Holdet cbht3c-dana (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Slet Z - UNORD 1
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Sara Malou Meyer
Hold cb23ht1c-dana (cbht1c-dana, cbht2c-dana, cbht3c-dana)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Krig
Titel 2 Tekster fra fortiden
Titel 3 Løgnere
Titel 4 Danskhed
Titel 5 Natursyn (DIHO)
Titel 6 Køn i litteraturen
Titel 7 Klassesamfundet
Titel 8 Eksistentialisme i midten af 1900-tallet
Titel 9 Værklæsning: 1984
Titel 10 Selvfremstillinger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Krig

Forløb: Krig
Forløbet tematiserer krig, og især hvordan krig som emne fremstilles i dokumentarer. Med baggrund i grundforløbets tema om dokumentaren, arbejdes der primært i et længere projekt med tv-dokumentarer, hvor der er særligt fokus på anvendelsen af fakta- og fiktionskoder i levende billeder, og hvordan dette har betydning for seerens oplevelse af indholdet. Dette munder ud i en skriftlig analyse og vurdering af dokumentaren "Den hemmelige krig".

Følgende tekster er læst og bearbejdet i forløbet:
George W. Bush: Enten er I med os (tale om 11.09.2001)
Forsvaret: "Kamp på fjendes hjemmebane" og "Danske helikoptere træner til kamp mod terrorister i Afrika" (mini-dokumentarer) https://www.youtube.com/watch? v=_JjTo18Zr8c&list=PLrvSHjBCKBa6cjIfAPu79y4ZXES_6uG-Y&index=18 og https://www.youtube.com/watch?v=sZglSEqzbVw&list=PLrvSHjBCKBa5PwQD6vqHerVO9OVIL_F6r

Værk: Analyse af Janus Metz' ”Armadillo” (dokumentar, 2010) og Christoffer Guldbrandtsens ”Den hemmelige krig” (dokumentar, 2006) med fokus på næranalyse, genreanalyse og reception- og perception i forhold til fremstillingen af krig i teksterne. Tilhørende dokumentarfilmene også artiklerne Altinget: Armadillo patter på journalistik (24.07.2010), Politiken: Ekspert frifinder Armadillo (03.07.2010) samt Videnskab.dk: Derfor fejlede Den hemmelige krig (13.01.2010).

Anvendt faglitteratur:
Den iscenesatte virkelighed (ibog), om dokumentaren som genre, billedæstetiske virkemidler

Forløbet dækker følgende faglige mål:
Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige og samfundsmæssige sammenhænge
Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
Analysere og vurdere ikke-fiktive tekster

Forløbet dækker følgende kernestof:
Mangfoldige litterære genrer
Billeder, film og øvrige multimodale tekster
Sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
Tekster med relevans for teknologisk dannelse
litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder

Der er arbejdet ud fra litterære, sproglige og medieorienterede tilgange, der skønsmæssigt er vægtet 20% litteratur og 80% medie
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den hemmelige krig 04-02-2024
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tekster fra fortiden

Forløb: Tekster fra fortiden.

Forløbet tager fat i en række ældre og antikke tekster, der har dannet baggrund for mange senere gendigtninger og remedieringer. Forløbet undersøger således både "originalteksterne", og hvordan de genfortolkes eller genfindes i mere moderne udgaver. Der læses tekster af mange forskellige typer, men særligt novellen går igen. Det forventes i forløbet, at eleverne kan anvende fortolkninger af de ældre og antikke tekster som baggrund eller perspektiv for tolkninger af de nyere tekster. Teksterne læses således også ind i et almendannende perspektiv, der viser, hvordan normer og almenmenneskelige erfaringer og værdier formidles videre gennem generationer gennem litteraturen og dens troper.

Tekster, der er læst i forløbet:
Biblen, 1. Mosebog, kap. 2: Mennesket i Edens have (syndefaldet)
Naia Marie Aidt: Den blomstrende have
Ovid, fra "Forvandlinger": Daedelus og Ikaros
Karen Blixen: Vinger
Ovid, fra "Forvandlinger": Pygmalion
Lars Ahn: "Mordene på Katrina"
Ovid, fra "Forvandlinger": Narcissus og Ekko
Brdr. Grimm: Rødhætte og Ulven
Karen Blixen: "Ringen"
Charlotte Weitze: "Villy"
Folkevise: Ebbe Skammelsøn

Faglitteratur:
Uddrag fra Mytemotiver i dansk om de pågældende myter.
Textanalyse: Om person- og miljøkarakteristik, komposition, eventyret som genre

Faglige mål:
̶  Analysere og fortolke fiktive tekster
̶  Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske,
almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
̶  Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Mangfoldige litterære genrer
- Mindst én folkevise og én tekst af hver af følgende forfattere: Karen Blixen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse og fortolkning af Villy 28-04-2024
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Løgnere

Forløbet "Løgnere".

Forløbet centrerer sig omkring begrebet "den upålidelige fortæller", og omhandler særligt den løgnagtige jeg-fortæller i noveller. Forløbet fokuserer derved på analyse af fiktive tekster, hvor øjet for sproglige detaljer og nærlæsning af teksten trænes. Som værk læses St. St. Blichers "Sildig Opvaagnen" med særligt fokus på fortælleren.

Forløbet afsluttes med en analyse og fortolkningsopgave.

Følgende tekster er læst og bearbejdet:
- Jan Sonnergaard: Sex og Netto og Fakta.
- Katrine Marie Guldalder: Returbillet
- Iben Krogsdal: Rutine

Værk: St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen.

Faglitteratur:
Textanalyse: Personkarakteristik, miljøkarakteristik, fortællertyper

Faglige mål:
- Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- Demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
- Analysere og fortolke fiktive tekster

Kernestof:
- Mangfoldige litterære genre
- Mindst én tekst af hver af følgende forfattere: St. St. Blicher
- Danske tekster fra de seneste 20 år  
- Litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse og fortolkning af Rutine 03-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danskhed

Forløbet "Danskhed"

Dette forløb centrerer sig om spørgsmålet "hvordan kan man definere 'danskhed'`?" og undersøger dette i et litteraturhistorisk og nutidigt lys. Vi arbejder med en mangfoldighed af genrer, mens vi undersøger, hvordan man igennem tiden - med særligt fokus på nationalromantikken som litteraturhistorisk periode - og frem til i dag har diskuteret, hvad der tæller som "rigtig dansk". Fagligt arbejdes der særligt med lyrikanalyse - som perspektiveres til maleriers brug af samme metaforik og semantik - af nationalromantiske digte og diskursanalyse til at analysere nutidige italesættelser af danskhed. (forløbet genoptages efter DIHO, og derfor ser det lidt sjovt ud i undervisningsbeskrivelsen).

Forløbet deler sig i to dele: Første del, der centrerer omkring lyrikanalyse som metode. I denne sammenhæng læses også værket "Sommerfugledalen" af Inger Christensen. I anden del bruges den faglige viden til at analysere nationalromantiske digte og sætte danskhed til debat i et nutidigt lys. Eleverne afslutter forløbet med en skriftlig aflevering i genren "Kronik og metatekst".

Følgende tekster er læst og bearbejdet:
- Grundtvig: Folkeligheden
- Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt Land
- H.C. Andersen: Danmark, mit Fædreland (I Danmark er jeg født)
- J.T. Lundbye: Hankehøj
- Diverse fodboldsange
- Facebooktråd: Danske elever har ret til danske med-studerende
- Dansk Folkepartis valgvideo 2007
- Volvo: Made in Sweden
- Emil Aarestrup: Angst
- Tom Kristensen: Nat i Berlin

Værk: Inger Christensen: Sommerfugledalen.

Faglitteratur:
- Lyrik - når sproget spiller: Om lyrikanalyse, lyrikanalysens begreber
- Litteraturhistorien på langs og på tværs: Om nationalromantik
- Phillips og Jørgensen: Om diskursanalyse
- Begreb om dansk: Om metaforer, konnotation, semantiske skemaer.

Faglige mål:
- Demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
- Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- Analysere og fortolke fiktive tekster
- Analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
- Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge  
- Demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
- Demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
- Navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

Kernestof:
- Dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
- Mangfoldige litterære genrer
- Billeder, film og øvrige multimodale tekster
- Sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
- Digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
- Centrale litteraturhistoriske perioder
- Mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen, Tom Kristensen
-  Svenske og norske tekster på originalsprog
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder ̶
- litteraturhistorie
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksempel på diskussion til DIHO 19-12-2024
Noter til kronikopgave i dansk 03-04-2025
Kronik om danskhed 04-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Natursyn (DIHO)

Forløbet "Natursyn" (i forbindelse med DIHO)

Forløbet centrerer sig omkring menneskets forhold til naturen i et historisk og nutidigt lys. Begrebet "natursyn" (og de forskellige typer af natursyn) står centralt i forløbet. Der arbejdes med en mangfoldighed af tekster - både fakta- og fiktionstekster - på tværs af historiske perioder for at undersøge, hvordan menneskets syn på naturen og naturens påvirkning på mennesket, har udviklet sig og repræsenteres på forskellige vis.

Forløbet er også et skriftlighedsforløb, hvor der arbejdes med forskellige skrivehandlinger, skriveproces, korrekturlæsning og selvevaluering. Disse er også blevet bearbejdet i SO-timer med dansk som fag.

Som værk har alle elever set teaterstykket "Verdensherskerne" på Mungo Park.

Følgende tekster er læst og bearbejdet i forløbet:
Robert Storm Petersen: Tilbage til naturen (maleri)
Tegnefilmen Naturmælk
Emil Aarestrup: Var det synd
Søren Ryge: Far, mor og børn (uddrag)
Sarah Green, rejseblog:  Småland: 5 skønne seværdigheder i naturen - en rejseguide
H.C. Andersen: Klokken
Greta Thunberg: Vores hus står i flammer

Værk: Mungo Park, "Verdensherskerne".

Faglitteratur:
Dansk i tiden: Om natursyn
Håndbog til dansk: Om Romantikken, herunder Universalromantikken
DR1: 1800-tallet på vrangen (afsnit om Romantikken)

Faglige mål:
- Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- Demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
- Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- Analysere og fortolke fiktive tekster
- Analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
- Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge ̶
- Demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden ̶
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Mangfoldige litterære genrer ̶
- Billeder, film og øvrige multimodale tekster
- Sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
- Centrale litteraturhistoriske perioder
- Norske tekster på originalsprog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Køn i litteraturen

Forløbet "Køn i litteraturen"

Forløbet tematiserer køn, og hvordan ulighed, kønnede muligheder og begrænsninger og kønnenes relationer i et litteraturhistorisk lys med udgangspunkt i Det moderne gennembrud og med perspektiver til nutiden. Der er særligt fokus på, hvordan litteraturen har portrætteret kvinder og kvindernes rolle i hjemmet og samfundet, herunder særligt hvilke muligheder den ugifte kvinde stod overfor i tiden op til 1900-tallet. Med perspektiver til i dag spørges der således også, om litteraturen fra 1870-1890 stadig har relevans i dag?

Værk: Henrik Ibsen: Et dukkehjem (originalsprog)

Følgende tekster er læst og bearbejdet:
Georg Brandes: Hovedstrømninger i 1800-tallets litteratur
Herman Bang: Den sidste aften
Victoria Benedictsson: Fra Mørket (uddrag)

Faglitteratur:
Søren Vrist Christensen: Det moderne gennembrud (video: https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE)
Brug litteraturhistorien: Om Det moderne gennembrud
Litteraturhistorien - på langs og på tværs: Om Det moderne gennembrud
Sprog i brug: Om transaktionsanalyse

Faglige mål:
- Analysere og fortolke fiktive tekster
- Demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
- Navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

Kernestof:
- Mangfoldige litterære genrer
- Centrale litteraturhistoriske perioder
- Mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Herman Bang
- Norske tekster på originalsprog
- Litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
- Litteratur-, sprog- og mediehistorie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klassesamfundet

Forløbet "Klassesamfundet".

Forløbet tematiserer klassesamfundet som litterært motiv, hvor vi primært interesserer os for de udsattes vilkår: Arbejdere, bonden, Udkantsdanmark og kontanthjælpsmodtageren. Der fokuseres særligt på Det folkelige gennembrud, men der perspektiveres også til fremstillinger af klassesamfundet i dag, herunder hvordan medierne arbejder med at fremstille udsatte borgere jf. begrebet "socialpornografi". Der arbejdes med en mangfoldighed af teksttyper, men særligt novellen er i fokus.

Der arbejdes slutteligt med en af de gennemgåede tekster som udgangspunkt for en skriftlig aflevering i en af eksamensgenrerne.

Følgende tekster er læst og bearbejdet:
Henrik Pontoppidan: Et Grundskud
Jeppe Aakjær: Jens Vejmand, Tyende-sang, Når Rugen skal ind
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren (uddrag)
Johannes V. Jensen: Arbejderen
Christian Christensen: En rabarberdreng vokser op (uddrag)
TV2: På røven i Nakskov (sæson 1, afsnit 1)
Max Pedersen: Socialpornografi og mediealfonser (https://www.ekkofilm.dk/artikler/socialpornografi-og-mediealfonser/)

Faglitteratur:
Textanalyse: Om Det folkelige gennembrud
Den iscenesatte virkelighed: Om dokumentar og reality, herunder filmiske virkemidler, fakta- og fiktionskoder.

Faglige mål:
- Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- Demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
- Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶  Analysere og fortolke fiktive tekster
̶  Analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
- Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
- Demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden

Kernestof:
- Mangfoldige litterære genrer
- Billeder, film og øvrige multimodale tekster
- Sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
- Centrale litteraturhistoriske perioder
- Mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø
- Litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder ̶
- Litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spørgsmål til erindringsroman 09-09-2025
Valg af opgave i dansk 07-10-2025
Disposition til danskaflevering 08-10-2025
Aflevering af opgave om klassesamfundet 30-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Eksistentialisme i midten af 1900-tallet

Forløbet "Eksistentialismen i midten af 1900-tallet".

Forløbet kredser om eksistentialisme som litterær strømning i midten af 1900-tallet. Med udgangspunkt i rædslerne fra 2. Verdenskrig vender litteraturen sig mod spørgsmålet: Findes der overhovedet en mening med tilværelsen? Vi læser forskellige bud på svar til dette spørgsmål, og sætter det i relation til særligt 1960'ernes økonomiske opsving, materialistiske mindset og et samfund med værdierne "Villa, volvo og vovse".

Der er undervejs særligt fokus på Peter Seebergs forfatterskab.

Følgende tekster er læst og bearbejdet:
Martin A. Hansen: Paradisæblerne
Klaus Rifbjerg: Terminologi
Peter Seeberg: Hullet, Hvile, Patienten
Søren Fauli: Supermaterialisme (kortfilm)

Faglitteratur:
Eksistentialisme i dansk: Om eksistentialisme, at analysere eksistentialistisk, eksistentielle tematikker, om Kierkegaards stadielærer
Psykologiens veje: Om eksistentialisme
Danske forfattere: Om Peter Seebergs forfatterskab
Textanalyse: Om nykritiske begreber, såsom personkarakteristik, miljøkarakteristik, konflikt, tekstens livssyn.

Frivillig læsning: Den eksistentielle virkelighed: Om forskellige eksistentielle retninger, herunder Camus og Nietszche.

Faglige mål:
- Analysere og fortolke fiktive tekster
- Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
- Demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden

Kernestof:
- Centrale litteraturhistoriske perioder
- Mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
- Litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
- Litteratur-, sprog- og mediehistorie
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgaver til eksistentialisme 11-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Værklæsning: 1984

Forløbet omhandler læsning af værket "1984".

I forløbet læser vi sammen romanen "1984" af George Orwell og sætter romanen i perspektiv til nutiden. Romanen tematiserer forholdet mellem menneske, samfund og teknologi, overvågning, sprogets forhold til virkeligheden, demokrati og facisme og undersøger menneskets psykologi og reaktioner, når det fastholdes og undertrykkes af et system. Vi læser romanen i bidder og diskuterer undervejs, hvorvidt dens tematikker stadig er relevante for en læser anno 2026.

Forløbet er også et skriftlighedsforløb, hvor eleverne både får fælles og individuel vejledning og sparring i selvvalgte opgaver inden for et eksamenslignende opgavesæt, hvorved der også kommer fokus på skriveprocessens enkeltdele.

Værk: George Orwell: 1984

Følgende tekster er læst og bearbejdet i forløbet:
George Orwell: 1984

Faglitteratur:
Udleverede opgaveark, der sætter romanens tematikker i relation til f.eks. idehistorisk eller psykologisk teori.

Faglige mål:
- Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- Demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
- Demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
- Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- Analysere og fortolke fiktive tekster
- Navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
- Tekster med relevans for teknologisk dannelse
- Oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng
- Litteraturanalytiske begreber og metoder



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Selvfremstillinger

Forløbet "Selvfremstillinger"

Forløbet omhandler ny og nyere litteratur med fokus på centrale tematikker fra år ca. 2000 og frem til i dag. Der vil være særligt fokus på individet i et senmoderne samfund, og hvordan dette portrætteres i litteratur og kunst. Mens aktuelle, litteraturhistoriske  tematikker som kulturmøder og økolitteratur berøres, er det særligt individets selvfremstilling, selviscenesættelse og derfor også autofiktionen som genre, der er særligt i fokus. I den sammenhæng arbejdes der i dybden med filmen "Klovn forever" (Klovn 2) som værk, og som eksempel på autofiktion.

Undervejs træner vi også frem mod eksamen, og derfor er der også fokus på både mundtlige og skriftlige fremstillingsformer.

Værk: Klovn Forever

Følgende tekster er læst og bearbejdet:
Lars Saabye: Grisen + kortfilm
Theis Ørntoft: Det er forvirrende tider
Holberg: Epistel 3, Epistler bind 1 (om bogtrykkerkunsten)

Faglitteratur:
Litteraturhistorien - på langs og på tværs: Om tendenser i nyeste litteratur, herunder realisme, autofiktion og temaer
Læreroplæg om det senmoderne samfund (vodcast på youtube)
Litteraturens huse: Om økolitteratur
Lyrik - når sproget spiller: Om lyrikanalysens begreber

Faglige mål:
- Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- Demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
- Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶  Analysere og fortolke fiktive tekster
- Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
- Demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
̶  demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
- Navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation ̶
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
- Mangfoldige litterære genrer ̶
- Billeder, film og øvrige multimodale tekster
- Digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
- Danske tekster fra de seneste 20 år
- Mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg
- Svenske og norske tekster på originalsprog
litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
litteratur-, sprog- og mediehistorie.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve i dansk 24-02-2026
Opgave til autofiktion 21-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer