Holdet cbht2b-tekb (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Slet Z - UNORD 1
Fag og niveau Teknologi B
Lærer(e) Gine Ørnholt Johansson
Hold cb24ht1b-tekb (cbht1b-tekb, cbht2b-tekb)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 P1 Værkstedsintro
Titel 2 P2: Ungdom og fritid
Titel 3 P3: Ressourceeffekivitet - årsprøve i tekB
Titel 4 P4 Havet som ressource
Titel 5 P5 Skriftlighed
Titel 6 P6 Prøveeksamen Hverdagen
Titel 7 P7 Eksamensprojekt
Titel 8 Teknologifernisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 P1 Værkstedsintro

Igennem produktionsforberedelse og realisering introduceres eleverne til skolens fire værksteder.

Forløbet er designet til at introducere skolens fire værksteder til eleverne. Det drejer sig om:

- Proces- og levnedsmiddel
- Digitalt Design og udvikling
- Byggeri og Energi
- Udvikling og produktion: el

Forløbene er stykket sammen som små introprojekter med et fast mål for at præsentere elever for tankegange og muligheder i de fire værksteder.

Introforløbet suppleres med et tegnekursus hvor eleverne for en introduktion til Fusion360.
Indhold


Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PLS: flowdiagram og materialeliste 18-11-2024
Forberedelse til byg_værksted 09-12-2024
Værkstedsintro: Dokumentation i PLS 16-12-2024
Værkstedsintro: billede af kasse 13-01-2025
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 P2: Ungdom og fritid

Det første projekt i teknologi B i vinteren 2025 er et dokumentationsprojekt, der består af en kort skriftlig aflevering sammen med en poster, hvor I dokumenterer jeres arbejde. Produktet skal bidrage til at løse et behov/problem, som unge har i forbindelse med deres fritid.

I dette projekt, skal I udvikle en idé, som tager sit udgangspunkt i et behov, en besværlighed, eller problemer I kender fra jeres fritid, f.eks. i forbindelse med sport, fest eller samvær. Projektet skal tage udgangspunkt i jeres egne oplevelser.


Krav til afleveringer:

Poster til fremlæggelse
På posteren skal I dokumentere jeres projektforløb. Posteren skal have kommunikations- og dokumentationsværdi - dvs. den skal være overskuelig og sammenhængende.

Se her for poster design:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/drughunter-dysten/ (OBS nederst på siden under Posterdesign)
https://www.aje.com/arc/ways-to-create-great-research-poster/

I skal dokumentere jeres problemstilling:
- Beskrive problemet/ et behov som unge har i relation til det stillede oplæg
- Indsamle og bearbejde informationer, der dokumenterer problemet – det kan f.eks. være et spørgeskema

I skal dokumentere hvordan I har udviklet og fremstillet jeres produkt:
- Opstille og begrunde krav til produktet
- Benytte Idegenereringsmetoder til produktideer/udvælgelse herunder kravmatrix
- Beskrive jeres ideer
- Argumentere for de valg I har truffet
- Udvikling af det valgte produkt herunder skitser og valg af forskellige materialer

Den endelige skriftlige aflevering er gruppens problemformulering og tilhørende konklusion på projektarbejdet som et resumé. Herudover afleveres der en poster, der præsenterer produktet, udviklingen, realiseringen og testen.


Produktet
Produktet skal fremstilles i et eller flere af vores værksteder. Produktet må gerne have en originalitet, men det er ikke et ultimativt krav. Det skal leve op til de krav I har stillet. Det skal fremstilles med omhu og professionalisme, og med professionelle værktøjer og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
P2 gruppekontrakt 06-01-2025
P2 Projektbeskrivelse + kildeoversigt 19-01-2025
P2 Kravmatrix og valg af produkt 27-01-2025
P2 Værkstedsseddel 17-02-2025
P2 Poster 09-03-2025
Omfang Estimeret: 34,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 P3: Ressourceeffekivitet - årsprøve i tekB

Ressourceeffektivitet – et projekt i samarbejde med Hillerød Forsyning

I dette tema skal I udforske vigtigheden af ressourceeffektivitet og bæredygtig ressourceforvaltning i vores samfund. Samarbejdet med Hillerød Forsyning giver jer en mulighed for at dykke ned i emner som affaldshåndtering, spildevandshåndtering, vand- og energiforbrug, elektronikaffald samt kommunikation omkring blandt andet sortering. I skal undersøge, hvordan vi bedst kan udnytte vores ressourcer på en ansvarlig måde for at sikre en bæredygtig fremtid. Gennem samarbejdet vil vi også fokusere på udviklingen af innovative løsninger til at reducere vores miljømæssige fodaftryk, herunder genanvendelse og genbrug af elektronik, effektiv kommunikation omkring affaldshåndtering og ressourceforvaltning samt bæredygtig spildevandshåndtering.


Årsprøven- Krav til projektet

Projektet indeholder 3 delelementer:
1) En kort skriftlig aflevering med følgende indhold:
a) Problemformulering
b) Beskrivelse af jeres endelige produkt
c) Konklusion hvor I begrunder hvorledes jeres produkt løser problemet.

2) En præsentation (PowerPoint), hvor I skal:
a) Dokumentere jeres problemstilling. Dette gør I ved at:
- Beskrive problemet i relation til det stillede oplæg.
- Indsamle og bearbejde informationer, der dokumenterer problemet

b) Dokumentere, hvordan I har udviklet og fremstillet jeres produkt. Dette gør I ved at:
- Opstille og begrunde krav til produktet.
- Vise hvilke idégenereringsmetoder I har benyttet til produktidéer/udvælgelse herunder kravmatrix
- Beskrive jeres ideer
- Argumentere for de valg I har truffet
- Vise hvordan I har udviklet det valgte produkt herunder fremvise skitser og valg af forskellige materialer
- Integrere relevante miljøovervejelser i forbindelse med udvikling af jeres produkt

c) I skal desuden beskrive hvordan I foreslår, at problemet kan løses, og I skal vurdere løsningens samfundsmæssige værdi og konsekvenser.

3) Produktet
• Produktet skal være fremstillet i et af følgende værksted(er) på skolen
o Digital design og udvikling,
o Elektronik,
o Byggeri og energi og/eller
o Proces, levnedsmiddel og sundhed
• Produktet skal have en idé og originalitet, samt leve op til de krav I har stillet
• Produktet skal fremstilles med omhu og professionalisme, og med professionelle værktøjer og metoder.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
P3 Gruppekontrakt 17-03-2025
P3 Projektbeskrivelse 10-04-2025
P3 Værkstedsseddel 28-04-2025
P3 kort skriftlige opgave 16-05-2025
Omfang Estimeret: 36,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 P4 Havet som ressource

Dette projekt tager udgangspunkt i temaet ”Havet som ressource” med følgende tre projektoplæg:
1) Sundhed
2) Byggeri og energiløsninger
3) Beskyt havet

I skal vælge ét af de tre oplæg og herefter identificere en konkret problemstilling. Problemstillingen skal løses med havet som ressource. I skal arbejde ud fra den systematiske produktudviklingsmodel fra jeres lærebog. Alt efter hvilket projektoplæg I har valgt, skal I udvikle en teknologisk løsning, der viser, hvordan vi enten kan anvende havets ressourcer på en ansvarlig måde eller hvordan vi kan beskytte det.

Projektet munder ud i deltagelse i TechInnovation Programme i uge 46, hvor I skal fremlægge jeres løsning for eksterne aktører i KB. Hallen. Jeres løsning skal være gennemtænkt, teknologisk funderet og tage højde for både funktion, målgruppe og bæredygtighed.



Krav til projekt, rapport og produkt
I skal på en innovativ og bæredygtig måde løse et konkret problem eller dække et behov i samfundet ved at tage udgangspunkt i havet som ressource.
Den systematiske produktudviklingsmodel skal følges og I skal dokumentere jeres proces undervejs gennem rapporten, der dokumenterer jeres analysearbejde. Brug lærebogen og sørg for at anvende relevante metoder og modeller. Herunder skal I bl.a.:

a) Udarbejde en klar beskrivelse af målgruppen
b) Udarbejde kravspecifikationer som skal begrundes
c) Vurdere produktet/løsningens miljøeffekter v.h.a. f.eks. en livscyklusvurdering (LCA) eller et MEKA-skema.
d) Udarbejde en teknologianalyse for jeres produkt/løsning.
e) Anvende Trello til tidsstyring og planlægning af projektet.

Derudover skal jeres løsning understøtte mindst et af FN´s verdensmål og produktet eller løsningen skal evalueres i forhold til bæredygtighed og anvendelse. Endelig skal I vurdere, om det identificerede problem er løst.

Rapporten skal være overskuelig og sammenhængende og leve op til almene krav til videnskabelige rapporter, herunder brug af kilder. I kan finde en oversigt over en teknologirapports opbygning i jeres lærebog kap. 3.6.1. Rapportens omfang er af størrelsesorden 15-30 sider for to elever, 20-35 sider for tre elever og 25-40 sider for fire elever.
Et produkt i teknologi skal være et praktisk udført produkt fremstillet i værksteder eller et procesforløb udført i laboratorier. Produktet skal være en del af løsningen på det problem, gruppen har arbejdet med. Det skal fremstilles med omhu og professionalisme, hvilket vil sige med professionelle værktøjer og metoder i skolens værksteder og laboratorier.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
P4 Gruppekontrakt 12-08-2025
P4 Projektbeskrivelse 20-08-2025
P4 Materialeliste 09-09-2025
P4 Godkendt værkstedsseddel 17-09-2025
P4 Endelig rapport 29-10-2025
Omfang Estimeret: 56,00 moduler
Dækker over: 67 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 P5 Skriftlighed

I dette mindre forløb arbejder vi med den tidligere rettede rapport fra projektet Havet som Ressource. Formålet har været at gennemlæse og rette enkelte delelementer eller hele rapporten afhængig af gruppe og niveau.

Der er arbejdet selvstændigt i grupper med læreren som sparring ligesom alle grupper har modtaget direkte feedback og gennemgang af rapport, hvorefter der er lagt en plan for afleveringen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
P4 Genaflevering rapport 07-12-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 P6 Prøveeksamen Hverdagen

Prøveeksamen ud fra eksamensoplægget Hverdagen fra 2024.

Projektet er præsenteret som det rigtige eksamensprojekt.

Projektets delelementer:
- En rapport: dokumentation for jeres arbejdsproces
- Et produkt: et praktisk udført produkt som er en løsning til jeres problemstilling
- Præsentation: Fremlæggelse af projektet

Rapporten er dokumentation for jeres arbejdsproces
Om indhold i rapporten: Læs side 3 grundigt igennem
Rapporten skal indeholde den godkendte projektbeskrivelse som bilag
Rapportens omfang er af størrelsesorden
2 elever: 20 – 35 sider
3 elever: 25 – 40 sider
4 elever: 30 – 45 sider
Rapporten afleveres på Lectio i *.doc eller *.pdf


Projektarbejdet:
Hele projektet gennemføres som gruppearbejde, altså både rapportskrivning og produktfremstilling

Alle i gruppen skal kunne redegøre for hele projektet, rapporten og produktet

Produkterne skal fremstilles på skolen

Produktet:
Skal være fremstillet i et eller flere af skolens værksteder
Skolen udbyder følgende værksteder:
- Byggeri
- Digitalt design og udvikling
- Elektronik
- Proces og levnedsmiddel

Produktet må godt være digitalt – MEN hvis I lige har lavet et digitalt produkt skal der indgå et fysisk produkt i dette projekt
Produktet kan være et delprodukt som indgår i større sammenhæng

Husk dokumentation af fremstillingen (flowdiagram, tegning, printtegning, skærmbilleder) + af selve fremstillingen + test af produktet

Kernestof:
Problemidentifikation
• udvælgelse af en samfundsmæssig problemstilling indenfor et tema
• problemformulering

Problemanalyse
• indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information om problemet
• kvalitative og kvantitative metoder til egen produktion af viden om problemet
• analyse og dokumentation af problemet, herunder problemets årsager og konsekvenser

Produktprincip
• indsamling af informationer om konkurrerende produkter og identifikation af fordele og ulemper ved disse
• brugsundersøgelse, redegørelse for hvordan og i hvilken sammenhæng produktet skal bruges, herunder inddragelse af brugerne
• bestemmelse af relevante myndighedskrav
• udarbejdelse af krav på baggrund af problemanalyse, analyse af konkurrerende produkter, brugsundersøgelse og myndighedskrav
• metoder til idégenerering, sortering og udvælgelse begrundelse for valg af løsning med udgangspunkt i opstillede krav

Produktudformning
• teknisk dokumentation i form af arbejdstegninger, el-diagrammer, flow-sheets, proces-diagrammer, samlingstegninger og stykliste ved brug af digitale redskaber relevant for de på skolen udbudte værksteder
• udvalgte materialer, komponenter, softwareelementer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge, samt processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder relevant for de på skolen udbudte værksteder
• sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier
• miljøvurdering, vurdering af materialers og produkters påvirkning af miljøet

Produktionsforberedelse
• planlægning af fremstillingsprocessen struktureret som teknik, viden og organisation

Realisering  
• fremstilling af produkter i de på skolen udbudte værksteder

Evaluering
• test af produkt i forhold til opstillede krav vurdering af produktets samspil med samfundet.  

Projektstyring
• tidsplanlægning
• professionelle samarbejdsformer, mellem elever, mellem elever og vejleder og mellem elever og eksterne samarbejdspartnere
• digitale redskaber til kollaborativ skrivning

Formidling
• opbygning af teknisk rapport, herunder argumentation og dokumentation
• søgning, vurdering og anvendelse af kilder
• visuelle værktøjer til præsentation af projekt
• mundtlig formidling

Øvrigt kernestof
• globale, regionale og lokale miljøeffekter
• arbejdsmiljø
• teknologianalyse
• teknologi som interaktiv udvikling og herunder teknologi i et internationalt perspektiv.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
P6 Projektbeskrivelse prøveeksamen 17-12-2025
P6 teknologianalyse 18-01-2026
P6 værkstedsseddel 21-01-2026
P6 Rapport 08-02-2026
Omfang Estimeret: 44,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 P7 Eksamensprojekt

Eksamensprojekt i Teknologi B

Eksamensprojektet tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling, som eleverne arbejder med gennem en teknologisk udviklingsproces. Projektet bygger direkte videre på den måde, vi har arbejdet med faget Teknologi B i undervisningen, hvor fokus har været på at give eleverne redskaber og erfaring til netop denne type arbejde.

I undervisningen har vi arbejdet med at identificere og undersøge teknologiske problemstillinger, opstille og begrunde krav samt udvikle og vurdere mulige løsninger. Eleverne har løbende arbejdet systematisk med fagets metoder og begreber og har fået erfaring med at inddrage relevant naturvidenskabelig viden og sætte teknologiske løsninger ind i en samfundsmæssig sammenhæng.

Eksamensprojektet giver eleverne mulighed for selvstændigt at samle og anvende det, de har arbejdet med i undervisningen, i et sammenhængende projektforløb. Projektet munder ud i en teknologisk løsning, model eller et koncept, som danner udgangspunkt for den mundtlige eksamination, hvor eleverne redegør for deres valg, arbejdsproces og refleksioner.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Statusaflevering 11-03-2026
Eksamen Projektbeskrivelse 22-03-2026
Værkstedsseddel 15-04-2026
Eksamensprojekt teknologi B 30-04-2026
Omfang Estimeret: 60,00 moduler
Dækker over: 71 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Teknologifernisering

Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer