Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Greve Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Anne Krista Randeris
|
|
Hold
|
2022 DA/i (1i DA, 2i DA, 3i DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Sprog, argumentation og retorik
Forløbet blev indledt med karakteristik af forskellen på talesprog og skriftsprog. Herefter blev der arbejdet med genkendelse af træk af talesprog og skriftsprog i forskellige tekster.
Toulmins udvidede argumentationsmodel (:påstand, belæg, underbelæg, rygdækning, styrkemarkør, gendrivelse) blev anvendt i forskellige øvelser.
Der blev i retorikdelen taget udgangspunkt i Aristoteles og de tre typer hensigter med at tale: informere, påvirke og underholde.
Anvendelse af det retoriske pentagram. Retorisk analyse med fokus appelformerne etos, logos og patos, retoriske stilfigurer samt den professionelle tales komposition.
Vi så dokumentaren "Amerikanske taler der ændrede verden" og diskuterede, hvordan bestemte ord på det rigtige tidspunkt kan være med til at ændre historiens gang.
Retorisk analyse af udvalgte taler:
Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2023
Kronprinsesse Marys tale til Frederiks 50-års fødselsdag
I slutningen af forløbet indgik desuden, at hver elev skulle skrive sin egen nytårstale om 2022. Talen blev holdt i grupper, hvor gruppemedlemmerne skulle give feedback.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kommunikation og sproghandlinger
Vi indledte med definition af forskellige kommunikative fællesskaber, som vi mennesker indgår i, og som er betinget af forskellige kontekster. Forholdet mellem afsender og modtager varierer inden for de forskellige fællesskaber, ligesom der er en afgørende forskel på skriftlig og mundtlig kommunikation.
Vi undersøgte sprogbrugen i samtalen med fokus på de fire typer sproghandlinger:
1. Informationsudvekslende
2. Handlingsregulerende
3. Holdnings- og følelsesudtrykkende
4. Kontaktstrukturerende
Den gode samtale er ligeledes kendetegnet ved samarbejde og høflighed, som man bl.a. viser ved at udveksle ture. Ikke alt bliver sagt direkte, hvorfor det også var relevant at arbejde med undertekst (tavshed, mimik, tonefald og indirekte sproghandlinger).
Vi analyserede introen til TV-Avisen, en politiafhøring og nogle madopskrifter.
Til sidst analyserede vi sproghandlingerne og kommunikationeni Helle Helles novelle "En lille tur". Teorien om face og facework blev ligeledes inddraget.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kronologiforløb - DHO
Overordnet fokus: Hvilken rolle har (stærke) kvinder spillet i samfundet gennem Danmarkshistorien?
*Middelalderen
Sagaer
Litteraturhistorien på langs og på tværs: Islændinge-sagaerne
Uddrag fra Njals saga kapitel 11-12
Fokus: personkarakteristik, temaet slægt og ære
*Folkeviser
Litteraturhistorien på langs og på tværs: Folkeviser
Torbens datter
Harpens kraft
Fokus: genre, temaet kærlighed og ægteskab
*Det moderne gennembrud
Litteraturhistorien på langs og på tværs: Det moderne gennembruds temaer
Amalie Skram: Forrådt (uddrag på norsk,1892)
Fokus: personkarakteristik, fortolkning, temaet ægteskab og seksualitet 1.bølge feminisme
Tekster fra det moderne gennembrud efter DHO:
Herman Bang: Den sidste balkjole (novelle, 1887)
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød (novelle, 1885)
*Rødstrømpebevægelsen og ungdomsoprøret
Jensen, Jesper: 'Øjet' (1967) Fremført af Trille (DR, 1970)
Vita Andersen: 'Fredag, Lørdag, Søndag' fra Tryghedsnarkomaner (1977)
Fokus: billedsprog, symbolik, kvinders rolle og seksualitet,
2.bølge feminisme
*MeToo-bevægelsen
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020
Fokus: retorik og argumentation
4.bølge feminisme
Ekskursion til Frederiksborg Slot med omvisning i De lange linjer i Danmarkshistorien
Eleverne valgte at skrive en af nedenstående tre opgaver:
1. Kampen for kvinders ligestilling omkring 1900-tallet
Hvordan kommer kampen for ligestilling til udtryk i datidens samfundsdebat og litteratur?
• Redegør for kvinders mangel på ligestilling i det danske samfund i perioden ca. 1870 – 1915. Der skal inddrages historisk kildemateriale.
• Analyser og fortolk uddraget af Forrådt af Amalie Skram fra 1892 med fokus på en karakteristik af Aurora, hendes forhold til Riber og hendes tanker om sin egen situation.
• Diskuter om kampen for kvinders stemmeret var det vigtigste område for ligestillingskampen i datiden.
2. Rødstrømpebevægelsen
Hvordan og hvorfor kæmpede rødstrømperne for lige rettigheder for kvinder og mænd?
• Redegør for rødstrømpebevægelsens mål og de midler de benyttede sig af. Der skal inddrages historisk kildemateriale.
• Analyser og fortolk enten Øjet af Trille fra 1970 eller uddraget af Tryghedsnarkomaner af Vita Andersen fra 1977 med fokus på sproglige virkemidler og samfundets normer for kvindens rolle.
• Diskuter om rødstrømperne opnåede deres mål på kort og på langt sigt.
3. MeToo-bevægelsen
Hvordan har MeToo-debatten bidraget til den generelle debat om køn og ligestilling i Danmark?
• Redegør for MeToo-bevægelsens udvikling med fokus på Danmark. Der skal inddrages historisk kildemateriale.
• Analyser og fortolk Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020 med fokus på kommunikationssituationen, sproglige og retoriske virkemidler samt talens intention.
• Diskuter hvilken effekt MeToo har haft på køns-og ligestillingsdebatten i Danmark.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Dokumentargenren
Definition af dokumentargenren med vægt på brugen af autenticitetsmarkører samt begreberne fakta- og fiktionskoder. Analyse af de tre klassiske dokumentargenrer: den observerende, den autoritative, og den deltagende dokumentar.
Analyse af følgende dokumentarer med fokus på genrebestemmelse og anvendelsen af filmiske virkemidler:
"Skjold og Isabel" (klip 8 min.)
."Fars pige" episode 1 DR 2020
"Presset ungdom " episode 2 TV2 2023
"Rathsack og narkokrigen, episode 2, TV2 2023
Diskussion af de etiske aspekter i fremstilling af personer i dokumentarfilm.
Værkanalyse af Flugt (animeret dokumentar, 2021)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Oplysningstiden og romantikken
OPLYSNINGSTIDEN
I oplysningstiden(1720-1800) vokser troen på, at mennesket er styret af fornuft og derfor har krav på frihed til at kunne udfolde sig i samfundet. Rationalisme er den idemæssige baggrund for oplysningsprojektet.
Under enevælden har mennesket ikke de fundamentale menneskerettigheder, som flere og flere gør krav på. Borgerskabet begynder at diskutere religion, politik og demokrati.
Ludvig Holberg er den mest kendte danske forfatter i tiden. Navnlig hans komedier tiltrækker sig interesse, mange ser dem opført på Holbergs tid, men de opføres også i dag på de store teatre.
Komedierne er opbygget efter klassiske principper, som stammer fra Aristoteles i det gamle Grækenland.
Jean de France er en såkaldt karakterkomedie, hvor hovedpersonen skal indse, at hans opførsel er ufornuftig og skaber kaos. Publikum ler ad ufornuften, men kommer undervejs til at forstå, at alt bliver godt, hvis man følger den sunde fornuft.
Analyse af argumentationen i Holbergs Epistel 91 om kaffe, te og tobak.
Vi læste Jean de France som værklæsning, idet skuespillet blev læst højt i grupper, hvorefter personer og tematik blev analyseret i klassen.
ROMANTIKKEN
Redegørelse for de romantiske ideer og strømninger i starten af 1800-tallet: nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, biedermeier og poetisk realisme.
Vi har haft særligt fokus på, hvordan digte og fædrelandsange har været med til at styrke nationalfølelsen både i datiden, hvor samfundet var præget af nationale kriser, og i nutiden.
Tekster:
Schack Staffeldt: Indvielsen (1804)
Adam Oehlenschläger: Morgen-Vandring (1805)
H.C. Andersen: Nattergalen (1843)
N.F.S. Grundtvig: Langt høiere Bjerge (1820)
H.C. Andersen: Danmark, mit Fædreland (1850) + Isams B´ musikvideo med fortolkning af sangen
St.St. Blicher: Sig nærmer tiden (1838) + Kim Larsens musikalske fortolkning
Romantisme er en betegnelse for litteratur, der i 1830´erne og 1840´erne tematiserer splittelse, i stedet for den romantiske harmoni.
"Det interessante" var i romantismen en betegnelse for tabubelagte emner som seksualitet, dæmoni og død, der blev genstand for fascination. "Paa Sneen" (1838) af Emil Aarestrup blev læst som et typisk eksempel på denne litterære tendens.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Nyhedsformidling
Journalistik blev præsenteret som et fag med ideudvikling, grundig research samt kritisk brug af forskellige typer kilder.
De fem nyhedskriterier blev gennemgået som basis for den gode nyhedshistorie. Betydningen af vinkling af en nyhedshistorie blev taget op i forlængelse heraf.
Nyhedsformidling i tv:
Tv-nyheder som genre. Fokus på studieværtens rolle, nyhedsindslagets opbygning, interviewformer og de fem nyhedskriterier. Analyse af aktuelle nyhedsindslag fra TV-Avisen med opbygningen: oplæg + reportage med speak og interviews/dækbilleder + nedlæg
Nyhedsformidling i aviser:
Avisens genrer: Nyhedsgenrer og opinionsgenrer - korte analyser af udvalgte eksempler.
Karakteristik af de forskellige avisformater. Undersøgelse af avisens opbygning og inddeling i stofområder bl.a. indlandsstof, udlandsstof, kulturstof og livsstilsstof.
Gruppearbejde med oplæg om udvalgte artikler fra henholdsvis Berlingske, Politiken, Weekendavisen, Ekstra Bladet og Information. Aviserne blev ligeledes placeret inden for det politiske spektrum.
Vi så uddrag af dokumentaren"Stop pressen!" (DR2 2017) som optakt til en diskussion af avisenmediets styrker og fremtid.
Undersøgelse og diskussion af fake news, herunder deep fake. Vi så "Presselogen" fra d.17.17.2023 med eksempler på fake news bl.a. falsk TV2 nyhedsindslag med Ditte Haue og falsk BT artikel om Anders Lund Madsen samt misinformation om Frederik Vad i en Ekstra Blads artikel.
Vi undersøgte motiverne bag fake news, hvordan det påvirker ofrene, og hvad man kan gøre for at fjerne fake news.
Eleverne skulle efter dette forløbet være blevet bedre til at skelne mellem den gode journalistiske nyhedsdækning og den misvisende/falske, som man kan støde på i diverse medier.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Samfundskritisk litteratur i dag
Kritikken af systemiske og begrænsende samfundsstrukturer går igen i litteraturen i dag, det gælder både i prosaen og lyrikken. Der er klassekamp, kønskamp, kapitalismekritik og politik i den nye litteratur.
Hvad sker der, når underklassen får litterær stemme? Hvad kendetegner underklassens univers og vilkår sammenlignet med middelklassens?
Den franske forfatter Edouard Louis udkom i Danmark i 2022 med "En kvindes forvandling", som en solidarisk skildring af en underklassekvindes kamp for frihed og selvrealisation. Vi analyserede et uddrag heraf og sammenlignede med Louis´ danske pendent, Glenn Bechs "Min Mutti" (fra "Jeg anerkender ikke jeres autoritet. Manifest", 2022)
Vi hørte i forbindelse hermed podcasten "Underklassen skriver - Édouard Louis og Thomas Korsgaard", DR d.2.2. 2022
Tove Ditlevsens roman "Man gjorde et barn fortræd" fra 1941 blev læst som værk. I analysen var der særligt fokus på klasseforskelle og fattigdom i et københavnsk arbejderkvarter samt hovedpersonen Kirstens psykologiske udvikling i erindringen om et seksuelt overgreb i barndommen. Der blev holdt oplæg i matrixgrupper om de forskellige dele af romananalysen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Tilladte hjælpemidler til skriftlig årsprøve
MinLæring: God stil og Danskgram
https://www.minlaering.dk/
(Alle dele af bogen har været benyttet i undervisningen og kan benyttes til årsprøven)
Ordbog over det danske Sprog, Ordnet.dk
https://ordnet.dk/ddo
Litteraturhistorien på langs og på tværs
https://litthist.systime.dk/
(Alle dele af bogen har været benyttet i undervisningen og kan benyttes til årsprøven)
Bøger, der har været anvendt i undervisningen.
Dokumenter fra undervisningen, der er gemt lokalt på computeren.
Undervisningsbeskrivelsen gemt lokalt på computeren som pdf.
Egne noter - gemt lokalt på computeren (ikke google docs)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Samfundskritisk litteratur - i 1900-tallet
I forløbet har der været fokus på litterære fremstilinger af underklassen, men ud fra forskellige æstetiske og politiske perspektiver. Alle tekster rummer på forskellig vis en kritik af livsvilkårene for mennesker på samfundets bund.
De socioøkonomiske forhold i teksterne er selvsagt varierende i forhold til de forskellige historiske perioder.
Tekster:
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren (romanuddrag, bind 1, 1906)
Johannes V Jensen: Tordenkalven (novelle, 1904)
Martin A. Hansen: Agerhønen (novelle, 1947)
Rudolf Broby-Johansen: Blod (digtsamling, 1922) - læst som værk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
1970erne - køn og feminisme
Vi indledte med at se et afsnit af "Digtere, divaer og dogmebrødre" om 70erne som årti - med en række dokumentarklip og en periodekarakteristik af tendenser inden for litteratur, film og musik.
Herefter lavede klassen en plancheudstilling om følgende temaer: bekendelseslitteratur, rødstrømperne, livsformer og forbrugskultur.
Som optakt til arbejdet med periodens litteratur blev Judith Butlers queerteori introduceret og afprøvet i forhold til sproglige eksempler.
Kirsten Thorups Baby blev analyseret med queer som læsemetode. Romanens personerne blev desuden fremstillet i AI-generede billeder med fokus på disses kønsidentitet.
Vita Andersens knækprosa blev analyseret og det feministiske perspektiv blev undersøgt. Som et led i kønsdebatten kom "den bløde mand" på banen i 70erne. Et digt fra Kristen Bjørnkjærs digtsamling Kærestesorg blev analyseret som eksempel på opbruddet i den traditionelle manderolle.
Andre markante forfattere som Klaus Rifbjerg og Leif Panduro tematiserede de forandrede kønsroller på anden vis.
Afslutningsvis så vi filmen "Fede tider" og diskuterede eftertidens ofte klicheprægede fremstilling af 70erne.
Tekster og film:
Kirsten Thorup: Baby (1973, romanuddrag)
Vita Andersen: Jeg er forelsket i dig (digt fra Tryghedsnarkomaner, 1977)
Klaus Rifbjerg: Joker (1979, romanuddrag)
Kristen Bjørnkjær: Hvis du forlader mig (digt fra Kærestesorg, 1972)
"Bazar" (DR bogprogram 1984, debat mellem 80er-generationen: Michael Strunge og Pia Tafdrup og 70er-generationen: Kristen Bjørnkjær og Lola Baidel)
Huset på Christianshavn: "Deller og kønroller", manuskrift af Leif Panduro
"Fede tider" (spillefilm om 70erne fra 1996)
I forlængelse af 70ernes kønsdebat tog vi fat i den nutidige wokedebat, idet vi læste digtsamlingen "Havet i munden" af Luka Holmegaard fra 2023, hvor den nonbinære kønsidentitet er et centralt tema.
Teoretisk tilgang til værklæsningen:
Teori: Judith Butler - queerteori
Metoder: Nykritisk analysemetode (teksten er autonom) og biografisk metode (teksten afspejler forfatterens liv)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Krimigenren
Hvorfor elsker vi krimier?
Teori om krimiens genretræk, som efterfølgende blev anvendt i analysearbejdet. Krimien er kendetegnet ved at omhandle: storbyen, detektiven og makkeren, den deduktive opklaringsmetode, forbrydelsen som omdrejningspunkt, de to handlingsforløb og det dualistiske verdensbillede.
Temaerne i krimier kan sagtens være almengyldige. Det kan være eksistentielle temaer som livet og døden, forbrydelse og straf, skyld og uskyld osv.
Krimier kan bruges som en metafor for, hvordan vi normalt læser tekster.
Læseren samler og fortolker spor/informationer for til sidst at komme frem til et bud/mening. Vi har det, man kalder for det narrative begær:
Vi søger altid mening og sammenhæng.
Vi ønsker at opnå den forløsning slutningen giver.
Når vi når slutningen, får vi en aha-oplevelse.
Meningen skabes ofte bagudrettet.
Tekster og film:
"Sherlock" A Study in Pink (1..sæson, 1.episode)
Agatha Christie: ”Mord efter mål” (1973)
Karen Blixen: "Den fede mand" (1975)
Værklæsning: Selvvalgt krimi
"Den som dræber "(2011) 1.sæson, afsnit 1
Varg Veum: "Skriften på væggen" (filmatisering af Gunnar Staalesens roman, 2010), norsk
Minitema om døden:
Karl Ove Knausgård: Min kamp, bind 1 (2009, romanuddrag, norsk)
August Strindberg: Ett halvt ark papper (1903, novelle, svensk)
Peter Seeberg: Patienten (1962, novelle)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Skriftlighed og repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51129289632",
"T": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51129289632",
"H": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51129289632"
}