Holdet cbht3e-idehisb (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Slet Z - UNORD 1
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Ea Øst Normann
Hold cb24ht2e-idehisb (cbht2e-idehisb, cbht3e-idehisb)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Idéhistoriske tilgange og metoder
Titel 2 Dyb historie
Titel 3 Natursyn
Titel 4 Epidemiernes historie
Titel 5 Krig og fred - og folkedrab
Titel 6 Idéhistoriske tilgange og metoder
Titel 7 Romerriget
Titel 8 Afsluttende skriftligt projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Idéhistoriske tilgange og metoder

Introduktion til faget Idéhistorie B.

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dyb historie

Dyb historie er et perspektiv på fortiden, der sigter på at bringe en række discipliner - blandt andet arkæologi, antropologi og teknologihistorie - sammen i studiet af menneskets tidlige udviklingshistorie.

I forløbet er der fokus på at få:
- kendskab til menneskets evolutionære udviklingshistorie
- forståelse for samspillet mellem biologisk, kulturel og teknologisk udvikling
- forstå forholdet mellem natur, teknologi og menneske og hvilke sociale, geografiske, kulturelle og/eller materielle faktorer, der har påvirket civilisationers opbygning og fald
- kunne anvende og reflektere over forskellige kildetypers anvendelsesmuligheder

Centrale fokuspunkter/spørgsmål:
- Hvad er et menneske?
- Hvad er en teknologi?
- Hvordan kan det være, at det var Homo Sapiens der sejrede?
- Hvordan kan det være, at det var Vesten der sejrede?

Tilgang/metode:
- Kildekritik

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag

- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale

- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen

- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag

- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spørgsmål til Guns, Germs and Steel 08-10-2024
Økohistorie 10-11-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Natursyn

Forløbet tager afsæt i Idéhistorie B’s identitet; at beskæftige sig med udviklingen i menneskets måde at forholde sig til verden på, som den kommer til udtryk i anvendelse af teknologier og idéer i et historisk perspektiv.

I forløbet arbejdes med spørgsmål som:
• Hvad er natur?
• Hvordan har forholdet imellem mennesket og naturen udviklet sig over tid?
• Giver det mening at fastholde det klassiske skel mellem natur og menneske i dag?
• Har nulevende mennesker et moralsk ansvar over for fremtidige generationer?
• Er ansvaret for vores medmennesker større end ansvaret for alt andet liv?
• Er vi kun forpligtede over for andre dyr, eller også over for fx planter eller økosystemer?
• Hvad er kriteriet for, at noget kan have moralsk status? Er det fx, at det har bevidsthed?
• Bør dyr, planter og den uorganiske natur også være i besiddelse af visse etiske rettigheder?

Faglige mål:
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.
• diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag: forløbet skal anvendes i elevernes Dansk-Idéhistorieopgave.

Kernestof:
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi.

Materiale:  
- Vad, Karsten Elmose, 2022, ‘Natursyn – forstå dit eget og andres syn på vores natur’ I A.K. Gjerløff & K.E. Vad (red.) Hvilken natur – en antologi om natursyn og natur i Danmark, Biologiforbundet, s. 16-23.
- Fink, H 2003: ‘Et mangfoldigt naturbegreb’ i Agger (red.) et al.: Naturens værdi: Vinkler på danskernes forhold til naturen, 2003, Gad.
- Primærtekster af fx Aristoteles, Kant, Bentham, Hans Jonas, Peter Kemp, Peter Singer, Mickey Gjerris, Arne Næss.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Epidemiernes historie

Epidemiernes historie, og hvordan synet på sundhed og sygdom har forandret sig gennem tiden.

Centrale spørgsmål:
- Hvad er sygdom?
- Hvordan har vi tænkt sygdom til forskellige tider?
- Hvilken betydning har opfattelsen af sygdom haft for de teknologier, man har udviklet til at helbrede og forebygge?
- Hvilken sammenhæng er der mellem sygdomsforståelse, sygdomsteknologier og menneskesyn? 
- Hvilken sammenhæng er der mellem sygdomsforståelse og historiske begivenheder?
- Hvilken betydning har nogle af de store epidemier haft for udviklingen af samfund?

Eleverne skal I dette forløb træne kildekritik og træne deres historiebevidsthed: Et historisk blik på sygdom, sundhed og medicinske teknologier, giver eleverne mulighed for at reflektere over, hvorfor ideer om sygdom, der kan virke helt absurde i dag, kan have været meningsgivende for mennesket engang. 

Der arbejdes så vidt muligt på at vise eleverne, at fagets tre ben kan anvendes i tilgangen til dette emne:

- Idéhistorie: Ideen om sygdom
- Almenhistorie: Kildekritik, mentalitetshistorie
- Teknologihistorie: Kontekstualisme (medicinske teknologier siger meget om, hvad det vil sige at være menneske, og hvad vi definerer som sygdom).

I forløbet arbejdes der med kildetekster fra antikken og frem til i dag. Særligt fokuseres der på:
- "Pesten" i Athen
- Den Sorte Død
- Kopper
- Kolera

Tilgang/metode:
- Kildekritik og mentalitetshistorie

Forløbet afsluttes med et gruppearbejde om en udvalgt/selvvalgt epidemi, hvor eleverne skal anvende greb fra undervisningen i et mere selvstændigt projekt med mundtlig fremlæggelse.

Materiale:
- Young Pedersen, A. m.fl.: "Idéhistorie". Systime. i-bog. https://idehistorie.systime.dk/?id=1
- Iversen, K.: "Derfor historie". Forlaget Columbus. i-bog. https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Thomsen, Liv: "Danmarkshistorien på vrangen: Sygdomme gennem tiderne". DR. 2020. (tilgængelig via CFU).
- Statens Serum Institut (særligt til info om sygdommen),
- Læger Uden Grænser
- Dansk Sygeplejehistorisk Museum: https://dsr.dk/sygeplejemuseet/
- Det Danske Filminstitut - Danmark på film – epidemier i Danmark: https://www.danmarkpaafilm.dk/tema/epidemier-i-danmark

Primærkilder fra:
- Danmarkshistorien.dk/lex.dk
- HistorieLABs kildebank: https://historielab.dk/kildebank/
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Pesten 26-03-2025
Kolera produkt 23-04-2025
Fremlæggelse om epidemi 07-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Krig og fred - og folkedrab

I dette forløb undersøges fænomenerne krig/væbnet konflikt, fred og folkedrab gennem forskellige metodiske og teorietiske briller.

Forløbet behandler dele af FNs Verdensmål 16: Fred, Retfærdighed og stærke institutioner.

Kernebegreber  og tematikker:
- Begrebshistorie light: Begreberne krig, fred og folkedrab og deres historiske udvikling undersøges.
- Kan krig være retfærdig? Undersøgelse af krigens regler og etik i krig. Herunder menneskerettighederne (Genèvekonventionen)
- Folkedrabets natur: Har folkedrab trods historisk og geografisk spredning nogle fællestræk?
- Holocaust som idé (6 lektioner): Hvordan var Holocaust muligt? (fokus på Stantons 10 stadier mod folkedrab),  Hvilken teknologi muliggjorde Holocaust? (fokus på koncentrationslejrene og krematorieovne), Hvordan erindres Holocaust?

Faglige mål:
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab
- Erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi


Tilgange/metoder:
- Begrebshistorie light
- Kildekritik/kildeanalyse
- Historiebrug
- Etik og eksistens

Materialer
iBøger:
• Krigens historie
• Vejen til folkedrab
• Efter folkedrab
• Tanker om ondskab
• Fra fortid til historie

Hjemmesider
- Globalis: https://www.globalis.dk/tema/konflikt-og-fred/folkedrab
- Folkedrab.dk
- Aldrigmere.dk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Teorier om fremtidens krige / fred 09-09-2025
Hybridkrig og folkedrabsopgaver 05-10-2025
Problemformulering + arbejdsspørgsmål 06-10-2025
Projekt om folkedrab 26-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Romerriget

Miniforløb om Romerriget med fokus på den teknologihistoriske vinkel.

Vi arbejder med sammenhængen mellem det tekniske og det samfundsmæssige: det kontekstuelle historiesyn.

Teknologihistorisk kontekstualisme
Aalborgmodellen / Trekassemodellen
LTS
Begreber til teknologisk udvikling

Materiale:
- "Sten er magt" (faghæfte)
- "Det gamle Rom - Ingeniørkunst og byplanlægning" (dokumentarfilm)
- "Menneskeskeskabt" kapitel 3: "Organisation og pragmatik - Romernes teknologi"
- Peder Meyhoff: "Teknologihistorie", ibog, Systime (2011): Kapitel 1.3 Teknologianalyse; 4. Romerriget


Faglige mål:
Eleven skal kunne:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens

Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Poster Romerriget 09-03-2026
Opsamling på Romerriget 15-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Afsluttende skriftligt projekt

Der udarbejdes et afsluttende skriftligt projekt. Eleverne formulerer selvstændigt en konkret
problemstilling under vejledning fra læreren. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i dele af kernestoffet og udvalgte faglige mål. Det afsluttende projekt danner grundlag for den mundtlige prøve.

Projektet kan udarbejdes i grupper på op til tre elever.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grupper eksamensprojekt 16-03-2026
Overvejelser over eksamensprojekt 24-03-2026
Problemformulering og disposition 07-04-2026
Eksamensprojekt Idéhistorie 27-04-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde