Holdet 2022 SA/n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Cecillie Howaldt Lillelund, Lene Frida Rasmussen
Hold 2022 SA/n (1n SA, 2n SA, 3n SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sundhed: Hvem har ansvar for individets sundhed?
Titel 2 Demokrati, medborgerskab og politik
Titel 3 Økonomi og velfærd
Titel 4 Kriminalitet
Titel 5 Køn og ligestilling
Titel 6 Flygtninge og migration
Titel 7 Kulturmøde
Titel 8 En bærerdygtig fremtid
Titel 9 En bæredygtig fremtid fortsat
Titel 10 Det amerikanske valg
Titel 11 Det store spil om sikkerhed
Titel 12 Handel og globalisering
Titel 13 Unges trivsel
Titel 14 Links til eksamen
Titel 15 Forløb#14

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sundhed: Hvem har ansvar for individets sundhed?

Eleverne har i grundforløbet haft et forløb om sundhed.
Eleverne har haft forskellige lærere, men har alle været igennem følgende:

Faglige mål
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle.
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.

Centrale problemstillinger:
- Kan man være for sund?
- Hvem er de usunde?
- Hvordan kan vi forklare ulighed i sundhed?
- Hvem har ansvaret for folks sundhed?
- Hvordan prioriterer vi i velfærdsstaten?

Begreber:

KRAM-faktorer (rygning, fysisk aktivitet, alkohol, kost, vægt).
Social arv
Velfærdsmodellerne
Ideologierne og ideologiske forgreninger
Samfundstyperne: det traditionelle, det moderne samfund og det senmoderne samfund
Ziehes teori om det senmoderne samfund
Giddens teori om det senmoderne samfund
Socialisering, normer, sanktioner og social kontrol



Læste sider:

Luk samfundet op
Hvordan læser man en tabel s. 17 i LSO

1.6. Samfundsfagets byggesten, s. 25-27
Social arv s. 90-95 i LSO.
Velfærdsmodeller s. 200-204  i LSO
Ideologier s. 100-106
Ideologiske forgreninger s. 106-110 (til og med Den grønne ideologi)
Anthony Giddens s. 65-71 (minus tekstbokse og tabeller)
Thomas Ziehe: s. 71-73
S. 29-37 (minus tekstbokse om interview på s. 31-32) om socialisering om normer, sanktioner og social kontrol

Sygt Sund
Bourdieu: S. 35-39 i Sygt sund
https://drive.google.com/file/d/1TFplfy1DF-g7NGOP1qjHKrhmlXXv5s3K/view?usp=sharing


Andet materiale:
- Alle taler om ulighed i sundhed, men ingen gør noget ved det
https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/professor-alle-taler-om-ulighed-i-sundhed-men-ingen-goer-noget-ved-det

- Serien en syg forskel på DR's temaside. https://www.dr.dk/nyheder/indland/grafik-i-aalborg-oest-doer-de-lige-saa-tidligt-som-i-pakistan

Tabelmateriale fra følgende sider:
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=46225
http://www.danskernessundhed.dk/

Sundhedsudgifter:
https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2019/nr-1/stigende-sundhedsudgifter-presser-den-oevrige-velfaerd/

Udvikling i sundhed:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/vi-kober-sundere-madvarer-end-vores-oldeforaeldre
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati, medborgerskab og politik

Demokrati og politik

I dette forløb har vi med afsæt i Folketingsvalget og regeringsdannelsen herefter haft fokus på hvordan det danske demokrati er opbygget, og hvordan den parlamentariske situation er lige nu.
Vi har arbejdet med demokratiets opbygning herunder magtens tredelings, negativ parlamentarisme, spærregrænse og den parlamentariske styringskæde. Vi har også diskuteret forskellige syn på demokratiet, herunder konkurrence og deltagelsesdemokrati.

Vi har også fokuseret på parti og vælgeradfærd. Vi har diskuteret, vælgerstrategier (classvoting, issue voting og Downs rationelle model) og partistrategier (Molins model og Kaare Strøms model).

I et flerfagligt forløb med engelsk undersøgte vi Stormen på Kongressen i USA herunder det politiske system i USA.

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
̶ magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Materiale:
Luk samfundet op (2021) 4. udg.; sider: 112-130, 140-141, 144-148
Aktuelle artikler om den politiske situation.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi og velfærd


I dette har forløb har vi arbejdet med de grundlæggende økonomiske begreber samt en grundlæggende forståelse for velfærdsmodellerne og udfordringerne for den danske velfærdsstat.
I forløbet har vi desuden arbejdet med følgende skriftlige genrer:
- opstilling af hypoteser om vælgernes holdning til CO2-afgifter
- notat til finansministeren om økonomiske politik.
- beregninger af procentvise ændringer, indekstal.

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
    
Kernestof:
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Materiale:
Luk Samfundet op  kap. 8 og 9 s. 167-214 + aktuelle artikler og tabeller om dansk økonomi


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kriminalitet

Fokus har primært været på sociologi og politik, hvor vi har arbejdet med forskellige grunde til, man bliver kriminel, og hvordan man kan sørge for, at folk kommer ud af kriminalitet. Her har der været fokus på både formålet med-og forskellige syn på straf.

Der har været gennemgående fokus på aktør/struktur.

Der har primært været læst fra grundbogen "Fra drengestreger til bandekrig" Af Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov (2017)

Teorier og begreber:
SNAP-modellen
Robert Merton
Sutherland
Hirschi
Honneth -Anerkendelse
Bourdieu -Kapitaler, habitus og felt
Aktør/struktur
Syn på straf
Retsfølelse
Resocialisering

Der har desuden været arbejdet både kvalitativt og kvantitativt med forskellige cases om kriminelle og forskellige statistikker over, hvem der bliver kriminelle og hvem der falder tilbage i kriminalitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Køn og ligestilling

Et forløb om køn og ligestillking med særligt fokus på forskelige former for-og syn på ligestilling.

Der har været arbejde med de fire feminismebølger og forskellige former for ligestilling (formel ligestilling, chance lighed og resultat lighed).

Vi har set på hvilke udfordringer der er på ligestillingsområdet i dag, særligt med fokus på valg af uddannelse og ligeløn, samt grunde til der stadig er forskel på disse områder i dag, samt hvorvidt det er et problem. Vi har desuden arbejdet med forskellige former for socialisering og rettigheder for LBGT+ personer, samt hvilken hvordan disse grupper kan opnå større trivsel i samfundet i dag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Flygtninge og migration

Dette forløb har primært haft fokus på EU-og hvordan de europæiske lande forholder sig til det stadigt stigende pres der er på EU's grænser fra det store antal flygtninge og migranter, der ønsker et nyt liv i Europa. I har set på, hvad der får mennekser til at flygte/migrere og herunder arbejdet med teori om skrøbelige stater, samt hvad disse kan betyde for det internationale system.

Vi har Desuden set på Socialdemokratiets ønske om at lave en aftale med Rwanda om et modtage centrer og på EU's aftale med Tyrkiet om at tilbage holde migranter.

Vi har arbejdet med EU's opbygning, og hvordan nogen ønsker at tildele EU mere magt og et tættere samarbjede (mere overstatsligt samarbejde) og andre ønsker mere magt til det forskellige mellemsstater (fokus på mellemstatsligt samarbejde) og dermed begrænse EU's magt. Her har de centrale begreber været føderalister over for funktionalister.

Vi har desuden kigget på, hvordan landene kan være nødt tila t afgive suværenitet for at styrke samarbejde. Vi har også arbejdet med Danmarks tre EU-forbehold
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kulturmøde

Et forløb om indvandrepolitik og kulturmøder. Vi har haft fokus på hvad der sker når folk fra forskellige kulturer skal leve sammen ,og hvordan indvandre kan indgå på forskellige måde i det danske samfund, samt hvilke udfordringer det kan give. Vi har også set på hvordan forskellige partier i dansk politik forholder sig til indvandre spørgsmålet.

Vi har set på indvandring som en politisk skillelinje, og hvordan forskellige partier forholder sig til denne skillelinje. Her under har vi arbejdet med forskellige former for partiadfærd. Samtidig har vi arbejdet med dilemmaet mellem at mange partier ønsker en stram integrationspolitik, men at Danmark også magler arbejdskraft.

Udover de klassiske ideologier har vi arbejde grundigt med populisme.
Udvalgte begreber:
-Civilisationernes sammenstød
-Globalisering
-Socialisering: primær, sekundær, dobbelt
-Integrationsformer: integration, assimilation,  segregation
-Identitetsformer: Renidentitet, kreolsk identitet, bindestregsidentitet
-Jeg-og vi kultur
-Anerkendelse: Den retslige sfære, den solidariske sfære, den private sfære
-Ideologier: socialisme, liberalisme, konservatisme
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 En bærerdygtig fremtid

Forløbet fortsættes i 3.g


Udgangspunktet har været markedsmekanismen, og hvordan denne giver virksomhederne incitament til at producere på en ubæredygtig måde idet pris og mængde er gensidigt afhængige og tæt forbundet til udbud og efterspørgsel. Når virksomhederne producerer for meget tøj, kan det altså bedre betale sig at brænde det af, frem ofr at sælge det til nedsat pris, da dette vil holde prisen af den udbudte vare nede og dermed prisen oppe.

Vi har haft særligt fokus på de økonomiske mål og hvordan særligt målet om vækst er svært foreneligt med målet om bæredygtighed. Vi har desuden arbejdet med, hvordan staterne kan gribe ind i økonomien og kompensere for nogle af de markedsfejl, som er der er i forbindelse med den grønne omstilling. Her har fokus særligt været på afgifter, kvoter og subsidier.

Vi har desuden kort berørt hvordan politikkerne forholder sig til spørgsmålet om bæredygtighed og hvordan den laver grøn politik ift. Eastons model.

Vi har set på de økonomiske skoler keynesianistiske og nyklassiske økonomer og arbejdet med, hvordan de er uenige om hvorvidt stater bør gribe ind i økonomien eller om markedet skal have lov til at regulere sig selv.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 En bæredygtig fremtid fortsat

Forløbet er en fortsættese af det sidste forløb i 2.g.


Udgangspunktet har været markedsmekanismen, og hvordan denne giver virksomhederne incitament til at producere på en ubæredygtig måde idet pris og mængde er gensidigt afhængige og tæt forbundet til udbud og efterspørgsel. Når virksomhederne producerer for meget tøj, kan det altså bedre betale sig at brænde det af, frem ofr at sælge det til nedsat pris, da dette vil holde prisen af den udbudte vare nede og dermed prisen oppe.

Vi har haft særligt fokus på de økonomiske mål og hvordan særligt målet om vækst er svært foreneligt med målet om bæredygtighed. Vi har desuden arbejdet med, hvordan staterne kan gribe ind i økonomien og kompensere for nogle af de markedsfejl, som er der er i forbindelse med den grønne omstilling. Her har fokus særligt været på afgifter, kvoter og subsidier.

Vi har set på de økonomiske skoler keynesianistiske og nyklassiske økonomer og arbejdet med, hvordan de er uenige om hvorvidt stater bør gribe ind i økonomien eller om markedet skal have lov til at regulere sig selv.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Det amerikanske valg

Et forløb om det amerikanske valg. Fokus har primært været på ulighed i USA og vælgeradfærd.

Vi har også arbejdet med hvordan det amerikanske valgsystem og parlament adskiller sig fra det dansk. Primært med fokus på forskellen på "forholdstales valg" og flertalsvalg i enkeltmandskredse".

Vi har arbejdet med forskellige teorier om vælgeradfærd og hvordan USA er blevet det splittede samfund, som vi ser i dag. Her har der særligt været arbejdet med Robert Pudnams teori om social sammenhængskraft.

Der har desuden været regnet konfidensintervaller.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Det store spil om sikkerhed

Et forløb om international politik.
Fokus har primært været på, hvordan det internationale system er bygget op, og hvordan de forskellige stater agerer i dette system. Der har været arbejdet grundigt med IP-teorierne idelisme, realisme og konstruktivisme.

Vi har desuden set på hvordan verdens ordnen er ved at ændre sig fra unipolær til multipolær (eller måske bipolær).

Vi har set på forskellige mål for udenrigspolitik og forskellige ressourcer i udenrigspolitk. Her har vi særligt arbejdet med begreberne hårdmagt, blød magt og smartmagt samt forskellige kapabiliteter, determinanter og instrumenter.

I forbindelsen med et modul Azads fald i Syrien har vi desuden arbejdet med forskellige syn på demokrati, og hvad d er skal til før man kan tale om et velfungerende demokrati.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Handel og globalisering

Dette er et forløb om handle og globalisering.

Første halvdel af forløbet har fokus på forskellige teorier om handel.
Der har været arbejdet med fordelene ved at lande handler sammen og hvordan øget international handel påvirker prisdannelsen i markedsmekanismen, og dermed kommer forbrugerne til gode.

Der her desuden været arbejdet med, hvordan handel gøre det muligt for et land at udnytte forskellige produktionsfaktorer til fulde og opnå stordriftsfordele. Der har også været arbejdet med Adam Smiths teori om absolutte fordele og Ricardos teori om komparative fordele.

I forlængelse her af har vi kigget på, hvilke lande og produkter danmark importerer og eksporterer mest af, og hvilke årsager det kan være til dette, samt hvilken rolle EU spiller for Danmarks handelsmønstre.

Efterfølgende har vi kigget på, forskellige former for protektionisme, og hvilke argumenter der kan være for dette. Vi har arbejdet med forskellige typer af handelshindringer (told, statsstøtte, kvoter, tekniske handelshindringer, og „køb lokalt“-kampagner) og hvordan nogle af disse handelshindringer også kan fungerer som andet end bare protektionisme, men også for at beskytte borgerne og sikre en vis standard af produkter.

Forløbet beskæftiger sig med dilemmaet mellem, at der kan være gode argumenter for at beskytte egen produktion, men samtidig at øget samhandel beviseligt medfører mere fred og velstand.

Forløbet lægger sig samtidig i forlængelse af det forrige forløb om sikkerhed. Dermed har der også været diskuteret hvordan Trump udnytter handelspolitikken til at udfordrer andrelandes sikkerhed.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Unges trivsel

Et kort forløb om unges trivsel.

Der har særligt været fokus på trivselskommisionens rapport om unges trivsel, og deres arbejde med hvorvidt der overholdet er en trivselskrise.

Vi har arbejdet med centrale kendetegn ved dedt senmoderne samfund gør gør at unge i dag er pressede. Her har der særligt været arbejde med sociologerne Anthony Giddens og Harmut Rosa.

Vi har desuden arbejdet med begreberne klassisk og ny udsathed, og hvordan de begge har en social slagside der gør børn og unge fra udsatte hjem særligt sårbare over for accelerations samfundets pres og hastighed.

Vi har desuden arbejde med forskellige danske partiers syn og løsninger på trivselskrisen og koblet dette til ideologierne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Forløb#14

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer