Holdet 2022 HI/i - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 HI/i - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Greve Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Marianne Holgerson Fournier
Hold	2022 HI/i (1i HI, 2i HI, 3i HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro til historie
Titel 2	Stærke kvinder i Danmarkshistorien (DHO-forløbet)
Titel 3	Dansk Vestindien
Titel 4	Antikken
Titel 5	Renæssance og reformation - mennesket i centrum
Titel 6	Velfærdsstaten i familie- og kønsperspektiv
Titel 7	Holocaust og folkedrab
Titel 8	Kina - overblik på kejsertiden, udblik til nutiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro til historie
Indhold	Kernestof: Lektien til idag er at have talt med din familie om hvor dine bedsteforældre og oldeforældre har boet og hvorfor de evt. flyttede. FraFortidTilHistorie kap3(65).PDF Husk at I skal have få svar på de uddybende spørgsmål til jeres familie. Spørgsmålene skrev I her især i elevfeedback på modulet d. 7/11. Hvis du ikke var der d.7/11 er lektien: at have talt med din familie om hvor dine bedsteforældre og oldeforældre Fra fortid til historie, 2.udg.; sider: 7-12, 37-47 Anders Hassing og Christian Vollmond, Columbus, 2017 Vi skal starte med at lytte til jeres historiefremstillinger...kan I gætte hinandens genre? Og så skal vi hente jeres metodebog: Fra fortid til historie. Vi skal nemlig arbejde videre med introduktion til hvad historiefaget indeholder. NB Du skal kun læse til og med de to første linjer på s.12 Du skal tænke over 2-3 begivenheder i DK og verden som har været afgørende i 2020-2023, dvs. den 'store' historie. Du skal også tænke over et par begivenheder i dit skoleliv som har været vigtige. Endelig skal du forestille dig et par begivenheder i Medbring evt. billeder eller lign. som du skal bruge på din planche. Vi samler op på de DK og verdensbegivenheder som er nævnt på plancherne for de forskellige årtier. Derefter får I 30 min. til at lave jeres plancher færdige, hvorefter vi holder fer Vi arbejder videre med vores intro til historiefaget. Idag har vi fokus på emnet: hvad er et godt kildemateriale? I skal arbejde med et emne I allerede kender: julen i Danmark. Medbring: Fra fortid til historie, tak Idag skal vi arbejde med både genstandsanalyse (s.43 i Fra fortid til hisotrie) og komparativ analyse. Først analyserer I de to sange (ca. 10 min hver), derefter sammenligner I dem i en komparativ(synkron) analyse (ca. 10min). Gamle Danske Sange: Sikken voldsom trængsel og alarm MC Einar – Jul Det" Cool
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Stærke kvinder i Danmarkshistorien (DHO-forløbet)
Indhold	Kernestof: Vikingetiden Ahmad_al-tartushi1.pdf Kvinder i vikingetiden - forskellen mellem mænd og kvinder Nationalromantik Billeder af Thyra Danebod Læs om historiebrug i Fra fortid til historie, tak Hvilke eksempler på produkter eller reklamer med vikinger kan du komme i tanke om? Læs i linket om kvinder i middelalderen og overvej om du kan genkende noget af det i den del I har set af filmen indtil videre. NB hvis du ikke var i skole torsdag kan du se den første ½ time hjemme. Jeg har booket filmen til jer på mitcfu.dk. Log på Udover fokus på Margrethe den Første skal I desuden jer et overblik over middelaldersamfundets opbygning, dels ved at se et mini-foredrag om senmiddelalderen og dels ved at arbejde i matrix grupper, hvor I laver spørgsmål til mindre tekststykker og d Middelalderen DHO.pdf Se resten af Margrete den Første, tak. Vi har set 1time og 34 minutter, så der mangler knap ½ time. Husk at filmen kan streames via mitcfu.dk. Brug unilogin og find filmen under 'mine materialer'. God fornøjelse:) Læs BÅDE s. 21-23 OG s.31-33 i den vedhæftede pdf, tak:) Vi er nu nået til den første bølge af feminismen - kampen for kvinders stemmeret. Imens jeg holder karaktersamtaler med jer skal I remediere den viden om kvinders forhold og kamp for bedre rettigheder, som I har fået i lektien til idag. I skal lave to ting: DeDanskeKvindersHistorie s19-40 (2).pdf Troværdighed & tendens / modtendens Ansøgning Femølejren Rødstrømpebevægelsen.docx Aktør struktur (2).pdf Rødstrømpe Susanne Giese.docx Læs kilden, tak, og brug jeres viden om tendens/modtendens (se link 9/3) til at finde et par eksempler på tendens i Gieses formuleringer. Fra fortid til historie, 2.udg.; sider: 114-115, 120-121 Anders Hassing og Christian Vollmond, Columbus, 2017 Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020 - Danske Taler DHO1 pp Opgaveformuleringer DHO 1i.pdf KVINFO MeToo debatindlæg.docx Læs det vedhæftede debatindlæg, tak og overvej hvilke ligheder og forskelle der er i fht. Sofie Lindes tale. Lav en kildepræsentation af de to kilder Redegørelse.docx Læs om begrebsparrene ideografisk/nomotetisk og synkron/diakron i Vidensmønstre, tak TALEPAPIR.docx Medbring din DHO i printet form, så du kan arbejde videre med dit oplæg, ud fra den vedhæftede skabelon for et talepapir.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Dansk Vestindien Forløbet er afbrudt af SRP-modul 4 i uge 49. Remediering af viden til mini-foredrag om forskellige aspekter af samfund og slaveri på de dansk vestindiske øer. Viden baseret på fremstillingstekst samt kildetekst. Overskrifterne på de fire gruppers materiale er: 1 Fokus på livet på øerne (s.49-68), 2 Modstand og oprør (s.69-88 ), 3 Slaveriets endeligt (s.89-110 ), 4 Fra salg af øerne og til idag (s.111-128 ) 1. https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-20/ 2. https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-27/ 3. https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-47/ 4. https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-59/ Vi har set filmen Viften (2023) omkring slaveriets ophævelse på de dansk vestindiske øer og efterfølgende deltaget i et foredrag om den danske kolonitid. I forbindelse med foredraget og filmens fremstilling af perioden og begivenhederne har det været relevant at tale om tendens og historiebrug. Relevante fagbegreber i forløbet: Historie formidling Aktør/struktur Historiebrug Kolonihistorie Enevælde Mentalitetshistorie Historiesyn. Tendens/modtendens Historisk filmanalyse
Indhold	Kernestof: Medbring den nye historiebog: Dansk Vestindien, tak:) Vi ser jeres oplæg og taler bl.a. om historieformidling Husk også at medbringe bogen Lektie til alle: læs s. 13-16 i bogen, tak. Og for jer som ikke var til timen mandag: Læs også s.137-139 om historiebrug i bogen, tak. Vi ser/hører jeres oplæg idag og taler om historiebrug. Fokuspunkter i fht. fælles lektie: Subjektivitet vs. objektivitet i historie --> hvad har det med kildekritik og jer at gøre? Hvorfor er der en explainer/disclaimer om sproget der bruges i bogen? Hvad er udfordringen i fht. kildematerialet? Aktør / struktur Læs s. 21-27 i Dansk Vestindien, tak. Vi starter med at få et overblik over forholdene i Danmark, inkl. forholdet til omverdenen, i perioden med slaveri på DVI. Læs s.27-31, tak. Vigtige begreber s21-27.docx Miniforedrag Kolonihistorie Miniforedrag - Den danske enevælde Læs s.35-38, tak. Her får vi lidt større forståelse for hvilken type samfund slaveriet opstår i. Fokus er stadig på Danmark. Mentalitetshistorie Kasper Thomsen.pdf Læs s. 39-43, tak. Nu får vi blik for det menneskesyn, der prægede tiden og som kan være med til at forklare slaveriet som institution. Afsnit Læs s.43-47 i bogen, tak. Burde de slavegjorte mennesker og deres efterkommere egentligt bare være glade for at de var sluppet væk fra Afrika?! Det er der nogen som synes... Hvad synes du efter at have læst dagens lektie? Medbring bogen, tak:) Miniforedrag Dansk Vestindien.docx Husk at snakke om ekskursion d.31/10! Vi ser jeres mini-foredrag, til stor glæde og fornøjelse for alle:) Spillefilm som kilder.docx Læs den vedhæftede artikel, tak. I skal bruge de markerede pointer og spørgsmål i teksten, når vi ser Viften imorgen, da de vil være grundlag for den måde vi arbejder med filmen efterfølgende. Se desuden de andre gruppers mini-foredrag, så du har en Vi skal mødes foran Køge Bio kl.9.50 og I skal selv sørge for transport dertil:) Jeg ved godt at det måske bliver en udfordring for nogle af jer i fht. morgentræning, men jeg håber I kan få lov at gå tidligt fra træningen, så I kan nå at være med. De Husk bogen og hav jeres mini-foredrag klar, tak, så vi kan se dem. Karaktersamtaler mens I arbejder med kildeanalyse. Lektie: Du skal have læst én af de kilder du ikke har arbejdet med allerede. Her er mulighederne: Undervisningsministeriets trivselsværktøj Hvilke forskellige synsvinkler på historien præsenteres vi for i dokumentaren? Skriv et oveblik over forløbet i elevfeedback --> start med at skimme forløbets indhold i studieplanen og skriv derefter 5 overskrifter som er relevante at tale ud fra ved en prøve i forløbet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Antikken Forløbet omhandler styreformerne i antikkens Grækenland med særligt fokus på bystaten Athen. Forløbet udmunder i en opgave, hvor eleverne skal udvælge og argumentere for hvordan danske unge kan blive mere engageret i demokratiet ved at indføre en (eller flere) af de principper som kendetegner de antikke græske styreformer: fyler, ostrakisme, begrænset deltagelse på bg. af indkomst/social klasse, oligarki, tyranni, lodtrækning i fht. besætning af embeder, frivillig deltagelse i fx en folkedomstol, udbetaling af dagpenge/diæter for deltagelse i fx folkedomstolen
Indhold	Kernestof: Demokratiet i Athen (MagtogMennesker s29-43).pdf Godt nytår! Vi starter på luksus manér med ingen lektie. Og indleder det nye emne om antikken i fællesskab i modulet:) Vi har set de første 24min af dokumentarserien: Antikkens storbyer (2019) I skimmer teksten efter alle ord skrevet med kursiv på s. 30-37 i den vedhæftede fil. Prøv at kategorisere dem under et par forskellige overskrifter. Læs derefter den sætning de indgår i og prøv igen at kategorisere. Formålet med øvelsen er at få det Afsnit Vær venlige at læse s.29-33midt i det vedhæftede scan. Læg mærke til de forskellige styreformer der fandtes i de græske bystater. Læg også mærke til hvad det er der gør at styreformerne begynder at ændre sig. Før vi læser mere om antikkens styreformer skal vi læse lidt mere om det antikke græske samfund og den samfundsudvikling som førte til den demokratiske styreform. Læs s. 24-28 (dvs. lav ikke opgaven på sidste side) Enjoy:) Vores verdenshistorie 1; sider: 30-34 Peter Frederiksen Columbus, 2019 Dagens lektie handler om hvordan Athen blev den førende græske polis og hvilken stilling kvinderne havde i antikkens Grækenland. Enjoy! Læs s.33-36 i den vedhæftede fil, samt s.36-37 (om slaverne) i bogen - tak Læs s.37-41 i bogen (Vores verdenshistorie 1), tak - men læs IKKE kilde 5 (på s.40) Vi kommer til at arbejde med kilderne i modulet. Læs s.43-47 (dog IKKE kilde 7) om græsk kunst, kultur og religion. Når du læser, så læg mærke til, om der er nogle af de ting der beskrives, som du synes stadig i vore dage har betydning. Lektien idag er to-delt: dels skal du læse s.40-43 og dels skrive et spørgsmål som man kan få svar på i lektien. Skriv derudover et enkelt spørgsmål med inspiration i hele forløbet om antikken. Altså, spørgsmålet skal ikke dække hele forløbet, men du Vi afrunder forløbet om antikken med en lille form for 'prøve eksamen' på baggrund af det I arbejdede med i torsdags.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Renæssance og reformation - mennesket i centrum Relevante faglige begreber i dette forløb er bl.a: Brud/kontinuitet periodisering humanisme middelalderens vs. renæssancens verdensbilleder og menneskesyn Årsagsforklaringer: udløsende og bagvedliggende
Indhold	Kernestof: Læs s.216-220 (men IKKE s.219) i bogen (Vores verdenshistorie 1), tak. Dagens lektie giver en sammenhæng til perioden som lå før Renæssancen. Læg mærke til hvad der fremhæves som sammenhænge/kontinuitet og også hvad der 'genfødes' i renæssancen. Læs s.221-225 i bogen, tak. Denne gang både om de rige norditalienske bystater og om flere af de mest berømte mænd og deres værker i perioden. Renæssancen Kroppen i kunsten (2) Udgiver: DRKultur Udgivelsesår: 2010 ID nr.: TV0000016132 TV Dato: 26-08-2010 Vi ser en kort dokumentar om kunsten i renæssancen og arbejder med lektien til i morgen Læs s. 226-230 i bogen, tak. Fokus denne gang er på den ultra-rige Medici familie fra Firenze og på hvordan malerkunsten udviklede sig i perioden. Læs s. 231-236 i bogen, tak. Den sidste lektie i forløbet er s. 237-246 i bogen, tak. Nu bevæger vi os ind i den udvikling der ender med Reformationen. Gisp! Hvor spændende! Martin Luther, reformationens fader, er ofte blevet set som meget progressiv/nytænkende, men hvad synes I
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Velfærdsstaten i familie- og kønsperspektiv I skal i dette forløb dels få overblik over den moderne velfærdsstats udvikling i DK og dels være med til, som såkaldt borger forskere for SDU, at indsamle kildemateriale der belyser den 'almindelige' danskers oplevelse af hvordan familiemønstre og kønsroller har udviklet sig fra ca. 1960erne til ca. 1980erne. Bonuseffekten ved at indsamle egen data (der skal dels med forskerne fra SDU) er, at forskellen ml. kildetekst og fremstillingstekst, samt mellem redegørelse og analyse/vurdering i historie, i dette forløb forhåbentligt bliver helt tydelig for jer. De forskellige fagbegreber vi skal arbejde med i forløbet er listet nedenfor. De fleste kender I allerede. Begreberne er: Historieskabt/historieskabende Aktør/struktur Brud/kontinuitet Kildekritisk analyse Erindringshistorie Mentalitetshistorie Mikrohistorie Kønshistorie Begrebshistorie (Evt. Historiebrug - historien som argument)
Indhold	Kernestof: Kvinder på arbejdsmarkedet Miniforedrag - Velfærdsstaten Servicesamfundets fremvækst, ca. 1960-1980 Vi samler op på problemstilling 1, 3 og 4, som I arbejdede med sidste fredag. Gallupundersøgelsen til besvarelse af ps 3 er vedhæftet. 01_Det_er_godt_at_have_sin_egen_konto (1).docx Brug kilderne i problemstilling 1, 3 og 4 til at forklare baggrunden for danske kvinders indtog på arbejdsmarkedet i perioden 1960erne - 1980erne. Lyt til podcasten (i linket, tager 15 min) om hvordan statens indblanding i fht familielivet har ændret sig over tid, tak. Det kaldes familiepolitik og dækker over min. 7 forskellige delemner. Læg mærke til at det påstås, at det staten gør med famili Læs uddraget af en artikel fra Alt for damerne fra 1965, hvor to kvinder taler om deres holdning til at arbejde udenfor hjemmet. Artiklen findes både i linket til projektsiden og er også vedhæftet. Vi samler også op på spørgsmålene til Familielivet i Kære 3.i Guides: Vores Historie 2024: Upload og tags I modulet skal I arbejde med at identificere så mange eksempler som muligt i jeres interview på (dele af) den udvikling I har læst/hørt om i arbejdet med baggrundsviden om familierevolutionen. I skal have lavet jeres interview før idag og udfyldt det vedhæftede dokument med præsentation af jeres informant, tak:) Og I skal selvfølgelig alle have lyttet interviewet igennem, så I kan arbejde effektivt med det. Afsnit For at vise, at I faktisk har arbejdet selv i modulet, skal hver gruppe skrive en kort sammenhængende tekst som skal lægges i elevfeedback senest kl.16. I teksten skal I forklare hvordan jeres interview eksemplificerer noget af det der omtales i lekt Husk samtykkeerklæringerne, tak! Det er ultravigtigt! I kan lægge dem i mit skab ved lærerværelset (nr.45) Værdipolitik, 1972-1993 Informant_præsentation.docx Hashtags_øvelse.docx Guides: Vores Historie 2024: Konkurrence Sidste mulighed for i timerne at finpudse jeres poster og pitch til Vores Historie konkurrencen! Der er deadline for indsendelse til print d.29/10. Jeg skal sende dem samlet, så derfor vil jeg meget gerne have dem færdig idag:) Forskellige historiefaglige tilgange.pptx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Holocaust og folkedrab Dette forløb har en erindringsfaglig tilgang. Forløbet indledes med et teaterbesøg, hvor vi ser forestillingen' Arendt - at se i mørke', om den jødiske filosof Hannah Arendt. Vi undersøger derefter baggrunden - Holocaust - for de tanker Arendt gjorde sig omkring ondskab. Vi ser på konsekvenserne af holocaust i fht. internationale samarbejder og konventioner, samt på de stadier et samfund gennemgår på vejen mod et folkedrab. Dette baseres på Stantons teori om de ti stadier frem mod et folkedrab. Eleverne ser forskellige afsnit af en dokumentarserie på 4 afsnit omkring danskere i nazisternes KZ-lejre. Efterfølgende vidensdeler eleverne omkring de forskellige vinkler på emnet, så de får et bredere samlet kendskab. Derudover diskuteres hvilke af Stantons stadier der kan identificeres i dokumentar serien. Alle dokumentarerne er baseret på bl.a. øjenvidneberetninger og fordele og ulemper ved denne kildetype har derfor ekstra fokus i forløbet. Forud for FNs verdensmålsdag, hvor eleverne spiller et dilemmaspil om det internationale samfunds ageren ved indledningen af folkedrabet i Rwanda, læses der om gerningsmænd, tilskuere og hjælpere under et folkedrab. Dette for at vise hvor nuanceret man er nødt til at forholde sig til de forskellige aktører. Stantons stadieteori, samt erindringspolitik i Rwanda efter folkedrabet inddrages også. Faglige begreber der er relevante for forløbet er: erindringshistorie og erindringspolitik
Indhold	Kernestof: arendt-undervisningsmateriale.pdf Vi samler op på de forskellige historiske tilgange til VoresHistorie projektet ved, at I holder oplæg for hinanden. Og vi taler om lektien: s.16 og 17 i det vedhæftede materiale. Lektien er optakt til vores tur i teatret på tirsdag. Vi skal se forest FNs menneskerettighedserklæring (6) (1).docx Jeg er stadig syg, så I skal arbejde selv i dag, da vi har alt for få moduler før jul, til at jeg kan tillade mig at aflyse noget. Senest kl.15.30 skal I hver især ( i elevfeedback) have uploadet svar på de arbejds spørgsmål som ligger i det vedhæfte Postersessionerne_KBH.pdf VH afslutningsevent 2024 KBH.pdf I skal se en dokumentar serie på fire afsnit, som omhandler de nazistiske KZ-lejre. Serien hedder: Danskere i KZ-lejre - de sidste vidner (2011). Vi samler op på FNs menneskerettighedserklæring. Lav derfor opgaven som ligger på modulet d.8/11 - hvis du allerede har lavet den (det har langt de fleste) så genlæs dine svar før idag, tak. Stanton: Folkedrab som stadier Læs artiklen i linket tak og noter hvilke stadier du kan genkende fra dokumentarserien om danskere i KZ-lejr Tilskuere og beskyttere.docx Læs den vedhæftede artikel, tak. Forsøg på den baggrund at svare på, hvad der skal til for at man bliver enten tilskuer eller beskytter i et samfund på vej mod eller midt i et folkedrab. Dilemmaspil om Rwanda Dilemmaspil-Rwanda.pdf Rwanda kilde engelsk.docx Lektien er ENTEN at læse det vedhæftede interview (på engelsk) med Luc Marchal, den belgiske næstkommanderende under General Roméo Dallaire i Rwanda ELLER at finde mindst to kilder (som skal gemmes) med informationer om både Dallaire og Marchal. Vær Efter at have genopfrisket info om de forskellige aktører i dilemmaspillet i sidste uge, samt også at have google info om Dallaire og Marchal, skal I lave en kildekritisk analyse af interviewet, hvis I bruger al den baggrundsviden I har i fht. at vur Erindringspolitik.docx NB Medbring jeres metodebog - Fra fortid til Historie. Det er her teksten i lektien er fra.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Kina - overblik på kejsertiden, udblik til nutiden Forløbet har fokus på Kinas historie med primært fokus på den lange periode med kejserlige dynastier. Der er dog også udblik til nutidens Kina, hvor vi diskuterer forskelle og ligheder i fht. hvordan magten bliver udøvet, legitimeret og konsolideret i nutidens kommunistiske Kina i fht. under kejserdømmerne. Nogle fagbegreber vi har brugt i dette forløb aktør/struktur etnocentrisme historiebrug historiebevidsthed historieskrivning periodisering brud/kontinuitet
Indhold	Kernestof: STX Historie A.docx Vores VH s176-179.pdf Læs først det vedhæftede dokument om formål, kernestof og krav til eksamen. Kig derefter i studieplanen og snak om hvordan I synes forløbene dækker kravene til eksamen, samt formål og kernestof for faget. Hvilke krav mangler vi at opfylde? Vi skal tale om historieeksamen og starte på det sidste forløb vi skal nå - ever! Læs s.154-157 i Vores verdenshistorie 1(som du har hentet igen, ik') Terracotta Army: The greatest archaeological find of the 20th century - BBC News Læs s.158-165 i Vores Verdenshistorie (MEN læs IKKE de to kilder på s.159 og 164) Tak:) NB Du skal kunne svare på de to opgaver nederst på s.162, når du har læst. Eftersom jeg jo ikke så godt kunne give jer lektier for mens I skrev SRP færdig, er I nødt til at starte med at læse idag og derefter skrive jeres svar i elevfeedback. Husk Vores Verdenshistorie bogen - den skal I bruge, når I skal arbejde selv. Læs s.166-170 om hverdagslivet i Kina. Vi gennemgår dette, samt samler op på arb.selv fra denne uge omkring overblik over studieplan/undervisningsbeskrivelse Læs s.172-181 (nogle af siderne har vi læst allerede). Fokus er på de sidste kejsere og Kinas handel med omverden i perioden. Xi Jinping artikel.docx Læs artiklen tak. Læg mærke til hvad du får at vide om tidligere præsidenter og overvej om du kan drage paralleller til din viden om Kejsertidens Kina. Analysestrategier.pdf Etnocentrisme.pdf Historiebrug og -bevidsthed.pdf Det lakker mod enden, så lektien til denne gang er at læse undervisningsbeskrivelsen for det forløb som jeres gruppe har fået tildelt (se nedenfor), så I straks kan gå i gang med at udfylde det vedhæftede oversigtsskema. Medbring også Fra fortid til Fortsat arbejde med overblik over det tildelte forløb fra undervisningsbeskrivelsen. Ved modulets slutning skal I uploade jeres oversigtsark på opgaven jeg har lagt, så jeg kan nå at se dem alle igennem før vores sidste modul. Mini protreptisk samtale.docx Vi samler op på jeres afsluttende overbliksnoter fra sidste uge. Derudover skal vi bl.a. kigge på jeres forudsigelser fra 1.g om verden idag. Og måske når vi noget protreptik... Kap._2_-_Antikkens_Graekenland.pptx vd gr bord Historie-A-2020-Bilag (3).pdf Skoleevaluering Vi ser 'det grønne bord' og snakker om jeres indtryk og min vurdering og hvis vi når det slutter vi med noget rundbold eller lign. idrætsagtig aktivitet. Det bliver godt!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb