Holdet 3a MU (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Slet Z - Mulernes Legatskole 2
Fag og niveau Musik A
Lærer(e) Line Marianne Sørensen
Hold 2023 MU/a (1a MU, 2a MU, 3a MU)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kor#1 “6 stærke”
Titel 2 Julekoncert/elementær musikteori
Titel 3 Gabriel Fauré/Carl Nielsen
Titel 4 Sammenspils forløb: remediering af selvvalgt sang
Titel 5 Musikteori: repetition med fokuspunkter
Titel 6 M1/M2
Titel 7 Koncerter ud af huset
Titel 8 Kunstnerisk dag
Titel 9 Barokken - den guddommelige periode
Titel 10 Bastarden - M2
Titel 11 Julekoncerter 2024
Titel 12 50ernes, 60ernes,70ernes populærmusikscene USA/UK
Titel 13 Jazz i USA under besættelses
Titel 14 Bastarden: treklangsmedstemmer
Titel 15 M1
Titel 16 Kunstnerisk dag
Titel 17 Kordag for de fynske gymnasier
Titel 18 M2: Bastarden Trommer
Titel 19 Julekoncert 2025
Titel 20 M2/Bastarden
Titel 21 M1/musikteori vinter/forår. Mundtlig/skriftlig
Titel 22 Romantikken

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kor#1 “6 stærke”

Arbejde med korværket “6 stærke” med de andre musikklasser på A-niveau.

Koncert med Odense Jazz Orchestra på Posten, Odense.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Julekoncert/elementær musikteori


Fællestime: MGK Koncert

Julekoncert: 1. arbejde med korværket “Dejlig er jorden”, som synges med de andre musikklasser. 2. Sammenspil “Drømte mig en lille drøm

Elementær musikteori: intervaller, toner på klaveret, fortegn og toneartsbestemmelse (kvintcirklen)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer





Titel 7 Koncerter ud af huset

Nashville Nights på Posten d. 12.9.24

Händel, Mendelssohn & Ruders. Carl Nielsen salen. d. 21.11.24
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kunstnerisk dag

2a planlægger og underviser sammen med 3a G M1 og G M2 i sammenspil g i kor.
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Barokken - den guddommelige periode

BAROKKEN – Den guddommelige periode i musikhistorien.
Med særligt fokus Johannes Sebastian Bach samt Pur Ti Miro fra operaen L’incorronazione di Poppea af Claudio Monteverdi.( 1642-1643)

Hvad skal vi:
Arbejde med barokken med særligt fokus på den klassiske komponist Johannes Sebastian Bach og udvalgte værker af Bach fra Das Wohltemperierte Klavier samt Brandenburg koncerterne.
Desuden skal vi arbejde med ”Pur Ti Miro” fra operaen L’incorronazione di Poppea.
Herunder arbejde teoretisk med emnet funktionsharmoniskanalyse, partiturlæsning samt at læse akkorder i et partitur.  (M1)
M1


Hvordan:
• Analyse af udvalgte værker:  (musikinternt)
- Akkorder: (vertikalt) understøtter M1 opgaver, harmonisk analyse (åbner emnet)  T, S, D, TP, SP, DP, DD
- Musikken auditivt: hvad hører vi? ift musikperiodens kendetegn: fokus dynamik og rytmik.
• Spille små klaverstykker af Bach (praktisk)
• Se film om Bach (musikeksternt)
• Kende artisten (musik eksternt)
• Blik ud: Kende til perioden historisk og samfundsmæssigt. (musik eksternt)
• Udtryksfeltet (musikinternt)
• Kende til Præludiet, Fugaen, opera og til Das Wohltemperierte Klavier
• Kende til barokken som musikperiode: hvilke andre komponister på samme tidspunkt.
• Synge ”Pur Ti Miro”. (praktisk)

Hvorfor:
• Giver os et historisk indblik i en af de store europæiske komponister
• Giver os mulighed for at arbejde med vores teoripensum i M1
• Giver os en grundlæggende forståelse for musikeres historie/ vilkår/ levemåde i Europa.
• Giver os indblik i periode/musikhistorie og samfund.
• Instrumenternes rolle.
• Musikkens rolle i perioden.
• At afprøve Bachs klaverkompositioner.
• Giver os mulighed for at arbejde med musikanalyse. (pensum mundtligt + M1)
• At afprøve klassisk sang og at synge noget fra en opera.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 12 50ernes, 60ernes,70ernes populærmusikscene USA/UK

