbejdet med den som værk. Afslutningsvis har eleverne skrevet en analyse af Helle Helles "En stol for lidt" (1996).

Eleverne har arbejdet med begreberne:
- Personkarakteristik
- Tid og miljø
- Fortæller
- Komposition
- Fremstillingsformer
- Motiver
- Konflikter
- Litterære genrer

Teoretisk afsæt:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, herunder kapitlerne "Hvad handler teksten om?", "Komposition", "Fortæller", "Fremstillingsformer", "Tema og perspektivering" og "Litterære genrer", Systime (2017)

Tekster læst:
Helle Helle "Mere kaffe?" (2000)
Helle Helle "Rester" (1996)
Herman Bang "Den sidste Balkjole" (1887)

Forløbet har et overvejende litterært perspektiv på danskfaget.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Miniprojekt 02-12-2025
Analyse af "En stol for lidt" 07-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nyhedsformidling, reklamer og sociale medier

I forløbet er eleverne blevet introduceret til nyhedsformidling, reklamegenren samt markedsføring og onlineperformance på sociale medier for at få en forståelse for mediernes udvikling og kommunikationsgreb via sagtekster, kommerciel kommunikation og SoMe-opslag.

Formålet med forløbet har været at give eleverne kendskab til relevante danskfaglige begreber, modeller og metoder til at forstå, analysere og forholde sig kritisk til nyhedsformidling, reklamer og digitale kommunikationsformer. De har således også repeteret begreber fra et tidligere forløb om argumentation og retorik og anvendt disse i deres analyser. Forløbet har desuden haft fokus på digital dannelse, hvor eleverne løbende har reflekteret over deres medieforbrug og egen ageren på sociale medier.

Undervejs i forløbet har eleverne udarbejdet og analyseret deres egne medieprodukter i form af en avisartikel, en reklamefilm og et SoMe-opslag.

Afslutningsvis har eleverne stiftet bekendtskab med begreberne mis-, des- og malinformation med udgangspunkt i TjekDets videoer og undervisningsmateriale om vidensspredning på sociale medier.

Tekster og cases:
- Trykte aviser og onlineaviser (Politiken, Berlingske, BT, Ekstra Bladet)
- SAS-reklame
- Reklamefilm (Spies-rejser, Elretur, Coca Cola)
- Reklame-samarbejde mellem virksomhed og skuespillere på Instagram - Woodfront, Johanne Milland og Alex Høgh Andersen
- SoMe-opslag af diverse influencere, politikere, virksomheder og Kongehuset (Jasmin & Mika, Sofie Linde, Stephanie Fisker, Nikolaj Coster-Waldau, Alex Vanopslagh, Mette Frederiksen, Pia Olsen Dyhr, Lars Løkke Rasmussen)

Begreber:

- Avistyper
- Stofområder
- Habermas’ offentlighedsmodel
- Nyhedskriterier
- Nyhedstrekanten
- Avisens ydre og indre komposition
- Kilder (erfarings-, parts-, ekspertkilder)
- Vinkling
- Avisens genrer og journalistik
- Medialisering

- Kommercielle reklamer og reklamefilm
- Maslows behovshierarki

- Multimodale tekster
- Onlineidentiteter og performance
- Iscenesættelse
- Fiktionalisering
- Autenticitetsmarkører
- Makro- og mikroinfluencere
- Mis-, des- og malinformation (TjekDet)
- Roland Barthes og billedanalyse: denotativ og konnotativ betydning
- Goffman og Meyrowitz: forefront, frontstage, middleregion, backstage, deep back

Modeller:
- Gallups kompasmodel (målgrupper)
- Laswells kommunikationsmodel
- Danskfagets metodetrekant
- Den multimodale tekstanalyse
- Aktantmodellen (ved analyse af marketingtekster)

Teoretisk afsæt:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, herunder kapitlerne: "Avisjournalistik” og "Reklamer", Systime (2017)

- Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen & Pia Quist: Krydsfelt. Grundbog i dansk, herunder kapitlet: "Mediehistorie", Gyldendal (2019)

- Jan Aasbjerg Petersen & Johanne Katrine Larsen: Dig og digital dannelse i dansk, herunder kapitlerne: "Onlineidentiteters performancer på sociale medier" og "At analysere multimodale tekster fra sociale medier", Gyldendal (2019)

Forløbet har overvejende en merkantil vinkel og et mediemæssigt perspektiv på danskfaget med fokus på digital dannelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer