Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Slet Z - UNORD 1
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Dorthe Hanquist Brandt Madsen
|
|
Hold
|
cb25ht1e-samfc (cbht1e-samfc)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1: Teknologi og samfund (grundforløb)
Begrebslisten her er vejledende:
- Samfundstyperne: det traditionelle, moderne, senmoderne samfund
- Anthony Giddens: adskillelse af tid og rum opløses (globalisering), øget refleksivitet, individualisering, aftraditionalisering,
- Thomas Ziehe: kulturel frisættelse potentsering, ontologisering, subjektivisering
- Socialiering - primær og sekundær socalisering
- Identitet - jegidentitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet
- Hartmut Rosa: Accelerationssamfundet og resonans
- Buyng-Chul Han: Præstationssamfund og perfekthedskultur
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2: Hvem har magten i Danmark?
Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber om (økonomi), politik, (sociologi og teknologisk udvikling= til at redegøre for
aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof dækket i dette forløb:
Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark (i en global sammenhæng - ej dækket)
Begreber til dette forløb:
Magtens tredeling
Den parlamentariske styringskæde
Rettigheder og pligter i Grundloven
Ideologierne: liberalisme, socialisme, socialdemokratisme, konservatisme og socialliberalisme
Partiers adfærd: Molins model og Kåre strøms model
Politiske skillelinjer: værdipolitik og fordelingspolitik
Partierne i Folketinget
Tekster læst i dette forløb
www.grundloven.dk med særligt fokus på rettigheder og pligter
Andet:
Ekskursion til Christiansborg med rundvisning på Slotsøen med fokus på magtens tredeling (hvem holder til hvor), rundvisning på Christiansborg og besøg hos politiker
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Demokrati i krise
Redaktionelle medier
Sociale medier
Demokratityper og demokrati som styreform
Magtens tredeling
Medierne som den fjerde statsmagt
Den parlamentariske styringskæde (model over opgaver og samspil mellem borgere, Folketinget, regeringen og forvaltning)
Magt og forskellige magtbegreber
Ligestilling (med fokus på kvinder og politisk ligestilling, i grundforløbet har vi berørt ligestilling med fokus på mænd)
EU (hvad er EU, EU's institutioner)
Udfordringer for demokratiet i Danmark og globalt fx polarisering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4: Ulighed i en velfærdsstat - hvordan?
Begreber og fokuspunkter til dette forløb:
Maslows behovspyramide
Ulighed (som begreb)
Bourdieus teori om magt
Velfærdsstatsmodellerne: universel, residual og centraleuropæisk
Stat, marked og civilsamfund
Velfærdsstatens udfordringer
Stramningsstrategi
Opkvalificeringsstrategi
Flexicurity
Kernestof:
1.1: Hvad er ulighed? | VORES SAMFUND
1.1.1: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed | VORES SAMFUND
1.1.2: Ulighed og fattigdom er ikke det samme | VORES SAMFUND
1.4.2: Pierre Bourdieus teori – ulighed bør reduceres | VORES SAMFUND
1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat? | VORES SAMFUND
1.7.1: De tre forskellige velfærdsmodeller | VORES SAMFUND
1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? | VORES SAMFUND
1.10: Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden? | VORES SAMFUND
1.10.1: Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien | VORES SAMFUND
Supplerende materialer:
Statistik: Udvalgte figurer fra Rapporten ”Social ulighed i sundhed og sygdom” - Se på figur 2.2.1, 2.2.2 og 2.2.3, SDU 2025 (statistik om dødsfaldsrate, køn og uddannelsesniveau
Dokumentar: En syg forskel afsnit 1, DR 2016
Artikel: Politiken: Patrick forventede at dumpe. Alligevel var resultatet som en skovl i ansigtet. 19. juni 2025 (uddrag)
Artikel: Flere børn og unge kommer til psykiater uden om køen, dr. 11. oktober 2022.
Vanopslagh åbner for overraskende regering - og foreslår stor ændring af økonomien
Artikel: Vanopslaghs blodbad: Vil massefyre i kommuner, regioner og staten for at skaffe milliarder til de rige og meget rige | Netavisen Pio
Udviklingen i antallet af 80-årige i Danmark fra 2009 til 2023 og den forventede udvikling frem til 2030 (opgjort i tusinder)
Kilde: netavisen Momentum og Danmarks Statistik, januar 2024
Figur 2 – Udviklingen i behovet for ekstra medarbejdere indenfor hjemmehjælp og plejeboliger frem mod 2030, hvis der skal være samme antal medarbejdere per brugere som i 2022 (fuldtidsansatte)
Kilde: netavisen Momentum og Danmarks Statistik, januar 2024
Artikel – Helt kort: Sådan ser fremtidens ældrepleje ud, hvis det står til regeringen
Kilde: Politiken d. 30. januar 2024
Uddrag af artikel: Regeringen kritiseres for at springe “kæmpe stor generation af plejehjemsbeboere” over
Kilde: TV2 d. 1. februar 2024
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5: Hvordan hænger samfundsføkonomien sammen
Økonomi - kernestof dækket:
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
̶ økonomisk vækst, teknologisk udvikling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/7002/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79738177730",
"T": "/lectio/7002/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79738177730",
"H": "/lectio/7002/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79738177730"
}