Det musikhistoriske emne 1950ernes,- 60ernes og 70ernes populærmusikscene i USA og UK har vi lagt vægt på at undersøge populærmusikscenens musikalske udvikling fra 1950ernes rock'n roll, til 1960ernes mere politisk ladede Singer-songwriterscene til 70ernes mere  poppede og symfoniske musikalske universer med fokus på udvalgte artister og sange. Vi har desuden haft fokus på samfundet og historie i de udvalgte sanges samtid. Her har vi arbejdet musikeksternt med historiskmetode og biografiskmetode. Musikinternt har vi arbejdet med melodisk analyse, harmonisk analyse og form analyse.

Vi har ligeledes deltaget i en sangskriverworkshop på Momentum med komponisten JACOBE SUISSA ARTVED efter vi så forestilling "Vågen", som Jacobe har skrevet musik til. I den forbindelse arbejdede kreativt, skabende med lydbilleder ud fra filmklip og tekster.

Praktisk har vi arbejdet frem mod forårskoncert, hvor vi spiller en mashup af numre fra 50 "Great Ball of Fire" Jerry Lee Lewis, 60erne "Strawberry Fields Forever", The Beatles og 70erne "Dream" Fleetwood Mac.


Elvis Presley. 1956. “Heartbreak Hotel”.  https://youtu.be/MzRnKQrm61w?si=8DZl1rL0gXbM9inu

Chuck Berry. 1958. “Johnny B. Good”
https://youtu.be/6ROwVrF0Ceg?si=VJtCUd-zkMMjZqKO

Little Richard. 1956. “Tutti Frutti”
https://youtu.be/Cj059o9OwqY?si=DF2Kgmt-_fPK6EuY

Jerry Lee Lewis. 1957. “Great Balls of Fire”.
https://youtu.be/7IjgZGhHrYY?si=aqKOnbZTOnI2JB75

The Beatles. 1967. "Strawberry Fields Forever".
https://youtu.be/HtUH9z_Oey8?si=5f7toyFlM6rZ9ebA

Bob Dylan. 1963. "Blowin' in the Wind"
https://youtu.be/MMFj8uDubsE?si=14RFzkyr-LoIr-Rk

Joni Mitchell. 1967. "Both Sides Now"
https://youtu.be/MMFj8uDubsE?si=14RFzkyr-LoIr-Rk

David Bowie – Space Oddity (Official Video) (1972)

Patti Smith "Gloria" (fra Horses, 1975) (live, 1979)

Neil Young. 1971. "Old Man"

Ike&Tina Turner. 1971. "Proud Mary"

Pink Floyd. 1975. "Wish You Were Here"

Carole King. 1971. "You've Got a Friend"

The Beatles. 1970. "Let It Be"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Jazz i USA under besættelses

Hvad:
Vi skal i forløbet undersøge den musikgenre, der særlig gjorde sig gældende i USA i perioden under Tysklands besættelse af Danmark fra 1940-1945.
Vi skal have fokus på de to stilarter indenfor jazzen, der særligt gjorde sig gældende i perioden: swingjazz og bebop

Vi skal i et musikhistorisk perspektiv undersøge genrens udvikling i perioden under besættelsen med blik bagud til slutningen af 30’erne samt et fremadskuende blik til, hvad der kom bagefter.
Vi skal fokusere på udvalgte artister og bandledere så som: Count Basie, Billie Holiday, Charlie Parker og Thelonious Monk. I den forbindelse vil vi komme til at stifte bekendtskab med andre store artister i tiden.
Vi inddrager udvalgte jazzstandards, som vi skal arbejde teoretisk og analytisk med (musikinternt)
Ikke mindst skal vi se på, hvad der foregår på sammen tid på musikscenen i DK?
Vi skal tale om autenticitetsbegrebet og musikerens udtryk (udtryksfeltet)

Hvorfor:
Der er mange gode grunde til at forholde sig til jazzens historie ifm arbejdet med Danmarks besættelse og 2. verdenskrig.
Vi kommer til at lægge vægt på to vigtige perspektiver: (musikeksternt)
• Hensigten med musikken – hvad ville musikken? Hvad ville artisterne med musikken? Hvad kunne samfundet bruge musikken til? Musikkens udvikling – hvad siger den om samfund og kultur?
• Sorte amerikaneres kulturelle og samfundsmæssige forhold i USA parallelt med jødeforfølgelse i Europa.

Der er ligeledes mange rigtig gode grunde til at arbejde med jazz ift musikintern teori og analyse, dels fordi jazzen udviklede sit eget frie sprog i improvisationen dels ift de særlige genrekendetegn, der gjorde sig gældende ift:
• Form
• Jazzstandarden
• Improvisation – det frie sprog (rytmisk og melodisk)
• Harmonik
• Rytmik
• Orkester/rytmegruppe
• Vokal/instrumental

I forløbet kommer vi til at arbejde med M1 opgave D ift skriftlig rytmisk analyse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Musikaflevering 1 (M2) 11-09-2025
Musikaflevering 1.2 28-09-2025
Musikaflevering 2 05-10-2025
Musikaflevering 3 24-10-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 M1

M1:

Arbejde med emner, der vedrører eksamensopgaven M1.

Herunder har vi arbejdet med:

Rytmisk/groove analyse (M1 - opgave D)

Melodisk analyse (M1 - opgave C)

Funktionsharmonik/modalharmonik og bestemmelse heraf (M1 opgave B2 + B1)

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Musikaflevering 1 (M2) 11-09-2025
Musikaflevering 1.2 28-09-2025
Musikaflevering 2 05-10-2025
Musikaflevering 3 24-10-2025
Mundtlig videoaflevering 11-11-2025
Musikaflevering 4 23-11-2025
Musikaflevering 5 03-12-2025
Musikaflevering 8 14-02-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Kunstnerisk dag

Fokus: at kunne formidle viden til andre + instruktion + planlægning af forløb.

Vi arbejder med at kunne planlægge forløb. samt at kunne videreformidle viden og hjælpe andre med at kunne spille/ synge.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Kordag for de fynske gymnasier

Vi skal i forløbet øve på forskellige flerstemmige korsatser.
D. 9.10. mødes vi med de andre fynske gymnasier på Skt. Knuds og synger sammen.

Fokus:
Flerstemmig sang
stemmen
kroppen
at synge
at synge sammen
fællesskab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 M2: Bastarden Trommer

Arbejde med at arrangere trommer i M2.

- periodeoplæg
- 4 typer grooves
- to-takts grooves/ostinat
- særlige begivenheder
- slutninger
- afspejling af melodien og fastholdelse af groovet.
- bas og trommer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Julekoncert 2025

Vi arbejder med sammenspil og kor ifm de to julekoncerter. Først i Vollsmose kirke og derefter i Salen, som juleafslutning for skolen.

Fokus på:
1. Sammenspil, time, dynamik, opbygning, samarbejde samt at forbedre det instrumentale individuelt og i sammenspil med holdet.

2. Kor, flerstemmighed, a cappella, dynamik, vokalt udtryk, at forbedre den vokale klang sammen og individuelt, at udvide det vokale register, vejrtrækning, opvarmning, time.

3. performance

Materiale:
"Rain". 2019. Sunday Service Choir.
"En rigtig drengejul". 2015. Citybois, Rasmus Bjerg.

Modulerne er ofte delt med andre emner, derfor ser det ud som om, at vi har brugt mere tid end 10. 10 moduler er med begge koncerter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 M2/Bastarden

Videre arbejde med M2 og Bastarden:

Korteknikker:

- svarkor
- vippeakkorder
- alle korteknikker i et arrangement.


Bas:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 M1/musikteori vinter/forår. Mundtlig/skriftlig

Videre arbejde med musikteori, der peger ind i terminsprøve/eksamensopgaven M1 + mundtlig eksamen.

Herunder:

Grooveanalyse/rytmisk analyse
Tonalitetsbestemmelse
Skalabestemmelse
Harmonisk analyse (ift bestemmelse af funktions- eller modalharmonik)
Melodisk analyse

Vi arbejder både skriftligt og mundtligt.

Da arbejdet også indgår i vores musikhistoriske emne om Romantikken, vil der være flere moduler, der indbefatter emnerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Romantikken


Romantikken – musikken som sjælens udtryksform eller
- sjælen som musikkens betvinger.


Hvad:
Romantikken og hvordan de romantiske komponister søgte ind i de dybeste afkroge af sjælens indre for at udtrykke, hvad de fandt igennem musikken. Samt hvordan nationalfølelsen ligeledes blev et afsæt til komponisternes inderlige og længselsfulde værker.
Vi skal i emnet på en musikhistorisk rejse, hvor vi skal stifte bekendtskab med nogle af periodens store komponister: Clara Schumann, Robert Schumann, Frédérich Chopin, Johannes Brahms, Richard Wagner.


Hvorfor:
I den musikhistoriske periode romantikken lægges byggestenene til den måde vi i dag forstår kunst og musik på – nemlig som en forlængelse af det menneske, der skaber musikken-kunsten. Dette gør sig også gældende for alle de andre kunstarter, som i ved fra dansk, billedkunst, historie.
Der er i det hele taget mange paralleller til i dag og det 20. århundredes måde at bevæge sig i kunsten og musikken:
• Sjælen og sindet som musikkens åre på bekostning af: regelsæt, former som var karakteristisk for klassikken/wienerklassisken (sonaten) og barokken (fuga, præludie, menuet)
• Musik og kunst som en modstand mod samfundet: oplysningstiden stramme former og effektuering. Kunstnere og komponister forsøgte at strække tid og sted, forsøgte at udtrykke livet fra sindets perspektiv uden et decideret mål andet end at udtrykke det inderste, at tale gennem følelser.
• Den autentiske kunstner – ikke et begreb fra romantikken, men et moderne begreb, der kan drøftes i den sammenhæng
• Bevidsthedsudvidende stoffer/afhængighed og den yderste konsekvens: døden. Ved brug af opium, laudium (romantikken) Senere: LSD, kokain, heroin.
• Den nationale følelse igennem musikken og kunsten: at høre til en stamme
• Mere eksperimenteren med harmoniske sammensætninger og harmonik generelt. Som feks Richard Wagner Tristan-akkord fra Tristan og Isolde.
• Værkernes skønhed og inderlighed
• Den måde romantikerne arbejdede på ift at bruge sig selv som kunstner som ubetinget afsæt for kunsten + at udtrykke sig ift samtiden kan føres frem til i dag.



Hvordan:
• Analyse af form og harmonik (intern musikanalyse)
• Udtryksfelt ift samfund og historie (ekstern musikanalyse)
• Dokumentar/podcast (biografisk og ekstern musikanalyse)
• Placering i musikhistorisk tidslinje.
• Fokus er på klaverstykker. Vi bevæger os også til opera og kammermusik.




Materiale:

Robert Shumann:
“Gesänge der Frühe”. 1853.
https://www.google.com/search?q=robert+schumann+ges%C3%A4nge+der+fr%C3%BChe&rlz=1C1GCEA_enDK985DK985&oq=robert+schumann+der+fr%C3%B6hliche+landmann&gs_lcrp=EgZjaHJvbWUqBwgCEAAY7wUyBggAEEUYOTIHCAEQABjvBTIHCAIQABjvBTIHCAMQABjvBTIKCAQQABiABBiiBNIBCTI3NzkxajBqN6gCALACAA&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:7e7798a0,vid:AsUDtA1GB9I,st:0


Clara Schumann:
Clara Schumann. 1835.  "Piano Concerto in A minor, Op.7 ”
https://youtu.be/Xol1DKul984?si=AYWrADHz6sF9sa-n

Clara Schumann. 1845. "Prelude and Fugue Op.16, No.2"


Frederic Chopin:
F. Chopin. 1830-1831. "Chopin Mazurka, Op. 7 No. 5"
https://youtu.be/LVeaJ5r9xVc?si=qcVLKCpP8yVft-Od

F. Chopin. 1838. "Prelude Op. 28, No. 15" (Regndråbepreludium)
https://youtu.be/R2d2spnXyLA?si=EblO4UpXmobpjO1D

Richard Wagner:
Fra "Tristan og Isolde". 1856-1859. "Vorspiel und Liebestod"
https://youtu.be/5NvUyCdKAxM?si=EmD5_g3vrHeJmdPC



Dokumentar:
BBC. "Da romantikken rystede vores verden". Episode 3: "at tilhøre en stamme" (Mit CFU)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer