Holdet cbht1c-samfc (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Slet Z

Holdet cbht1c-samfc (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Slet Z - UNORD 1
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Andreas Clausen
Hold	cb25ht1c-samfc (cbht1c-samfc)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb: Ungdomsliv og teknologi
Titel 2	Ulighed og velfærd
Titel 3	Politik, demokrati og magt
Titel 4	Økonomi og klimakrise
Titel 5	Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb: Ungdomsliv og teknologi Eleverne har været i forskellige grundforløbsklasser, så de enkelte fokuspunkter i undervisningen kan variere, mens de overordnede emner er ens på tværs af klasserne. Forløbet dækker kernestof indenfor samfund og teknologi. Centralt er sociologiske teorier om livet i det senmoderne, med fokus på ungdomslivet, herunder brugen af teknologi (f.eks. sociale medier). Centralt for forløbet har teoretikerne Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Thomas Ziehe, Buyng-Chul Han. Hvis begreber hovedsageligt knyttes til det senmoderne samfund. I forløbet har eleverne også arbejdet med samfundstyperne og udviklingen i erhvervsstrukturer. Centrale fagbegreber: Identitet - jeg-identitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet. Socialisering - primær og sekundær socialisering. Anthony Giddens: Adskillelse af tid og sted/rum, Udlejring af sociale relationer, Aftraditionalisering, Individualisering, Øget refleksivitet og Ontologisk usikkerhed Forskelle på traditionelle medier og sociale medier Thomas Ziehe: kulturel frisættelse, potentsering, ontologisering, subjektivisering Hartmut Rosa: Accelerationssamfundet og resonans Buyng-Chul Han: Præstationssamfund og perfekthedskultur Samfundstyperne: Det traditionelle, moderne, senmoderne samfund Erhvervsstrukturer: Primære erhverv, sekundære erhverv og tertiære erhverv. I faget produktudvikling har eleverne sideløbende arbejdet med projekterne bæredygtig by og bæredygtig skole. I forløbet har eleverne arbejdet med begreber om bæredygtighed samt med kvalitativ og kvantitativ metode, hvor eleverne har lavet deres egne undersøgelser fx spørgeskemaer i relation til deres projekt, som indgik i grundforløbsprøven. Herved er kernestoffet om samfundsfaglig metode dækket, samt bæredygtighed belyser kernestoffet omkring samspil mellem teknologi og samfundets udvikling.
Indhold
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 2	Ulighed og velfærd Forløbet dækker dele af kernestoffet indenfor politik (Ideologier og ligestilling) og økonomi (velfærd). Første del af forløbet har fokus på at give eleverne viden om hvad ulighed/lighed. Anden del har fokus på velfærd. Herunder velfærdstrekanten og de forskellige velfærdsmodeller. Der vil være et særligt fokus på den universelle velfærdsmodel og dennes udfordringer. Der fokuseres yderligere på ulighed i samfundet, herunder ulighed mellem kønnene. De politiske ideologier kobles til forløbet ift. de forskellige ideologiers syn på ulighed og velfærd. Faglige fokuspunkter: - De tre lighedsbegreber: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed - Velfærdsstatsmodellerne: Den universelle (socialdemokratiske) velfærdsmodel, korporative (konservative) velfærdsmodel og residuale (liberale) velfærdsmodel. - Velfærdstrekanten: stat, marked og civilsamfund - Velfærdsstatens udfordringer: Indre og ydre udfordringer - Politiske ideologier: Socialisme, liberalisme og konservatisme - Ligestilling mellem kønnene, herunder ulighed mellem kønnene. Kernestof: Politik: - Politiske ideologier og ligestilling mellem kønnene Økonomi: - Velfærd Grundbog: Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Vores Samfund, Columbus 2024 (I-bog). Supplerende materialer (Opdateres løbende): - DR (2020). Mandefald. Afsnit 1. 43 min - Figur: ”Udvikling i relativ fattigdom” (2023) Danmarks statistik.: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstulighed
Indhold	Kernestof: Lektie: Ulighed og velfærd: Hvorfor er der ulighed i en velfærdsstat? \| VORES SAMFUND Til timen: Lektie: Afsnit Lektie: Se videoen: Magtens tredeling \| Hvorfor er magten delt i tre? og læs 3.3.5: Tredeling af magten \| VORES SAMFUND Program og info for folketingsbesøget: Besøg i folketinget med 1.C.docx 1. ”Miniundersøgelse” af ulighed i grupper 2. Forklar jeres pointer for en anden bordgruppe Lektie: 1.2: Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund? \| VORES SAMFUND (Inkl. underafsnit 1.2.1 og 1.2.2.). Lektie: Ingen lektier. :-) Lektie: 1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser? \| VORES SAMFUND og 1.3.1: Ressourcebeholderne \| VORES SAMFUND Billeder fra fotosafari ved Christiansborg 1.C (Indsæt ét billede fra jeres fotosafari, som I vil præsentere for klassen + besvare spørgsmål relateret til billedet) Lektie: 1.4: Hvorfor er der ulighed? \| VORES SAMFUND Inkl. underafsnit 1.4.1 og 1.4.2 Skema til at tage noter til ideologierne: Skema ideologierne skabelon 2025.docx Faser i gruppearbejdet (Ideologier) Lektie: 1.6: Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed? \| VORES SAMFUND (Læs kun det første korte afsnit og se den første video i afsnittet). Tekster til opgave i timen (IKKE lektie): Lektie: 1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat? \| VORES SAMFUND og 1.7.1: De tre forskellige velfærdsmodeller \| VORES SAMFUND Artiklen arbejdes med i timen: https://www.regioner.dk/services/nyheder/2024/januar/kronik-vi-bliver-ikke-lige-sunde-af-at-goere-lige-meget-for-alle/ Skema til noter: Skema velfærdsmodeller (elevversion) opdateret 2026.docx description Lektie: 1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? \| VORES SAMFUND
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Politik, demokrati og magt Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. Forløbet dækker kernestof indenfor politik. Forløbet omhandler bl.a. politiske partier, parti- og vælgeradfærd. Derudover forskellen på fordelings- og værdipolitik og tilhørende politiske spørgsmål. Forløbet omhandler også demokratiet i Danmark, herunder Magtens tredeling og den parlamentariske styringskæde, samt rettigheder og pligter i et demokrati. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem (Medier behandles i SO2-forløb). Kernestof: Politik ̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier (Ideologier dækkes i velfærd og ulighedsforløb) ̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng ̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (Ligestilling dækket i forløb om ulighed og velfærd) Væsentlige fagbegreber: - Fordelings- og værdipolitik - Partierne i folketinget - vælgeradfærdsteorier - Issue-vælgere - Partityper - Partiadfærdsteorier - Kaare Strøms model - Molins model - Medier (Dækkes i SO2-forløb) - Den parlamentariske styringskæde - Magtens tredeling - Magttyper Supplerende materialer (Opdateres løbende): - Politisk aftale om fødevarechecken (DRTV) https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-politisk-aftale-paa-plads-om-foedevarechecken_573874 (Første 6 min.) Den parlamentariske styringskæde: https://vimeo.com/512551001 Supplerende afsnit om partierne: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1256 (Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer, Samfundsfag C, Systime A/S 2022 (I-bog). I det tværfaglige SO2-løb arbejdede eleverne med forløb ”Demokrati og medier” I de tre fag Dansk, Engelsk og Samfundsfag. Eleverne blev undervist særfagligt i mediernes indflydelse på politik, i samfundsfagsdelen. Eleverne blev herefter undervist i overfaglige mål: -At skrive problemformuleringer samt hvad der kendetegner gode problemformuleringer -Gruppearbejdsprocesser: metoder til at planlægge og gennemføre projektbaseret arbejde -Fagenes metoder og genstandsfelter, herunder empiri og indsamling af empiri. Herefter udarbejdede eleverne selvstændigt en problemformulering indenfor emnet 'Demokrati og medier' og fremlagde deres overvejelser og besvarelse af problemformuleringen for de deltagende lærer.
Indhold	Kernestof: Eksamenstræning velfærd samfundsfag C 2026 (2).docx description Lektie: Ingen lektie. :-) Maslows behovspyramide og velfærdsmodellerne - slides.pdf description Hjælpespørgsmål til eksamenstræning Lektie: 3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik \| VORES SAMFUND Matrixøvelse om partierne Find viden under jeres partis side her: 2.1 De politiske partier \| Samfundsfag C Lektie: 3.2.2: Partityper \| VORES SAMFUND og 3.3.2: Folketinget – lovgivning og partiadfærd \| VORES SAMFUND Posteropgave ”Præsentér et parti” På jeres poster skal I som minimum komme ind på: Spørgsmål til deadlineafsnit om ”De troløse vælgere” Lektie: 3.3.1: Vælgertyper og vælgeradfærd \| VORES SAMFUND Politiske meningsmålinger \| Analyseinstitut \| Interview & Analyse \| 20+ års erfaring \| Voxmeter Lektie: 3.3.3: Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper \| VORES SAMFUND, 3.3.4: Forvaltningen – implementering \| VORES SAMFUND og 3.3.5: Tredeling af magten \| VORES SAMFUND Parlamentarisme og magtens tredeling.pdf description Undersøg høringsportalen Undersøg en organisation Spørgsmål til jeres organisation Lektie: Læs afsnittene: Lovgivningsprocessen \| VORES SAMFUND 3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik? \| VORES SAMFUND 3.4.2: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer \| VORES SAMFUND Lektie: 3.6: Hvem har magten? \| VORES SAMFUND Inkl. underafsnittene: 3.6.1: Definitionsmagten \| VORES SAMFUND 3.6.2: Forhandlingsmagten \| VORES SAMFUND3.6.3: Beslutningsmagten \| VORES SAMFUND3.6.4: Magt som empowerment \| VORES SAMFUND Link til undervisningsevaluering: Spørgeskema 1.c
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Søge information Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 4	Økonomi og klimakrise I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer, klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os. I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne arbejde med et mindre projektarbejde, som dels sætter deres viden i spil, både den teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen. Kernestof: Økonomi ̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter ̶ økonomisk vækst og teknologisk udvikling Supplerende materiale (Opdateres løbende):
Indhold	Kernestof: Lektie: Ingen lektie :) Politik eksamenstræning.docx description Link til padlet: Det økonomiske kredsløb 1.C Lektie: 4.4: Hvordan hænger den store samfundsøkonomi sammen? (makroøkonomi) \| VORES SAMFUND og 4.4.1: Det økonomiske kredsløb \| VORES SAMFUND Læses i timen: 2. Opgave om EU's indre marked og DSA 1. Gruppearbejde om EU's institutioner Opsamling på valgresultatet: Lektie (Læs de 3 afsnit herunder): 20. Den Europæiske Union (EU) \| Samfundsfag C Lektie: 4.5: Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen? \| VORES SAMFUND Artikeløvelse (Læses i timen) Lektie: 4.3: Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget? \| VORES SAMFUND og 4.3.1: Vores økonomiske adfærd \| VORES SAMFUND
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#3
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb