Holdet hjst3z DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Slet Z - UNORD 1
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Nikolaj Låge Petersen
Hold hj23st1z DA (hjst1z DA, hjst2z DA, hjst3z DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Skriftlig nyhedsformidling
Titel 2 Den svære ungdom
Titel 3 DHO: Kærlighedens vilkår gennem tiden
Titel 4 Danskhed til debat
Titel 5 Det moderne gennembrud
Titel 6 Tværs 4: Skriftlighedsforløb og studietur
Titel 7 Grøn markedsføring
Titel 8 Fortælleren i fokus
Titel 9 Tværs 5: I sportens tegn
Titel 10 Kunst og litteratur, som bryder grænser
Titel 11 Tendenser i nyere dansk lyrik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Skriftlig nyhedsformidling

Forløb med fokus på medier i form af skriftlig nyhedsformidling. Forløbet har primært haft fokus på traditionel nyhedsjournalistik, særligt i den trykte avis, men også online. Ifm. sidstnævnte har vi ligeledes arbejdet med nogle af de fænomener, der særligt knytter sig til nyhedsformidling på internettet, herunder fake news og clickbait.
Forløbet blev afsluttet med et projektarbejde, hvor eleverne skulle bruge deres faglighed til selv at opbygge deres egne nyhedssites.

Opsummering af forløbets fokuspunkter:
- At kunne skelne mellem forskellige informationsgenrer. Her har vi i særdeleshed arbejdet med 'den klassiske nyhedsartikel' og reportagen.
- Nyhedstrekanten.
- Nyhedskriterier.
- Tilstræbt objektivitet.
- Vinkling (herunder 'nyhedskompasset').
- Avisens layout.

Primærtekster, som vi har arbejdet dybdegående med:
- ”Ingen fatter, at hun skal udvises, og nu klager hun igen” (Politiken, 24/9 2023).
- ”Kongehusets næste generation blev hyldet” (Kristeligt Dagblad, 16. oktober 2023).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den svære ungdom

Forløb om ungdomsliv med udgangspunkt i noveller og kortfilm.
I arbejdet med teksterne har et centralt mål været at bygge bro fra elevernes folkeskoletid til forventningerne til analyse og fortolkning i danskfaget i gymnasiet. Vi har derfor særligt snakket om, hvordan man både kommer rundt om teksters 'hvad, hvordan og hvorfor', samt vigtigheden af at dokumentere sine pointer med konkrete eksempler fra teksterne - samt ikke mindst at formidle dette på skrift.
Metodisk har eleverne anvendt allerede kendte begreber fra folkeskolen i arbejdet med novellerne, mens de i arbejdet med kortfilm er blevet introduceret til, hvordan man kan undersøge brugen af en række centrale filmiske virkemidler, når man analyserer og fortolker kortfilm. Her har vi arbejdet dybdegående med kortfilmen 'Næste Stop', som opgives som værk.

Primærtekster:
- Anders Bodelsen: Drivhuset (1962)
- Naja Marie Aidt: Den blomstrende have (1993)
- Simon Fruelund: Min sommerferie (2000)
- Daniel Kragh-Jacobsen (instr.): Næste Stop (2018) - opgives som værk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Kærlighedens vilkår gennem tiden

Forløbet har fungeret som optakt til elevernes DHO, som de har afsluttet skoleåret med at skrive. I forløbet har vi arbejdet med det overordnede tema "kærlighedens vilkår", som vi har undersøgt litteraturhistorisk gennem nedslag i fire forskellige litteraturhistoriske perioder:

- Middelalderen
- Oplysningstiden (inkl. pietisme)
- Romantikken
- Det moderne gennembrud

Vi har i dansk således kigget på, hvilke indtryk vi får af "kærlighedens vilkår" (herunder både ægteskab, seksualliv m.m.) gennem de udvalgte tekster fra de respektive perioder.
Vi har i forløbet således haft fokus på det at læse tekster i et litteraturhistorisk perspektiv. Men i arbejdet med litterær analyse og fortolkning af teksterne, har målet også været at bygge bro fra elevernes folkeskoletid til forventningerne til analyse og fortolkning i danskfaget i gymnasiet. Vi har derfor særligt snakket om, hvordan man både kommer rundt om teksters 'hvad, hvordan og hvorfor', samt vigtigheden af at dokumentere sine pointer med konkrete eksempler fra teksterne. Derudover har vi trænet at udvælge relevante analytiske nedslag ud fra hver enkelt tekst for at styrke elevernes evne til selv at foretage disse valg i arbejdet med fiktionstekster, frem for at følge skematiske analysevejledninger.

TEKSTER:
- Agnete og Havmanden (folkevise, ukendt ophav)
- Ebbe Skammelsøn (folkevise, ukendt ophav)
- Ludvig Holberg: Epistel 89 (1748)
- H.A. Brorson: Kom, hjerte, tag dit regnebræt (1732)
- Emil Aarestrup: Paa sneen (1838)
- N.F.S. Grundtvig: Det er saa yndigt at følges ad (1855)
- Herman Bang: Den sidste balkjole (1887)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danskhed til debat

Tematisk forløb, som undersøger forskellige syn på 'danskhed' med fokus på afsendernes måde at argumentere for deres budskaber. I forløbet har vi særligt - men ikke udelukkende - arbejdet dybdegående med taler.
Eleverne er i forløbet blevet introduceret til argumentationsanalyse på baggrund af Toulmins argumentationsmodel. Foruden at være i stand til at identificere og analysere argumenter, har vi også arbejdet med, at eleverne selv, gennem forskellige skriveøvelser, skal kunne opbygge stærke argumenter. I forlængelse af dette har vi desuden kort arbejdet med forskellige argumenttyper.
I forlængelse af ovenstående, er eleverne i forløbet også blevet introduceret til appelformerne etos, logos og patos. Derudover har vi arbejdet med, hvordan man kan anvende relevante sproglige og stilistiske virkemidler (her har vi særligt kigget på gentagelsesfigurer) som en del af den overbevisende tekst/tale. Også her har fokus ikke kun været på det receptive, men i lige så høj grad det produktive. Dette gjorde sig særligt gældende ved forløbets afslutning, hvor eleverne i grupper skulle løse en konkret case; dette mini-projekt blev afsluttet med en mundtlig fremlæggelse.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER (OPSUMMERENDE):
- At kunne finde og redegøre for centrale synspunkter
- Kommunikationssituationen: Det retoriske pentagram
- Argumentationsanalyse på baggrund af Toulmins argumentationsmodel
- Forskellige argumenttyper
- Appelformerne etos, logos og patos
- Sproglige og stilistiske virkemidler (særligt gentagelsesfigurer)

PRIMÆRTEKSTER:
- Irene Petersen: ”Danskhed er en moderne opfindelse” (videnskab.dk, 2009)
- Jan E. Jørgensen: "Hvis man ikke taler dansk – så skal man ikke have dansk statsborgerskab" (Jyllands-Posten, 2019)
- Jens Philip Yazdani: Tale til manifestationen ’Sammen mod Racisme’ (2019)
- Morten Messerschmidt: Nytårstale til ”Kulturen Nytårstale” på Tv-kanalen DK4 (2021)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det moderne gennembrud

Litteraturhistorisk forløb med fokus på Det moderne gennembrud. Før vi arbejdede med Det moderne gennembrud, startede vi forløbet med kortvarigt at se nærmere på Romantikken som litteraturhistorisk periode. Her kiggede vi bl.a. nærmere på Romantikkens forskellige retninger i form af nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, biedermeier samt romantisme, hvoraf eleverne havde stiftet bekendtskab med nogle af disse i 1.g i DHO-forløbet om 'kærlighedens vilkår'. Arbejdet med Romantikken havde til formål at klæde eleverne på til at kunne foretage en sammenligning af de to litteraturhistoriske perioder med særligt fokus på:

- Livs-/verdensanskuelse
- Litteratursyn
- Skrivestil
- Typiske tematikker

I arbejdet med Det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode arbejdede vi særligt med:
- Georg Brandes' parole om at litteraturen skal "sætte problemer under debat".
- Kritisk realisme som skrivestil
- "De tre k'er" som typiske tematikker (kirke, køn og klasse).

Primærtekster:
- Adam Oehlenschläger: Fædrelandssang (1819)
- N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820)
- St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen (1828) - opgives som værk.
- H.C. Andersen: Klokken (1845)
- Amalie Skram: Karens jul (1885)
- Henrik Pontoppidan: En Vandringsmand (1887)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tværs 4: Skriftlighedsforløb og studietur

Skriftlighedsforløb med fokus på skrivehandlinger, særligt at lære at skrive reflekterende, afsluttende med en reflekterende artikel, som bl.a. tog udgangspunkt i elevernes studietur til München. I forløbet har vi desuden arbejdet med diverse retskrivningsregler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Grøn markedsføring

Forløbet om reklamer med særligt fokus på reklamefilm. Fælles for reklamerne har været, at de har skullet have et "grønt" fokus. Foruden at repetere diverse filmiske virkemidler, som kan være relevante i denne sammenhæng, er eleverne blevet præsenteret for:
- Laswells kommunikationsmodel
- AIDA-modellen
- Maslows behovspyramide
- Forskellige typer af reklamer og reklamefilm
- En repetition af de retoriske virkemidler etos, logos og patos

Ved forløbets afslutning lavede eleverne i mindre grupper deres egne reklamefilm, hvor de skulle bruge ovenstående teori i udarbejdelsen af det kreative produkt. Eleverne har i grupper ligeledes præsenteret analyser og vurderinger af selvvalgte reklamefilm, hvor klima eller bæredygtighed var i fokus.

Primære tekster, som vi har analyseret og gennemgået i undervisningen:
- Danish Crown: Klimakontrolleret gris (reklamefilm, 2020)
- OK: OK ladepakke (reklamefilm, 2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Tværs 5: I sportens tegn

Forløbet leder frem til et tværfagligt SRP-forberedende projekt med Idræt (Tværs 5).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kunst og litteratur, som bryder grænser

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer