Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Slet Z - Mulernes Legatskole 2
|
|
Fag og niveau
|
Biologi A
|
|
Lærer(e)
|
Karoline Frost Gjengedal, Lars Hansen
|
|
Hold
|
2023 BI/v (2v BI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Søen som økosystem
I forløbet skal eleverne opnår forståelse for søen som dynamisk og komplekst økosystem, hvor biotiske og abiotiske faktorer spiller sammen. De skal arbejde med biologiske, kemiske og økologiske processer, som regulerer søens tilstand - herunder menneskers påvirkning, samt muligheden for naturgenopretning.
Områderne vi har været omkring er:
Økologiske grundbegreber - herunder økosystem, energistrømme, fødekæder og fødenet, stofkredsløb (herunder carbonskredsløb), trofiske niveauer, habitat og nicher.
Celleenergi - herunder fotosyntese og respiration. Vi er særligt gået i dybden med fotosyntesens lys- og mørkeprocesser.
Abiotiske og biotiske faktorer - vi har særligt haft fokus på temperatur (springlag), iltindhold, lys, næringsstoffer (nitrat og fosfat) og pH inden for de abiotiske faktorer og kort snakket om biotiske faktorer som konkurrence mellem arter og predation. Derudover har vi arbejdet kort med biodiversitet i forhold til søens kvalitet.
Søens kvalitet - eleverne var en tur i skolens sø og finde insekter som lever der. Ud fra insekternes iltoptagelse kunne vi vurdere søens kvalitet.
Eutrofiering - herunder algeopblomstring, iltsvind og søens onde cirkel.
Søgenopretning - herunder restaurering af søer ved fosforfældning, fjerne bundmateriale og fiskning af fredsfisk eller udsætning af rovfisk.
Klimaforandringer - herunder global opvarmning som har effekt på søens økologi (herunder temperatur, ilt og biodiversitet). Vi arbejder bl.a. med forsuring og hvilken effekt dette har på de dyr og planter som lever i søen.
Faglige mål:
- Redegøre for økologiske grundbegreber som energistrømme, trofiske niveauer, fødekæder og stofkredsløb.
- Forklare samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer i søen.
- Forstå og forklare sæsonvariationer og deres betydning for søens økologi.
- Forklare fotosyntese og respiration som biologiske processer. Herunder dybdegørende forklare lys- og mørkeprocessen i fotosyntesen.
- Indsamle, analysere og tolke vandkvaliteten ud fra hvilke dyr som lever i søen.
- Bruge data til at identificere og forklare eutrofiering og iltsvind.
- Redegøre for årsager og konsekvenser af eutrofiering og "søens onde cirkel".
- Forklare forskellige metoder til naturgenopretning og deres biologiske grundlag.
- Diskutere menneskets rolle i påvirkning og genopretning af søer.
- Forklare hvordan klimaændringer påvirker søer.
- Diskutere hvilke påvirkninger forsuring har på søens flora og fauna.
- Perspektivere søens økologi til globale og samfundsmæssige problemstillinger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Sø biotopundersøgelse
|
01-09-2024
|
|
Fotosynteseforsøg
|
06-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
17,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kostens bestanddele og fordøjelse
Forløbet skal give eleverne en forståelse for hvordan næringsstoffer fra kosten optages, nedbrydes og anvendes i kroppen. Vi har særligt fokus på makronæringsstoffer (kulhydrater, fedt og protein), enzymers funktion og regulering fordøjelsessystemets opbygning og funktion, samt mikroorganismers rolle i fordøjelse og gæring. Forløbet indeholder eksperimentelt arbejde, hvor eleverne undersøge enzymaktivitet under forskellige betingelser og kobler dette til fysiologiske og bioteknologiske forhold.
Faglige mål:
- Redegøre for opbygning og funktion af kulhydrater (herunder mono-, di- og polysakkarider), fedt (mættet, monoumættet og polyumættet) og protein (herunder aminosyrer og deres polaritet).
- Forklare, hvordan disse molekyler bruges i kroppen til energi, struktur og signalering (hormoner).
- Forklare enzymers struktur og funktion, herunder det aktive center og substratbinding.
- Analysere hvordan enzymaktiviteten påvirkes af temperatur, pH og substratkoncentration.
- Forklare de 6 enzymertyper.
- Anvende forsøgsdata til at vurdere enzymernes effektivitet og stabilitet.
- Redegøre for fordøjelsessystemets opbygning og enzymernes funktion i de enkelte afsnit.
- Forklare hvordan næringsstoffer optages i kroppen gennem tarmen.
- Beskrive bugspytkirtlens funktion i fordøjelse og stofskifte.
- Forklare principperne bag anaerob respiration og gæring.
- Redegøre for mikroorganismernes opbygning samt vækstmodeller og vækstfaktorer.
- Redegøre for mikroorganismernes rolle i fordøjelse.
- Forstå samspillet mellem tarmflora, kost og sundhed.
Vi har arbejdet eksperimentelt med gæringsforsøg, nedbrydning af fedt (lipaseforsøg) og nedbrydning af kulhydrater (lactaseforsøg).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Sø genopretning
|
13-10-2024
|
|
Enzymer og gæring
|
20-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Økotoksikologi
Forløbet introducerer eleverne til økotoksikologiske grundbegreber og undersøger hvordan forurenende stoffer som pesticider, tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer påvirker organismen og økosystemer. Elever arbejder bl.a. med begreberne bioakkumulering, biomagnificering og enzymhæmning og diskuterer konsekvenserne for miljø og sundhed.
Eleverne skulle i forløbet undersøge ethansols påvirkning på karsefrøs spiring.
Faglige mål:
- Redegøre for hvad der forstås ved toksiske stoffer, herunder pesticider, tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer.
- Forklare begreberne bioakkumulering og biomagnificering og hvordan disse kan føre til forstærkede effekter i fødekæder.
- Forklare hvordan hormonforstyrrende stoffer kan påvirke signalprocesser og hormonbalancen i organismer.
- Redegøre for enzymers funktion og hvordan toksiske stoffer kan hæmme enzymaktiviteten.
- Planlægge og gennemføre et biologisk forsøg med kontrol af variable.
- Bearbejde data fra forsøget og vurdere mulige fejlkilder og usikkerheder.
- Diskutere konsekvenserne af miljøforurening med toksiske stoffer for biodiversiteten og menneskers sundhed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Lactoseforsøg
|
02-12-2024
|
|
Test - enzymer
|
16-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Nervesystemet og koffein
Formålet skal give eleverne en grundig forståelse af nervesystemets opbygning og funktion - fra nervecellens elektriske signaler til det centrale belønningssystem. Forløbet dækker både cellulære mekanismer som aktionspotentialer og synapser, samt nervesystemets overordnede opbygning og funktion i forhold til menneskets adfærd og reaktioner. Vi har lavet et forsøg med koffeins påvirkning på nervesystemet som en indgang til nervesystemet fysiologiske respons på stimulans.
Faglige mål:
- Redegøre for opbygningen af det centrale og perifere nervesystem.
- Forklare nervecellens struktur (dendrit, akson, synapse) og betydning for signalering.
- Forklare hvordan hvilemembranpotentialet opretholdes vha. natrium-kalium-pumpen og membranens permeabilitet.
- Beskrive og forklare aktionspotentialets faser (depolarisering, repolarisering, hyperpolarisering samt refraktærperiode).
- Redegøre for betydningen af myelinskeder.
- Forklare begreberne EPSP og IPSP og deres betydning for summation i neuroner.
- Redegøre for signaloverførsel i synapsen herunder neurotransmittere og receptorer.
- Redegøre for belønningssystemets funktion.
- Diskutere hvordan stoffer som koffein og nikotin kan påvirke belønningssystemet og føre til afhængighed.
- Planlægge og udføre simpelt forsøg med koffeins betydning på kroppen.
- Diskutere forsøgsresultaterne i forhold til nervesystemets funktion og påvirkning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Ethanol og karse
|
07-01-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Åndedrætssystemet
Forløbet skal eleverne en grundlæggende forståelse for åndedrætssystemets opbygning og funktion - fra luftens vej gennem luftvejene til gasudvekling i alveolerne, samt regulering af vejrtrækning. I forløbet har vi undersøgt reguleringen af åndedrætter.
Faglige mål:
- Redegøre for opbygningen af åndedrætssystemet herunder næse, luftrør, bronkier, bronkioler og alveoler.
- Forklare forskellen mellem ventilation og respiration.
- Forklare forskellen mellem indånding og udånding med fokus på tryk og volumen.
- Forklare begreberne tidalvolumen, vitalkapacitet, redidualvolumen og total lungekapacitet.
- Anvende spirometer til at måle lungefunktionen og tolke resultaterne.
- Redegøre for diffusion af ilt og kuldioxid i alveoler og væv.
- Forklare hæmoglobins rolle i transport af ilt og kuldioxid.
- Redegøre for begrebet partialtryk og dets betydning for gasudveksling.
- Forklare hvordan åndedrættet reguleres af centrale og perifere kemoreceptorer.
- Forstå betydningen af pH, kuldioxid og ilt for reguleringen af åndedrættet.
- Forklare fysiologiske ændringer ved fysisk aktivitet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Iontransport og neuroner
|
31-01-2025
|
|
Koffein og nervesystemet
|
04-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Blodkredsløb
Forløbet skal give eleverne en grundlæggende forståelse af blodkredsløbets funktion og opbygning hos mennesket og udvalgte dyregrupper. Fokus er kredsløbets rolle i transport af stoffer, opretholdelse af homeostase og regulering af blodtrykket. I forløbet arbejder vi eksperimentelt med fysiologiske undersøgelser hvorefter data efterbehandles. Derudover har vi dissikeret svinehjerter.
Faglige mål:
- Redegør for blodkredsløbets opbygning hos mennesker og udvalgte dyregrupper.
- Forklare forskellen mellem åbent og lukket kredsløb samt dobbelt og enkelt kredsløb.
- Beskrive hjertets opbygning, herunder kamre, klapper og elektrisk signalering.
- Forklare hjertecyklussen og blodets vej gennem hjertet og kroppen (det lille og store kredsløb).
- Måle blodtryk og puls i hvile og efter fysisk aktivitet.
- Tolke og analysere måleresultater i forhold til fysiologiske mekanismer.
- Forstå og tolke et simpelt EKG.
- Beskrive blodets bestanddele og deres funktion (røde blodlegemer, blodplader og plasma).
- Forklare forskellen mellem aorta, arterier, arterioler og kapillærer, samt vener og venoler. Med fokus på tryk, flow og struktur.
- Forklare betydningen af veneklapper og venepumpen for venøst tilbageløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Regulering af åndedrættet
|
14-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Muskler og arbejdsfysiologi
Forløbet har til hensigt at give eleverne en indsigt i hvordan kroppens muskler fungerer under arbejde og hvordan energi til muskelarbejde produceres og reguleres. Forløbet kobler musklers struktur med biokemiske processer og fysiologiske mekanismer i både hvile og under fysisk arbejde. Derudover relateres kroppens tilpasning til træning med fokus på muskler, kredsløb og lunger.
Vi har i forløbet lavet fysiologiske småforsøg og behandlet data for at se sammenhænge.
Faglige mål:
- Beskrive musklers opbygning fra hel muskel til myofibriller og filamenter.
- Forklare hvordan muskelkontraktion sker via tværbrocyklus.
- Redegøre for motorisk enhed og rekruttering af muskelkraft.
- Kende forskel på type I, IIa og IIx muskelfibre og deres funktion.
- Forklare de fem energiomsætningsveje og deres anvendes under fysisk aktivitet (herunder ATP-lager, kreatinfosfoat, Anaerob glykolyse, Aerob respirations af kulhydrat og fedt).
- Forklare begreberne iltgæld og anaerob tærskel.
- Analysere hvordan energiforsyningen ændrer sig ved forskellige intensiteter.
- Forklare hvordan kroppen tilpasser sig konditions- og styrketræning.
- Redegøre for ændringer i muskler, kredsløb og lunger ved regelmæssig fysisk aktivitet.
- Gennemføre fysiologiske forsøg med puls, udholdenhed og styrke.
- Indsamle data og analysere data fra egne og klassens målinger.
- Tolke resultaterne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Blodtryk
|
24-03-2025
|
|
Dissektion af svinehjerte
|
24-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Evolution
Forløbet omhandler grundlæggende biologiske processer som proteinsyntesen, samt de mekanismer der ligger til grund for evolutionen. Eleverne vil vil få forståelse for molekylærbiologien samt den evolutionære udvikling af arter.
Som start på evolution arbejdede vi kort proteinsyntesen, samt med mutationer herunder genmutationer og kromosommutationer. Vi har arbejdet særligt med punktmutationer herunder tavs mutationer, missense mutation, nonsensemutation og frameshift mutationer. Vi har set på hvilken indvirkning disse mutationer har på organismen og hvordan det kan være drivkraften til evolution.
Vi startede inden for evolutionsdelen med at tale om Lamarck og Darwins evolutionsteorier. Hos Lamarck har vi talt om en "indre følelse" og hos Darwin om selektion.
Vi har talt om naturlig selektion, seksuel selektion samt kunstig selektion og set eksempler på dette fra bl.a. antibiotikaresistens hos bakterier og farveforandringer hos birkemålere. Derudover har vi arbejdet med de tre selektionstyper; retningsbestemt, destruktiv og stabiliserende selekton og hvordan dette kan føre til tilpasninger i miljøet. Derudover har vi arbejdet med evolutionsmekanismer som mutation, genetisk drift, geografisk isolering samt migration.
Slutteligt har vi arbejdet med populationsgenetik og Hardy-Weinberg ligevægten i populationer. Herunder den ideelle population, allelfrekvenser og genotypefrekvenser.
I undervisningen har vi været en tur i Zoo, samt set hvordan papyrus fuglen udvikler sig over tid via mutationer.
Faglige mål:
- Beskrive og forklare processerne for transskription og translation.
- Forklare hvordan mRNA bruges som skabelon for proteinsyntesen.
- Redegøre for forskellige mutationstyper og deres effekter på organismen.
- Forklare hvordan mutationer kan bidrage til genetisk variation og evolution.
- Sammenligne og diskutere Lamarcks og Darwins teorier om evolution.
- Forklare begrebet naturlig selektion samt selektionstyperne som kan føre til tilpasning i et miljø og udvikling af nye arter over tid.
- Diskutere hvordan selektion kan føre til ændringer i en populations genetiske sammensætning over tid.
- Beskrive og forklare mekanismerne bag evolution, herunder mutation, genetisk drift, selektion og migration.
- Forklare hvordan artsdannelse kan finde sted gennem geografisk isolation.
- Beregne allel- og genotypefrekvensen i en population vha. Hardy-Weinberg loven.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
SRO problemformulering
|
06-05-2025
|
|
Evolution
|
17-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/7009/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79802582284",
"T": "/lectio/7009/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79802582284",
"H": "/lectio/7009/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79802582284"
}